Slagtervarer Krydsord

Her er 4 muligheder på 3 bogstaver, der passer til 'Slagtervarer' i dit krydsord.

1. Bov: Skulderparti fra okse eller svin, kollagenrigt og ideelt til braisering og pulled retter. ‘Bov’ er også forstavn på skibe, hvilket giver maritim klang. Representerer arbejdene musklers dybe smag og tekstur.

2. Bøf: Tykt stykke kød til stegning eller grill, oftest okse. Dækker alt fra ribeye til tykstegsbøf. Anvendes også i overført betydning om en stor, muskuløs person, eller som hverdagsudråb, ‘bøf!’, når noget går galt.

3. Kam: Rygstykke hos svin (svinekam), basis for koteletter og steg. Ordet ‘kam’ betyder også redskabet til hår eller fiskebenstrukturer, hvilket giver dobbeltbetydning og gør det oplagt som krydsordsord med tvetydighed.

4. Kød: Overordnet betegnelse for animalsk muskelvæv solgt hos slagteren, fra okse og svin til lam, kalv og fjerkræ. Bruges også i overført betydning om substans eller “det væsentlige” i en sag: kød på historien.

Vi har samlet 4 relevante ord med 4 bogstaver til ledetråden 'Slagtervarer'.

1. Fars: Grundmasse af hakket kød, krydderier og eventuelle bindemidler. Bruges til frikadeller, pølser, medister og postejer. ‘Fars’ indgår også i billedsprog som basis eller fundament i en ret, det der binder ingredienser sammen.

2. Nyre: Indmad med mineralsk smag, renset og hurtigt tilberedt. Del af klassisk bistro- og landbrugskøkken. Ordet indgår i udtryk som ‘at kende nogen til fingerspidserne og nyrerne’, dvs. kende essensen eller beskaffenheden.

3. Spæk: Fast svinefedt brugt til spegning, pølser, farser og som smagsgiver. Også anvendt til at spækketere magert kød. I overført betydning bruges ‘spæk’ om overflødigt fedt på kroppen eller om rigelige mængder af noget.

4. Svær: Svinets hudlag, som ved stegning bliver sprødt på flæskesteg. Ordet ‘svær’ er også adjektiv for ‘vanskelig’, hvilket giver en humoristisk tvetydighed: svær som tekstur og svær som udfordrende disciplin at få sprød.

Vi har fundet 10 ord med 5 bogstaver til dit krydsord med 'Slagtervarer'.

1. Bacon: Saltet og røget flæsk i skiver, elsket for sin sprødhed og røgsmag. Bruges på tværs af retter. I kulturel og humoristisk jargon står bacon ofte som symbol for ‘alt bliver bedre’, en universel smagsforstærker.

2. Coppa: Lufttørret nakkekam af svin, fint marmorering og blid sødme. Serveres i tynde skiver. Et produkt der fremhæver balancen mellem fedt og kød, og viser, hvordan tid og salt forædler simple udskæringer.

3. Filet: Generisk betegnelse for benfri, fin udskæring med minimal sener. Bruges om både okse-, kalve-, svine- og fjerkrækød. I overført betydning ‘filetstykke’ om det bedste stykke, eller den mest fordelagtige del af noget.

4. Flæsk: Fedtholdige svineudskæringer i skiver eller tern, brugt i retter som stegt flæsk. Også en grovkornet betegnelse for ‘overflødig’ luksus eller tomme løfter i udtrykket ‘valgflesk’. Bærer stærk kulturel klang i dansk mad.

5. Lardo: Lufttørret svinespæk, krydret og moden, serveret i ultratynde skiver. En delikatesse, der fremhæver fedtets sødme og mundfylde. Hos slagteren et nicheprodukt, der fortæller om tekstur, temperatur og smeltende raffinement.

6. Lever: Organ fra okse, kalv, svin eller fjerkræ, med markant, jernrig smag. Bruges stegt, i postejer og terriner. Ordet ‘lever’ er også nutidsform af at leve, hvilket skaber en sjov dobbelttydighed i skriftbilledet.

