Skind Krydsord

Velkommen til Homepage.dk’s store guide til ’Skind krydsord’! Her har vi samlet hele 154 forskellige løsningsforslag, så du altid er godt rustet, når ledetråden lyder ’Skind’ i dit krydsord.

I krydsord sammenhæng er ’skind’ et alsidigt og populært ord, fordi det indgår i både bogstavelige og billedlige udtryk – alt fra skindsager og lædervarer til fabeldyr og metaforer om beskyttelse eller ydre lag. Den brede vifte af sammensætninger og synonymer gør ’skind’ til en hyppig gæst i både hverdags- og avis-krydsord.

Vi ved, at det ikke kun handler om at finde det rigtige ord, men også om at udvide sit ordforråd og forstå nuancerne bag hvert enkelt begreb. Derfor har vi til samtlige 154 løsningsforslag tilføjet fyldige beskrivelser, så du kan lære mere om hvert ords oprindelse, betydning og anvendelse.

Uanset om du er krydsords-novice eller erfaren puslespiller, håber vi, at vores skind-oversigt både hjælper dig videre i puslespillet og inspirerer til et endnu større kendskab til det danske sprog.

Skind Krydsord på 3 bogstaver

Disse 3 ord på 3 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skind'.

1. Flå: Flå er handlingen at fjerne skind fra dyr. I overført betydning betyder flå at opkræve overpris. Selv handlingen rummer brutalitet, hvilket giver ordet styrke som pendant til skind.

2. Ham: Ham er det aflagte slangeskind eller insektets puppehylster, altså en tom hud der efterlades under vækst. Begrebet indgår i vendingen at skifte ham, når man fornyr sig og efterlader sit gamle ydre.

3. Hud: Hud er menneskets biologiske skind, kroppens største organ og første beskyttelseslag. I overført betydning taler man om at være tykhudet eller tyndhudet, altså at tåle eller reagere stærkt på følelsesmæssigt pres.

Skind Krydsord 4 bogstaver

Vi fandt 8 ord med 4 bogstaver, som matcher 'Skind'.

1. Garv: Garv er processen der omdanner råt skind til bestandigt læder. Ordet fremkommer også i participiet garvet, hvilket beskriver mennesker med hård hud eller bred erfaring, altså nogen der har været igennem slid.

2. Kork: Kork er barkens yderlag fra korkegen, høstet uden at fælde træet. Materialet fungerer som tappeskind for vin og som isolering. I overført mening kan man være korketæt, modstandsdygtig mod indtrængning.

3. Narv: Narv er den glatte, yderste overflade af et skind, særligt hos læder inden slibning. Udtrykket indgår i stivnarvet, altså hård og ubøjelig, hvorfor narv kan stå for overfladens ægthed og egenart.

4. Pels: Pels betegner det hårede skind fra pattedyr, ofte udnyttet til beklædning eller mode. Udtrykket kan også pege på en persons eget hårdække eller en metafor for ydre fremtoning, eksempelvis at pleje sin pels.

5. Skal: Skal dækker hårde eller bløde yderlag på nødder, æg og skaldyr. I overført betydning betyder det beskyttende hylster, man kan krybe ind i, eller en facade, der gemmer personlighedens kerne.

6. Skæl: Skæl er små, hårde hudflager på fisk eller tør hovedbund. Det beskytter som naturens ringbrynje. I billedsprog kan skæl falde fra øjnene, når man ser sandheden under overfladens skind.

7. Svær: Svær er den sprøde, skorperistede del af flæskestegens skind. Danskerne dyrker svær som hellig juletradition. I overført betydning bruger man “sværvægter” om en tung spiller, altså et hårdt skindet tyngdepunkt.

8. Tarm: Tarm fungerer traditionelt som naturtarm til pølser eller musikinstrumenter som sækkepiber. Som skindrelikvie minder ordet om, at indvolde også kan gøres til holdbar hinde, og det figurerer i gamle håndværk.

Skind Krydsord på 5 bogstaver

Vi har fundet 7 ord med 5 bogstaver til dit krydsord med 'Skind'.

1. Cutis: Cutis er latin for hud og bruges i medicinske sammenhænge. I krydsord fungerer latinske nøgleord som fælder, når definitionen er skind, men svaret ligger skjult i antikkens terminologi.

2. Krave: Krave kan være pelskrave, altså omkransende skindstykke omkring halsen. Ordet fungerer også som biologisk term om hård hudkrans hos muslinger. Den dobbelte betydning gør krave spændende under ledetråden skind.

3. Læder: Når dyreskind garves, bliver det til læder, et slidstærkt, smidigt materiale til sko, møbler, tasker og utallige håndværksprodukter. Ordet bruges også metaforisk om robusthed: en læderhud betyder stor erfaring.

4. Maske: Maske dækker ansigtet som et kunstigt skind, en midlertidig hud. Ordet rummer idéen om identitetsskjul og påføring af ny persona. Ligesom slangen skifter ham, kan mennesket tage maske på og af.

