Skvat betydning

Skvat er et dansk substantiv (neutrum), der nedsættende betegner en person, som opfattes som svag, slap, uden rygrad eller uden handlekraft: “han er et skvat”. Ordet bruges især i uformelt sprog og kan virke fornærmende.

Betydning

skvat (neutrum): en svag eller uduelig person; en, der mangler mod, styrke eller beslutsomhed.

• Semantisk kerne: fysisk eller psykisk svaghed, mangel på rygrad/handlekraft, mangel på mod.
• Pragmatik: stærkt nedsættende; ofte brugt som skældsord eller spydig karakteristik.
• Typisk kontekst: dagligdags tale, polemik, mundret stil; sjældent i formelt sprog.

Grammatik og udtale

• Køn: neutrum.
• Former: ubestemt ental et skvat; bestemt ental skvattet. Flertalsbrug er sjælden i praksis.
• Brug: ofte prædikativt: “han/ hun er et skvat”; kan også forekomme som kerne i en nominalgruppe: “et skvat af en leder”.
• Udtale: [ˈskvad].

Etymologi

Ordet skvat forbindes ofte med en lydmalende skv--familie i nordiske sprog (fx skvatte ‘falde/tumble’, skvulp), som udtrykker noget klodset eller slapt i bevægelse. Den præcise oprindelse er ikke sikker, men påvirkning fra nordiske dialekter og nært beslægtede verber er sandsynlig. Betydningsudviklingen fra noget “kluntet/slapt” i bevægelse til en personvurdering (svag/rygradsløs) er semantisk naturlig.

Eksempler på brug

• Han tør aldrig sige fra - han er et skvat.
• Kom nu, dit skvat, tag dig sammen!
• Efter sygdommen følte jeg mig som et skvat i flere uger.
• Hun kaldte ham et skvat, fordi han ikke tog beslutningen.
• Holdet lignede et skvat i anden halvleg.
• Det er et skvat af en undskyldning.
• Jeg gider ikke arbejde for et skvat af en chef.
• Han opførte sig som et skvat, da presset steg.
• De afskrev ham som et skvat, men han beviste det modsatte.
• Man virker let som et skvat, hvis man altid viger tilbage.
• Jeg vil ikke være et skvat - nu handler jeg.
• Kalder du det lederskab? Et skvat kunne gøre det bedre.

Synonymer og beslægtede ord

• Synonymer (graduering og stil kan variere): svækling, slapsvans, vatnisse, vattet person, ynk, pjele (dial.), pjevs, tøsedreng (kønnet og nedsættende).
• Afledte/relaterede: skvatmikkel (forstærkende skældsord), skvattet (adj.: slap, vattet), vattet (adj.), slap (adj.).

Antonymer

• kraftkarl, stærk person, handlekraftigt menneske, modig person, rygrad, fast i mælet, stålsat type.

Konnotation og stilniveau

• Stil: uformelt, talesprog; ofte groft eller spydigt.
• Konnotation: tydeligt negativ og personnedgørende.
• Brugerråd: Brug med omtanke; kan virke sårende eller respektløst. I formelle eller professionelle sammenhænge vælges hellere neutrale beskrivelser som “passiv”, “tøvende” eller “mangler handlekraft”.

Historisk udvikling og udbredelse

Skvat har været kendt i talesproget i flere generationer og optræder i både ældre og nyere mundtlig stil. Brugen synes almen i Danmark, men ordet opleves af nogle som lidt gammeldags eller folkeligt. Som mange skældsord har det beholdt sin kraft netop i kraft af sit uformelle præg.

Faste forbindelser og mønstre

• et skvat af en X: “et skvat af en chef”, “et skvat af en undskyldning”.
• som et skvat: “han stod som et skvat i døren”.
• Direkte tiltale/skældsord: “dit skvat!”.

Relaterede termer og mulige forvekslinger

Ord	Ordklasse	Betydning	Bemærkning
skvat	substantiv (n.)	svag/rygradsløs person	Det ord denne artikel handler om
skvattet	adjektiv	slap, vattet, uden spændstighed	Beslægtet betydning, men ordklasse forskellig
skvatte	verbum	at falde, tumle kluntet	Ikke samme ord, men lydligt/semantisk beslægtet
skvæt	substantiv (n.)	en lille smule væske (“et skvæt mælk”)	Andet ord; kan forveksles lydligt

Oversættelser (vejledende)

• Engelsk: wimp, weakling, drip, milksop (alle nedsættende; valg afhænger af kontekst).
• Tysk: Schwächling, Waschlappen (kolloquialt).
• Svensk: mes, vekling.
• Norsk: pingle, slappfisk, pyse.

Brugsekko og stilistiske alternativer

Hvis man vil undgå den nedværdigende tone, kan man omskrive med mere neutrale eller beskrivende udtryk, fx: “virker ubeslutsom”, “mangler gennemslagskraft”, “er fysisk svækket”, “har svært ved at sige fra”.