Slavegjort betydning

Ordet slavegjort betyder grundlæggende “gjort til slave” – altså at et menneske (eller mere overført: en gruppe, en idé, en genstand eller et system) er underlagt en anden parts fulde kontrol og derfor frataget sin selvbestemmelse.

Betydning

Slavegjort er et tillægsord (perfektum participium af at slavegøre). Det beskriver tilstanden hos nogen eller noget, som er blevet gjort til slave – både i bogstavelig og i overført forstand.

• Bogstavelig betydning: Et menneske, der fysisk er tvunget til ufrivillig arbejdskraft og er frataget grundlæggende rettigheder.
• Overført betydning: En person eller gruppe, der er ekstremt afhængig af eller bundet til fx et arbejdsmarked, en teknologi eller en idé (“hun følte sig slavegjort af telefonens konstante notifikationer”).

Etymologi

Verbummet slavec-gøre opstod i dansk i 1600-tallet, dannet af navneordet slave (via middelalderlatin sclavus, oprindelig afledt af betegnelsen for slaviske folk, der ofte blev taget til fange) + det produktive verbumdannende suffiks -gøre. Perfektum participium-formen slavegjort har været i brug siden 1700-tallet.

Ordklasse, bøjning og grammatik

Eksempler på brug

Nedenfor ses både historiske og moderne sætninger, der illustrerer ordets spændvidde:

• “Han blev slavegjort og solgt til plantagen i Caribien.” (historisk, bogstaveligt)
• “De gældsramte landarbejdere var i praksis slavegjorte af godsejeren.” (bogstaveligt/økonomisk tvang)
• “I en digital tidsalder kan man let føle sig slavegjort af sociale medier.” (overført)
• “Hun var så slavegjort af sin perfektionisme, at hun aldrig fik projektet afsluttet.” (overført, psykologisk)
• “Når lønnen ikke dækker livet, bliver man slavegjort af næste udbetaling.” (overført, politisk)

Synonymer og relaterede termer

Antonymer

• fri
• selvstændig
• uafhængig
• frigjort

Historisk udvikling og anvendelse

I danske kilder fra 1700-tallet bruges slavegjort primært om transatlantiske slaverejser og den danske kolonihistorie på De Vestindiske Øer. I 1800- og 1900-tallet udvider betydningen sig til sociale kampe (fæstebønder, arbejderbevægelsen). I dag optræder ordet langt oftere i metaforisk sprog, særligt i debatter om:

• Arbejdsforhold (“nul-timers kontrakter, der slavegør ansatte”)
• Teknologiafhængighed (screentime, sociale medier)
• Misbrug og afhængighed (stof, alkohol, gambling)
• Psykiske mønstre (overdrevet pligtfølelse, perfektionisme)

Ordet i moderne sprogbrug og kultur

På grund af sin stærke historiske klang kan slavegjort virke voldsomt i dagligt tale. Mange vælger mildere udtryk (“bundet”, “afhængig”) for ikke at trivialisere historisk slaveri. I litteratur, raptekster og politiske taler bruges ordet dog bevidst for at skabe dramatik og understrege alvoren.

Relaterede ord og komposita

• Slavegøre – verbum: “at gøre til slave”
• Slavegørelse – substantiv: processen
• Slavebundet – adjektiv: synonymt, men sjældnere
• Selvslavegjort – neologisme om selvskabte afhængigheder

Kilder og yderligere læsning

• Den Danske Ordbog – slavecgøre, slavegjort
• Ods, Ordbog over det danske Sprog (bind 20)
• Gyldendals Fremmedordbog, 6. udgave
• Nielsen, Jørgen: “Dansk kolonihistorie”, Aarhus Universitetsforlag, 2016
• Andersen, Pia: “Slaveri og sprogbrug – semantiske forandringer”, i Språk & Samfund 4/2021