Sku betydning

Sku (= skulle) er et modalt hjælpeverbum, der angiver forskellige slags modalitet. De mest almindelige nuancer er:

• Plan/aftale eller fremtid set fra fortiden: “Jeg sku’ mødes med Maja kl. 14.”
• Forpligtelse/krav: “Du sku’ aflevere opgaven i går.”
• Forventning/antagelse (ofte med gerne/nok): “Toget sku’ gerne være her om fem minutter.”
• Høflig forespørgsel eller forslag: “Sku’ du have tid i morgen?” “Sku’ vi ikke tage en kaffe?”
• Rapport/rygte (indirekte kilde): “Hun sku’ være set i byen i går.”
• Betingelse/hypotese: “Hvis det sku’ regne, aflyser vi.”
• Kontrafaktisk fortrydelse (skulle have + perfektum participium): “Jeg sku’ have ringet.”
• Nær forestående handling (skulle til at): “Jeg sku’ til at gå, da telefonen ringede.”

• Sku + infinitiv (uden at): “Jeg sku’ ringe senere.”
• Negation: “Jeg sku’ ikke komme for sent.” (“ikke” står efter det finitte verbum)
• Indirekte tale og fremtid i fortiden: “Han sagde, han sku’ komme i morgen.”
• Forventning/ønske: “Det sku’ gerne virke nu.”
• Forsikring/beroligelse: “Det sku’ nok gå.”
• Kontrafaktisk: “Jeg sku’ have skrevet før.” / “Hun sku’ være taget af sted.”
• Nærhed i tid: “Jeg sku’ til at ringe, da du skrev.”
• Høflighedsform: “Sku’ du tilfældigvis have en kuglepen?” (mildere end “har du…?”)
• Dobbelte modaler (avanceret, især i skriftlig standard: skulle kunne, skulle ville): “Hun sku’ ku’ hjælpe i morgen.” (forventet evne)
• V2-ordstilling: “I morgen sku’ jeg arbejde.” (inversion efter forfelt)

• “Jeg sku’ lige til at skrive til dig.”
• “Sku’ du med ud at løbe senere?”
• “Han sku’ starte på mandag, men det blev udsat.”
• “De sku’ gerne være fremme ved tretiden.”
• “Jeg sku’ ikke nyde noget.” (idiomatisk afvisning)
• “Hvis det sku’ gå galt, har vi en plan B.”
• “Hun sku’ være ankommet i nat.”
• “Det sku’ nok blive hyggeligt.”
• “Sku’ vi ikke tage den i morgen?”
• “Du sku’ have sagt til.”
• “De sagde, at toget sku’ køre fra spor 4.”
• “Jeg sku’ bare bruge to minutter.”
• “Sku’ der opstå spørgsmål, så skriv.”
• “Vi sku’ have mødtes, men jeg blev forsinket.”
• “Han sku’ egentlig ikke bruge den alligevel.”
• “Sku’ du kende en god elektriker?”
• “Børnene sku’ i seng klokken otte.”

• Stavning: sku, sku’, sku'. Apostroffen markerer bortfald af -lle. I praksis ses både med og uden apostrof.
• Standardform: skulle. I formelle tekster anbefales “skulle”; “sku” er uformelt/lydnært.
• Udtale: omtrent [sku]. Der er naturlig variation mellem dialekter og talestil.
• Register: Udbredt i hverdagssprog, dialog, sociale medier, sangtekster og realistisk prosa.

Sku er en lydnær reduktion af skulle, som er præteritumsformen til skal. Verbet stammer fra oldnordisk (skulu/skyldi) og urgermansk *skulaną ‘være forpligtet/skylde’, i familie med engelsk shall/should og tysk sollen/sollte. Reduktionen til “sku” opstår ved almindelig lydsvækkelse af den ubetonede slutdel -lle i hurtigt talesprog og har siden fået fodfæste i uformel skrift.

• Skal (nutid/forpligtelse): “Jeg skal/sku’ af sted.”
• Burde (normativt råd/forventning): “Du burde have sagt til.” (ofte tæt på “du sku’ have sagt til” i fortrydelsesbrug)
• Måtte (nødvendighed/tvang): “Jeg måtte gå tidligt.”
• Ville (intention/vilje): “Han ville ringe i går.” (vs. “han sku’ ringe i går” = plan/aftale)
• Kunne (evne/mulighed): i kombination “skulle kunne” = forventet evne: “Det sku’ ku’ lade sig gøre.”

Bemærk: Disse er ikke fulde synonymer; udskiftning afhænger af kontekst og nuance.

• Må (tilladelse) som kontrast til pligt: “Du må gerne” vs. “du sku’ …”
• Behøver ikke: “Du behøver ikke komme” (fravær af pligt) vs. “du sku’ komme.”
• Skal ikke/ingen plan: “Vi skal ikke af sted” som direkte modsætning til plan/forventning.
• Kan lade være med: praktisk ophævelse af forventning/pligt.

• Skulle: den korrekte standardform; “sku” er uformel lydskrift.
• Skal: nutidsformen af samme verb (“jeg skal”), hvor “skulle/sku” ofte er fortid eller høflighed/forventning.
• Skue: andet verbum (‘se/betragte’); ikke beslægtet i betydning med “sku”.
• Sgu: bande-/forstærkerpartikel (fx “jeg skal sgu hjem”) og ikke det samme som “sku”. Ordlyd kan minde om hinanden i hurtig tale, men betydningen er helt forskellig.
• SKU (forkortelse): internationalt akronym for Stock Keeping Unit i detailhandel; har intet med verbet “sku” at gøre.

Reduktionen fra “skulle” til “sku” er et resultat af almindelige danske talesprogsprocesser, hvor ubetonede stavelser svækkes eller falder bort. Formen har længe været almindelig i uformel samtale på tværs af danske regioner og optræder hyppigt i reproduceret tale (dialoger, socialt mediesprog, sangtekster). I formel prosa, officielle dokumenter og faglig skrift bevares som udgangspunkt standardformen “skulle”.

• Brug “skulle” i formel skrift og når neutral, standardiseret stil ønskes.
• Brug “sku/sku’” for at gengive naturligt talesprog, markere uformel tone eller karakterstemme i fiktion.
• Vær opmærksom på potentiale for forveksling med “sgu” i hurtig læsning/udtale.