Smiley betydning

Ordet smiley betegner primært et symbol for et smil, men i udvidet forstand enhver lille ansigtsfigur, der formidler følelser, tone og intention i skriftlig kommunikation. Smileys bruges til at:

• Nuancere tone i korte beskeder, så udsagn virker venlige, ironiske eller lette.
• Udtrykke følelser (glæde, tristhed, overraskelse, ironi m.m.).
• Forebygge misforståelser i tekst, hvor kropssprog og tonefald mangler.
• Strukturere dialog (markere afslappethed, høflighed eller social nærhed).

I bred forstand kan “smiley” henvise til både emotikoner (tegnsæt-kombinationer som :-) ) og emoji (grafiske piktogrammer som 😀). I dansk hverdagssprog bruges “smiley” ofte synonymt med ansigts-emoji.

Etymologi: Fra engelsk smiley afledt af smile (smil) + suffikset -y. På dansk er ordet et låneord.

Afgrænsning:

• Smiley kan betyde en smilende figur specifikt, men bruges også generisk om alle ansigtsikoner.
• Emotikon er typografisk (f.eks. :-) ).
• Emoji er grafiske symboler i Unicode (f.eks. 🙂, 😢).
• Humørikon er et dansk alternativ, men mindre udbredt.

Emotikoner: Bygges af almindelige tegn. Klassikere som :-), :-D, ;‑) læses typisk ved at lægge hovedet på skrå.

Emoji: Grafiske symboler defineret i Unicode. Eksempler: U+1F642 🙂 (slightly smiling face), U+1F600 😀 (grinning face), U+263A ☺ (white smiling face).

Kaomoji og andre stilarter: Japansk-inspirerede ansigter som ^_^, (^‿^), samt ASCII-kunst som ¯\_(ツ)_/¯.

Rendering: Udseendet af emoji varierer mellem platforme (Apple, Google, Microsoft m.fl.), hvilket kan påvirke fortolkningen.

• Venlig afrunding: “Tak for hjælpen 🙂”
• Glæde/entusiasme: “Det lykkedes! 😀🎉”
• Ironi eller drilleri: “Det var da en fantastisk idé 😉”
• Lempelse af kritik: “Det kunne være tydeligere næste gang 🙂”
• Selvironi: “Så glemte jeg igen koden… 🤦🙂”
• Bekymret/ambivalent: “Det lyder lidt risikabelt :/”
• Tristhed: “Ærgerligt, men forståeligt 😔” eller :-(
• Overraskelse: “Seriøst? :O” eller 😮
• Grin/latter: “Det klip var vildt sjovt 😂” eller XD
• Spøg: “Kommer om 5 min (læs: 10) 😅”
• Sarkasme-markør: “Det går jo helt perfekt 🙃”
• Flirt/kodet tone: “Ses senere 😉”
• Tvivl/forbehold: “Måske… 🤔”
• Stolthed/selvtilfredshed: “Fik 12 i dag 😎”
• Taknemmelighed: “Tusind tak! 🥲”
• Formelt, dæmpet venlig: “Modtaget, tak 🙂”
• Emotikon-klassikere: :-), ;-), :-P, :’), ;_;, ^_^, (y)

• Venliggørende: En smiley kan blødgøre beskeder og signalere imødekommenhed.
• Ironi/sarkasme: Visse smileys (f.eks. 😉, 🙃) markere, at udsagnet ikke er bogstaveligt.
• Formelhed: I meget formel skrift bruges smileys sjældent; i uformel, social og intern kommunikation er de almindelige.
• Generations- og kulturforskelle: Betydning og hyppighed varierer; f.eks. kan 🙂 opfattes som kølig eller passiv-aggressiv i nogle sammenhænge.

• Synonymer (kontekstafhængige): emotikon, emoji (ansigts-emoji), humørikon.
• Relaterede: piktogram, ikon, reaktions-emoji (f.eks. 👍, ❤️), kaomoji.

• Visuelt modsatte ikoner: “sur smiley” ☹ (U+2639), 😞, 😠, 😡.
• Begrebsligt: negative ansigter (frown, trist, vred) i forhold til smilende/glade ansigter.

• 1963: Den gule, smilende “smiley face” i grafisk form tegnes af Harvey Ball som et enkelt ikon til intern brug; motivet spredes bredt i 1970’erne med “Have a nice day”.
• 1970’erne-1980’erne: Symbolet vinder massiv udbredelse i populærkultur og reklame; bliver bl.a. emblem i visse musikmiljøer (acid house).
• 1982: De moderne tekstbaserede emotikoner :-) og :-( tilskrives ofte Scott E. Fahlman i et universitetsnetværk som tone-markører.
• 1990’erne: Emotikoner standardiseres i chat og e-mail; varianter opstår globalt (kaomoji i Japan).
• 1999: Shigetaka Kurita skaber et tidligt emojisæt til mobilkommunikation i Japan; senere integreres emoji i Unicode.
• 2010’erne-: Smartphone-platforme populariserer emoji. “Smiley” bruges i daglig tale ofte som samlet betegnelse for ansigts-emoji.

• Køn: fælleskøn - “en smiley”.
• Bestemt form: “smileyen”.
• Flertal: “smileyer” (almindeligt i dansk); varianten “smileys” ses også i praksis.
• Sammensætninger: smiley-ikon, smiley-ansigt, smileybrug.

• Platformsforskel: Samme emoji kan se forskellig ud på tværs af enheder; tjek hvordan den gengives hos modtageren.
• Kontekst: I formel kommunikation kan overdreven brug virke uprofessionel; i uformel dialog er smileys ofte forventet.
• Kulturel fortolkning: Nogle ansigter (f.eks. 🙂) kan opfattes kølige eller sarkastiske afhængigt af miljø.
• Tilgængelighed: Brug beskrivende alt-tekst som “smilende ansigt” ved billeder og tænk på skærmlæseres output.

• Semantik: Smileys fungerer som para- eller prosodiske markører i tekst, lidt som tonefald i tale.
• Pragmatik: De kan ændre en ytrings illokutionære styrke (f.eks. gøre en påstand mere tentativ).
• Standardisering: Emoji er løbende udvidet i Unicode; ansigtskategorier rummer nu nuancer som høfligt smil, tårer af glæde, lettelse m.m.
• Juridisk aspekt (grafiske smileys): Specifikke grafiske udtryk af den gule smiley kan være varemærkebeskyttede i visse sammenhænge, mens generiske ansigter og tekstbaserede emotikoner er almindelige symboler.