5. Pelse: Pelse som verbum betyder at afrøve huden fra et dyr eller økonomisk fra en person. I sprogbrug er pelse en hårdere version af flå. Det relaterer direkte til skindets fjernelse.

6. Skind: Selve grundordet dækker enhver fleksibel yderhinde, hvad enten det sidder på mennesker, dyr, frugter eller pølser. I dagligdansk bruges det både bogstaveligt og billedligt om alt, der omslutter, beskytter eller tilslører indhold.

7. Skræl: Skræl er frugtens eller grøntsagens skind, som ofte fjernes før tilberedning. Billedligt taler man om at skrælle facaderne af nogen, altså trænge ind til sandheden under det ydre lag.

Skind Krydsord på 6 bogstaver

Til ledetråden 'Skind' fandt vi 11 passende ord på 6 bogstaver.

1. Dermis: Dermis er det faglige navn for læderhuden, det lag hvor hårsække, svedkirtler og bindevæv befinder sig. I et krydsord kan naturfaglige termer give kant, især når ledetråden er skind i teknisk betydning.

2. Facade: Facade er bygningens skind, ofte udsmykket for at imponere. Psykologisk taler man om social facade, et skalkeskjul. I krydsord kan forbindelse til skind tydeliggøres gennem billedsproget at fastholde et pænt ydre.

3. Flænge: Flænge er et rift i hud, et åbent sår. Ordet illustrerer skindets skrøbelighed. I arkitektur taler man om flænger i facaden, hvormed bygningens skind brister og afslører strukturen.

4. Hudlag: Hudlag refererer til epidermis, dermis og subcutis i biologilæren. I krydsord kan spørgeren søge et enkelt ord for skind ved at pege på flertydige lag, altså den stratificerede overflade.

5. Hudsæk: Hud kan danne sæk efter vådt sår, men zoologisk er hudsæk struktur hos ålekvabber. Ordet kombinerer beholder- og skindtema, hvilket passer under bredt tolket ledetråd.

6. Nubuck: Nubuck er kornskind slebet let på narvsiden, hvilket giver en blød, mat overflade. Det ligner ruskind men er mere robust. Ordene nubuck-støvle eller nubuck-sofa fremkalder sanselig tekstur og afdæmpet luksus.

7. Panser: Panser er metalhud på tanks eller fisk. I sprogbrug kan man have følelsesmæssigt panser, altså et skind af uigennemtrængelighed. Ledetråden skind kan derfor lede til dette beskyttende lag.

8. Patina: Patina er den farve og tekstur, som skind og læder udvikler med tid. Begrebet bruges positivt om ældet skønhed. I krydsord kan patina stå som svar, idet det er skindets aldringstegn.

9. Skindø: Skindø er dialekt for slidstærk, læderbeklædt øse til mælk. Etymologien viser, hvordan skind kunne bruges til at gøre træredskaber vandtætte. Ordet er kuriosa til sproglige specialkryds.

10. Sælham: Sælham er folkesagnord for sælskind, som i historierne kunne tages af og afsløre en menneskelig skikkelse indenunder, såsom havfruen selkie. Ham hænger sammen med temaet at lægge skind og skifte identitet.

11. Vellum: Vellum er fineste pergament af kalveskind, eftertragtet til illuminationer. Ordet fungerer som kultiveret synonym for skind i bibliofile kredse og kan drille folk uden kendskab til gammeldags boghåndværk.

Skind Krydsord 7 bogstaver

Vi præsenterer her 17 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til 'Skind'.

1. Dyndhud: Dyndhud er en poetisk betegnelse for amfibiers slimede ydre, der virker som skind og respirationsorgan. Ordet findes i naturbeskrivelser og skaber mystik, når det optræder som løsningen på ledetråden skind.

2. Garveri: Garveri er stedet, hvor råt skind forvandles til læder via kemiske processer. Udtrykket indgår i dansk industrikultur og fungerede som lugtende hjørnesten i bysamfund før moderne behandling.

3. Hamløse: Ham-løse dyr er fyldord i zoologi om arter der ikke har hårdt eksoskelet. I mytologi betyder det sjæl uden krop. Ordet understreger dualiteten mellem skindet og det skindløse indre.

4. Hudsult: Hudsult er psykologisk længsel efter berøring. Ordet viser, at huden ikke blot er fysisk skind men også sensorisk grænseflade. Under pandemier blev hudsult aktuelt som tema i medierne.

5. Hylster: Hylster er et omsluttende skind om genstande som patroner eller barberblade. Udtrykket kan beskrive krop som hylster for sjæl, altså hud som midlertidig beholder, hvilket matcher ledetrådens overførte felt.

6. Overhud: Overhuden, epidermis, er kroppens yderste cellelag og danner vores umiddelbare skærm mod verden. Som billede henviser ordet til skrøbelige eller porøse grænser, der let kan ridses eller trænge igennem.