7. Pålæg: Kødpålæg til brød og smørrebrød: skinke, rullepølse, spegepølse, roastbeef, leverpostej og mere. Ordet bruges også figurativt om det ekstra, pyntende eller supplerende, altså det som lægges ‘ovenpå’ noget grundlæggende.

8. Sylte: Kødpålæg af kogt, presset kød i gelé, ofte svin, traditionelt serveret med syltede rødbeder. Ordet ‘sylte’ betyder også at konservere og i overført betydning ‘udsætte’, hvilket giver dobbeltklang: både produkt og handling.

9. Tunge: Smagfuldt organ, ofte syltet eller braiseret, serveret skåret. Brugt som pålæg i klassisk dansk frokost. Ordet ‘tunge’ betyder også sproget eller taleevnen, og spiller derfor på både kropsdel og kommunikation.

10. Vildt: Kød fra jagt: rådyr, hjort, vildsvin, hare og fasan. Elsket for dyb, naturpræget smag, sæsonbetonet og ofte modnet. I overført betydning beskriver ‘vildt’ noget uregerligt, naturkraftigt eller kraftfuldt smagsbillede.

Her er 7 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Slagtervarer' i dit krydsord.

1. Hjerte: Muskuløst organ med fast struktur, ofte braiseret. Findes fra okse, kalv og lam. I overført betydning bærer ‘hjerte’ følelsesmæssige lag, og udtrykket ‘hjertet i retten’ bruges om kernesmagen og det samlende element.

2. Højreb: Rygudskæring med fedtmarmorering, skæres til bøffer eller steges hel. Kendes som prime rib. Slagterens stolthed for saft og smag. Et symbol på den perfekte balance mellem fedt og kød i rød bøf.

3. Indmad: Organer som lever, hjerte, nyre, tunge, brissel og kallun, værdsat i klassisk madlavning og hos slagtere. Indmad kan også bruges overført om noget inderste og fundamentalt, det dybt personlige eller det essentielle ‘indre’ i en sammenhæng.

4. Kallun: Komave/tripe fra drøvtyggere, renset og kogt. Bruges i traditionelle retter i mange kulturer. Tekstur og aroma er særligt for kendere. Ordet spejler en ældgammel praksis: at udnytte alt spiseligt med omtanke og håndelag.

5. Ribeye: Marmoreret bøf med ‘øje’ af fedt, intens smag og saftighed. Skæres fra højreb. En favorit på grillen. Navnet er internationalt og signalerer moderne steak-kultur og fokus på kødets struktur.

6. Salami: Fermenteret og tørret pølse, ofte med hvid skimmel på ydersiden. Varierer fra mild til stærkt krydret. International delikatesse i slagtermontren, forbinder sydeuropæisk håndværk med danske smørrebrød og tapastallerkener.

7. Skinke: Bagparti fra svin, fersk eller forædlet som kogt, røget eller lufttørret. Bruges som steg eller pålæg. I slang kan ‘skinker’ hentyde til lår. Bærer både husmandskøkken og delikatesse i ét ord.

Vi præsenterer her 13 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til 'Slagtervarer'.

1. Andelår: Lår fra and, velegnet til confitering og langtidsstegning. Kødet bliver silkeblødt og smagfuldt. Symboliserer konserveringstradition og velvære på tallerkenen, særligt når fedt og kollagen får tid til at arbejde.

2. Brissel: Kalvens thymus, sart og cremet indmad, paneret eller sauteret. Delikatesse i klassisk køkken. Hos slagteren et signal om specialviden og respekt for hele dyret. Teksturen giver en blød, næsten custard-lignende mundfornemmelse.

3. Chorizo: Spansk pølse, frisk eller tørret, kendt for paprika og røg. Giver varme og farve til retter. I Danmark både til tapas og gryde. Ordet signalerer kulinarisk rejse, intens smag og iberisk tradition i slagterens udvalg.

4. Culotte: Trekantet udskæring fra bagpart, med fedtkappe som giver smag. Steges rosa og hviler for perfekt saft. Hos slagteren et sikkert valg til gæster, hvor enkel tilberedning giver raffineret resultat.

