Skråninger Krydsord

Der findes ét passende ord på 4 bogstaver til dit krydsord med 'Skråninger'.

1. Fald: Bygge- og anlægsterm for kontrolleret hældning, som leder vand bort. Fald angives typisk i promille eller procent. Ordet bruges også om faldlinjer i ski og terræn. Billedligt kan et fald være en nedadgående udvikling, kurvens skråning mod lavere niveauer.

Her er 5 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Skråninger' i dit krydsord.

1. Bakker: Rundede eller bølgede terrænhøjder med skrå sider. Ordet bruges bredt om naturlige hævninger i landskabet, fra kælke- og skibakker til vinmarker på sydvendte bakker. Metaforisk kan “bakker” antyde udfordringer, fremskridt eller rytme i en proces med op- og nedture.

2. Biaser: Forudindtagetheder eller skævheder i data, beslutninger og opfattelser, altså en kognitiv “skråning”. Biaser kan opstå i målinger, algoritmer og sociale relationer. Ordet tydeliggør, at der findes usynlige skråninger, som trækker forståelsen i en bestemt retning.

3. Løjper: Skiterrænruter, især til langrend, anlagt på naturlige skråninger og flader. Løjper designes for rytme, stigninger og nedkørsler, samt sporbrede. Ordet bruges også om orienteringsløb og mountainbike, hvor løjpeprofilen beskriver terrænets skiftende hældning og tekniske udfordringer.

4. Pister: Præparerede skibakker med skrånende terræn i forskellige sværhedsgrader. Pister er kategoriseret efter hældning, bredde, sikkerhed og underlag. Udtrykket kan overføres til cykel-, mountainbike- og rodelruter, hvor skrå profil, flow og kontrol er afgørende for oplevelsen.

5. Ramper: Anlagte skrå flader, der forbinder to niveauer for kørende, gående eller transport. Fra parkeringskældre til sportshaller og logistikanlæg. Ramper er centrale i universelt design og arbejdsmiljø, og fungerer som sikrede, beregnede skråninger med definerede hældningsprocenter.

Til ledetråden 'Skråninger' fandt vi 5 passende ord på 7 bogstaver.

1. Brinker: Skrånende kanter ved vandløb, grøfter eller lavninger. Brinker påvirker strømforhold, biodiversitet og erosion, og kan stabiliseres med beplantning eller sten. I daglig tale bruges brink også billedligt om kanten af en afgørende beslutning eller fare, man nærmer sig.

2. Klinter: Stejle kystskrænter dannet ved havets erosion, som ved Møns eller Stevns Klint. Klinter viser lag af kridt og flint, fossiler og geologiske brud. Metaforisk kan “klinten” markere et dramatisk skel eller et punkt, hvor noget brydes ned og nye former opstår.

3. Læsider: Skråninger i læ for dominerende vind, ofte tørrere og varmere. I bjergområder og kyster spiller læsider en central rolle for vegetation, sneophobning og lavinerisiko. Overført betegner læsiden den beskyttede, gunstige side af en udfordring, hvor betingelserne er mildere.

4. Slænter: Mere jævnt hældende skråninger, ofte anlagt langs veje, jernbaner, dæmninger eller i parker for at sikre stabilitet og afvanding. I professionelt sprog anvendes slænt om den planlagte hældning på en skæring eller fyldning, dimensioneret efter jordtype, vandtryk og frostpåvirkning.

5. Vinkler: Generelt begreb, der også rummer hældningsvinkler for skrå flader. I matematik og måleteknik bruges vinkler til at definere skråningens størrelse og retning. Metaforisk taler man om at anskue en sag fra en ny vinkel, altså en ændret “hældning” på forståelsen.

Her er 6 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Skråninger' i dit krydsord.

1. Dalsider: Skråningerne, der afgrænser en dal, fra gentagne terrasser til skovklædte hældninger. Dalsider styrer solindstråling, dræning og landbrugsvalg, og kan rumme stier, vinmarker eller stendiger. I geologi afslører de erosionsprocesser, sedimentlag og vandløbets udviklingshistorie.

