Slyngel betydning
Slyngel betyder overordnet en uordentlig, skurkagtig eller ubehagelig person - ofte brugt om en dreng eller yngre mand, men kan bruges om enhver, der opfører sig usselt eller frækt
Ordet kan have alt fra alvorligt fordømmende til drilsk og kærligt-ironisk tone, afhængigt af sammenhængen.
Betydning og nuancer
slyngel (navneord, fælleskøn) betegner som udgangspunkt en person, der opfører sig uærligt, nederdrægtigt eller groft uhensigtsmæssigt. Bruges i moderne sprog typisk i to hovednuancer:
- Fordømmende: en skurk, bedrager eller bølle - en, der bevidst gør noget moralsk forkert.
- Drilsk/ironisk: i let tone som tiltalende udråb, fx “Din slyngel!”, sagt kærligt eller muntert om en, der har drillet eller lavet en harmløs skarnsstreg.
I ældre eller mere billedlig brug kan slyngel også betegne en lang, ranglet dreng/ung mand. Denne nuance lever især videre i udtrykket slyngelalderen om den akavede pubertetsfase.
Etymologi
Ordet er sandsynligvis lånt fra nedertysk/tysk Schlingel ‘røverkarl, gavtyv/rascal’, som har været udbredt i nordtyske dialekter. Gennem kontakt med tysk sprog og kultur i middelalder/renæssance er formen blevet tilpasset nordisk lydsystem og endt som dansk slyngel. Beslægtede former findes i svensk (slyngel) og norsk (slyngel), hvor betydningen er nær den danske.
Udtale, ordklasse og bøjning
Ordklasse: substantiv (fælleskøn).
Udtale (IPA): [ˈslyŋəl].
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Ubestemt ental | en slyngel |
| Bestemt ental | slynglen |
| Ubestemt flertal | slyngler |
| Bestemt flertal | slynglerne |
| Genitiv | slyngels, slynglernes |
Afledte former: slyngelagtig (adj.), slyngelagtighed (sb.), slyngleri (sb., sjældnere/ironisk).
Sammensætninger og afledninger
- slyngelalder: puberteten/den akavede teenagefase.
- slyngelstat: politisk/publicistisk udtryk for “rogue state”, en stat der anses for at handle uansvarligt over for internationale normer.
- slyngelagtig: adjektivisk brug om adfærd eller karakter.
Stil, tone og konnotation
- Register: fra hverdagssprog til højstemt/litterært; sjældnere i formel, neutral fagsprogskontekst.
- Tone: kan være hård og moralsk fordømmende eller let og drilsk afhængigt af kontekst, intonation og forholdet mellem talere.
- Historisk farvning: ordet kan virke en smule gammeldags i visse sammenhænge, hvilket ofte bruges bevidst for humoristisk effekt.
Eksempler på brug
- Drilsk/venligt: “Din slyngel, du spiste den sidste kage!”
- Fordømmende: “Den finansielle slyngel udnyttede folks tillid.”
- Journalistisk: “Oppositionen kaldte regimet for en slyngelstat.”
- Familie/uddannelse: “Han er vist kommet i slyngelalderen - alting er pinligt og bukserne er for korte.”
- Litterær tone: “En slyngel af værste skuffe trådte ud af skyggerne.”
- Humoristisk: “Hvem har rodet i koden? Vis jer, slyngler!”
- Historisk/romantiserende: “Byens slyngler og gavtyve holdt til ved havnen.”
- Kollegialt, kærligt: “Det var smart tænkt, din gamle slyngel.”
- Moralsk kritik: “Slyngelagtig omgang med sandheden under kampagnen.”
- Beskrivende (ældre nuance): “En lang slyngel af en dreng stod genert i døren.”
Synonymer og beslægtede ord
- Stærkt negative: skurk, usling, gemen person, bedrager, bandit, slyngelhund (forstærkende, sjældent).
- Mellemstyrke/kolloquial: bølle, lømmel, rabalder, knægt (kan være neutral), skarn.
- Drilsk/venlig: gavtyv, spasmager, skarnsknægt (ofte kærligt-ironisk).
Valget af synonym afhænger af ønsket styrke og tone.
Antonymer
- hædersmand, hæderligt menneske
- ordentlig person, retskaffen sjæl
- gentleman, hedersmand (stilfarvet)
Historisk udvikling og brug i offentlig debat
I dansk talesprog har slyngel længe været en karakterbetegnelse for uærlige eller uartige personer. I 1800- og 1900-tallet forekommer ordet hyppigt i litteratur og presse med både moralsk og humoristisk klang. I nyere politisk retorik har sammensætningen slyngelstat fået aktualitet som oversættelse/pendant til engelsk rogue state - ofte om regimer, der bryder internationale normer. Samtidig har slyngelalder fastholdt ordets tilknytning til ungdom og akavet, grænseafprøvende adfærd.
Faste udtryk og typiske kollokationer
- “Din slyngel!” - hyppigt, ofte kærligt-ironisk.
- “en rigtig slyngel” - forstærkende, fordømmende.
- “slyngelagtig opførsel/adfærd” - formelt beskrivende.
- “komme i/ud af slyngelalderen” - om pubertetsfase.
Relaterede ord i Norden og oversættelser
- Svensk: slyngel - ‘skidrik, odåga; ranglet ung mand’ (ligner dansk betydning).
- Norsk (bokmål/nynorsk): slyngel - ‘skurk, lømmel; ranglete ungdom’.
Mulige engelske oversættelser (afhængigt af tone): rascal (drilsk/venlig), scoundrel (fordømmende), rogue (mellemstyrke eller charmerende skurk), villain (stærkt negativ), samt rogue state for slyngelstat.
Brugsråd
- Vær opmærksom på tonen: i venlig drilleri kan “din slyngel” være acceptabelt; i formelle eller følsomme sammenhænge kan ordet virke nedsættende.
- Til beskrivelse af ungdom: brug slyngelalderen neutralt/halv-humoristisk - undgå at karakterfaste børn/unge som “slyngler” i alvorlige sammenhænge.
Kort sammenfatning
Slyngel er et alsidigt dansk ord for en uordentlig eller skurkagtig person, ofte med mulighed for en lettere, drilsk undertone. Ordet har rødder i tysk og rummer både historiske og moderne anvendelser - fra hverdagsudbruddet “Din slyngel!” til politisk sprogbrug som “slyngelstat”.
Indholdsfortegnelse
- Betydning og nuancer
- Etymologi
- Udtale, ordklasse og bøjning
- Sammensætninger og afledninger
- Stil, tone og konnotation
- Eksempler på brug
- Synonymer og beslægtede ord
- Antonymer
- Historisk udvikling og brug i offentlig debat
- Faste udtryk og typiske kollokationer
- Relaterede ord i Norden og oversættelser
- Brugsråd
- Kort sammenfatning