5. Cuvette: Bagdelens lillebror til culotte, ofte magrere, velegnet til stegning. Skæres tyndt på tværs for mørt resultat. Et hverdagsvenligt stykke, der med korrekt hviletid giver flot skive og god mundfølelse.

6. Fjerkræ: Samlebetegnelse for kylling, and, gås og kalkun hos slagteren. Sælges ofte som bryster, lår og hele dyr. Ordet bruges også bredt om fuglehold og kan figurativt dække hurtig, let mad i kontrast til tunge røde kødretter.

7. Kamsteg: Steg af svinekam, gerne med sprød svær. Fast gæst på julemænd og søndagsborde. Repræsenterer dansk traditionel madkultur. Kan i overført betydning symbolisere festmåltider, hyggelige samlinger og nostalgisk komfortmad.

8. Kotelet: Udskæring med ben, typisk fra svinekam eller lammeryg, saftig ved korrekt tilberedning. En klassiker i hverdagskøkkenet. Kan i billedsprog signalere noget gammeldags eller klassisk, en kulinarisk tryghed i velkendt form.

9. Marvben: Rørknogler med marv, serveres ristede med brød, eller bruges til saucer og supper. Marven er rig og silkeblød. I billedsprog ‘til marv og ben’ om noget helt grundlæggende, dybt og gennemtrængende.

10. Mørbrad: Meget mør udskæring fra ryggen, få sener og fin struktur, findes som okse-, kalve- eller svinemørbrad. Anvendes hel, i medaljoner eller røget. I overført betydning et kvalitetsstempel: noget er det mest møre, det bedste stykke.

11. Oksekød: Kød fra kvæg i mange udskæringer: mørbrad, højreb, culotte, tyksteg, bryst og mere. Bruges både fersk og til forædlede produkter. I figurlig forstand forbindes oksekød med styrke og fylde, og beskriver kraftige retter.

12. Tyksteg: Stor, ensartet udskæring fra bagpart, god til steg eller bøffer. Magert men mørt ved korrekt tilberedning. Signalord for pålidelig hverdagssteg, der giver mange portioner og pæne skiver.

13. Yderlår: Udskæring fra baglåret, magert og med struktur. Velegnet til grydesteg og langtidsretter. Dets fibre kræver nænsomhed og tid. Hos slagteren et økonomisk valg, som rummer stor smag ved langsom varme.

Disse 14 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Slagtervarer'.

1. Bresaola: Lufttørret oksekød fra Italien, mørkt, magert og aromatisk. Serveres tyndt skåret med olie og citron. Symbol på højkvalitets charcuteri, hvor råvare, saltning og tørretid giver dyb, ren smag.

2. Inderlår: Mere mørt end yderlår, egnet til schnitzler og kort tilberedning. Magert kød med fin struktur. Slagterens tip er at skære tyndt og undgå overtilberedning for at bevare saft og mørhed.

3. Kalvekød: Mørt kød fra unge kreaturer, i udskæringer som kalveculotte, kalvebryst, mørbrad og schnitzel. Elsket for sin fine struktur og delikate smag. Bruges også symbolsk om det spæde, nye og sarte i gastronomi og kultur.

4. Kødpølse: Mild, skærefast pålægspølse af kød og krydderier. Hverdagsvenlig og børneforetrukken. Ordet lyder jordnært og enkelt, og peger på slagtertraditionens ukomplicerede side: velkendt, pålideligt og anvendeligt i mange sandwich-kombinationer.

5. Kødvarer: Samlebetegnelse for produkter baseret på kød, både ferske udskæringer og forarbejdede varer som pølser, pålæg og røget skinke. I overført betydning kan ordet bruges bredt om varegrupper, men her er fokus på slagterens sortiment.

6. Lammekød: Aromatisk kød fra lam i udskæringer som kølle, ryg, krone og skank. Ofte forbundet med forår og højtider. I overført betydning betegner ‘lam’ det milde og uskyldige, mens ‘lam’ som adjektiv betyder følelsesløs eller slået ud.

