Skøde betydning

Som substantiv (et skøde): Et skøde er et adkomstdokument for fast ejendom (hus, lejlighed, grund m.v.). Når skødet er tinglyst, får køberen retsbeskyttet ejendomsret over for omverdenen (kreditorer, senere købere osv.).

Som verbum (at skøde): At skøde betyder at overdrage ejendomsretten til en ejendom ved at oprette og få tinglyst et skøde, fx “A skøder ejendommen til B”. Verbet bruges især i juridiske eller formelle sammenhænge.

Ikke at forveksle med: skød (substantiv: “lap”, som i “sidde på skødet”) og skød (præteritum af “skyde”). Disse er andre ord med egne betydninger og bøjningsforhold.

Betydningen “adkomstdokument/overdrage ved dokument” er beslægtet med nordiske og nedertyske former. Dansk skøde er nært beslægtet med norsk skjøte (deed) og svensk skötebrev (æld. for “skødebrev”). Oprindelsen peger formodentlig mod nordisk-juridiske og/eller middelnedertyske kilder, hvor betydningskernen er “at overgive/overdrage” i form af et dokument. Det er altså et ord fra den juridiske og tingretlige tradition, ikke et afled af “skyde”.

• skøde (deed): [ˈskøːðə]
• skød (lap): [ˈskøð]

Substantivet “skøde” (intetkøn)

Verbet “at skøde”

Bemærk: Verbet er formelt/juridisk og forekommer hyppigst i passiv eller i faste vendinger. I almindeligt sprog bruges ofte “overdrage” i stedet for “skøde”.

• Tinglysning: Et skøde får retsvirkning over for tredjemand, når det er tinglyst i Tingbogen. I dag sker det digitalt.
• Adkomst: Skødet dokumenterer købers adkomst (retten til ejendommen). Tinglysning skaber beskyttelse og offentlighed.
• Købsaftale vs. skøde: Købsaftalen regulerer handlens vilkår mellem parterne; skødet er det dokument, der gennemfører selve overdragelsen og registrerer den.
• Hæftelser og servitutter: Et skøde forholder sig typisk til eksisterende hæftelser (pant) og servitutter (brugsrettigheder, byrder) og kan indeholde erklæringer om disse.
• Gebyr/afgift: Tinglysning af skøde udløser som hovedregel en afgift bestående af et fast beløb plus en procentdel af købesummen (reglerne fastsættes ved lov og kan ændres).

• Parterne (sælger(e)/køber(e)) og deres CPR-/CVR-oplysninger
• Ejendommens identifikation (matr.nr., adresse, kommune)
• Oplysning om adkomstgrundlag (købsaftale mv.)
• Købesum og betalingsforhold (evt. deponeringskonto)
• Overtagelsesdato og råderet
• Erklæringer om hæftelser, servitutter, byrder og forsikringer
• Eventuelle særlige vilkår (betinget skøde, forbehold)
• Underskrifter/fuldmagter og digital anmeldelse til tinglysning

• “Vi har underskrevet skødet, og advokaten anmelder det til tinglysning i dag.”
• “Ejendommen blev skødet til foreningen i 2005.”
• “Banken kræver et tinglyst skøde, før lånet kan udbetales.”
• “Parterne indgår købsaftale nu; skødet udfærdiges efter forbehold er opfyldt.”
• “Grunden skødes til kommunen uden vederlag.”
• “Der udstedes et betinget skøde, som gøres endeligt, når vilkårene er opfyldt.”
• “Har du set, om der er byrder noteret i Tingbogen, før du signer skødet?”
• “Sælger skøder parcelhusgrunden til køber pr. 1. juli.”
• “Refusionsopgørelsen laves efter tinglysning af skødet.”
• “Skødet aflyser den gamle adkomst og registrerer den nye.”

