Slægten Krydsord

Et enkelt ord med 2 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Slægten'.

1. Æt: Arkaisk ord for slægt eller klan med rødder i nordisk tradition. Bruges i historiske, mytologiske og genealogiske sammenhænge. Indikerer blodsbånd, nedarvet status, og ofte tilknytning til jord, navn eller ære.

Disse 2 ord på 3 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Slægten'.

1. Ane: Et enkelt individ i ens forfædrekreds. Bruges i anetavler og genealogiske databaser. Kan være kendt ved navn eller blot registreret via kilder som kirkebøger, skifteprotokoller og folketællinger.

2. Arv: Det, der overføres mellem slægtsled, materielt eller immaterielt. Dækker formue, navn, traditioner og ansvar. Kernen i slægtens videreførelse og konflikter.

Vi har fundet 8 ord med 4 bogstaver til dit krydsord med 'Slægten'.

1. Aner: Flertalsform for ane, dvs. summen af ens forfædre. Vigtige i rekonstruktion af familiehistorie, genetik og kulturarv. Danner grundlag for stamtavler, slægtsfortællinger og identitetsarbejde.

2. Blod: Metafor og biologisk realitet for slægtsbånd. Udtryk som fælles blod og blodets bånd betegner stærke relationer og nedarvning. Bruges poetisk, juridisk og genetisk til at markere afstamning.

3. Børd: Fødselsmæssig rang eller social oprindelse. Forbundet med slægtsbaggrund, ædelhed og legitimitet. Udtryk som ædel byrd og højbyrd knytter til værdi og anseelse over generationer.

4. Folk: Kan i bred forstand betegne en slægt eller befolkningsgruppe med fælles ophav. Brugt i kulturhistorie, etnologi og politik. Fletter slægtskab med sprog, tradition og tilhørsforhold.

5. Gens: Romersk klan eller slægt med fælles nomen. Bruges i klassisk historie og ret. Belyser slægtens betydning for politik, ægteskab, arv og patron-klient relationer i antikken.

6. Klan: Slægtsbaseret gruppe med fælles forfader, ofte med stærk intern solidaritet. Forekommer i antropologi, historie og kultur. Forbundet med ære, alliancer, arv og konflikter eller forlig.

7. Kuld: Et samlet hold af børn eller søskende født i samme periode, også brugt om dyr. Metafor for generation i familier. Indikerer fælles opvækst og erfaringer.

8. Saga: Nordisk fortælling om ætter, helte og konflikter. Rummer slægtslister og æresbegreber. Kilde til forståelse af historiske slægter, deres bånd og værdier.

Her er 8 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Slægten'.

1. Agnat: En slægtning i patrilineær linje. Bruges i arveret og historiske analyser af slægter, især omkring titler og ejendom. Markerede i klassisk romersk ret og i visse europæiske arvesystemer.

2. Genus: Taksonomisk rang svarende til slægt i biologien. Omfatter nært beslægtede arter. Bruges i artsnavngivning, systematik og forskning, og giver tværfaglig kobling til ordet slægt.

3. Huset: Som i Huset af X: betegnelse for slægten som en institution eller dynasti. Bruges i monarkier, adel og i litterære værker. Udtrykker kontinuitet, navn og symbolsk kapital.

4. Nomen: Det romerske slægtsnavn i tria nomina-systemet. Identificerer gens og dermed slægtsfællesskab. Centralt for at spore romerske familiers position, alliancer og sociale mobilitet over tid.

5. Ophav: Kilde eller udspring for en slægt eller person. Dækker genealogisk, kulturelt og geografisk udspring. Bruges i kunst, litteratur, historie og daglig tale om baggrund og identitet.

6. Orden: Taksonomisk rang over familie og slægt. Indikerer brede slægtskaber. Visuelt parallel til sociale ordener, men her rent biologisk systematik i artsgruppering.

7. Slægt: Kerneordet for blodlinje og familietilhørsforhold, både i direkte og udvidet betydning. Dækker biologisk afstamning, kulturel arv og historisk kontinuitet. Bruges også i biologi om taksonomisk rang (genus) og i teologi om menneskeslægten.

