Skills betydning

Overordnet henviser skills til lærede og anvendelige færdigheder. Begrebet rummer flere nuancer:

• Hard skills: Konkrete, målbare faglige færdigheder (fx programmering, bogføring, svejsning, Excel).
• Soft skills (ofte kaldet power skills): Menneskelige og kommunikative evner (fx samarbejde, empati, ledelse).
• Transferable skills: Overførbare færdigheder, der kan bruges på tværs af roller og brancher (fx problemløsning, skriftlig formidling).
• Digital skills: Digitale og teknologiske kompetencer (fx dataanalyse, cybersikkerhed, AI-brug).
• Motoriske/håndværksmæssige skills: Fin- og grovmotoriske færdigheder (fx instrumentteknik, håndelag, præcision i sport).

I daglig tale på dansk bruges “skills” ofte som låneord i jobsammenhænge, mens den formelle oversættelse typisk er færdigheder eller kompetencer.

• Evne (ability): Medfødt kapacitet eller potentiale (fx musikalsk sans).
• Skill (færdighed): Den konkrete, lærte udførelse, der opnås gennem øvelse (fx at spille efter noder på klaver).
• Kompetence (competence): Helhed af viden, færdigheder og holdninger i kontekst; at kunne handle ansvarligt og selvstændigt i en given situation.

Engelsk skill stammer fra oldnordisk skil (skel, skille, forstand; at skelne), beslægtet med dansk skel og skille. I middelengelsk betød skil bl.a. “fornuft” og “kundskab” og udviklede sig senere til “dygtighed/evne”. Skills er blot flertalsformen.

I dansk sprogbrug er “skills” et udbredt låneord, især i HR, uddannelse, tech og gaming. Singularis “en skill” forekommer i uformelt sprog (fx gaming), men i formelle tekster anbefales dansk “en færdighed”.

• “Vi søger en profil med stærke kommunikations- og analyse skills.”
• “På kurset udvikler du dine digitale skills i Excel og Power BI.”
• “Hendes ledelses-skills kom til udtryk under projektets krisefase.”
• “Han har solide håndværksmæssige skills fra lærepladsen.”
• “Soft skills som empati og feedbackkultur vægtes højt hos os.”
• “Spillet har et skill tree, hvor du låser nye evner op.”
• “Vi laver en skill gap-analyse før rekruttering.”
• “CV: Nøglerelaterede skills - Python, datamodellering, stakeholder management.”
• “Workshoppen fokuserer på præsentations-skills for ph.d.-studerende.”
• “Han har stærke forhandling-skills på flere sprog.”
• “Reskilling-programmet skal opgradere medarbejdernes AI-skills.”
• “Hurtige reflekser er en vigtig skill i bordtennis.”

• Færdigheder (mest direkte oversættelse)
• Kompetencer (bredere: viden + færdigheder + holdninger)
• Kvalifikationer (ofte dokumenterede meritter, fx uddannelser/certifikater)
• Kundskaber, kunnen, håndelag
• Nære engelske begreber: abilities (evner), capabilities (kapaciteter), proficiencies (færdighedsniveauer)

• Inkompetence, udygtighed
• Manglende færdigheder, ufaglærthed
• Klodsethed (om motoriske/tekniske udførelser)
• Uerfarenhed (mangel på relevant praksis)

I engelsk har “skill” bevæget sig fra betydninger knyttet til fornuft/skelnen til det moderne fokus på dygtig udførelse. I Danmark blev “skills” især udbredt fra 1990’erne og frem via globaliseret erhvervsliv, HR-praksis og IT-branchen. I dag er ordet almindeligt i stillingsopslag, kompetenceprofiler og uddannelsesbeskrivelser - ofte side om side med de danske “færdigheder” og “kompetencer”.

I gamingkultur har “skills” længe været kernebegreb (fx skill tree, skill cap), hvilket har påvirket unges sprogbrug. I HR og uddannelse tales nu også om skills-baseret rekruttering og læring, hvor synliggørelse og dokumentation af konkrete færdigheder vægtes højere end titler alene.

• Niveaumodeller: Fx begynderniveau, øvet, avanceret, ekspert; eller rammer inspireret af Dreyfus (novice → ekspert).
• Assessments: Praktiske prøver, cases, kodetests, audition/prøvespil, porteføljer, observationer.
• Dokumentation: Certifikater, badges/micro-credentials, referencer, arbejdsprøver.
• Skill-matrix: Skema over teamets færdigheder og niveauer til ressourceplanlægning.
• Gap-analyse: Identificerer forskel mellem nuværende og ønskede skills; danner basis for upskilling/reskilling.

• Skill set: Samlet pakke af en persons færdigheder.
• Skill gap: Afstand mellem aktuelle og nødvendige færdigheder.
• Upskilling: Opkvalificering inden for eksisterende felt.
• Reskilling: Omlæring til nyt felt/rolle.
• Skill-based hiring/learning: Rekruttering eller uddannelse med fokus på konkrete færdigheder.
• Skill tree: Træstruktur over evner i spil (og i overført betydning i læringsdesign).

• I formelle danske tekster foretrækkes ofte “færdigheder” eller “kompetencer”.
• “Skills” bruges bredt i jobopslag, CV’er og techmiljøer; singularis “skill” er mest uformelt.
• I sammensætninger kan man skrive skills-baseret/skillsbaseret - bindestreg kan øge læsbarheden.
• Vær præcis: Nævn konkrete skills (fx “SQL, data visualisering”) frem for generelle (fx “IT”).

Skills betyder lærede, anvendelige færdigheder, som kan måles, øves og dokumenteres. Begrebet spænder fra tekniske til menneskelige kompetencer og bruges i dag på tværs af erhverv, uddannelse, sport, kunst og spil - ofte med fokus på niveau, overførbarhed og praktisk værdiskabelse.