Sms betydning

Ordet sms betegner en kort tekstbesked, der sendes mellem mobiltelefoner via mobilnettet. Det er en udbredt kommunikationsform, der bruges til alt fra hverdagsbeskeder og serviceoplysninger til to-faktor-login og kundeservice.

Betydning

sms bruges i dansk både som substantiv og som verbum:

• Som substantiv: “en sms” = en kort tekstbesked sendt via mobilnettet.
• Som verbum: “at sms’e” = at sende en sms til nogen.

I daglig tale kan ordet også stå for hele kanalen/teknologien: “Vi bruger sms til at advisere kunder.”

Etymologi

sms er et akronym fra engelsk Short Message Service (kortbeskedtjeneste). Forkortelsen kom ind i almindeligt sprog med GSM-telefoni i 1990’erne. På dansk skrives det oftest i små bogstaver (sms) om selve beskeden og i store bogstaver (SMS) om standarden/protokollen; begge former forekommer i praksis.

Grammatik og bøjning

Ordklasse	Grundform	Bøjning	Eksempler
Substantiv (fælleskøn)	en sms	sms’en, sms’er, sms’erne	“Jeg fik en sms.” “To sms’er kom i morges.”
Verbum	at sms’e	sms’er, sms’ede, har sms’et	“Hun sms’ede mig adressen.” “Jeg har sms’et kvitteringen.”

Bemærk apostrof ved bøjning for at lette udtalen: sms’er, sms’ede, har sms’et. I uformel skrift ses også former uden apostrof (fx “smser”), men de regnes normalt ikke for standard.

Brug og funktion

• Hverdagskommunikation: Aftaler, korte beskeder, “Jeg er der om 5 min”.
• Servicebeskeder: Leveringsopdateringer, påmindelser om tider, bankalarmer.
• Sikkerhed: Engangskoder til to-faktor-godkendelse (2FA) og verificering.
• Kundeservice og marketing: Kampagner, billetter, links og kvitteringer (A2P SMS).
• Afstemninger og interaktion: Deltagelse i konkurrencer, tv-afstemninger mv.

Tekniske hovedpunkter

• Standard: SMS er del af mobilstandarder fra GSM/3GPP.
• Længde: Op til ca. 160 tegn med 7-bit tegnsæt; med udvidede tegn/Unicode typisk op til ca. 70 tegn. Længere beskeder sendes ofte som sammenkædede SMS’er.
• Levering: Beskeder går via en SMSC (Short Message Service Center) og kan normalt leveres, selvom modtager midlertidigt er offline.
• Typer: P2P (person-til-person) og A2P (applikation-til-person; fx virksomhed → kunde).

Eksempler på brug

• “Send mig lige en sms, når du er ankommet.”
• “Jeg sms’ede koden til dig for et minut siden.”
• “Kan vi tage den på sms? Jeg sidder i møde.”
• “Du modtager en sms med sporingslink til din pakke.”
• “Banken sms’er en engangskode ved login.”
• “Husk at sms’e STOP for at afmelde.”
• “Han læser ikke mails—bedst at skrive en sms.”
• “Vi sender en sms-påmindelse dagen før din tid.”

Typiske forkortelser og tone i uformelle sms’er kan være: “ses”, “vh/mvh”, “pls”, “thx”, emojis, korte sætninger og manglende tegnsætning for hurtig kommunikation.

Synonymer og nært beslægtede ord

• Synonymer (kontekstafhængige): tekstbesked, (en) tekst, besked.
• Nært beslægtede: MMS (multimediebesked), chatbesked, iMessage, RCS, push-besked, notifikation.
• Sammensætninger: sms-besked, sms-tjeneste, sms-advarsel, sms-påmindelse, sms-marketing, sms-lån.

Antonymer

Der findes ikke et egentligt antonym til sms. I praksis kontrasteres sms ofte med mere synkron/real-time kommunikation som telefonopkald eller med længere, formelle kanaler som e-mail. Disse er dog alternativer snarere end sproglige modsætninger.

Historisk udvikling

• 1992: Den første SMS (“Merry Christmas”) sendes i et GSM-net.
• 1990’erne: Udrulning i Europa; funktion dukker op i mobiltelefoner med T9.
• 2000’erne: Eksplosiv vækst globalt og i Danmark; brug til tv-afstemninger, kundeservice og mikrobetalinger.
• 2010’erne → : Stigende konkurrence fra internetbaserede chatapps; sms bevares bredt til 2FA, alarmer og universel reach.

Stavning, stil og praksis

• Store/små bogstaver: Begge ses; i løbende dansk tekst er “sms” almindeligt.
• Flertalsform: “sms’er”. Former som “smser” forekommer, men er ikke standard.
• Verbalformer: “sms’er”, “sms’ede”, “har sms’et”.
• Registrer: Sms er typisk uformel; ved formelle henvendelser kan e-mail eller brev være passende.

Sikkerhed og privatliv

• Styrker: Virker på næsten alle mobiler; kræver ikke internet; leveres også ved svag dækning.
• Begrænsninger: Indhold er normalt ikke ende-til-ende-krypteret; afsender-id kan forfalskes (smishing); links kan misbruges.
• Råd: Del ikke følsomme oplysninger via sms; vær kritisk over for uopfordrede beskeder og kortlinks; verificér afsender.

Relaterede teknologier

• MMS: Multimediebeskeder med billeder/lyd; efterfølger/udvidelse af sms.
• RCS: Rich Communication Services; moderne efterfølger med chat-funktioner i nogle telefoners beskedapps.
• OTT-chatapps: Fx WhatsApp, Signal, Messenger, der bruger internet fremfor mobilnettets sms-protokol.
• USSD og push: Relaterede mekanismer til korte kommandoer og notifikationer.

Typiske anvendelsesområder i Danmark

• Offentlige beskeder: Varsler, tider i sundhedsvæsenet, skole-hjem-kommunikation.
• Handel og logistik: Ordrebekræftelser, pakkesporing, leveringstidspunkter.
• Sikkerhed og login: 2FA-koder ved netbank og offentlige selvbetjeningsløsninger.
• Kundeservice: Chat-lignende opfølgning, “Skriv JA for at bekræfte”.

Fejl og misforståelser

• At tro en sms altid er gratis—takst kan variere eller indgå i abonnement.
• At anse sms for sikker som en krypteret chat—normalt er den ikke ende-til-ende-krypteret.
• At alle emojis vises ens—tegnsæt og enhed kan ændre udseende og længdeberegning.

Oversættelser

• Engelsk: SMS, text message, text
• Tysk: SMS, Kurznachricht
• Svensk/Norsk: SMS
• Fransk: SMS, texto (uformelt)
• Spansk: SMS, mensaje de texto

Kulturelle noter

• Sms har formet kommunikationsstil: korte beskeder, emojis og forkortelser.
• Har været brugt i tv-afstemninger, nødfundne tjenester og mikrobetalinger (fx sms-billetter).
• Udtryk som “sms-sprog” beskriver den særlige, kompakte skrift i beskeder.

Kort opsummering

sms er en kort tekstbesked eller teknologien til at sende den. Ordet bruges bredt i dansk, både som navneord og udsagnsord. På trods af konkurrence fra chatapps er sms fortsat vigtig pga. enkelhed, dækningsgrad og anvendelse til service- og sikkerhedsformål.