8. Ætten: Den bestemte form fremhæver en konkret æt eller klan. Associeres med forfædre, arveret, ædel byrd og traditionsbundne normer. Ses i sagalitteratur, historie, heraldik og i beskrivelser af gamle familier og gårde.

Vi har samlet 10 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Slægten'.

1. Arving: En person med ret til at arve efter lov eller testamente. Indgår i slægtsforhold, hvor arv, rettigheder og forpligtelser fordeles. Betoner juridisk aspekt af slægt, ejerskab og ansvar.

2. Frænde: Gammeldags ord for slægtning eller nær ven. Brugt i sagaer, folkesprog og poesi. Understreger bånd, loyalitet og fælles oprindelse i historiske sammenhænge.

3. Kognat: En slægtning forbundet gennem både mandlige og kvindelige linjer. Afspejler bredere slægtskabsforståelse, hvor flere grene tæller. Relevans i moderne arveret og antropologi, der erkender komplekse familier.

4. Nation: Politisk og kulturelt fællesskab, ofte forbundet med forestillinger om fælles ophav. Anvendes i statsdannelse, identitet og historie. Binder slægtsmetaforer til national mytologi.

5. Rødder: Billedligt udtryk for slægt, oprindelse og tilhørsforhold. Dækker både geografiske, kulturelle og familiære bånd. Bruges i identitetsdannelse, integration, erindring og kulturarv.

6. Skifte: Juridisk proces, hvor dødsbo opgøres og fordeles. Afhænger af slægtskab, testamente og gæld. Arkiver giver vigtige spor i slægtsforskning og arv.

7. Stamme: Større slægts- eller folkefællesskab, forenet af sprog, kultur og oprindelse. Bruges i antropologi, etnologi og historie. Kan også være taksonomisk rang i biologien, hvilket udvider betydningen.

8. Tribus: Taksonomisk niveau mellem slægt og familie, især i botanik. Organiserer slægtsskaber blandt beslægtede slægter. Bruges i videnskabelig systematik og nomenklatur.

9. Årgang: Kan betegne en generation eller et kuld i overført betydning. Brugt i statistik, skole- og kulturmiljøer. Knytter individers erfaringer til tidsbestemt slægtslig gruppe.

10. Ætling: En efterkommer i direkte linje fra en forfader. Betoner blodsbånd og nedarvet tilhørsforhold. Ses i både historiske og moderne sammenhænge, fra kongehuse til almindelige familier.

Til ledetråden 'Slægten' fandt vi 15 passende ord på 7 bogstaver.

1. Arveret: Det retlige regelsæt for arv i slægten. Fastlægger orden blandt arvinger, fordeling og pligter. Forener juridisk teknik og slægtsforhold i praksis.

2. Binomen: Det toledede artsnavn i biologien, der knytter art til slægt (genus). Spejler taksonomisk slægtskabsforståelse. Bruges i systematik, nomenklatur og naturhistorie som præcis identifikation.

3. Dynasti: Herskerslægt eller familie, der bevarer magt gennem generationer. Kendt fra monarkier, adel og store erhvervsfamilier. Centralt i politisk historie, arvefølge og legitimitet.

4. Familie: Almindelig betegnelse for en slægtsgruppe, typisk forældre, børn og eventuelt udvidet kreds. Dækker både juridiske, biologiske og sociale relationer. Bruges bredt i daglig tale, sociologi, jura og kulturhistoriske beskrivelser.

5. Frænder: Flertalsform for frænde. Betoner fællesskab og solidaritet blandt slægt og allierede. Ses i ældre dansk, litteratur og historisk omtale af slægter.

6. Højbyrd: Høj rang ved fødsel, ofte i adelig eller fyrstelige slægter. Signal om prestige og forventninger. Ses i historiske tekster, ceremoniel og kultur, hvor slægtsstatus var definerende.