7. Ruskind: Ruskind er læder med en ru, opsleben overflade, blød og velouragtig i udseende. Materialet forbindes med jakker, støvletter og handsker, men figurerer også billedligt som symbol på diskret, luksuriøs sanselighed.

8. Saffian: Saffian er fint, farvestrålende gedeskind med karakteristisk kornet struktur, oprindeligt fra Marokko. Det pryder bogbind, sko og punge, og udtrykket kan symbolisere orientalsk kunsthåndværk og kolonihistorisk handel.

9. Seglhud: Sejlhud er fortykket hud på hænder eller fødder, dannet ved friktion. Som en form for menneskefremstillet skind indenfor skind, står ordet for hårdførhed og håndværkerens stolte mærker.

10. Skalbag: Skalbag henviser til billens hårde dækvinger, naturens pansrede skind. Dyrets navn bruges humoristisk om robuste biler, eksempelvis VW Beetle. Ordet illustrerer evolutionens mange former for hud.

11. Skalpel: Selvom skalpel er kirurgisk kniv, gør instrumentet det muligt at åbne skindet. Ordet kan optræde i kringlede kryds, hvor relationen beskriver noget der skærer i hud, og dermed indirekte peger på skind.

12. Skindet: Skindet som bestemt form kan i krydsord være fælden: ledetråden lyder ’skind’, men svaret kræver artiklen. Skindet kan både være en bestemt hud eller symbolsk facade, der bedrager.

13. Skrælle: Skrælle betyder at fjerne frugt eller grøntsagers skind. Billedligt skræller man lagene af et problem for at nå kernen. Verbet står derfor i familie med skind som fjernbart yderlag.

14. Torvlag: Torvlag beskriver den øverste, mørke hud på en mose, mætte af organisk materiale. Landskabsarkæologer kalder det naturens læder. Som billede illustrerer ordet, hvordan jorden selv har skind.

15. Træbark: Bark er træets skind, beskyttende mod vejrlig og skadedyr. Metaforisk omtales hærdet barkhud, når man beskriver ru hænder eller en rå stemme. Barken gemmer årringe, ligesom menneskehud gemmer erfaring.

16. Vandsæk: Vandsæk, også kaldet wineskin, er gede- eller fåreskind imprægneret til at opbevare drikke. Udtrykket optræder i bibelske tekster om nye og gamle lædersække, hvilket giver begrebet åndelig konnotation.

17. Yderhud: Yderhud anvendes om planters epidermis, tyndt lag voks og celler, der begrænser fordampning. I botanikbeskrivelser får planter dermed skind, og ordet kan være løsningen, når ledetråden søger plantehud.

Skind Krydsord på 8 bogstaver

Disse 30 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Skind'.

1. Bukseben: I slang omtales stramt læderbukseben som skind, eksempelvis “i skindet”. Dermed bruges ordet til at betegne beklædningen, ikke materialet. Det kan forvirre i krydsord og skabe dobbeltlag mellem tøj og hud.

2. Cuticula: Cuticula er vokslaget på blade eller insekters exoskelet. Det latinske ord fungerer i krydsord som klassisk nøgle, når skind skal tolkes bredt, fra menneske til bladlære.

3. Elgskind: Skandinaviske elgskind er tykke, bløde og særdeles varme. De findes i særligt robuste støvler og friluftsjakker. Ordet bringer associationer til nordisk vildmark og gammeldags jagttrofæer, hvor elgen stod som majestæt.

4. Knytnæve: Knytnævens hårde hudflader omtales billedligt som læderede. Når man har slidt sit skind på arbejdet, taler man om at have hænder som læder. Knytnæve refererer derfor indirekte til hårdt brugt menneskehud.

5. Læderhud: Læderhuden, dermis, ligger under overhuden og giver styrke og elasticitet. I overført betydning bruges det om råstyrke og sejhed; én med læderhud tager livet hårdt uden at sprække eller miste faconen.

6. Læderhud: Person med læderhud er solbrændt og vejrbidt. Som substantiv kan læderhud betegne den slidstærke mellemhud. Krydsord kan drage på både biologisk og figurativ betydning, alt afhængig af konteksten.

7. Læderlap: Læderlap er en reparation udført med skindstykke, eksempelvis på bukser eller cykelslange. Ordet symboliserer lappende overhud, hvor det slidte får nyt liv ved at få tilføjet ekstra skind.

8. Læderlig: Læderlig betyder liderlig, men oprindelig betød det udmarvet og tør som læder. Et eksempel på semantisk udvikling, der gør ordet interessant for ordnørder og dermed også potentielle krydsord.

9. Læderlud: Læderlud er en opløsning brugt til at blødgøre eller rense skind. Det hører til i garveriets fagsprog, men kan figurere i krydsord, hvor sjældne kemikalienavne giver kamp til stregen.

10. Læderrem: Læderrem er en lang, smal strimmel skind til bælter, hestetøj og industri. Begrebet viser skindets sejhed og fleksibilitet. I samtale siger man at spænde livremmen, altså stramme skindet.

