Skøn betydning

Skøn er et dansk ord med to hovedbetydninger: som adjektiv betyder det “smuk”, “dejlig” eller “behagelig”, og som substantiv betyder det en “vurdering”, et “estimat” eller en “bedømmelse” - ofte på et fagligt eller erfaringsbaseret grundlag.


Betydning og overblik

  • Adjektiv (æstetik og kvalitet): skøn, skønt, skønne = smuk, dejlig, herlig, fortrinlig. Bruges om noget, der vækker glæde eller æstetisk nydelse: “en skøn dag”, “skøn musik”.
  • Substantiv (vurdering/estimat): et skøn = en faglig eller erfaringsbaseret vurdering/anslået beregning: “et forsigtigt skøn”, “at foretage et skøn”.
  • Relateret verbum: at skønne = at vurdere, anslå eller mene på baggrund af faglighed, erfaring eller sandsynlighed.
  • Beslægtet form: skønt (neutrum af adjektivet): “et skønt hus”; og skønt som bindeord = “selvom” (se Faldgruber).

Etymologi

  • Adjektivet skøn (“smuk”): fra oldnordisk skœnn (‘smuk, herlig’), i familie med norsk “skjønn”, svensk “skön”, tysk “schön” og nederlandsk “schoon”.
  • Substantivet/verbets rod (skøn/skønne = vurdere): går tilbage til nordiske rødder for ‘opfattelse/forståelse’, jf. svensk “skönja” (ane, skimte) og norsk “skjønne” (forstå). Betydningen har udviklet sig til den faglige/erfaringsbaserede vurdering, vi i dag kalder et “skøn”.
  • Bindeordet skønt (“selvom”): opstod historisk af udtrykket “endskønt” og er semantisk adskilt fra adjektivet.

Bøjning og grammatik

Adjektiv: skøn

  • Grundform: skøn (fælleskøn), skønt (intetkøn), skønne (flertal/bestemt form)
  • Komparativ: skønnere
  • Superlativ: skønnest (attributivt: den skønneste dag; prædikativt: “dette er skønnest”)

Substantiv: et skøn

  • Ental: et skøn; bestemt ental: skønnet
  • Flertal: skøn (bestemt flertal bruges sjældent i praksis)
  • Kollokationer: fagligt skøn, administrativt skøn, forsigtigt/groft skøn, fejlskøn

Verbum: at skønne

  • Præsens: skønner
  • Præteritum: skønnede
  • Perfektum participium: skønnet
  • Passiv: skønnes (fx “Det skønnes, at …”)
  • Afledning: skønsmæssig, skønsmæssigt

Eksempler på brug

Adjektiv (æstetik/oplevelse)

  • Det var en skøn dag ved stranden.
  • Hun har en skøn stemme.
  • Et skønt lille hus med stråtag.
  • Udsigten var skønnere, end jeg huskede.
  • De skønneste øjeblikke i livet er ofte de små.
  • Det dufter skønt af syrener i haven.
  • De skønne kunster trives i byen.

Substantiv (vurdering/estimat)

  • Efter et forsigtigt skøn koster projektet 2 mio. kr.
  • Mit bedste skøn er, at mødet varer en time.
  • Budgettet bygger på et groft skøn.
  • Konsulenten foretog et skøn over markedets størrelse.
  • Vi må lægge et fagligt skøn til grund.
  • Skønnet blev revideret, da nye tal kom ind.

Juridisk/forvaltningsretlig brug

  • Forvaltningen udøvede et frit skøn inden for lovens rammer.
  • Retten tilsidesatte kommunens skøn som åbenbart urimeligt.
  • Der blev iværksat syn og skøn med en byggesagkyndig.
  • Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt.

Verbum

  • Jeg skønner, at der vil gå tre uger.
  • Rapporten skønner miljøeffekten som begrænset.
  • Det skønnes, at 40 % deltager.
  • Retten skønnede, at betingelserne var opfyldt.