7. Krønike: Historisk beretning i kronologisk form. Bruges også om familier og slægter. Bindeled mellem dokumentation og fortælling, populær i formidlingen af slægtens fortid.

8. Sektion: Botanisk underopdeling inden for slægt. Skaber yderligere struktur i klassifikation. Viser, hvordan slægter kan opdeles efter morfologi, genetik og udbredelse.

9. Slægten: Den bestemte form peger på en specifik slægt eller hele menneskeslægten, afhængigt af kontekst. Kan dække forfædre og efterkommere, familiesammenhold og kulturel arv. Hyppig i historiske, teologiske og sociologiske sammenhænge samt slægtsforskning.

10. Stambog: Officiel eller privat bog, der registrerer slægtens eller dyrelinjers afstamning. Historisk brugt til at dokumentere adel, heste- eller hunderacer. Vigtige kilder til identitet, status og historisk sporbarhed.

11. Stamfar: Mandlig stamforælder, hvorfra en slægtsgren udgår. Central figur i mange krøniker og slægtshistorier. Bruges i både faktuelle og mytiske fortællinger om oprindelse, status og tilhørsforhold.

12. Stamhus: Historisk ejendom bundet til slægten gennem fideikommis. Skulle sikre slægtens kontinuitet og status. Centrale i dansk retshistorie og adelens økonomiske struktur.

13. Stammor: Variant af stammoder, ofte i mere folkelig eller fortællende stil. Indgår i historier, hvor kvindens linje og den sociale arv fremhæves. Brugt i slægtskrøniker, romaner og erindringer.

14. Stamtræ: Grafisk oversigt over slægten, typisk med forfædre opefter eller efterkommere nedefter. Bruges til at illustrere relationer, generationer og linjer. Værktøj i både hobby- og professionel slægtsforskning.

15. Ætlinge: Flertalsform af ætling, dvs. hele flokken af efterkommere fra en stamforælder. Bruges i slægtsoversigter, juridiske dokumenter og kulturhistoriske værker om fortsat linje og tilhørsforhold.

Vi fandt 21 ord med 8 bogstaver, som matcher 'Slægten'.

1. Agnation: System eller relation baseret på patrilineær afstamning. Bruges i juridiske og antropologiske beskrivelser. Indikerer arv, titelovergang og slægtsnavn gennem mandlige led og kan påvirke succession.

2. Anetavle: Diagram, der viser ens forfædre gennem generationer, ofte i standardiseret form. Bruges af slægtsforskere til at strukturere kilder. Supplerer stamtavle med fokus opad.

3. Arvinger: Samlet betegnelse for dem, der modtager arv. Indgår i skifte, testationsplaner og konflikter eller forsoninger i slægten. Afhænger af slægtskabets grad, testamente, ægteskab og lovgivning.

4. Cognomen: Romersk navneled, som ofte markerede slægt eller gren. Bruges i historiske og filologiske studier. Kan fungere som nøgle til at forstå slægtsforhold, adoptioner og politiske alliancer.

5. Familien: Bestemt form, der angiver en konkret familie eller husstand. Kan referere til kernefamilien, storfamilien eller slægten i samlet form. Optræder i hverdagsbrug, jura, sociologi og kultur, også om familiefirmaer og arv.

6. Forfader: En person fra tidligere generationer, som man nedstammer fra. Omfatter både nære og fjerne aner. Bruges i slægtsforskning, filosofi og kulturhistorie om rødder, identitet og traditionens betydning.

7. Forfædre: Flertalsform for forfader, der betoner kontinuitet gennem mange led. Anvendes i religiøse, nationale og familiære fortællinger. Indgår i forestillinger om arv, blodlinje, kultur og legitimitet.

8. Genealog: En person, der forsker i slægter professionelt eller som hobby. Arbejder med kilder som kirkebøger, skifter og folketællinger. Kombinerer kildekritik, metode og digitale værktøjer.

9. Heraldik: Læren om våbener og deres brug. Dyb forbindelseslinje til slægter, titler og historie. Hjælper med at identificere familier og forstå deres alliancer og status.