7. Lammeryg: Rygstykke fra lam, kan udbenes til koteletter eller steges helt. Delikat og saftig. En udskæring der kombinerer elegance og kraft, særligt når fedtkappen får lov at give smag og sprød overflade.

8. Medister: Frisk, grovhakket pølse af svinekød med peber og krydderier, koges og brunes. Vinterlig, fyldig og dansk. I billeder taler medister om fedme, varme og mæthed, og bringer minder om brun sovs, kartofler og rødkål.

9. Oksehale: Hale fra okse i ledstykker, perfekt til langtidsbraisering og kraftige supper. Gelatinrig og smagsdyb. Symbol på ‘nose-to-tail’-tænkning og komfortmad, der kræver tid, belønner tålmodighed og giver silkeagtig sauce.

10. Pancetta: Italiensk saltet og ofte rullet grisemave, rå eller let røget. Bruges i tern eller skiver til pasta og saucer. Hos slagteren er det et smagsværktøj, et alternativ til bacon med dybere, renere svinearoma.

11. Pastrami: Kryddermarineret, røget og dampsmagret oksekød, skåret tyndt som pålæg. Kendetegnet ved peberkrydret skorpe. Amerikansk delikatessetradition med rødder i østeuropæisk køkken, nu fast inventar i danske charcuterimontrer.

12. Suppeben: Ben fra okse eller svin til kraftig fond, suppe og saucer. Essentielle for smagsdybde. Ordet peger mod basis, fundamentet i kogekunst: den tid, varme og knogler giver i form af gelatine og umami.

13. Svinekam: Rygstykke fra svin, basis for kamsteg og koteletter. Kan købes med eller uden svær. En vigtig klassiker i dansk slagterhåndværk. Ordet ‘kam’ har desuden flertydighed i andre sammenhænge, som kam i hår og på kamme.

14. Svinekød: Alsidigt kød med udskæringer som skinke, kam, nakkefilet, kotelet, revelsben og mørbrad. Danner grundlag for klassiske danske retter som flæskesteg og medister. Ordet ‘svin’ bruges også i overført betydning som spydig karakteristik.

Til ledetråden 'Slagtervarer' fandt vi 15 passende ord på 9 bogstaver.

1. Andebryst: Fjerkræudskæring med fedtside, steges sprød og rosa. Kombinerer fedme og intens smag. Ofte festlig og sæsonbetonet. Hos slagteren fås både dansk og fransk race, hvilket giver varierende fedtlag og aroma.

2. Blodpølse: Pølse fremstillet med blod, korn og krydderier, en historisk måde at udnytte hele dyret. Smagen er krydret og mørk. Ordet vækker stærke reaktioner, og fungerer som kulinarisk markør for nænsom ressourceudnyttelse og tradition.

3. Bratwurst: Tysk-inspireret pølse til stegning, mild eller krydret, ofte grovhakket. Perfekt til grill. Signalord for oktoberfest-stemning, ølkultur og rustik madglæde, men samtidig et håndværksprodukt, slagteren kan variere i krydring og tekstur.

4. Entrecote: Bøfudskæring fra ryggen, mellem ribbenene, med marmorering og stor smag. Steges hurtigt ved høj varme. Ordet bærer fransk klang og gastronomisk prestige, ofte forbundet med bistro og klassisk køkken.

5. Guanciale: Italiensk saltet og tørret svinekæbe, central i carbonara og amatriciana. Fedtrig, intens og silkeblød i smeltning. I slagtermontren et tegn på nørdet charcuteriglæde, hvor specifikke udskæringer får egen identitet.

6. Oksebryst: Bryststykke med fedt og bindevæv, ideelt til pastrami, braisering eller barbecue. Kræver tid, belønner med dyb smag. Signaliserer håndværk og langsom mad, hvor resultatet bliver smørmørt og saftigt.

7. Oksefilet: Benfri rygudskæring fra okse, god til stegning hel eller skåret til bøffer. Ofte mørt med fin fedtmarmorering. Navnet signalerer kvalitet og anvendes også som pålæg i tynde skiver, fx roastbeef-agtige udskæringer.

