Snue betydning
Snue er et dansk substantiv, der betegner en mild, almindelig luftvejsinfektion – populært kaldet en forkølelse – som primært viser sig ved løbende eller tilstoppet næse, nysen, let hoste og generel utilpashed.
Betydning og anvendelse
I dagligdags sprogbrug refererer snue næsten altid til den ufarlige, men generende tilstand, hvor næseslimhinden er irriteret og producerer sekret. Sygdomsbilledet er typisk let og går som regel over af sig selv efter få dage.
- Medicin: I sundhedsfaglig sammenhæng kaldes tilstanden ofte rhinitis acuta eller common cold.
- Almen tale: Udsagn som “jeg har fået snue” eller “hun gik rundt med snue hele ugen” er meget almindelige.
- Overført betydning: I ældre dansk findes også udtrykket “få snuen af noget”, hvilket kan betyde at få respekt eller blive skræmt til besindighed (jf. “det tog snuen af ham”).
Etymologi
Ordet kan føres tilbage til oldnordisk sniú / sniuva “forkølelse”, der er beslægtet med det germanske rodord *sneus- “at nyse”. Tilsvarende former findes i:
- Islandsk: sníða (nyse)
- Oldengelsk: snīwan (at dryppe, løbe fra næsen)
- Lavtysk: snûe
Udviklingen af betydningen har været bemærkelsesværdigt stabil: fra beskrivelse af en fysiologisk reaktion (nysen) til betegnelsen for hele forkølelsestilstanden.
Grammatik og bøjning
| Form | Ubestemt | Bestemt | Flertal ubestemt | Flertal bestemt |
|---|---|---|---|---|
| Navneform | snue | snuen | snuer | snuerne |
Ordet er fælleskøn og tælleligt, hvilket betyder, at man både kan tale om “en snue” og “flere snuer”, fx sommerforkølelser og vintersnuer.
Eksempler på brug
Nedenfor ses et bredt udvalg af både moderne og ældre eksempler:
“Efter løbeturen i regnen vågnede jeg næste morgen med en træls snue.”
“Små børn i institution får snue hele tiden.”
“Den bitre kulde tog hurtigt snuen af soldaterne.” (1879, litterært eksempel)
“Jeg kan ikke komme; jeg har fået en slem snue og ligger under dynen.”
“Høsnue rammer mange i pollensæsonen.”
Synonymer og antonymer
- Synonymer: forkølelse, næseforkølelse, rhinitis, katar, snotnæse (mundtligt), næseflåd, høfeber* (når allergisk).
- Antonymer: helbred, sundhed, velbefindende, friskhed.
*Høfeber adskiller sig ved at være allergisk, men kaldes ofte “høsnue”, hvilket viser ordets udvidede brug.
Relaterede termer
- Nys: en reflektorisk udblæsning, som ofte ledsager snue.
- Rhinitis: fagtermen for betændt næseslimhinde; kan være viral eller allergisk.
- Høsnue (hay fever): allergisk rhinitis fremkaldt af pollen og skimmelsporer.
- Influenza: en mere alvorlig virussygdom, der kan starte som snue-lignende symptomer.
- Snot: sekretet fra næsen; ofte brugt i folkemunde sammen med snue.
Historisk og kulturel kontekst
I gamle lægebøger fra 1700- og 1800-tallet skelnede man mellem “den simple snue”, “den løbende snue” og “den tørre snue”. Forfattere som H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher brugte ordet flittigt i beskrivelser af vinterlige scener. I landsbylægens husholdningsråd fra 1864 anbefales:
“Mod snue tages kamillete og varme fodbad.”
I dialekter, særligt i Sønderjylland og på Lolland-Falster, kan snue udtales med lang vokal (snu:e) og bruges som humoristisk dæknavn for allehånde småskavanker.
Ordsprog og faste udtryk
- “Det tog snuen af ham.” – han blev bragt til fornuft eller blev gjort lidt mere beskeden.
- “Snue i næsen, kulde i knæsen.” – mundheld, der antyder sammenhæng mellem kulde og forkølelse.
Moderne brug og variationer
I moderne medier ser man ordet oftest i sammensætninger:
- Høsnue: allergisk snue udløst af pollen.
- Sommersnue: forkølelseslignende tilstand i varme måneder, ofte allergisk.
- Børnesnue: populær betegnelse for de hyppige lette forkølelser i daginstitutioner.
Digitalt har ordet også fundet vej til hashtags som #snue og #forkølelse på sociale medier, hvor brugere deler husråd og klager deres (milde) nød.
Sammenfatning
Snue er et gammelt, men stadig levende dansk ord for en almindelig forkølelse. Det rummer en rig historisk baggrund, varierende betydningsnuancer og en håndfuld interessante afledninger. Trods sin beskedne plads i den medicinske verden spiller ordet en central rolle i dagligt sprog, kultur og litteratur.