10. Herkomst: Betegnelse for ens afstamning og baggrund. Forener biologiske, kulturelle og historiske aspekter. Centralt i indfødsretsforståelse, statistik, selvforståelse og slægtsstudier.

11. Husstand: De personer, der bor sammen i samme bolig, ofte familie, men ikke nødvendigvis blodsbundne. Bruger i statistik, økonomi og socialpolitik. Kan omfatte flere slægtsled under samme tag.

12. Kongehus: Den regerende slægt i et monarki. Omfatter monarkens nærmeste familie og ofte sidelinjer. Defineres af arveregler, ceremoniel og offentlig repræsentation, samt historisk kontinuitet.

13. Krøniken: Dansk tv-serie om familier og samfundsforandringer på tværs af generationer. Titlen peger mod slægtskrønike-genren. Et kulturelt referencepunkt for slægt, arv og sociale skel.

14. Matriark: Kvindeligt familieoverhoved, der samler og leder slægten. Forbundet med matrilineære systemer og stærke kvindenetværk. Optræder i etnografiske beskrivelser, romaner og moderne familiedynamik.

15. Patriark: Mandligt familieoverhoved, ofte ældste eller mest autoritative. Knytter an til patrilineære strukturer, beslutningskraft og arv. Fremhæves i religionshistorie, antropologi og familiesociologi.

16. Patronym: Navn, der afledes af faderens fornavn, ofte med endelser. Historisk udbredt i Norden. Markerede slægtsforbindelse og social placering, inden faste efternavne blev standardiseret.

17. Sidegren: En gren af slægten, der udspringer fra hovedlinjen. Relevant ved fordeling af arv, repræsentation og navnebrud. Hjælper med at organisere større familier og anetavler.

18. Stamnavn: Navn knyttet til stamlinjen, ofte efternavn eller husnavn. Brugt til at fastholde kontinuitet og identitet. Ses i bønderkulturer, adel og bysamfund.

19. Ædelbyrd: Adelig herkomst, der giver social status og privilegier. Dokumenteres i adelsbreve og stamtavler. Historisk afgørende for adgang til embeder, alliancer og ægteskaber, samt slægtens omdømme.

20. Ættegren: En afgrænset gren inden for en æt. Hjælper med at identificere linjer og relationer. Bruges i detaljerede genealogiske opstillinger og arveret.

21. Ættestol: Symbolsk eller konkret sæde for en æt, kendt fra sagaer og tradition. Markerede autoritet, kontinuitet og rettigheder. Bruges figurativt om slægtens legitime plads.

Vi præsenterer her 25 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Slægten'.

1. Adelsbrev: Dokument, der tildeler eller bekræfter adelig status for en slægt. Indeholder våben, titler og privilegier. Bruges som historisk kilde i slægts- og heraldiske studier.

2. Affinitet: Fagudtryk for slægtskab via ægteskab. Modsætning eller supplement til konsangvinitet. Vigtigt i arveret, etikette og sociale normer i familiesammenhænge.

3. Arvefølge: Rækkefølge, hvori slægtsmedlemmer arver titler eller ejendom. Særligt kendt fra monarkier, men også relevant i private formueforhold. Styres af lov, tradition eller testamente, ofte med særlige regler.

4. Arvelinje: Den slægtslinje, gennem hvilken arv og titler overføres. Kan være patrilineær, matrilineær eller blandet. Vigtig i forståelsen af ejendomsoverdragelse, navneføring og historiske successioner.

5. Blodlinje: En sammenhængende kæde af biologisk afstamning. Særlig anvendt ved avl, adel og monarki. Også figurativt om talent, tradition eller dispositioner, der går igen i en familie.

6. Blodsbånd: Konkrete eller symbolske bånd mellem slægtninge. Vigtige i retlige, sociale og kulturelle kontekster. Understreger forpligtelse, loyalitet og arveret, men også mulige konflikter og pligter.

7. Efternavn: Navn der typisk identificerer slægten på tværs af generationer. Kan stamme fra erhverv, sted, fadernavn eller tilnavn. Anvendes juridisk, socialt og kulturelt som slægtsmarkør.