11. Lædersål: Lædersål sidder på klassiske herresko og ånder bedre end gummi. I metaforer taler man om lædersåler hos rejsende sælgere med slidte skind under fødderne efter mange kilometer.

12. Mårskind: Mårskind leverer farvespil fra gyldenbrun til mørkebrun og har været eftertragtet til pelse og kanter. I ældre dansk litteratur var mårskind et tegn på forfinet smag hos godsejerdøtre ved kakkelovnen.

13. Møbelhud: Møbelhud er polsterlæder til sofaer og lænestole, ofte fra okse. Begrebet bruges i møbelbranchen om slidstærkt skind, som patinerer med karakter. I hjemmet kaldes en favoritplads ofte min plet i møbelhuden.

14. Overtræk: Overtræk er et beskyttende lag, måske vinyl eller stof, der klæber sig som skind om møbel eller maskine. I samtale kan noget få nyt overtræk, svarende til at skifte ham og fornye overfladen.

15. Pelsværk: Pelsværk beskriver forarbejdet pels, klar til beklædning eller udsmykning. I ældre tid betegnede ordet også statusobjekter og velstand; man kunne klæde sig i pelsværk for at signalere rigdom og varme.

16. Pleather: Pleather er amerikansk slang for plastic leather, altså kunstskind. Ordet angiver billig rock’n’roll-jakke eller dyrevenlig mode. I krydsord kan engelske låneord snige sig ind for at drille purister.

17. Præparat: Præparat kan være et udstoppet dyr, hvor skindet bevares over udhulede modeller. Taxidermister taler om at montere skindet. Ordet forbinder videnskab, jagt og kunstigt udødeliggjorte overflader.

18. Shagreen: Shagreen er garvet og slebet haj- eller rokkeskind med perleagtig struktur, brugt til luksusetuier. Låneordet giver international glans til dansk krydsord og peger på eksotiske havlæder.

19. Skinddyr: Skinddyr er husflidsterm for dyr opdrættet primært for pelsens værdi, eksempelvis mink og chinchilla. Betegnelsen er relevant, når fokus ligger på skindets økonomiske betydning fremfor kødet.

20. Skindfed: Skindfed er ironi: en spinkel person, hvor fedme kun sidder i skindet. Udtrykket spiller med forestillingen om skind som fleksibelt hylster, der kan rumme mere end indholdet signalerer.

21. Skindlap: Skindlap er et lille stykke læder til afdækning eller lapning. I slang kan man også kalde et overskydende hudstykke skindlap, eksempelvis ved ar. Betoninger varierer mellem håndværk og fysiologi.

22. Skindryg: Skindryg er ryggen på en bog indbundet i læder. Den giver holdbarhed og fornem finish. Udtrykket anvendes af bogbindere, men kan også metaforisk sigte på rygraden som menneskets læderkontur.

23. Skindsyg: Skindsyg betyder falsk syg; udtrykket antyder, at sygdommen kun sidder i huden. Her fungerer skind som metafor for overfladiskhed, hvilket modsvarer rigtige sygdomme, der går i dybden.

24. Skindsæk: Skindsæk er en primitiv beholder, fremstillet ved at sy eller binde et helt dyreskind. I oldtidsfund ser man skindsække til væske, korn og vin. Ordet symboliserer mobil opbevaring før plastik.

25. Skindtør: Skindtør beskriver vejrliget, når luftfugtigheden er så lav, at vasketøjet tørrer som skind. Fiskere brugte udtrykket om optimale forhold til tørfisk. Ordet kæder klima og læderkvalitet sammen.

26. Slibehud: Slibehud er sandpapir lavet af hajskind i førindustriel tid, kendt som shagreen. Ordet minder om, at skind ikke kun er blødt; det kan også tjene abrasive formål indenfor finhåndværk.

27. Subcutis: Subcutis er underhuden med fedtdepoter og bindevæv, fungerer som kropsisolering. Ordet på latin-græsk basis fremstår særligt i medicinske bryderier, hvor skind forventes at blive besvaret med mere præcis terminologi.

28. Sælskind: Det glinsende, vandafvisende sælskind anvendes til støvler, tasker og trommeskind. Materialet er omstridt i miljødebatten, og ordet kan farves af både arktisk tradition og dyrevelfærdsaktivisme på én gang.

29. Tykhudet: Tykhudet beskriver mennesker, der ikke lader sig såre let. Hudens fysiske tykkelse bruges metaforisk om psykisk robusthed. Termen udgør et karaktertræk direkte afledt af ordet skind.

30. Åleskind: Åleskind er glat og olieagtigt, tidligere brugt til stærke, fleksible remme og drivremme i industrien. Udtrykket kan i dag optræde humoristisk om noget glat, smidigt eller undvigende, eksempelvis en åleskindspolitiker.

Skind Krydsord 9 bogstaver

Her er 21 muligheder på 9 bogstaver, der passer til 'Skind' i dit krydsord.