2. Luvsider: Vindeksponerede skråninger vendt mod den fremherskende vind. De er ofte hårdere påvirket af vejr, regn og salt, og former særlige naturmiljøer. I søfart beskriver luvsiden vindmodsat læsiden; på land er det den åbne, udsatte flanke, der sætter sine spor.

3. Skrænter: Stejle eller skarpt markerede skråninger i naturen, typisk ved kyster, ådale, geologiske brud eller jordskred. Ordet kan også bruges billedligt om farefulde situationer eller grænsetilstande, hvor man “balancerer på skrænten” mellem sikkerhed og risiko.

4. Tribuner: Skrånende publikumsrækker i stadions, teatre og amfier. Hældningen sikrer overblik, akustik og evakuering. Ordet viser, at skråninger ikke kun findes i natur og infrastruktur, men også i rumlige oplevelser, hvor skrå flader arrangerer mennesker og udsyn nøje.

5. Vejsider: Terrænfladerne langs veje, ofte let skrånende for dræn og sikkerhed. Vejsider inkluderer rabatter, grøfter og slænter, der sammen styrer afvanding og sigt. Metaforisk kan “at havne i vejsiden” betyde at komme på afveje, uden for hovedsporet i en proces.

6. Åbrinker: Skråningerne ned mod en å eller et vandløb, som ofte er dynamiske og påvirket af oversvømmelser. De er vigtige for levesteder, terrænstabilitet og adgangsforhold. I naturgenopretning arbejder man med åbrinker for at genskabe naturlige slyngninger og flodsletteprocesser.

Til ledetråden 'Skråninger' fandt vi 9 passende ord på 9 bogstaver.

1. Fasninger: Skrå afskæringer på kanter og hjørner, anvendt i snedkeri, metal og byggeri. Fasninger styrer lys, skygge og slid, og kan lede vand væk fra udsatte flader. De er mikroskråninger, som i detaljen løser praktiske problemer og raffinerer udtrykket i design.

2. Klitsider: De skrånende sider af en klit, fra vindeksponeret luvside til læ- og slipface. Klitsider afspejler vindretning, sandkilde og vegetationens forankring. Ordet bruges i kystøkologi og friluftsliv, hvor man beskytter og navigerer i dynamiske, skrånende sandlandskaber.

3. Opkørsler: Skrå adgangsveje til garager, indkørsler eller læsseområder. De dimensioneres for sikkerhed, afvanding og vintervedligehold. Ordet kan også rumme en praktisk hverdagstoning: en opkørsel er husstandens skrå forbindelse til vejnettet, hvor funktion og æstetik mødes.

4. Skibakker: Skråninger til alpint skiløb, snowboard og træning, enten naturlige eller kunstigt anlagte. Skibakker vurderes på hældning, faldlinjer, sikkerhedsnet og sneforhold. Ordet kan udstrækkes til “som på en skibakke” om enhver markant skråning, også uden for vintersporten.

5. Skråvægge: Indvendige vægge, der følger tagets skrå flader, typiske i udnyttede tage eller kvistområder. Skråvægge påvirker møblering, dagslys og rumfornemmelse, og kræver særlig isolering. I design omtales de som rumdannende skråninger, der giver karakter og udfordringer i planlægning.

6. Skævheder: Afvigelser fra neutralitet, rethed eller balance, både fysisk og mentalt. En skævhed kan være en synlig skråning i et byggeri eller en statistisk skævfordeling. Ordet fungerer dermed som bindeled mellem konkrete skråninger og abstrakte asymmetrier i systemer.

7. Slagsider: Oprindeligt et skibs skæve hældning, men brugt bredt om partiskhed eller ubalance. Slagside betegner en markant skråning, som ikke er tilsigtet, og som ændrer adfærd. I debat beskriver ordet en tendens, hvor noget hælder uforholdsmæssigt mod den ene side.

8. Tagflader: Bygningers skrå overflader, som leder vand og sne væk fra konstruktionen. Tagflader dimensioneres for hældning, materialer, tæthed og vindpåvirkning. Udtrykket bruges også i arkitekturkritik om bygningens “femte facade”, hvor geometri og fald skaber karakter og funktion.