8. Oksekæber: Kindkød fra okse, kollagenrigt og mørt ved langtidsbraisering. Intens, dyb smag. Et eksempel på moderne genopdagelse af ‘billige’ udskæringer, der med teknik bliver til festmad. Indgyder idéen om tekstur og sauce.

9. Okseskank: Underben fra okse, fyldt med bindevæv der smelter ved langtidsstegning. Ideel til osso buco-lignende retter. Hos slagteren et tegn på håndværk, udskæringsforståelse og respekt for de mere arbejdende muskler.

10. Pepperoni: Krydret, tørret pølse, populær på pizza og som snack. Hos slagteren som skiveskåret pålæg eller hel pølse. Navnet er blevet internationalt hverdagssprog og signalerer chili-varme og snackvenlig intensitet.

11. Revelsben: Dansk betegnelse for spareribs, udskæring fra svineribben. Bruges både marineret og langtidsstegt. Ordet peger mod tradition og lokale navne for internationale udskæringer, en bro mellem dansk slagterkultur og moderne grillkøkken.

12. Roastbeef: Stegt oksefilet serveret varm som steg eller kold i tynde skiver som pålæg. I Danmark en klassiker til smørrebrød. Ordet kan også pege mod britisk madkultur og dermed kulturelle associationer til det engelske køkken.

13. Rød pølse: Klassisk dansk kogepølse med rød farve, serveret i hotdog. Del af pølsevognskulturen. Hos slagtere laves ofte egne varianter. Navnet vækker nostalgi, gadekøkken og enkel madglæde, perfekt til hurtig sult.

14. Salsiccia: Italiensk friskpølse med fennikel, hvidløg eller vin. Saftig og aromatisk, god i pastasaucer og på grill. I Danmark en del af charcuteri-bølgen hos slagtere. Navnet tilfører middelhavsk karakter og kulinarisk eventyrlyst.

15. Spareribs: Engelsk betegnelse for ribben fra svin, ofte marineret og langtidsstegt for mørt resultat. Populær grillklassiker. Signalerer amerikaniseret barbecuekultur, men findes i stigende grad hos danske slagtere med lokale marinader.

Her er 11 muligheder på 10 bogstaver, der passer til 'Slagtervarer' i dit krydsord.

1. Charcuteri: Franskbetonet fællesnavn for forarbejdede kødprodukter som pølser, patéer, rillettes, røget kød og skinker. Ofte et delikatesseområde hos slagteren. Kan også bruges billedligt om en overdådig anretning af pålæg og kødudskæringer.

2. Kalvebryst: Bryststykke med bindevæv, egnet til braisering eller rullesteg. Saftigt ved langsom tilberedning. Viser, hvordan ‘billigere’ udskæringer med håndværk bliver til velsmag, og hvordan struktur omdannes til blødhed.

3. Kalvetunge: Mildere tunge fra kalv, ofte kogt og serveret med peberrod eller som pålæg. Raffineret del af indmadstraditionen. Viser, hvordan nænsom tilberedning forvandler robuste organer til delikate retter med blød struktur.

4. Lammekølle: Stor udskæring fra lam, perfekt til ovnstegning med hvidløg og urter. Festlig og aromatisk. Signaliserer forår og fællesskab ved bordet. Hos slagteren ofte knogle- eller netbundet for jævn tilberedning og flot præsentation.

5. Lammeskank: Underben fra lam, velegnet til langtidsbraisering i vin og urter. Mørt kød med dyb sauce. Et eksempel på ‘arbejdende’ udskæring, der skinner ved langsom, omhyggelig tilberedning og tålmodighed.

6. Nakkefilet: Saftig, fedtmarmoreret udskæring fra svinets nakke, ideel til langtidsstegning, pulled pork eller grill. Fedtmarmoreringen giver smag og mørhed. Ordet bruges også praktisk som et dagligdags valg til gæstemad og weekendprojekter.

7. Prosciutto: Italiensk lufttørret skinke, ofte delikat og sødlig i smagen. Tynde skiver giver elegance til forretter og sandwiches. Ordet bærer geografiske beskyttelser og håndværkstradition, som slagteren formidler gennem oprindelse og modenhed.