8. Folkeslag: Betegnelse for en gruppe med fælles kultur, sprog og ofte slægtsrødder. Vigtigt i antropologi, historie og demografi. Lægger vægt på kollektive slægtsforbindelser.

9. Genealogi: Læren om slægter og deres udvikling. Omfatter metoder, kilder og teorier i kortlægning af afstamning. Tværfagligt felt med rødder i historie, arkivstudier, genetik og kulturforståelse.

10. Hovedgren: Den dominerende gren i en slægt, typisk med særlige privilegier. Kan omfatte lederroller, navneret eller ejendom. Anvendes i historiske krøniker og slægtsbeskrivelser.

11. Kognation: Slægtskab, der medregner både moderlige og faderlige forbindelser. Afspejler moderne og mange traditionelle samfunds praksis. Har betydning for arveret, omsorgsforpligtelser og identitet.

12. Patriciat: Historisk betegnelse for byernes ledende borger-slægter. Indikerer status, velstand og indflydelse, især i renæssance og tidlig modernitet. Slægtsnetværk var afgørende for handel, politik og kultur.

13. Pårørende: Personer med familierelationer til en, ofte af juridisk eller sundhedsfaglig relevans. Omfatter slægtninge og i nogle tilfælde partnere. Bruges i forvaltning og omsorg.

14. Sidelinje: Slægtsgrene, der ikke går i direkte linje fra stamforælderen. Vigtige for at forstå relationer, arveret og netværk. Bruges i slægtsdiagrammer og juridiske vurderinger.

15. Slægtning: Et medlem af slægten, uanset nærhed i relationen. Omfatter både blodsbundne og enkelte gange affinale (via ægteskab) relationer. Bruges i jura, socialforvaltning og hverdagsbrug om pårørende og familiært netværk.

16. Slægtsarv: Det nedarvede gods, værdier eller immaterielle traditioner i en slægt. Indeholder både materielle aktiver og kulturel kapital som historier, skikke og værdier. Centralt i arveret, familieforståelse og historisk bevidsthed.

17. Slægtsbog: En samling af slægtens oplysninger, ofte med anetavler, fortællinger, fotos og dokumentation. Bruges til at bevare historien, navne, datoer, steder og historier. Kan være privat udarbejdet eller udgivet lokalt.

18. Slægtskab: Selve relationen mellem personer i en slægt. Omfatter biologisk, juridisk og kulturelt definerede bånd. Centralt i antropologi og sociologi, og vigtig for arveregler, navneskik, ægteskabsregler og identitet.

19. Slægtsled: Et enkelt led i slægtens kæde, for eksempel en generation. Bruges i genealogiske beskrivelser, diagrammer og forskning. Hjælper med at strukturere aners og efterkommeres placering i tid og relationer.

20. Stamfader: Synonym for stamfar, ofte brugt i mere formel eller historisk stil. Markereren for slægtens begyndelse i en bestemt linje. Ses i arveforhold, heraldik og slægtsfortællinger med fokus på ophav.

21. Stamlinje: Den direkte linje fra stamforælder til nutidig person. Bruges til at afgrænse hovedarvinger og navn. Vigtig i analyser af kontinuitet og identitet.

22. Stammoder: Kvindelig stamforælder, der står som udgangspunkt for en slægtsgren. Vigtig i matrilineære forståelser, og som figur i familiesagaer. Betoner kvindens rolle i arv, kulturformidling og identitet.

23. Stamtavle: Registrering af slægtens linje og renhed, ofte brugt for dyr, men også om mennesker. Viser aner, fødsler og parringer. I bred forstand en dokumenteret oversigt over afstamning og tilhørsforhold.

24. Ættekreds: Kreds af personer tilhørende samme æt. Fokuserer på tilhørsforhold og fælles identitet. Anvendes i etnografi, lokalhistorie og oldnordiske studier.

