Socialisering betydning

Socialisering betegner den samlede indlæring og internalisering af social adfærd, forventninger og kulturelle mønstre, som gør individet i stand til at indgå i samspil med andre. Den omfatter både:

• Kognitive aspekter (viden, begreber, sprog)
• Emotionelle aspekter (følelser, empati, tilknytning)
• Adfærdsmæssige aspekter (vaner, normoverholdelse, rolleudførelse)
• Værdimæssige aspekter (moral, idealer, livssyn)

Socialisering kan være formel (planlagt, fx i skolen) eller uformel (spontan, fx i legegrupper), og den kan både styrke tilpasning til fællesskabets normer og støtte udviklingen af et selvstændigt, kritisk perspektiv.

Ordet stammer fra latin socius (‘fælle, ledsager’) og det afledte socialis (‘som angår fællesskabet’), formidlet via fransk socialisation og tysk Sozialisierung. På dansk er socialisering den almindelige stavemåde; varianten socialisation forekommer historisk og i enkelte faglige tekster.

• Agenter: Familie, jævnaldrende, pædagoger og lærere, trænere, religiøse fællesskaber, medier, algoritmer/platforme, kulturinstitutioner, arbejdsgivere og professionelle fællesskaber.
• Mekanismer: Observation og imitation, sprogbrug og samtale, rolleleg og rolleskift, positive/negative sanktioner, feedback og evaluering, ritualer og traditioner, deltagelse i praksisfællesskaber, fortællinger og forbilleder.
• Resultater: Identitet og selvforståelse, habitus, sociale kompetencer, moral- og regelsans, social og kulturel kapital.

• Strukturfunktionalisme (fx Talcott Parsons): Socialisering sikrer systemintegration og normoverførsel.
• Symbolsk interaktionisme (Mead, Cooley): Selvet udvikles i interaktion; “spejlselvet”, rolleovertagelse og betydningen af hverdagspraksis.
• Social indlæring (Bandura): Læring via observation, modeladfærd og forstærkning.
• Konstruktivisme/kognitionsudvikling (Piaget, Vygotsky): Viden og normforståelse opbygges gennem aktiv deltagelse og stilladsering.
• Fænomenologi og socialkonstruktivisme (Berger & Luckmann): Virkeligheden “institutionaliseres” og internaliseres gennem socialisering.
• Bourdieu: Habitus, felt og kapital forklarer, hvordan socialisering reproducerer og kan udfordre sociale strukturer.
• Psykoanalytiske tilgange (Freud): Personlighedsstrukturer og internaliseret autoritet (overjeg).
• Kritiske/feministiske perspektiver: Køn, magt og ulighed i socialiseringspraksisser; intersektionelle analyser.

• Barndom: Grundlæggende tillid, sprog, følelsesregulering, basal normforståelse.
• Ungdom: Identitetsafprøvning, tilhørsforhold til grupper og subkulturer, øget autonomi.
• Voksenliv: Professionelle roller, familiedannelse, borgerdeltagelse.
• Senliv: Tilpasning til ændrede sociale roller, nye fællesskaber og teknologier.

Nedenfor ses hyppige vendinger og eksempler på anvendelse i sætninger:

• “Barnets primære socialisering finder primært sted i familien.”
• “Skolen bidrager til elevernes sekundære socialisering gennem undervisning og klassens sociale liv.”
• “Onboarding er en form for professionel socialisering af nye medarbejdere.”
• “Vennegruppen er en vigtig agent i unges kønssocialisering.”
• “Sociale medier spiller en markant rolle i unges digitale socialisering.”
• “Efter et langt ophold i udlandet krævede det resocialisering at vende tilbage til danske arbejdskulturer.”
• “Børn socialiseres til at sige ‘tak’ og ‘undskyld’ gennem gentagelse og feedback.”
• “Fodboldklubben socialiserer nye spillere til holdets værdier: respekt, disciplin og fair play.”
• “Radikalisering kan forstås som en form for modsocialisering i lukkede subkulturer.”
• “Hvalpe bør socialiseres tidligt for at trives med andre hunde og mennesker.”
• “Studiets rusforløb fungerer som socialiseringsarena for nye studerende.”
• “Forældres medievaner påvirker børns mediesocialisering.”
• “Projetbaseret læring fremmer collaborativ socialisering i klasserummet.”
• “Arbejdsmiljøet socialiserer implicit gennem praksisser frem for regler på papir.”

Bøjningsformer: en socialisering (ofte ubestemt/utællelig), socialiseringen; verbet at socialisere - socialiserer, socialiserede, socialiseret; tillægsform socialiserende.

• Nærsynonymer: social indlæring, normindlæring, social dannelse, kulturel indprentning.
• Delvise overlap: opdragelse (snævrere, typisk familie/autoritet), enculturation/enkulturation (kulturindføring), integration (deltagelse/inklusion), onboarding (arbejdsplads), habituering (tilvænning).
• Relateret terminologi: socialiseringsagent, socialiseringsproces, socialiseringsmekanisme, internalisering, habitus, social kapital.

• Isolering / social isolation
• Marginalisering / udstødelse
• Anomi (normløshed)
• Desocialisering/afsocialisering (nedbrydning af etablerede normer og roller)

I sociologi blev begrebet centralt hos Durkheim og senere udviklet i funktionalistiske rammer (Parsons). I det 20. århundrede udvidedes feltet med socialpsykologi (Mead, Cooley, Bandura), udviklingspsykologi (Piaget, Vygotsky) og kritiske teorier (Bourdieu, feministisk teori). I dag anvendes socialisering på tværs af pædagogik, antropologi, organisations- og medieforskning, bl.a. i analyser af digital kultur og globale mobilitetsmønstre.

Ved migration og kulturel kontakt taler man om akkulturation (tilpasning mellem kulturer) og bicultural socialisering (mestring af to normsystemer). Børn i tosprogede hjem kan fx navigere i forskellige regler for høflighed, autoritet og følelsesudtryk.

• Pædagogik: Legemiljøer, klasseledelse, forældresamarbejde og inkluderende praksis understøtter social læring.
• Arbejdsplads: Introduktionsprogrammer, mentorskab og uformelle netværk former professionelle identiteter.
• Foreningsliv: Regler, ritualer og frivilligkultur lærer deltagere samarbejde og ansvar.
• Digitale miljøer: Platformnormer, moderationspraksis og algoritmer påvirker omgangsformer og offentlig samtale.

Socialisering som proces måles indirekte gennem indikatorer som social kompetence, prosocial adfærd, normoverholdelse, deltagelsesgrad, sprog- og kulturkompetencer, tilknytning og netværksintegration. Kvalitative metoder (observation, interviews) og kvantitative skalaer kombineres ofte.

• Ikke kun tilpasning: Socialisering handler også om at udvikle kritisk dømmekraft og personlig autonomi.
• Ikke det samme som opdragelse: Opdragelse er en delmængde; socialisering sker også mellem jævnaldrende og i institutioner.
• Gælder ikke kun mennesker: I hverdagssprog bruges “socialisere” også om dyrs tilvænning til artfæller og mennesker.

• Opdragelse
• Normer og værdier
• Identitet
• Habitus
• Subkultur
• Akkulturation
• Onboarding
• Digital kultur