8. Rullepølse: Klassisk dansk pålæg af sammenrullet, krydret kød, ofte svineslag, presset og skåret i skiver. Ikonisk på smørrebrød. Ordet signalerer både håndværk og hjemlighed, med rullede lag som et billede på tid og tradition.

9. Spegepølse: Tørret og ofte røget pølse, skåret i tynde skiver. Findes i mange regionale varianter, fra klassisk dansk til krydrede udgaver. Et robust pålæg med lang holdbarhed, der bærer spegede, røgede smagslag og håndværksmæssig stolthed.

10. Spidsbryst: Forreste del af oksebrystet, fedtmarmoreret og smagfuldt. Perfekt til langtidsstegning eller kogning. Navnet spiller på form og placering, mens udskæringen repræsenterer gammeldags dyder i moderne slowfood.

11. Svinekæber: Saftige svinekinder, små men smagfulde, ideelle til low-and-slow. Omsætter kollagen til silkeblød mundfornemmelse. I butik et signal om nysgerrighed og respekt for hele dyret, med fokus på smag frem for status.

Vi har fundet disse 22 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Slagtervarer':

1. Frankfurter: Kogepølse inspireret af tysk tradition, slank og røget. Bruges i hotdogs eller som simpelt måltid. Navnet bærer bynavn og peger på kontinentale pølsekulturer, som danske slagtere har integreret i moderne sortiment.

2. Grillpølser: Pølser af svin eller blanding, krydret og klar til grill. Varierer fra milde til stærke. Slagteren tilbyder ofte håndlavede udgaver. Ordet associerer sommer, havehygge og duft af røg og kul.

3. Kalkunbryst: Stort, magert fjerkræstykke, godt til stegning og pålæg. Smagen er mild, strukturen fast. Hos slagteren gerne marineret for saftighed. Ordet forbinder højtider og sandwichkultur i ét produkt.

4. Kyllingelår: Saftigere end bryst, med mørere kød og hud der kan blive sprød. Egner sig til braisering, grill og ovn. Slagteren tilbyder ofte overlår og underlår. Et økonomisk, smagfuldt valg til mange retter.

5. Leverpostej: Smørepålæg baseret på lever, spæk og krydderier, bagt som postej. Dansk frokostklassiker på rugbrød, gerne med bacon og champignon. Samler både indmadens fylde og hverdagens enkelhed i ét udbredt og elsket produkt.

6. Oksemørbrad: Den mest eftertragtede okseudskæring, egnet til tournedos, bøffer og helstegning. Minimal fedt og sener. Symbolsk forbindes den med luksus og fest, og bruges som reference for topkvalitet og særlig mørt kød.

7. Parmaskinke: Beskyttet italiensk skinke fra Parma-området, lufttørret og elegant. Serveres tyndt med melon eller brød. Ordet står som kvalitetsstempel og bringer associationer til terroir, håndværk og kontrolleret modning.

8. Ribbenssteg: Svinesteg med ben og svær, beslægtet med flæskesteg, ofte serveret i højtider. Kombinationen af mørt kød og sprød svær er central. Ordet forbinder dansk familietradition, vintermad og duften af ovn og krydderier.

9. Svinefødder: Grisetæer, gelatinerige og anvendt til sylter, fonds og traditionelle retter. Teksturen sætter gele, giver krop til saucer. Ordet vækker nostalgi og håndværk, og viser en no-waste tilgang i slagterfaget.

10. Wienerpølse: Røget kogepølse med karakteristisk knæk, dansk hotdog-ikon. Blød i smag, populær i pølsevogne og hjemme. Ordet ‘wiener’ matcher en historisk europæisk tradition, men er blevet fuldt indfødt i dansk hverdagskultur.

11. Hamburgerryg: Let røget og kogt udskæring fra svinekammen, serveres varmt som steg eller koldt som pålæg. Klassisk dansk frokostvare. Navnet bærer by- og håndværkshistorie, og forbinder røget tradition med dagligdags anvendelighed.