9. Tendenser: Udtryk for bevægelser eller retninger i udvikling, altså dataens eller kulturens “skråning”. Tendenser kan være stigende eller faldende, skarpe eller blide. Ordet bruges i alt fra mode til økonomi, hvor hældningen på kurver og adfærd siger noget om fremtiden.

Disse 14 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skråninger'.

1. Bakkesider: Siderne af en bakke, som udgør selve skråningerne ned mod dalen eller det omgivende terræn. Udtrykket er almindeligt i landskabsbeskrivelser, naturpleje og landbrug, hvor soleksponering, jordbund og hældning påvirker vegetation, dyrkning, erosion samt mikroklima.

2. Bjergsider: Skrånende flader på et bjerg, fra blide engdrag til stejle klippepartier. De bruges til skiløb, klatring og vandring, men rummer også geologiske informationer om lag, forvitring og skred. Metaforisk betegner bjergsider udfordringer med forskellige sværhedsgrader og risikoprofiler.

3. Dalflanker: De skrånende flader, der danner dalens vægge. Dalflanker afslører lag, terrasser og skredspor. I forvaltning planlægger man stier, skovbrug og afgræsning med hensyn til hældning, eksponering og erosionsrisiko, så dalens skråninger forbliver stabile og tilgængelige.

4. Faldflader: Flader, der bevidst er tiltet for at give vand et naturligt afløb. Bruges i belægninger, tagopbygninger og badeværelser. Faldflader er teknisk set skråninger med defineret retning og hældning, hvor små grader gør stor forskel for funktion og holdbarhed.

5. Faldlinjer: Linjer for retningen af størst fald på en skråning, fx på ski eller i terrænmodeller. De bruges til rutevalg, vandsimulering og formforståelse. I digitalt design afspejler faldlinjer, hvordan en skrå flade “løber”, og hvor hurtigt vand eller bevægelse accelererer.

6. Fjeldsider: Skandinavisk præget betegnelse for bjergenes skråninger, ofte klippefyldte og barske. Fjeldsider forbindes med alpin færdsel, ren vegetation og tydelige periglaciale former. Ordet kan også klinge af nordisk identitet, friluftsliv og natursyn, hvor robusthed og rå skønhed fremhæves.

7. Gradienter: Matematisk og teknisk udtryk for ændringshastighed og retning, ofte visualiseret som hældning på kurver eller felter. I statistik, grafisk design og fysik taler man om gradienter. Ordet kan fungere som abstrakt pendant til konkrete skråninger i data og modeller.

8. Hældninger: Generelt ord for, hvor meget noget hælder, både i terræn, konstruktioner og matematik. I geometri og statistik beskriver hældning en lineær stigningsrate, mens ingeniører taler om hældninger i grader eller procent for at styre afvanding, komfort og sikkerhed.

9. Skråflader: Flader, der ikke er vandrette, men hælder. I fysik og mekanik kendes begrebet fra skråplanet, som reducerer nødvendig kraft for at løfte en byrde. I byggeri er skråflader anvendt i ramper, tagflader, terrænmodeller og møbelelementer for funktion og æstetik.

10. Skråkanter: Kanter, der er skåret i vinkel, så de danner en skrå flade frem for en ret. Skråkanter bruges til sikkerhed, holdbarhed og æstetik, på alt fra bordplader til betonelementer. En lille skråning på kanten kan gøre stor forskel i daglig brug og vedligehold.

11. Skråninger: Den direkte betegnelse for terræn, der hælder i landskabet, langs veje, ved kyster eller omkring bygninger. Bruges også i overført betydning om menneskers eller institutioners “hældning” mod bestemte valg, synspunkter eller stilarter, altså en tendens i retning af noget.

12. Skråplaner: Klassisk mekanisk betegnelse for skrå flader, der gør det lettere at løfte eller flytte byrder. I moderne sprog bruges det også om ramper, terrænmæssige skråflader og arkitektoniske løsninger. Begrebet knytter fysik, byggeri og tilgængelighed sammen i praktiske anvendelser.

13. Slugtsider: De skrå flader, der afgrænser en slugt. Ofte stejle, erosionsprægede og vegetationsspecifikke. Slugtsider fortæller om vandets kraft og landskabets modstand, og de bruges i naturformidling som eksempler på dramatiske skråninger, hvor sikkerhed og beskyttelse er centrale.

