Smilla betydning

Smilla bruges primært som et kvindenavn. I dansk retskrivning skrives egennavne med stort begyndelsesbogstav, dvs. Smilla (ikke “smilla”). Som leksikalsk ord (almindeligt substantiv) findes der ikke en autoriseret dansk betydning af “smilla”.

Navnet forbindes kulturelt med romanfiguren Smilla Qaavigaaq Jaspersen og associeres derfor ofte med temaer som sne, kulde og nordiske/arktiske miljøer. Uden for personnavne ses “Smilla” også som produkt- eller brandnavn, hvor lille begyndelsesbogstav (“smilla”) kan forekomme som grafisk valg.

• Udtale (DK): typisk “SMIL-la” med tryk på første stavelse; fonetisk nær [ˈsmilɑ].
• Stavning: Smilla (dobbelt-l). Variantstavninger som “Smila” forekommer, men betragtes som andre navne.

Navnets oprindelse er ikke entydigt dokumenteret i autoritative kilder. “Smilla” blev udbredt og kendt via Peter Høegs roman (1992), og mange opfatter derfor navnet som moderne/litterært i dansk sammenhæng.

• Romanens hovedperson er halvt grønlandsk, men selve navneformen Smilla er ikke kendt som et traditionelt grønlandsk personnavn. Hovedpersonens mellemnavn Qaavigaaq er derimod grønlandsk.
• Der findes uofficielle tolkninger (fx associationer til “smil” eller lydlige ligheder med “Milla/Mille”), men disse har ikke solid etymologisk dokumentation.

Før 1990’erne var “Smilla” sjældent i dansk navnebrug. Efter udgivelsen af Frøken Smillas fornemmelse for sne (1992) og filmatiseringen Smilla’s Sense of Snow (1997, instr. Bille August) steg navnets synlighed og popularitet i Danmark. Siden har navnet haft en stabil, men varierende udbredelse i Norden og er også taget i brug i tysktalende lande.

Præcise tal kan ses i officielle navnestatistikker (fx Danmarks Statistik). Tendensen kan overordnet beskrives sådan:

• Før 1992: Meget sjældent.
• 1990’erne-begyndelsen af 2000’erne: Markant stigning, drevet af litterær/kulturel påvirkning.
• Senere år: Etableret, men ikke blandt de allerhyppigste pigenavne.

• “Vi kaldte hende Smilla efter romanfiguren.”
• “Smilla starter i skole på mandag.”
• “Har du læst Frøken Smillas fornemmelse for sne?”
• “Filmen Smilla’s Sense of Snow bygger på Høegs roman.”
• “Smillas tegning hænger på køleskabet.” (genitiv)
• “Vi overvejer navnene Smilla, Mille og Milla.”
• “Vores kat får Smilla (brandnavn) tørfoder.”

Som egennavn har “Smilla” ikke egentlige synonymer eller antonymer. Man kan dog nævne lydligt eller stilistisk beslægtede navne:

• Beslægtede/klanglige alternativer: Milla, Mille, Camilla, Stella, Selma
• Kæle-/kortformer (uformelle): Smil, Smille, Milla

• Kasus: Genitiv dannes med -s: “Smillas”.
• Tal: Navne bruges normalt ikke i flertal; “to Smilla’er” forekommer kun i særlige, uformelle sammenhænge.
• Versal/Minuskel: Standard: “Smilla”. Lille begyndelsesbogstav (“smilla”) ses i logoer/brands.

• Frøken Smillas fornemmelse for sne (roman, 1992) af Peter Høeg - gjorde navnet alment kendt i Danmark.
• Smilla’s Sense of Snow (film, 1997, instr. Bille August) - internationaliserede navnet yderligere.

• Nordiske pigenavne og navnemode
• Grønlandske navne (kulturel kontekst omkring romanfiguren)
• Litterære navne (navne skabt/udbredt via litteratur og film)

“Smilla” er et moderne og kulturelt forankret pigenavn i dansk og nordisk navnetradition. Det har ingen fastlagt betydning som almindeligt ord i dansk, men bærer stærke associationer gennem litteratur og film. Etymologien er uafklaret, mens brugen er veletableret siden 1990’erne, især i Danmark.