Slesk betydning

slesk betegner en negativ form for indsmigrende opførsel eller udtryk. Det antyder, at nogen forsøger at vinde sympati, fordele eller velvilje gennem overdrevet ros, charme eller høflighed, som føles klæbrig eller usmagelig, fordi den ikke opleves ægte.

• Kernebetydning: indsmigrende på en falsk, overdrevet eller glat måde.
• Typiske referenter: smil, tone, komplimenter, manerer, salgstaler, PR-sprog, høflighedsfraser, personer.
• Vurdering: klart negativ (pejorativ); kan opfattes som en karakterkritik.
• Stilistisk nuance: fra neutralt-faktuelt (i saglig kritik) til skarpt vurderende (i debat eller litterær karakteristik).

Adjektivet slesk bøjes som andre -sk-adjektiver.

Afledninger:

• sleskhed (substantiv): “hans sleskhed var gennemskuelig”.
• sleskeri (substantiv, ofte nedsættende): “rent sleskeri”.
• at sleske (for nogen) (verbum): “hun sleskede for chefen”; “at sleske sig ind hos”.

Ordet menes at være påvirket af nedertysk og nordiske former med betydningen “glat, sødlig, indsmigrende” og kan være beslægtet med rødder, der også ligger bag ord for “at slikke/glatte”. Sammenlign svensk sliskig (“sødligt indsmigrende”) og norsk sliskete/innsmigrende. Den præcise udviklingsvej i dansk er ikke fuldstændig sikker, men forbindelsen til en “glat/sirupagtig” metafor er tydelig.

• “Han mødte os med et slesk smil og lovede rabat, hvis vi købte i dag.”
• “Tonen i pressemeddelelsen er slesk; den lyder som ren reklame.”
• “Hun gav ham en række sleske komplimenter, før hun bad om tjenesten.”
• “Det virker slesk at rose alle kolleger lige før lønforhandlingen.”
• “Politikerens sleske undskyldning overbeviste ingen.”
• “Jeg bryder mig ikke om hans sleske måde at tale på.”
• “Der var noget slesk over den måde, han hele tiden nikkede og smilede.”
• “Reklamen føles slesk med sine overdrevne løfter.”
• “Han prøver at sleske sig ind hos ledelsen.”
• “Det er rent sleskeri at give 10 superlativer i hver mail.”

• Synonymer (negativt ladede): indsmigrende (pej.), smarmy (engelsk låneoversættelse), glat, fedtet (talesprog), servil, underdanig, falsk, hyklerisk, overvenlig, honningsød.
• Nært beslægtede: smigrende (kan være positivt/neutralt), indsmigrende (ofte negativt), glib (eng. nuance), sirupssød (overdrevent sød, billedlig).

Nuancer:

• smigrende kan være neutral/positiv (“et smigrende portræt”), mens slesk næsten altid er negativt.
• indsmigrende kan være beskrivende; slesk fremhæver falskheden og den ubehagelige fornemmelse.
• fedtet er mere talesprogligt og grovere i tonen end slesk.
• slibrig refererer ofte til noget fysisk klamt eller seksuelt anstødeligt; det er ikke synonymt med slesk.

• oprigtig, ærlig, redelig, ligefrem, nøgtern, sober, direkte, troværdig.

• slesk smil, slesk tone, slesk stemme, sleske bemærkninger, sleske komplimenter, slesk reklame, slesk retorik, slesk opførsel, slesk salgstale.
• at sleske for nogen; at sleske sig ind hos nogen; gennemskue sleskeri.

• Vurderende ord: At kalde nogen slesk er en skarp kritik af deres oprigtighed og motiver.
• Brug med omtanke: Passer i analyser, anmeldelser, debat og daglig tale; undgås ofte i formelle rapporter, hvor mere neutrale ord som “overdrevent indsmigrende” kan foretrækkes.
• Objekter for adjektivet: Bruges typisk om adfærd, udsagn, tone og udtryk - sjældnere om konkrete ting.

Ordet har været i brug i dansk mindst siden 1800-tallet i betydningen “indsmigrende på ubehagelig, falsk måde”. Over tid er den negative vurdering blevet stabil, og ordet bruges i dag både i hverdagssprog og i stilistisk bevidst kritik (litteratur, medier, politik).

• smiger (subst.): ros, ofte med formål.
• fedte for (verbum, talesprog): søge fordele gennem indsmiger.
• servilitet (subst.): underdanig holdning.
• røvs*likker (vulg., undgås i formel stil): grov betegnelse for en yderst slesk person.

• Forkert t-form: Skriv “et slesk smil”, ikke “et sleskt smil”. -sk-adjektiver får normalt ikke -t i intetkøn.
• Forveksling med “smigrende”: “smigrende” kan være positivt; “slesk” er næsten altid negativt.
• Forveksling med “slibrig”/“sleazy”: Disse handler ofte om noget klamt eller seksuelt anstødeligt; “slesk” handler om falsk indsmiger.
• Overgeneralisering: Brug ikke “slesk” om almindelig høflighed; det forudsætter en overdrevet og utroværdig kvalitet.