1. Epidermis: Det latinske fagudtryk for overhud anvendes i anatomi, botanik og zoologi. Ordet kan fremstå i krydsord, når der søges mere videnskabelig vending for skind eller den yderste beskyttende hinde.

2. Exoskelet: Exoskelet er et ydre skelet hos insekter og krebsdyr, fungerer både som ben og skind. Begrebet bruges også om robotiske støttesystemer, altså mekanisk hud, der forstærker menneskets muskler.

3. Garvebrun: Garvebrun beskriver farven på læder efter garvning eller brun hud efter sol. Ordet binder skindets materialeproces sammen med menneskelig teint og har dermed dobbelt relevans for ledetråden.

4. Garvesyre: Garvesyre, tannin, er det stof i bark og frugt, som bruges til garvning. Det binder proteiner i skind, så de konserveres. I vin beskriver man garvesyre som mundudtørrende bid i drueskallen.

5. Grydesvær: Grydesvær er den tynde, let sprøde hud der dannes på grød eller suppe, når den køler. Nogle finder den delikat, andre ulækker. Ordet peger på, at selv væsker kan få skind.

6. Hamskifte: Hamskifte er proces hvor slanger, insekter eller mytiske væsner skifter skind. Det bruges også om menneskers livsomvæltninger, når man lægger gammel identitet bag sig og træder ud i nyt.

7. Hudskifte: Hudskifte anvendes i dermatologi om fornyelsen af hudceller. Billedligt betyder ordet at fornye sig selv. Det er parallelt til hamskifte og understreger huden som evigt regenererende skind.

8. Læderværk: Læderværk betegner håndlavede produkter af skind; bælter, punge, seletøj. Som samlebegreb kan det i gamle kataloger dække alt i garvet hud. I UE5 krydsord er værk-suffiks almindelig måde at udvide temaet.

9. Minkskind: Minkskind er glat, tæt og silkeagtigt, et ikon på luksuspelse, men også centrum for politiske diskussioner om dyrevelfærd. I metaforik anvendes minkpels som symbol på overflod og glamour med en tvetydig klang.

10. Narvlæder: Narvlæder bevarer det naturlige mønster i dyreskindets yderste lag og anses for den ædleste lædertype. Ordene fuldnarv og topgrain fremkalder kvalitetsgarvning, hvilket krydsord kan udnytte for at narre løsere.

11. Okseskind: Okse- eller koskind er kraftigt, modstandsdygtigt læder brugt til bælter, møbler og trommeskind. I overført betydning taler man om at have hud som et okseskind, når nogen tåler hård behandling uden klage.

12. Overflade: Overflade angiver det yderste lag, som øjet først møder. På dansk bruges vendningen skindet bedrager, hvor overfladen skjuler dybde. Ordet er derfor relevant, når ledetråden antyder metafor for hud.

13. Parchment: Det engelske ord for pergament dukker ofte op i internationale krydsord. Det refererer til skind-baseret papir og bruges også navn på bageark. Kender man ikke oversættelsen, kan det snyde erfarne krydsløsere.

14. Pergament: Pergament fremstilles af fint behandlet kalve- eller gedeskind og anvendtes som skrivemateriale før papirets udbredelse. I dag bruges det i bogrestaurering, kalligrafi og som poetisk billede på noget sejt men fleksibelt.

15. Ræveskind: Ræveskind er kendt for sin flammende farve og luksuriøse pelskraver. Ræveskindsstolaer prydede tidligere tiders selskabskjoler, og ordet kan fremstå gammeldags eller symbolisere list og snuhed i overført forstand.

16. Seglskind: Seglskind er forhistorisk betegnelse for det tykke læder, som vikinger brugte til skjoldkanter. Ordet optræder i sagaoversættelser og afspejler kampen mellem metal og skind i middelalderens våbenkunst.

17. Skindpels: Skindpels bruges humoristisk om pelsjakke og som drilleri mod ældre damer i ræveboa. Samtidig kan ordet beskrive dyrs egen pels i jagtprotokoller. Den tvetydige karakter gør det velegnet som krydsordsløsning.

18. Skindpose: Skindpose er simpel taske syet af ét stykke læder med snorelukning. Den kendes fra middelalderens bæltepunge og moderne rollespil. Ordet kombinerer primitiv emballage og materiale.

19. Skindsved: Skindsved beskriver den karakteristiske varme og transpiration, der kan opstå under læderbeklædning. Ordet henviser således til interaktionen mellem menneskehud og dyreskind i tætsiddende tøj.

20. Ulveskind: Ulveskind fremkalder mytiske billeder af nordiske krigere med pelsen som kappe. Materialet bruges sjældent i dag, men ordet lever som poetisk tegn på vildhed, frihed og rovdyrsautoritet i vinterkulde.

