Skøn betydning

• Adjektiv (æstetik og kvalitet): skøn, skønt, skønne = smuk, dejlig, herlig, fortrinlig. Bruges om noget, der vækker glæde eller æstetisk nydelse: “en skøn dag”, “skøn musik”.
• Substantiv (vurdering/estimat): et skøn = en faglig eller erfaringsbaseret vurdering/anslået beregning: “et forsigtigt skøn”, “at foretage et skøn”.
• Relateret verbum: at skønne = at vurdere, anslå eller mene på baggrund af faglighed, erfaring eller sandsynlighed.
• Beslægtet form: skønt (neutrum af adjektivet): “et skønt hus”; og skønt som bindeord = “selvom” (se Faldgruber).

• Adjektivet skøn (“smuk”): fra oldnordisk skœnn (‘smuk, herlig’), i familie med norsk “skjønn”, svensk “skön”, tysk “schön” og nederlandsk “schoon”.
• Substantivet/verbets rod (skøn/skønne = vurdere): går tilbage til nordiske rødder for ‘opfattelse/forståelse’, jf. svensk “skönja” (ane, skimte) og norsk “skjønne” (forstå). Betydningen har udviklet sig til den faglige/erfaringsbaserede vurdering, vi i dag kalder et “skøn”.
• Bindeordet skønt (“selvom”): opstod historisk af udtrykket “endskønt” og er semantisk adskilt fra adjektivet.

Adjektiv: skøn

• Grundform: skøn (fælleskøn), skønt (intetkøn), skønne (flertal/bestemt form)
• Komparativ: skønnere
• Superlativ: skønnest (attributivt: den skønneste dag; prædikativt: “dette er skønnest”)

Substantiv: et skøn

• Ental: et skøn; bestemt ental: skønnet
• Flertal: skøn (bestemt flertal bruges sjældent i praksis)
• Kollokationer: fagligt skøn, administrativt skøn, forsigtigt/groft skøn, fejlskøn

Verbum: at skønne

• Præsens: skønner
• Præteritum: skønnede
• Perfektum participium: skønnet
• Passiv: skønnes (fx “Det skønnes, at …”)
• Afledning: skønsmæssig, skønsmæssigt

Adjektiv (æstetik/oplevelse)

• Det var en skøn dag ved stranden.
• Hun har en skøn stemme.
• Et skønt lille hus med stråtag.
• Udsigten var skønnere, end jeg huskede.
• De skønneste øjeblikke i livet er ofte de små.
• Det dufter skønt af syrener i haven.
• De skønne kunster trives i byen.

Substantiv (vurdering/estimat)

• Efter et forsigtigt skøn koster projektet 2 mio. kr.
• Mit bedste skøn er, at mødet varer en time.
• Budgettet bygger på et groft skøn.
• Konsulenten foretog et skøn over markedets størrelse.
• Vi må lægge et fagligt skøn til grund.
• Skønnet blev revideret, da nye tal kom ind.

Juridisk/forvaltningsretlig brug

• Forvaltningen udøvede et frit skøn inden for lovens rammer.
• Retten tilsidesatte kommunens skøn som åbenbart urimeligt.
• Der blev iværksat syn og skøn med en byggesagkyndig.
• Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt.

Verbum

• Jeg skønner, at der vil gå tre uger.
• Rapporten skønner miljøeffekten som begrænset.
• Det skønnes, at 40 % deltager.
• Retten skønnede, at betingelserne var opfyldt.

• Efter mit bedste skøn = så vidt jeg kan vurdere.
• Groft/forsigtigt skøn = henholdsvis omtrentligt eller konservativt estimat.
• Skønsmæssigt anslå = vurdere uden præcis måling.
• Frit skøn (forvaltningsret) = myndigheden vælger mellem lovlige løsninger.
• Skøn under regel = skøn udøvet inden for forud fastlagte kriterier.
• Syn og skøn = sagkyndig undersøgelse og erklæring i retssager.
• Skønsmand/skønserklæring = den sagkyndige og dennes skriftlige vurdering.
• Skønsmargin = “margin of appreciation” i menneskeretten.
• Fejlskøn = væsentlig forkert udøvelse af skøn.
• De skønne kunster = billedkunst, musik, litteratur m.m. (æstetisk betydning).
• Skønlitteratur = litteratur med æstetisk/fiktivt formål (ikke faglitteratur).
• Skønmaleri = forskønnende fremstilling, ofte kritisk ment.

Adjektiv (smuk/dejlig)

• smuk, dejlig, vidunderlig, pragtfuld, herlig, yndig, nydelig, skønsmæssigt? (nej, se nedenfor) - bemærk nuancer i stil og styrke.

Substantiv (vurdering/estimat)

• vurdering, bedømmelse, estimat, overslag, anslået tal, sagkyndig vurdering, skønsmæssig fastsættelse.

Adjektiv

• grim, hæslig, uskøn, tarvelig.

Substantiv

• præcis måling, nøjagtig beregning, opgørelse, dokumentation, evidens.

• Adjektivet har længe været brugt i poetisk og højstemt sprog: “skøn jomfru”, “skønne sange”. I nutidssprog er det almindeligt, men kan virke en anelse litterært i visse sammenhænge sammenlignet med fx “dejlig”.
• Substantivet/forvaltningsskøn blev formaliseret i moderne forvaltnings- og procesret, hvor grænserne for myndigheders skøn er udviklet gennem lov og praksis.
• “Skønt” som bindeord er ældre og mere formelt end “selvom” og bruges hyppigt i skriftlig, lidt højere stil.

• Skønt (adj. neutrum) vs. skønt (bindeord): “et skønt hus” (adjektiv) over for “Skønt det regnede, gik vi” (= “selvom”).
• Skøn vs. gæt: Et skøn bygger normalt på faglighed/erfaring; et gæt er mere tilfældigt.
• Skønsmæssig betyder “baseret på skøn”, ikke “skønhedsmæssig”.
• Formelgrad: I jura/forvaltning foretrækkes præcise udtryk som “fagligt skøn”, “skøn under regel”.

• skønne (vb.), skønnet (sb./perf.part.), skønsmæssig, skønsmand, skønserklæring, skønsværdi
• skønhed, skønhedsideal, skønlitteratur, de skønne kunster, skønmaleri

• “En skøn melodi strømmede ud af radioen.”
• “Efter mit bedste skøn vil leveringen ske i juni.”
• “Byrådet udøvede frit skøn inden for lovens rammer.”
• “Det skønnes, at antallet af besøgende stiger.”
• “Skønt vejret var koldt, havde vi en skøn tur.”