12. Hotdogpølser: Slanke kogepølser til hotdogs, milde og børnevenlige. Et praktisk slagterprodukt til hurtige måltider, events og festivaler. Navnet indkapsler streetfood-kultur i dansk version, med remoulade, rå løg og ristede.

13. Kalveculotte: Trekantet udskæring med fedtkappe, mildere end okseversionen. God som rosastegt steg. Symbol på lækker hverdagsluksus, hvor mørt kød og moderat fedt giver sikker smag og flot skæring ved bordet.

14. Nakkekotelet: Kotelet fra nakken med tydelig marmorering, tåler høj varme og giver stor smag. God på pande og grill. Indgyder idéen om rustik, saftig mad, med lidt mere ‘bid’ end de helt magre udskæringer.

15. Svinemørbrad: Slank, mager udskæring fra svin, hurtig at tilberede og egnet til hverdagsretter og festlige anledninger. Sælges også røget. Kan figurativt stå for det pæne, rene og lette valg, et sikkert kort i køkkenet.

16. Hakkeblanding: Blanding af hakket okse- og svinekød i afstemt forhold, ofte 50/50. Populær til frikadeller, kødboller og daglig retter. Udtrykket bruges også bredt om en sammensat masse, noget praktisk og funktionelt snarere end rent og enkelt.

17. Kyllingebryst: Magert stykke fjerkræ, hurtigt at tilberede og alsidigt. Hos slagteren fås ofte med skind for mere saft. Ordet signalerer hverdagsnemt protein, men med korrekt tilberedning også sprødhed og saft i fin balance.

18. Serranoskinke: Spansk lufttørret skinke med nøddeagtige noter, skåret ultratyndt. Et flagskib i mange slagteres delikatesseudvalg. Navnet signalerer højland, tør luft og lange modningsforløb, som giver kompleks, koncentreret smag.

19. Frikadellefars: Klar til brug fra slagteren, typisk svin eller blanding, med krydderier og løg. Gør madlavning hurtig. Ordet er praktisk og hverdagsligt, og kan figurativt antyde bekvemmelighedsløsninger og tidsbesparende genveje i køkkenet.

20. Hakket oksekød: Fint- eller grovhakket oksekød til frikadeller, bolognese, hakkebøffer og kødsovs. Slagteren kan variere fedtprocent og struktur efter retten. ‘Hakket’ bruges også om noget kortfattet eller staccato, som i hakket tale eller tekst.

21. Kalveschnitzel: Tynd skive kalvekød, banket og paneret, stegt gylden. En klassiker i centraleuropæisk køkken. Hos slagteren skåret i passende tykkelse. Ordet bærer tradition og højtid, men også hverdagsglæde ved sprød panering.

22. Hakket svinekød: Hakket svinefars til frikadeller, kødboller og farsbrød. Også anvendt i blandingsfars. Smagen er mild med fedme, der giver saftighed. ‘Svine-’ kan i overført betydning markere noget groft, overdådigt eller syndigt lækkert.

Tak for i dag! Vi håber, at du har fundet det, du søgte blandt de 100 forslag til krydsord med ledetråden "Slagtervarer". Målet har været at give et bredt udvalg af muligheder - fra korte ord til længere betegnelser - så du nemmere kan finde den løsning, der passer ind i dit krydsord.

Hav gerne disse tips i baghovedet, når du vælger en løsning: tjek antal bogstaver, kig efter bogstaver du allerede har på krydsende rækker, overvej synonymer og regionale betegnelser, og husk, at der findes både fagudtryk og hverdagsslang blandt svarene. Hvis et ord ikke passer ved første øjekast, kan en lille variation ofte være løsningen.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte - og hvis du gerne vil have flere idéer eller hjælp til andre ledetråde, så kan du finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk. Kig gerne forbi vores sektion med krydsordshjælp, hvor vi løbende opdaterer lister og tips.

Har du forslag til ord, vi mangler, eller en særlig svær ledetråd, du vil have hjælp til? Skriv en kommentar eller kontakt os - vi elsker krydsord og hjælper gerne videre. God fornøjelse med resten af krydsordene!