25. Ætterække: En opregning af slægtens successive led, ofte i formularisk eller ceremoniel sammenhæng. Bruges i slægtstavler, sagaer og adelige dokumenter. Skaber overblik og legitimitet.

Vi har fundet 22 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Slægten'.

1. Adelsslægt: En slægt med adelig status, ofte dokumenteret via adelsbrev og våben. Knyttet til jord, titler og social kapital. Optælles i blå bøger, stamtavler og heraldiske registre.

2. Afstamning: Formel betegnelse for genealogisk forbindelse mellem personer. Bruges i jura, antropologi, genetik og historie. Angiver linjer, relationer og grader af slægtskab i dokumentation.

3. Anegalleri: Samling af portrætter eller beskrivelser af forfædre. Et visuelt og narrativt arkiv, der formidler slægtens personer, roller og historier. Bruges i hjem, bøger og lokalhistoriske udstillinger.

4. Arvedeling: Fordeling af arv mellem slægtninge efter lov eller testamente. Forudsætter klarhed om slægtkreds og relationer. Et praktisk og ofte følsomt familieanliggende.

5. Arvingerne: Dansk tv-serie, hvor arvekonflikter og familiestrukturer udfolder slægtens dynamik. Titlen markerer fokus på efterkommere, arv og relationer. Spejler moderne slægtsforståelse og følelsesmæssige bånd.

6. Efterslægt: Alle efterkommere fra en given person eller slægt. Fokus på nedstigende linjer, arv og fremtidig videreførelse af navn eller ejendom. Anvendes i arveret, gårdejerhistorik og familieplanlægning.

7. Faderslægt: Den del af slægten, der følger faderen. Traditionelt forbundet med navn, ejendom og juridiske rettigheder. Ses i arveregler, heraldik og historiske beskrivelser af slægters status og kontinuitet.

8. Generation: Et slægtled, der deler tidsmæssig placering. Bruges i demografi, kultur og familieanalyse. Betoner forskelle og kontinuitet mellem forældre, børn og børnebørn.

9. Hovedlinje: Slægtens primære linje, ofte forbundet med titel, navn eller ejendom. Bruges i adel og monarki, men også i private familiesammenhænge. Markereren for kontinuitet og prioritet.

10. Kongeslægt: En slægt, hvor flere generationer har ført kongelig titel. Betoner arveret, politik og symbolsk autoritet. Indgår i nationale fortællinger, ceremoniel og historiske krøniker.

11. Matrilinje: Slægtslinje, der føres gennem kvindelige led. Vigtig i kulturer med matrilineære systemer, og i genetisk forskning via mtDNA. Understreger kvindens nøglerolle i arv og social struktur.

12. Moderslægt: Den del af slægten, der går gennem moderen. Betoner matrilineær arv, kulturel påvirkning og sociale bånd. Vigtig i antropologiske studier, navneskik og moderne identitetsfortællinger.

13. Navneslægt: Samling af personer, der bærer samme slægtsnavn, uanset biologisk relation. Bruges i navneforskning og kulturhistorie. Kan afdække migrationsmønstre og traditioner.

14. Patrilinje: Slægtslinje, der føres gennem mandlige led. Centralt i mange samfunds arveregler og navneskikke. Bruges i antropologi, historie, jura og genetiske undersøgelser, især Y-DNA-baserede studier.

15. Slægtninge: Flertalsformen, der dækker hele kredsen af familiemedlemmer. Indbefatter forfædre, efterkommere og sidelinjer. Relevante i arveret, socialt netværk, familieomsorg, kriser og ceremonier, samt i statistiske og genealogiske registreringer.

16. Slægtsgren: En forgrening af slægten ud fra en bestemt stamforælder eller linje. Hjælper med at organisere store anetavler og forstå, hvordan familier deler sig. Anvendes i slægtsforskning, krøniker og arveplanlægning.

17. Slægtsgård: En gård, der har været i samme slægt gennem generationer. Symbol på kontinuitet, arv og tilknytning til jord. Optræder i lokalhistorie, erindringsbøger og som kulturelt knudepunkt for familieidentitet og tradition.

