Skruk betydning
Skal man beskrive en høne med stærk trang til at ruge – eller en person (typisk en kvinde) med udtalt lyst til at få et barn – er ordet skruk det præcise, korte og hverdagssproglige ord. Det bruges både i konkret betydning om fjerkræ og i overført betydning om mennesker.
Betydning
- Konkret (om fjerkræ): Om en høne, der er rugevillig og vil lægge sig fast på æg. Eksempel: “Hønen er skruk.”
- Overført (om mennesker): Om en person – oftest en kvinde – der stærkt ønsker at få (flere) børn. Eksempel: “Hun er helt skruk, når hun ser babyer.”
Ordet er hyppigt, uformelt og neutralt til let humoristisk i tonen; det kan opfattes følsomt afhængigt af situation og relation.
Grammatik og form
| Ordklasse | Adjektiv (tillægsord) |
|---|---|
| Bøjning | Ubøjeligt i praksis: “en skruk høne”, “hønen er skruk”; komparation typisk analytisk: “mere/mest skruk” |
| Placering | Kan stå både attributivt (“en skruk høne”) og prædikativt (“hønen er skruk”) |
| Udtale | [skruk] – kort u (som i “suk”) |
| Stavning | skruk |
Etymologi
Etymologien er ikke fuldstændigt afklaret. Ordet er formentlig opstået i tilknytning til fjerkræhold og kan være lydmalende (associeret med klukkende/rugende adfærd) eller påvirket af nabosprog og dialekter. I moderne dansk er kernesansen “rugevillig (høne)”, hvorfra den overførte menneskelige betydning er udviklet.
Historisk udvikling
- Først: Brug om høner i landbrugets og husholdningens sprog (den bogstavelige, zoologiske betydning).
- Senere: Overført brug om mennesker, især i 1900-tallet og frem, i takt med at familieliv og fertilitet omtales mere uformelt i offentligheden.
Brugseksempler
Konkret (fjerkræ):
- “Hønen gik skruk i april og nægtede at forlade reden.”
- “Vi lader hende ruge, nu hvor hun er skruk.”
- “En skruk høne kræver en stille rede og dummyæg i starten.”
- “Hun bliver skruk hvert forår.”
Overført (mennesker):
- “Jeg bliver helt skruk, når jeg ser barnevogne overalt.”
- “De er begyndt at tale om børn – hun er vist blevet skruk.”
- “Han siger med et smil, at han også er lidt skruk efter at blive far.”
- “Efter at niecen blev født, er jeg mere skruk end nogensinde.”
- “Hun var skruk i mange år, før timingen føltes rigtig.”
Faste vendinger og kollokationer:
- “gå skruk” (om høner)
- “blive skruk” (pludselig få lyst til børn)
- “helt/vildt/mega skruk” (forstærkende biord)
- “babyskruk” (kolloquialt: stærk lyst til en baby)
Synonymer og nærstående ord
Om fjerkræ:
- rugevillig, rugeklar, i rugehumør (uformelt)
- skruk høne → også kaldt “skrukhøne” i daglig tale
Om mennesker (overført):
- babyskruk (uformelt), babysyg (uformelt)
- barnelængsel, forældrelængsel
Nære relaterede verber/substantiver: ruge, rugetrang, rugeperiode, rugehøne.
Antonymer og kontraster
- Om fjerkræ: ikke skruk; ikke rugevillig; i læg (fokus på æglægning fremfor rugning)
- Om mennesker: ikke skruk; tilfreds uden (flere) børn; frivilligt barnfri (ikke et egentligt antonym, men en kontrastposition)
Sproglige og sociale bemærkninger
- Register: Hverdagssprog; kan bruges humoristisk eller kærligt.
- Køn: Traditionelt brugt om kvinder, men anvendes også – ofte med et glimt i øjet – om mænd (“han er skruk”).
- Følsomhed: Da emnet berører fertilitet og familieplanlægning, kan ordet virke sårbart i visse sammenhænge. Vurder tonen og relationen.
Relaterede termer og domæner
- Fjerkræhold: rede, rugemaskine, daggamle kyllinger, klække, lokkeæg/dummyæg.
- Familieliv/fertilitet: biologisk ur, fertilitet, familieforøgelse, planlagt graviditet.
Oversættelser
- Engelsk: broody (hen); broody/baby fever (informal, about people)
Kort opsummering
Skruk betegner først og fremmest en høne, der er klar til at ruge, og i overført betydning en person, som stærkt ønsker et barn. Ordet er ubøjeligt adjektiv i almindeligt, uformelt dansk og forekommer i talrige faste vendinger som “gå skruk” og “blive skruk”.