21. Æbleskræl: Æbleskræl kan snos i lange spiralstrimler, populært blandt børn. Den tynde hinde rummer antioxidanter, men kan også symbolisere tradition, når æbleflæsk eller gammeldags æblekage tilberedes med eller uden skræl.

Skind Krydsord på 10 bogstaver

Følgende 31 ord med 10 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Skind'.

1. Bananskræl: Bananskræl forbindes med den klassiske tegneserie-grovladning, hvor folk glider. I rygsækken kan skrællen betragtes som frugtens beskyttende hud, og ordet bruges om en let gennemskuet fælde.

2. Citronskal: Citronskal er intens gul og parfumeret, brugt som zest. I dagligtale fremstår citronskindsrynket hud som frisk men syrlig association. Udtrykket kan antyde både vitalitet og sammenbidt sure miner.

3. Facadepuds: Facadepuds er husets yderste lag gips, som svarer til overhud. Når det revner, taler man om, at bygningen får rynker. Ordet passer, når krydsord spørger til skind i arkitektonisk udgave.

4. Fiskeskind: Fiskeskind, eksempelvis fra laks eller torsk, garves til miljøvenligt læder, overraskende blødt og struktureret. Ordet kan vække nysgerrighed i krydsord, da få kender til denne nordiske bæredygtighedstrend.

5. Hamførelse: Hamførelse betegner stilfuld bæring af pels eller elegant ydre. Det stammer fra idéen at have en yndefuld ham, altså skind. I moderne brug kan man stadig rose dyr for smuk ham.

6. Integument: Integument er biologisk udtryk for dyrs eller planters yderhinde. Hos mennesker henviser det til hud som organ. Ordet ses sjældent i almindelig samtale, men i krydsord udgør det en lærerig udfordring.

7. Kalveskind: Kalveskind er tyndt, smidigt og stærkt, ideelt til bibellæder, portemonnæer og elegante handsker. Udtrykket klinger af kvalitetshåndværk, og i billedsprog kan kalvebetonet skind stå for ungdommelig friskhed.

8. Kaninskind: Kaninskind er let og blødt, ofte brugt til børnetøj, legetøj eller foret i luffer. Ordet giver også komisk klang, når nogen kaldes kaninpels, undertiden for at drille vedkommendes vane for milde fornøjelser.

9. Kunstlæder: Kunstlæder, også vegansk læder, ligner ægte garvet skind men fremstilles af plast, ananasfibre eller svampe. Det bruges i alt fra sofaer til bilsæder og symboliserer kompromis mellem etik, økonomi og æstetik.

10. Lammeskind: Lammeskind er blødt, let og varmt, populært til babytæpper, seler og luksusfodtøj. Materialets fine fibre og naturlige lanolin gør det eftertragtet, og det bruges metaforisk om uskyld kombineret med komfort.

11. Lederskind: Lederskind er dialektalt ord for læder, ofte brugt om seletøj. Det kan optræde i krydsord, hvor man skal finde ældre synonymer. Betegnelsen henviser til husdyrdriftens nødvendige læderarbejde.

12. Læderagtig: Læderagtig er adjektiv, som beskriver tekstur eller smag. Svampe kan være læderagtige, når de er seje. I krydsord kan adjektiver være eftertragtede, når substantiverne allerede er gættet.

13. Læderklædt: Læderklædt bruges i presseomtale af motorcyklister, rockere og bondage-entusiaster. Adjektivet indfanger idéen om at være omsluttet af skind, både som praktisk beklædning og som statement.

14. Læderskind: Læderskind bruges i visse dialekter som synonym for læder. Dobbeltbetegnelsen kan virke tautologisk, men i krydsord kan det være nødvendigt for at ramme korrekt antal bogstaver.

15. Nappaskind: Nappa er fuldnarvet, glat og blødt læder fra lam eller ged med anilinfarve. Betegnelsen bruges i bilinteriører og luksushandsker. I figurativ forstand står nappaskind for overdådig komfort og smidig elegance.

16. Peberskind: Peberfrugters yderhud kaldes peberskind, sejt når det grilles. Fjernes for en silkeagtig puré. I figurativt sprog kan man få peber i skindet, altså kritik, hvilket knytter krydderi og hud til agitation.

17. Peritoneum: Peritoneum er bughinden, en serøs membran der beklæder bughulen. Biologisk set er det indre skind, og i krydsord elskes latinske lægeudtryk for at spænde ben for hastige løsninger.

18. Pølseskind: Pølseskind er den tynde tarm- eller plastikhinde, som holder farsen på plads. Udtrykket bruges i talesprog, når man pakker noget stramt ind. Det kan ligeledes stå for overfladefacade uden eget indre indhold.

19. Rygsækstof: Rygsækstof kaldes populært kunstskind, syntetisk ydre der efterligner læder. Ordet forbindes med design og bæredygtighed, hvor forbrugeren vælger vegansk skind frem for animalsk uden at gå på kompromis med mode.