Faste vendinger og faglige termer

  • Efter mit bedste skøn = så vidt jeg kan vurdere.
  • Groft/forsigtigt skøn = henholdsvis omtrentligt eller konservativt estimat.
  • Skønsmæssigt anslå = vurdere uden præcis måling.
  • Frit skøn (forvaltningsret) = myndigheden vælger mellem lovlige løsninger.
  • Skøn under regel = skøn udøvet inden for forud fastlagte kriterier.
  • Syn og skøn = sagkyndig undersøgelse og erklæring i retssager.
  • Skønsmand/skønserklæring = den sagkyndige og dennes skriftlige vurdering.
  • Skønsmargin = “margin of appreciation” i menneskeretten.
  • Fejlskøn = væsentlig forkert udøvelse af skøn.
  • De skønne kunster = billedkunst, musik, litteratur m.m. (æstetisk betydning).
  • Skønlitteratur = litteratur med æstetisk/fiktivt formål (ikke faglitteratur).
  • Skønmaleri = forskønnende fremstilling, ofte kritisk ment.

Synonymer

Adjektiv (smuk/dejlig)

  • smuk, dejlig, vidunderlig, pragtfuld, herlig, yndig, nydelig, skønsmæssigt? (nej, se nedenfor) - bemærk nuancer i stil og styrke.

Substantiv (vurdering/estimat)

  • vurdering, bedømmelse, estimat, overslag, anslået tal, sagkyndig vurdering, skønsmæssig fastsættelse.

Antonymer og kontraster

Adjektiv

  • grim, hæslig, uskøn, tarvelig.

Substantiv

  • præcis måling, nøjagtig beregning, opgørelse, dokumentation, evidens.

Historisk udvikling og stilistiske nuancer

  • Adjektivet har længe været brugt i poetisk og højstemt sprog: “skøn jomfru”, “skønne sange”. I nutidssprog er det almindeligt, men kan virke en anelse litterært i visse sammenhænge sammenlignet med fx “dejlig”.
  • Substantivet/forvaltningsskøn blev formaliseret i moderne forvaltnings- og procesret, hvor grænserne for myndigheders skøn er udviklet gennem lov og praksis.
  • “Skønt” som bindeord er ældre og mere formelt end “selvom” og bruges hyppigt i skriftlig, lidt højere stil.

Brugstips og faldgruber

  • Skønt (adj. neutrum) vs. skønt (bindeord): “et skønt hus” (adjektiv) over for “Skønt det regnede, gik vi” (= “selvom”).
  • Skøn vs. gæt: Et skøn bygger normalt på faglighed/erfaring; et gæt er mere tilfældigt.
  • Skønsmæssig betyder “baseret på skøn”, ikke “skønhedsmæssig”.
  • Formelgrad: I jura/forvaltning foretrækkes præcise udtryk som “fagligt skøn”, “skøn under regel”.

Relaterede ord og afledninger

  • skønne (vb.), skønnet (sb./perf.part.), skønsmæssig, skønsmand, skønserklæring, skønsværdi
  • skønhed, skønhedsideal, skønlitteratur, de skønne kunster, skønmaleri

Korte brugseksempler i sætninger

  • “En skøn melodi strømmede ud af radioen.”
  • “Efter mit bedste skøn vil leveringen ske i juni.”
  • “Byrådet udøvede frit skøn inden for lovens rammer.”
  • “Det skønnes, at antallet af besøgende stiger.”
  • “Skønt vejret var koldt, havde vi en skøn tur.”

Oversigt (hurtigt opslagsfelt)

Del af ordklasse Form Eksempel Betydning
Adjektiv skøn/skønt/skønne; skønnere; skønnest “en skøn dag” smuk, dejlig
Substantiv et skøn; skønnet; (fl.) skøn “et forsigtigt skøn” vurdering/estimat
Verbum at skønne; skønner; skønnede; (har) skønnet “jeg skønner, at …” vurdere/anslå
Bindeord skønt “Skønt det regnede …” selvom (koncessiv)