18. Slægtshjem: Hjem knyttet til en slægt gennem tid. Symbol på erindring, tilhørsforhold og kontinuitet. Bruges i erindringslitteratur, lokalhistorie og familieceremonier.

19. Slægtsmyte: Fortælling om slægtens oprindelse eller særlige skæbne. Kan være poetisk, delvist sand eller symbolsk. Bruges til at styrke sammenhold og give historisk dybde.

20. Slægtsnavn: Navn der identificerer en slægt, typisk efternavn eller husnavn. Kan også henvise til det taksonomiske navn for en biologisk slægt. Bruges i forskning, juridiske dokumenter, kirkebøger og kulturhistorie.

21. Svogerskab: Relationer skabt gennem ægteskab mellem familier. Juridisk og socialt relevant, når slægter bindes sammen. Supplerer blodslægtskab i komplekse familieforhold.

22. Underslægt: Taksonomisk enhed under slægt i biologien. Hjælper med finere gruppering af arter. Illustrerer, hvordan slægtsbegrebet også bruges i naturvidenskabelig systematik.

Vi har fundet disse 27 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Slægten':

1. Ascendenter: Forfædre i en opstigende linje. Anvendes i arveret, familieanalyse og genealogisk metode. Afgrænser den gruppe, man stammer fra, i modsætning til descendenter, som man får.

2. Efterkommer: En enkelt person i nedstigende linje fra en forfader. Relevant ved arveregler, navne, og familiehistorier. Bruges i såvel juridiske dokumenter som personlige fortællinger.

3. Familienavn: Synonym for efternavn, med fokus på familiens identitet og kontinuitet. Bruges i slægtsforskning, jura og administration. Bærer ofte historie, historier og forbindelser på tværs af tid og sted.

4. Familietræf: Sammenkomst for familie og slægtninge på tværs af grene. Bruges til at styrke relationer, dele historier og opdatere slægtsoplysninger. Hyppigt ledsaget af fotoarkiv og nyhedsbreve.

5. Fideikommis: Retlig konstruktion, hvor formue bundet til slægten ikke frit kan deles. Sikrer slægtens langsigtede økonomi. Afskaffet i moderne tid, men historisk meget vigtig.

6. Fyrsteslægt: Fyrstelig slægt med suveræn eller semi-suveræn status. Knyttet til territorier, alliancer og ægteskaber. Dokumenteres i genealogiske værker, heraldiske tabeller og diplomatisk historie.

7. Menneskehed: Samlingen af alle mennesker, ofte i moralsk eller eksistentiel betydning. Synonymt med menneskeslægten. Bruges i etiske, historiske og globale diskussioner.

8. Slægtsroman: Litterær genre, der følger en familie gennem flere generationer. Udforsker arv, konflikter og samfundsforandringer. Kendt fra nordisk litteratur og tv-serier.

9. Slægtstavle: Oversigt over slægtsforbindelser, beslægtet med stamtavle og anetavle. Viser relationer mellem personer, grene og linjer. Bruges i forskning, familiedeling og arkivering af oplysninger.

10. Storfamilie: Udvidet familie, ofte flere generationer og grene samlet. Giver støtte, netværk og traditioner. Ses i mange kulturer og historiske perioder, også i landbrugssamfund og ved slægtsgårde.

11. Våbenskjold: Heraldisk symbol knyttet til slægt eller familie. Vises på segl, bygninger og dokumenter. Bærer visuelle tegn på historie, alliancer og identitet over generationer.

12. Binomialnavn: Dansk betegnelse for det latinske toledede artsnavn. Forbinder art og slægt i systematik. Illustrerer, hvordan slægtsbegrebet anvendes uden for menneskelig genealogi, men i naturens orden.

13. Descendenter: Latinsk-præget betegnelse for efterkommere, brugt i jura og slægtsforskning. Afgrænser gruppen, der har arveret eller tilhørsforhold via nedstigende linje. Ergo slægtens fremtidige led.