14. Stigninger: Beskriver hvor meget noget går opad, i terræn, cykling eller grafisk fremstilling. Stigninger angives i procent, grader eller som stigningstal. I overført betydning kan stigninger være vækst i økonomi eller temperatur, altså en “skråning” gennem tid i data.

Vi har fundet disse 35 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skråninger':

1. Baneslænter: Den konkrete betegnelse for jernbanernes skråninger, typisk vegetationsklædte for at modvirke erosion. Baneslænter håndterer vand og sikrer sikt. I projektering angives hældninger, materialer og vedligeholdsregimer, så skråningen fungerer sikkert år efter år.

2. Kratervægge: De skrå sider i et vulkan- eller meteorkrater, ofte stabile vinkler bestemt af materialer og erosion. Kratervægge fortæller geologisk historie og danner dramatiske landskaber. I metaforisk sprog kan en kratervæg signalere en brat ændring, et nedslag i forløbet.

3. Kælkebakker: Blødere skråninger til leg og rekreation, typisk i parker eller på naturlige bakker. En god kælkebakke balancerer hældning, længde og sikker landingszone. Udtrykket bruges familiært om enhver tilpas jævn skråning, hvor fart og kontrol kan kombineres uden for stor risiko.

4. Læsseramper: Industrielle ramper til at laste og losse varer mellem forskellige niveauer. Hældningen optimeres for sikker kørsel og jævn håndtering. Læsseramper er tekniske skråninger, hvor robusthed, friktion og afvanding dimensioneres, så logistikken kører uden stop og skader.

5. Præferencer: Valg og smag, der “hældes” imod. Præferencer afspejler en slags psykologisk skråning, hvor nogle muligheder føles mere naturlige. Begrebet bruges i marketing, beslutningsteori og politik, hvor man kortlægger, hvordan folks indre hældninger påvirker konkrete valg.

6. Skredkegler: Vifteformede, skrånende aflejringer ved foden af en skrænt, dannet af jord- eller stenstrømme. Skredkegler viser tidligere skred og aktuelle risici. I planlægning indgår de som faresoner og bufferområder, hvor bebyggelse, stier og anlæg skal tilpasses skråningsdynamik.

7. Afskråninger: Bevidst skårne skrå kanter i træ, metal, sten eller beton, også kaldet fas. Afskråninger fjerner skarpe hjørner, forbedrer afvanding og styrker visuel lethed. Ordet forbinder håndværk og funktion: en lille skråning gør et element mere robust, smidigt og sikkert.

8. Bjergflanker: Siderne af et bjerg, forstået som skrånende flanker med forskellige eksponeringer. Flanker kan have ruter, hylder og talus. I geologi, klatring og sikkerhedsdokumenter markerer bjergflanker både muligheder og farer, hvor hældningens vinkel og underlag er afgørende.

9. Klitskrænter: Stejle skråninger i klitter, skabt af vindtransport og kystprocesser. De er sårbare over for tramp, storme og vegetationstab. I kystforvaltning beskytter man klitskrænter for at bevare naturligt læ, sandfang og kystdynamik, der er afgørende for langsigtet stabilitet.

10. Kystskrænter: Skråninger langs kyster, der formes af bølgegang, strøm og nedbør. De kræver kystsikring, vegetation eller bufferzoner mod erosion. Ordet bruges i planlægning, geoteknik og naturforvaltning, hvor stabilitet, adgang og naturbeskyttelse skal balanceres med friluftsinteresser.

11. Urskråninger: Skråninger dækket af ur, altså løst, forvitret klippemateriale (scree). De er ustabile, kræver forsigtighed ved færdsel og er vigtige geologiske indikatorer. Begrebet bruges i geomorfologi, fjeldvandring og naturpleje, hvor ur og skråningens vinkel afslører transport og forvitring.

12. Faldprocenter: Præcis angivelse af hvor meget et underlag falder over en vis strækning, fx på tage, terrasser og afløb. Faldprocenter sikrer funktionel afvanding og frost-sikkerhed. Udtrykket er standard i projekteringsmateriale, hvor skråningens størrelse er afgørende for drift.

