Slagsen betydning

Slagsen er et substantiv i bestemt form, som betyder “den type”, “den art” eller “det slags ting, personer eller fænomener”, man taler om. Ordet bruges hyppigt i faste udtryk som den slagsen eller af slagsen og kan både henvise til noget konkret (“den slagsen knive”) og noget abstrakt (“den slagsen opførsel”).

Betydning og anvendelse

Grundbetydning: Slagsen betegner en bestemt type, art eller kategori af noget. Det fungerer som et kollektiviserende ord, der samler fænomener under én paraply uden at specificere præcise egenskaber.

• Konkrete referencer: “den slagsen bøger” (en bestemt type bøger)
• Abstrakte referencer: “den slagsen idéer” (en bestemt type idéer)
• Personhenvisning: “folk af den slagsen” (mennesker med fælles karakteristika)

Ordet forekommer især:

• I generelle eller nedladende generaliseringer: “Jeg gider ikke den slagsen.”
• Som en forstærkende, næsten talesprogspræget markør: “Han er af værste slagsen!”
• Dialektalt som efterhæng: “Du kender slagsen.”

Grammatik og bøjning

Bemærk, at den slags uden -en er mindst lige så almindeligt i moderne skrift. Formen slagsen er en mere talesprogsnær eller regionelt præget variant.

Etymologi

Slags stammer fra nedertysk slag “hammerslag; slag; stamme; art”. Det danske suffiks -en markerer bestemt form. I 1500-1600-tallet vandt ordet frem i betydningen “slægt” eller “art”, og med tiden fik vi de moderne variationer slags, slagsen og faste udtryk som hvad slags, en slags.

Eksempler på brug

Nedenfor følger eksempler fra både skrift og tale. De illustrerer nuancer i register, stil og betydning:

• “Den slagsen går jeg ikke ind for.” (afvisning)
• “Har du flere af samme slagsen frimærker?” (konkret genstand)
• “Du kender slagsen: højrøstede, snakkesalige og altid sent på den.” (ironisk generalisering)
• “Det er ikke hvilken som helst computer – det er af fineste slagsen.” (rosende)
• “Romanen er en slags sci-fi, men helt sin egen slagsen.” (genreblanding)
• “Sådan noget fjolleri? Nej tak, den slagsen er jeg for gammel til.” (afvisende, aldersrelateret)
• “Politiet har med lignende slagsen sager at gøre hver uge.” (abstrakt reference til sager)

Synonymer og antonymer

Bemærk, at egentlige antonymer er mindre tydelige, da slagsen beskriver en gruppe; modsætningen vil ofte være noget unikt, individuelt eller konkret.

Historisk udvikling

I ældre dansk (1700-1800-tallet) finder man slagsen flittigt anvendt i både litterære og juridiske tekster. Siden begyndelsen af 1900-tallet er brugen gledet over i talesprog og dialekter, mens skriftligt dansk typisk vælger den slags eller blot slags. I dag har slagsen et let arkaiserende eller humoristisk klingende præg, som nogle forfattere udnytter stilistisk.

Relaterede vendinger og afledte former

• af slagsen – “en bil af slagsen” (nærmest lig en)
• den slags’ens (rare dialektal genitiv) – “noget i den slags’ens natur”
• hvad slags / hvilken slags – spørgende: “hvad slags musik hører du?”
• slags- som præfiks i sammensætninger: slagsbror, slagsmål (dog anden betydningsrod – her fra “at slå”)

Kulturelle og stilistiske noter

Slagsen kan farve sætningen med:

• Afstand: Taleren markerer afstand til det omtalte: “de dér af slagsen”.
• Ironi eller let hån: “Han er så klog, men af en ganske særlig slagsen.”
• Folkelighed: Ordet lyder naturligt i regionalt dansk (fx jysk: “Den slagsen brug’ vi it’ her”).

Sammenfatning

Slagsen er en bestemt form af substantivet slags, der betegner en type eller art. I moderne dansk anvendes ordet mest i talesprog, faste udtryk og stilistiske greb. Med rødder i nedertysk slag favner ordet både konkrete ting, abstrakte begreber og personkategorier. Trods sin let arkaiske aura lever det videre som en farverig markør for klassifikation og afstand i det danske sprog.