14. Efterkommere: Summen af personer, der nedstammer fra en forfader. Bruges i arveret, pensionsregler og genealogiske fremstillinger. Markerer slægtens fortsatte liv og udvidelse over tid.

15. Kernefamilie: Familieenhed bestående typisk af to forældre og børn. Moderne standardmodel i mange samfund, men historisk kun én mulighed blandt flere. Relaterer til boligformer, omsorg og social struktur.

16. Metronymikon: Navneskik baseret på moderens navn. Mindre udbredt historisk, men ses i visse samfund og moderne praksis. Vigtige spor i matrilineære studier, identitet og ligestillingsorienterede navnevalg.

17. Patronymikon: Systemet for at danne patronymer, eller det konkrete patronymiske navn. Vigtigt i forståelsen af slægtsnavne før moderne navnelove. Indgår i genealogisk kildekritik og sproghistorie.

18. Slægtsstevne: Et møde for medlemmer af samme slægt, typisk på slægtsgård eller symbolsk sted. Fejrer fællesskab, historie og bånd. Kan resultere i slægtsbøger, fotosamlinger og netværk.

19. Slægtskrønike: Længere fortælling om en slægts historie gennem generationer. Kombinerer dokumentation og narrativ. Bruges i litteratur, lokalhistorie og familieprojekter.

20. Svigerfamilie: Familie forbundet via ægteskab, ikke blod. Skaber affinalt slægtskab, der også påvirker arv, omsorg og sociale netværk. Vigtig i moderne familiestrukturer.

21. Konsangvinitet: Blodslægtskab mellem personer. Juridisk og medicinsk relevant i regler om ægteskab og genetik. Bruges til at vurdere risici, rettigheder og forbud.

22. Matrilinealitet: System hvor arv og tilhørsforhold følger moderlinjen. Ses i flere kulturer globalt. Udfordrer patrilineære normer og giver indblik i alternative slægtsformer.

23. Menneskeslægten: Hele menneskeheden som samlet slægt. Brugt i teologi, filosofi og humanistisk tradition. Betoner fælles ophav, ansvar og skæbne på tværs af tid og kultur.

24. Patrilinealitet: System hvor arv, navn og status følger faderlinjen. Vigtigt i mange historiske samfund. Analyseres i antropologi, jura og sociologi som ramme for slægt.

25. Slægtsforskning: Praksis med at undersøge og dokumentere familiehistorie. Involverer kilder, DNA, arkiver og interviews. Skaber stamtavler, fortællinger og identitetsforståelse, ofte i samarbejde med familie.

26. Slægtstradition: Skikke, fortællinger og ritualer, der går i arv. Binder medlemmer sammen på tværs af tid. Bruger i festskrifter, erindringer og familiekultur til at fastholde identitet.

27. Familieoverhoved: Personen, der leder eller repræsenterer familien, uanset køn. Har symbolsk og praktisk autoritet ved ceremonier, skifte og beslutninger. Rolle varierer kulturelt og historisk, men er ofte central for sammenhold.

Tak fordi du læste med i vores store oversigt over forslag til krydsordet med ledetråden Slægten. Vi har samlet i alt 139 forskellige løsningsforslag for at give dig så mange muligheder som muligt - forhåbentlig har du fundet det ord, der passer ind i dit krydsord.

Hvis du stadig er i tvivl, kan et par hurtige tips hjælpe: tjek antal bogstaver og eventuelle bogstaver du allerede kender fra krydsordet, overvej både synonymer og mere usædvanlige familiemedlemskaber (fx slægt, familie, æt, stamme), og prøv at kombinere korte og lange svar fra listen. Ofte er det netop små variationer i stavemåde eller ordvalg, der afgør løsningen.

Vi håber, du fandt det, du søgte - og hvis ikke, så fortvivl ikke. Du kan finde endnu flere forslag og løsninger til andre krydsord her på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye ord og temaer.

Har du kommentarer, forslag til kommende temaer eller vil du dele et særligt svært krydsord? Skriv endelig til os - vi elsker at hjælpe med at knække de sværeste gåder. God fornøjelse med krydsordsløsningen!