20. Skindbille: Skindbille er insekt, hvis larver lever af tørret hud og pels på museer. Ordet forbinder skadedyr og materialet, de angriber. Museumsfolk frygter dem, fordi de ødelægger historiske skindobjekter.

21. Skindfolie: Skindfolie er tynd plastfilm, som ligner læder og beklæder bilinteriør eller mapper. Den fungerer som billig erstatning og kaldes også faux leather film. I krydsord repræsenterer det moderne, syntetiske skind.

22. Skindhynde: Skindhynde er blød sidde- eller liggeflade lavet af fåreskind. Den ses i designklassikere som Wegner-stole. Ordet associerer nordisk hygge og taktil velvære, hvor naturen bringes med ind i boligen.

23. Skindjakke: Skindjakke er rockikonisk beklædningsgenstand af læder eller ruskind. I 1950’ernes ungdomsoprør blev læderjakken symbol på rebelske sjæle. Dermed kan skindjakke stå for både materialet og kulturel attitude.

24. Skindkrave: Skindkrave er pelsbesætning på en jakke, ofte aftagelig. Den giver både varme og stilmarkør. I krydsord binder ordet beklædning og materiale sammen i ét præcist begreb.

25. Skindskrab: Skindskrab er redskab til at fjerne kødrester fra råhuder før garvning. Hunter-gatherer kulturer brugte flint til skindskrab. Termen forbinder stenalderteknologi og læderfremstilling.

26. Skindstærk: Skindstærk er jysk dialekt for mager men senet person, hvor skind og ben dominerer. Udtrykket benytter skind til at beskrive en krop næsten uden fedt. Det kan bruges humoristisk i krydsord.

27. Slagterhud: Slagterhud er brancheterm for afskåret griseryg, som bruges til finker eller svær. I krydsord kan en sådan specialbetegnelse snyde, men passer for skind i kulinarisk kontekst.

28. Spegeskind: Spegeskind er tørret svineskind brugt til at omvikle rullepølse før kogning. Udtrykket tilhører slagterjargon, men passer som overraskende svar i krydsord, hvor mad og hud mødes.

29. Svineskind: Svineskind, også kaldet griselæder, har markante porer og anvendes til sko, tasker samt traditionelle fodboldbolde. Ordet kan fremstå humoristisk, eksempelvis når man driller nogen for at være sej som en gris.

30. Tomatskind: Tomatskind er sejt efter kogning, hvorfor kokke ofte flår det af i isvand. Udtrykket bruges billedligt om noget tyndt, glat og rødligt, der let sprækker, som eksempelvis diplomatiske relationer under pres.

31. Ypperskind: Ypperskind er gammelt udtryk for overfladeskind på ost, fisk eller kød, der er begyndt at danne hinde. Ordet lugter af gammeldags spisekammer og husholdningstermer, hvilket gør det charmerende i sprogleg.

Skind Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 26 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skind':

1. Bjørneskind: Bjørneskind associeres med store, ceremonielle pelshuer som brugt af britiske gardere og med rustikke gulvtæpper foran pejsen. I billedsprog er det udtryk for urkraft, styrke og tyngde, man helst ikke lægger sig ud med.

2. Hjorteskind: Hjorteskind, ofte kaldet velskind, har en fløjlsagtig overflade og bruges til handsker, jagttøj og trommer. Materialet forbindes med skandinaviske skove og indiansk læderarbejde, altså et naturromantisk præg.

3. Læderfetich: Læderfetich beskriver seksuel fascination af skindbeklædning. Ordet trækker skind ind i psykologien og subkultur. Som krydsordsløsning giver det pikant kant, når ledetråden spiller på frækhedsregisteret.

4. Possumskind: Possumskind kommer fra pungdyr i New Zealand, hvor arten betragtes som invasiv. Pelsen blandes i luksusstrik, og ordet giver ekko af fjern natur, bæredygtighedsargumenter og en smule eksotisk overtoning.

5. Skindbukser: Skindbukser bæres af motorcyklister, cowboys og modefolk. De sidder tæt og former kroppen, hvorfor udtrykket kan referere til selve buksebeklædningen eller til hudnært nonkonformt udtryk.

6. Skindkasket: Skindkasket var arbejderklassens hovedbeklædning omkring 1900-tallet. Materialet gav både slidstyrke og identitetsmarkør. Betegnelsen rummer socialhistorie og kan dukke op i krydsord med baggrund i dansk kultur.

7. Skindlapper: Skindlapper var historisk betegnelse for læderbukser blandt fiskere på Vestkysten. De beskyttede mod vind og vand. I dialektlitteratur bruges ordet som kærligt øgenavn for karske kystbønder.

8. Skindskifte: Skindskifte er gammeldags udtryk for juridisk separation mellem ægtefæller. Ordet opstod, fordi man tidligere delte husholdningens skind og linned. Det illustrerer hvordan materielt skind blev til symbol på samliv.

9. Skindslange: Skindslange er slang for læderslange til olietryk, hydraulik eller øltappeanlæg. Den er bogstaveligt talt et hul skind. Udtrykket viser, hvordan industrien låner dyriske termer til teknik.