• adkomstdokument (overordnet betegnelse)
• skødebrev (æld. eller formalistisk for skøde)
• tinglysningsdokument (generisk)
• overdragelsesdokument
• deed (engelsk, ofte “(title) deed”)

Relateret, men ikke synonymer:

• købsaftale/købskontrakt (aftalegrundlaget, ikke adkomst i sig selv)
• pantebrev/realkreditdokument (sikkerhed i ejendom, ikke ejerskab)
• servitut (rettighed/byrde, ikke ejerskab)

• For verbet “at skøde” (overdrage): modtage, erhverve (set fra modtagerens perspektiv), annullere/omgøre (i forhold til gyldigheden af en overdragelse)
• Substantivet “skøde” har ikke et egentligt antonym; relevante kontraster er dokumenttyper med andre formål (fx pantebrev).

I ældre dansk ret blev ejendomsoverdragelser bekendtgjort på tinget, ofte ved oplæsning af breve (købebreve/skødebreve). Med tiden blev formkravene standardiseret, og registrering i offentlige bøger (tingbøger) blev normen. Den moderne tinglysningsordning er samlet i Tinglysningsloven fra det 20. århundrede, og siden 2009 er tinglysningen digitaliseret. Skødet har således udviklet sig fra et fysisk, ofte håndskrevet brev til et digitalt, struktureret dokument, men funktionen er grundlæggende den samme: at sikre og offentliggøre ejendomsretten.

• tinglyst skøde
• betinget skøde / endeligt skøde
• skøde uden hæftelser (eller: fri for pantehæftelser)
• skøde til/fra [part]
• at skøde over (overdrage)
• underskrive/udfærdige/anmelde skøde
• adkomst ifølge skøde

• Skøde vs. købsaftale: Købsaftalen er den privateretlige aftale; skødet er registreringsdokumentet, der giver offentlig retsbeskyttelse.
• Skøde vs. skød: “Skød” er enten substantivet “lap” eller datid af “skyde”. “Skøde” (med -e) er deed/overdragelsesdokument.
• Tinglysning er ikke det samme som betaling: Tinglysning registrerer ejerskab; finansiering, refusion og overtagelse håndteres efter aftale og praksis.

• adkomst (juridisk ret til ejendommen)
• tinglysning (offentlig registrering)
• tingbog (det register, hvori rettigheder indføres)
• servitut (brugsret/byrde på ejendommen)
• hæftelse/pant (sikkerhedsret i ejendommen)
• refusionsopgørelse (opgør af udgifter/indtægter omkring overtagelsen)
• tinglysningsafgift (afgift ved registrering)

• “Kan vi få et udkast til skøde til gennemsyn?”
• “Skødet kom retur med anmærkninger; vi skal have ryddet pant.”
• “Når skødet er tinglyst uden retsanmærkninger, frigiver banken lånet.”
• “De skødede sommerhuset til deres barn som led i et generationsskifte.”
• “Mægleren hjalp med skødeskrivningen og anmeldelsen.”

• Engelsk: deed (of conveyance), title deed
• Norsk (bokmål): skjøte
• Svensk: (äldre) skötebrev; moderne funktion ofte under lagfart/köpebrev
• Tysk: Eigentumsurkunde / Übertragungsurkunde (registreres i Grundbuch)
• Fransk: acte de vente (immobilière) / acte de cession

• skødeskrivning (udarbejdelse af skøde)
• skødesum (angiven købesum i skødet; ældre/formelt)
• skødehaver (den som står anført som ejer i skødet)

• Retstavning: skøde (deed) vs. skød (lap/datidsform af skyde).
• Formelt sprog: Verbet “at skøde” er mest almindeligt i juridiske tekster; i hverdagssprog bruges ofte “overdrage”.
• Dokumentform: I dag typisk digitalt skøde; ældre skøder findes som papirdokumenter i arkiver.

Skøde er det centrale dokument ved overdragelse af fast ejendom i Danmark. Som substantiv betegner det selve adkomstdokumentet, der tinglyses for at give retsbeskyttet ejerskab; som verbum beskriver det handlingen at overdrage ved skøde. Ordet er dybt forankret i den nordiske og kontinentale retstradition og bør ikke forveksles med skød (”lap”) eller skød (datid af “skyde”).

Bemærk: Ovenstående er generel sprog- og faginformation og ikke juridisk rådgivning.