13. Orienteringer: Retningsbestemte tilhørsforhold, fx politisk orientering, altså hvilken vej man “hælder”. Ordet kan også være teknisk: orienteringen af en skrå flade afgør solindfald, vandløb og stabilitet. Dermed forbinder orienteringer mentale og fysiske skråningsretninger.

14. Sydskråninger: Solrige skråninger med varmere mikroklima og længere vækstsæson. Kendt fra vinmarker, frugtavl og tørre naturtyper. I friluftsliv og byggeri udnyttes sydskråninger til udsigt, solenergi og læ. Ordet bærer dermed både landskabelige, økologiske og arkitektoniske konnotationer.

15. Taghældninger: Konkrete hældningsgrader for tage, udtrykt i grader eller procent. Taghældninger afgør valg af tagmaterialer, overlæg, sneglidning og vedligehold. I traditionel byggeskik er bestemte hældninger knyttet til æstetik og håndværk, mens moderne løsninger optimerer funktion og energi.

16. Vejskråninger: De planlagte skrå flader i vejprojekter, både i skæringer og på fyld. Hældningen vælges efter jordart, hastighed, sikkerhed og vedligehold. Vejskråninger formes for at forene trafiksikkerhed, økonomi og landskabelig tilpasning, ofte med beplantning for stabilitet.

17. Østskråninger: Skråninger, der fanger morgensolen og tørrer tidligt efter dug. De kan være gunstige for visse afgrøder og opleves milde på varme dage. I terrænplanlægning påvirker orienteringen frostlommer, vind og fugt, hvilket gør østskråninger til en specifik mikroklimafaktor.

18. Baneskråninger: Skråninger langs jernbaner, hvor slænter og volde sikrer sporstabilitet. De dimensioneres for vibration, vand og frost, og kan fungere som korridorer for biodiversitet. Ordet samler geoteknik og driftshensyn i et skrånende terræn, der kræver præcis pleje og tilsyn.

19. Digeskråninger: Skråninger på diger, der beskytter mod stormflod eller oversvømmelser. De dimensioneres for bølgepåvirkning, materialer og vedligehold. I kyst- og ådalsforvaltning er digeskråninger centrale, og deres hældning bestemmer både stabilitet, naturpotentiale og adgang for drift.

20. Loftsskråvægge: Specifik variant af skråvægge i loftsrum eller tagetager. De danner skrå profiler, som indvirker på akustik, lys og volumener. Håndværkere og arkitekter bruger begrebet ved detaljering af dampspærre, beklædning og varmebroer for at sikre funktionelle, smukke skrå flader.

21. Nordskråninger: Skråninger med nordvendt eksponering, typisk køligere og mere fugtige. De er ofte skovklædte og senere snefri end sydskråninger. I landbrug, vin og naturpleje er orientering vigtig, fordi mikroklima og lysforhold bestemmer vækst, biodiversitet og erodibilitet.

22. Skråningsanlæg: Samlebetegnelse for teknisk udformede skråninger i anlægsarbejder, fx veje, baner og bassiner. Begrebet rummer geometri, opbygning og bevoksning. I udbud og projektering specificeres skråningsanlæg for sikkerhed, æstetik og drift, så de fungerer robust i praksis.

23. Vestskråninger: Skråninger eksponeret mod eftermiddags- og aftensol samt vestenvind. De kan være mere udsatte for blæst og salt, men giver sene lysforhold og særprægede artsvalg. Ordet bruges i naturbeskrivelser, landbrug og boligprojekter, hvor eksponering og komfort afvejes.

24. Voldskråninger: Skrå flader på fæstningsvolde og jordvolde, historisk anlagt for forsvar og stabilitet. De kræver vedligehold mod erosion og vegetationstryk. I dag indgår de som kulturarv og rekreative terræner, hvor de markante skråninger giver rumlig karakter og historisk fortælling.

25. Bakkeskråninger: Præcisering af skråninger på bakker, hvor hældningen varierer fra fod til top. Bruges i turisme, landbrug og naturpleje, når man vil fremhæve den skrånende form. Ordet understreger bakkegeometriens betydning for dræn, udsyn, vegetation og rekreativ værdi.