10. Skindsliber: Skindsliber er person eller maskine, der pudser læderoverflader for at opnå ruskind. Titlen hører til garveriet og giver godt krydsordsstof via sit sammensatte håndværkspræg.

11. Skindtøfler: Skindtøfler fremstilles ofte af lammeskind med uld indvendigt, ideelle til kolde gulve. I sproget står de for hygge og hjemlighed, i kontrast til udendørs læderstøvlernes barske verden.

12. Slangeskind: Slangeskind har karakteristiske skæl og mønstre, som ofte præges på læder. Ordet bruges også i designmetaforer, eksempelvis slangeskindsstøvler, og signalerer vovemod, sensualitet og en anelse fare.

13. Sparkeskind: Sparkeskind er læder på fodbolden, der tidligere blev syet af strimler. Begrebet bruges i idrætshistorie og romantiserer tiden før plastkuglen. En gammel bold omtales som at lugte af sparkeskind og tjære.

14. Trommeskind: Trommeskind er strakt læder eller kunststof over et trommelegeme. At slå i trommeskindet betyder at gøre reklame eller skabe larm. Betegnelsen forbinder musik, håndværk og dyreskind i en rytmisk kontekst.

15. Appelsinskal: Appelsinskal er aromatisk og fuld af æteriske olier, anvendt i bagværk og snaps. Metaforisk dukker det op i begrebet appelsinhud om cellulite, altså ujævnheder i menneskets eget skind.

16. Læderkabinet: Læderkabinet er et møbel, typisk skrivebord eller skærm, beklædt med skind. Begrebet fremkalder herreværelsets duft af voks, cigar og fornem nervøs læder. I krydsord binder ordet møbel og skind sammen.

17. Rensdyrskind: Rensdyrskind har hule hårfibre, hvilket giver suveræn isolering og gør det populært som underlag i telt eller sauna. Betegnelsen vækker billeder af samisk kultur, slæder over snevidder og nordlys over tundraen.

18. Skindhandske: Skindhandske beskytter hænder mod kulde mens den bevarer fingerføling. Handsker af lammeskind er bløde og luksuriøse, mens okseskind giver robusthed. Ordet kombinerer funktion, mode og materialebetegnelse.

19. Skindklipper: Skindklipper er værktøj til at trimme læderkanter i sadelmageri. Ordet signalerer specialhåndværk og passer til faglige krydsord, hvor redskaber søges via ledetråd skind.

20. Vindrueskind: Vindrueskind indeholder tanniner, farvepigmenter og gær, altså nøglen til vinens smag. Winemakers taler om maceration på skallerne. I krydsord kan dette nicheord forbinde gastronautik og botanisk hud.

21. Hermelinskind: Hermelinens hvide vinterpels med sorte halespidser var kongelig pragtbeklædning i middelalderen. Ordets historiske aura fremkalder domkåber, kroningsceremonier og renhedens ikon, idet dyret blev forbundet med dyd.

22. Kartoffelskræl: Kartoffelskræl er den tynde brune hinde, som mange skræller af, men som rummer fibre og smag. I nødsår blev skrællerne kogt til suppe, så ordet bærer historiske mindelser om økonomi og opfindsomhed.

23. Overtræksskind: Overtræksskind var middelalderord for kappe af læder, som beskyttede ringbrynjen mod regn. Det illustrerer skindets rolle som ekstra lag over andre lag, noget moderne friluftsjakker stadig efterligner.

24. Chinchillaskind: Chinchillaens ultra-tætte, silkebløde pels er dyrbar, hvilket gjorde arten jaget næsten til udryddelse. I dag associeres chinchillaskind med eksklusivt overtøj og en kølig, mondæn verden af haute couture.

25. Krokodilleskind: Krokodilleskind er hårdt, skællet og eksklusivt, anvendt til tasker, bælter og urremme med et præg af status. Billedligt taler man om krokodilleskind som symbol på pansret følelsesliv eller nådesløs forretning.

26. Skindhandskehund: Et gammeldags skældsord for en tyv, som stjæler handsker. Ordet illustrerer, at skindprodukter har haft stor værdi, så selv handske tyveri kunne få sit eget navn.

Tak fordi du læste med! Vi håber, at vores samling på 154 løsningsforslag til “Skind” har hjulpet dig godt på vej og givet dig netop den inspiration, du ledte efter.

Kunne du ikke finde det helt rigtige ord her? Fortvivl ikke – krydsord kan være en sand udfordring, og nogle gange gemmer svaret sig et helt andet sted, end man lige forventer.

Vil du have endnu flere idéer og løsninger til dine krydsord, så besøg vores krydsordsektion på Homepage.dk. Her opdaterer vi løbende med nye ledetråde, tips og tricks for at gøre din løseproces både sjovere og nemmere.

God fornøjelse med dine krydsord – vi ses på Homepage.dk!