Slyngel betydning

slyngel (navneord, fælleskøn) betegner som udgangspunkt en person, der opfører sig uærligt, nederdrægtigt eller groft uhensigtsmæssigt. Bruges i moderne sprog typisk i to hovednuancer:

• Fordømmende: en skurk, bedrager eller bølle - en, der bevidst gør noget moralsk forkert.
• Drilsk/ironisk: i let tone som tiltalende udråb, fx “Din slyngel!”, sagt kærligt eller muntert om en, der har drillet eller lavet en harmløs skarnsstreg.

I ældre eller mere billedlig brug kan slyngel også betegne en lang, ranglet dreng/ung mand. Denne nuance lever især videre i udtrykket slyngelalderen om den akavede pubertetsfase.

Ordet er sandsynligvis lånt fra nedertysk/tysk Schlingel ‘røverkarl, gavtyv/rascal’, som har været udbredt i nordtyske dialekter. Gennem kontakt med tysk sprog og kultur i middelalder/renæssance er formen blevet tilpasset nordisk lydsystem og endt som dansk slyngel. Beslægtede former findes i svensk (slyngel) og norsk (slyngel), hvor betydningen er nær den danske.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn).

Udtale (IPA): [ˈslyŋəl].

Afledte former: slyngelagtig (adj.), slyngelagtighed (sb.), slyngleri (sb., sjældnere/ironisk).

• slyngelalder: puberteten/den akavede teenagefase.
• slyngelstat: politisk/publicistisk udtryk for “rogue state”, en stat der anses for at handle uansvarligt over for internationale normer.
• slyngelagtig: adjektivisk brug om adfærd eller karakter.

• Register: fra hverdagssprog til højstemt/litterært; sjældnere i formel, neutral fagsprogskontekst.
• Tone: kan være hård og moralsk fordømmende eller let og drilsk afhængigt af kontekst, intonation og forholdet mellem talere.
• Historisk farvning: ordet kan virke en smule gammeldags i visse sammenhænge, hvilket ofte bruges bevidst for humoristisk effekt.

• Drilsk/venligt: “Din slyngel, du spiste den sidste kage!”
• Fordømmende: “Den finansielle slyngel udnyttede folks tillid.”
• Journalistisk: “Oppositionen kaldte regimet for en slyngelstat.”
• Familie/uddannelse: “Han er vist kommet i slyngelalderen - alting er pinligt og bukserne er for korte.”
• Litterær tone: “En slyngel af værste skuffe trådte ud af skyggerne.”
• Humoristisk: “Hvem har rodet i koden? Vis jer, slyngler!”
• Historisk/romantiserende: “Byens slyngler og gavtyve holdt til ved havnen.”
• Kollegialt, kærligt: “Det var smart tænkt, din gamle slyngel.”
• Moralsk kritik: “Slyngelagtig omgang med sandheden under kampagnen.”
• Beskrivende (ældre nuance): “En lang slyngel af en dreng stod genert i døren.”

• Stærkt negative: skurk, usling, gemen person, bedrager, bandit, slyngelhund (forstærkende, sjældent).
• Mellemstyrke/kolloquial: bølle, lømmel, rabalder, knægt (kan være neutral), skarn.
• Drilsk/venlig: gavtyv, spasmager, skarnsknægt (ofte kærligt-ironisk).

Valget af synonym afhænger af ønsket styrke og tone.

• hædersmand, hæderligt menneske
• ordentlig person, retskaffen sjæl
• gentleman, hedersmand (stilfarvet)

I dansk talesprog har slyngel længe været en karakterbetegnelse for uærlige eller uartige personer. I 1800- og 1900-tallet forekommer ordet hyppigt i litteratur og presse med både moralsk og humoristisk klang. I nyere politisk retorik har sammensætningen slyngelstat fået aktualitet som oversættelse/pendant til engelsk rogue state - ofte om regimer, der bryder internationale normer. Samtidig har slyngelalder fastholdt ordets tilknytning til ungdom og akavet, grænseafprøvende adfærd.

• “Din slyngel!” - hyppigt, ofte kærligt-ironisk.
• “en rigtig slyngel” - forstærkende, fordømmende.
• “slyngelagtig opførsel/adfærd” - formelt beskrivende.
• “komme i/ud af slyngelalderen” - om pubertetsfase.

• Svensk: slyngel - ‘skidrik, odåga; ranglet ung mand’ (ligner dansk betydning).
• Norsk (bokmål/nynorsk): slyngel - ‘skurk, lømmel; ranglete ungdom’.

Mulige engelske oversættelser (afhængigt af tone): rascal (drilsk/venlig), scoundrel (fordømmende), rogue (mellemstyrke eller charmerende skurk), villain (stærkt negativ), samt rogue state for slyngelstat.

• Vær opmærksom på tonen: i venlig drilleri kan “din slyngel” være acceptabelt; i formelle eller følsomme sammenhænge kan ordet virke nedsættende.
• Til beskrivelse af ungdom: brug slyngelalderen neutralt/halv-humoristisk - undgå at karakterfaste børn/unge som “slyngler” i alvorlige sammenhænge.

Slyngel er et alsidigt dansk ord for en uordentlig eller skurkagtig person, ofte med mulighed for en lettere, drilsk undertone. Ordet har rødder i tysk og rummer både historiske og moderne anvendelser - fra hverdagsudbruddet “Din slyngel!” til politisk sprogbrug som “slyngelstat”.