26. Hældningsflader: Teknisk udtryk for flader med defineret hældningsretning og -grad, fx i terrænprojektering, tagprojekter eller belægningsplaner. Anvendes til at styre overfladevand, sneafskridning eller komfort for gående og kørende, samt til statiske beregninger og visualiseringer i designsoftware.

27. Hældningsgrader: Vinkelmål for, hvor meget en flade hælder, udtrykt i grader. Anvendes i byggeri, skiområder, geoteknik og produktdesign. Hældningsgrader gør det muligt at sammenligne forskellige skråninger, fastlægge krav og sikre funktion, afvanding og brugerkomfort på tværs.

28. Høfdeskråninger: Skrå flader på kysthøfder, som bryder bølger og styrer sandtransport. Hældningen dimensioneres for bølgeklima, materialer og vedligehold. Høfdeskråninger indgår i kystbeskyttelse som tekniske skråninger, hvor hver grad og overflade bestemmer ydeevne og naturpåvirkning.

29. Kørestolsramper: Særlige ramper med moderat hældning for at sikre tilgængelighed. De reguleres af standarder for maksimal skråning, repos og håndlister. Ordet fremhæver skråningen som inkluderende design: en planlagt flade, der gør niveauforskelle mulige at overvinde for alle.

30. Støtteskæringer: Skæringer i terræn, hvor skråninger stabiliseres med støttemure, geotekstiler eller armering. Bruges ved veje, baner og byggeri i vanskelige jordbundsforhold. Ordet peger på kombinationen af skåret skråning og støtte, der tilsammen giver sikker, varig terrænform.

31. Tilbøjeligheder: Overført betegnelse for personlig “skråning” mod bestemte handlinger eller smag. Man kan have tilbøjeligheder for risikotagning, æstetik eller politiske synspunkter. Ordet knytter an til hældning som metafor: en indre skråning, der gør nogle valg mere naturlige.

32. Moræneskråninger: Skrå flader på moræneformer skabt af isens bevægelser, ofte varierede i hældning og materialer. De præger danske landskaber med bakkeøer, randmoræner og dødisrelief. Ordet anvendes i geologi, naturpleje og jordbrug, hvor hældning og jordtype styrer erosion og dyrkningsvalg.

33. Terrænskråninger: Samlebetegnelse for alle skrå flader i et terræn, naturlige som anlagte. Anvendes i projektering, geoteknik og landskabsarkitektur. Terrænskråninger beskriver, hvordan jorden ligger, afvander og opleves, og indgår i simuleringer af erosion, overfladevand og tilgængelighed.

34. Dæmningsskråninger: Skrå flader på jord- og sødæmninger, kritiske for stabilitet og permeabilitet. De dimensioneres med filtre, beskyttelseslag og passende hældning. I vandbygning er dæmningsskråninger nøgleelementer, hvor design modstår bølger, frost, sætninger og langtidsbelastninger.

35. Stigningsprocenter: Eksakt mål for hældning, især brugt i vej- og cykelkontekst. En stigning på 10% betyder 10 meters højdeforskel per 100 vandrette meter. Udtrykket bruges også i præsentationer af data, som en måde at kvantificere “skråningen” på en udvikling eller kurve.

Tak fordi du læste med! Vi håber, at du fandt det, du søgte blandt de 75 forskellige løsningsforslag til ledetråden "Skråninger". Målet var at give et bredt udvalg, så der både er mulighed for korte og lange svar, ental og flertal samt forskellige ordvalg afhængig af krydsordets stil.

Hvis du stadig er i tvivl, kan det ofte hjælpe at tjekke stavemåde, krydsende bogstaver eller om der kræves et fagudtryk fremfor et hverdagssprog. Husk også, at mange krydsord bruger synonymer eller mere poetiske formuleringer, så prøv gerne flere af de listede muligheder af i din puslespilskontekst.

Vil du have flere forslag eller hjælp til andre ledetråde? Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores artikler med nye forslag og tips, så gem siden eller følg os for at få flere idéer.

God fornøjelse med krydsordene - og skriv endelig, hvis du har ønsker til kommende emner eller leder efter hjælp til en specifik ledetråd!