Socialisme betydning

Ordet socialisme betegner både en bred idéverden og konkrete politiske/økonomiske ordninger, som søger at mindske klasseskel og ulighed ved at omfordele magt og ejerskab i økonomien. Det kan spænde fra en blandingsøkonomi med stærk velfærdsstat til ambitionen om at erstatte privatkapitalistisk ejerskab med kollektivt ejerskab.

• Fælleseje/kollektiv kontrol: Produktionsmidler ejes eller kontrolleres af staten, kooperativer eller lokalsamfund.
• Økonomisk demokrati: Arbejdere og borgere får større indflydelse på økonomiske beslutninger, fx via medarbejderindflydelse, kooperativer eller offentligt ejede selskaber.
• Social lighed og retfærdighed: Fokus på at reducere ulighed gennem omfordeling, offentlige ydelser og universelle rettigheder.
• Planlægning og/eller regulering: Økonomisk koordination kan ske via planlægning, regulering eller former for markeds-socialisme - ikke nødvendigvis fuld central planøkonomi.

Det er almindeligt at skelne mellem demokratisk socialisme (demokratisk forankret, ofte reformistisk) og mere revolutionære former (ofte inspireret af marxismen). Socialdemokrati anses af nogle som en reformistisk udgave af socialismen, af andre som en separat, center-venstre retning i en kapitalistisk blandingsøkonomi.

• Etymologi: Fra fransk socialisme, dannet af social (”samfunds-”, ”fællesskabs-”) med rødder i latin socius (”fælle”, ”partner”). Ordet blev udbredt i 1830’erne og 1840’erne i Europa.
• På dansk: Abstrakt substantiv (typisk uden ubestemt artikel); bestemt form: socialismen. Afledninger: socialist (person), socialistisk (adjektiv), antisocialisme, antisocialistisk.

• Utopisk socialisme (1800-tallets begyndelse): Tænkere som Saint-Simon, Fourier og Owen forestillede sig harmoniske fællesskaber og kooperative modeller.
• ”Videnskabelig” socialisme: Karl Marx og Friedrich Engels analyserede kapitalismen, klassekamp og historisk materialisme; målet var klasseløst samfund gennem socialisering af produktionsmidlerne.
• Arbejderbevægelsen og 2. Internationale: Splittelse mellem reformister (Bernstein, socialdemokrater) og revolutionære (Lenin, Luxemburg).
• 20. århundrede: Stats-socialistiske systemer i bl.a. Sovjetunionen og Østeuropa; planøkonomi, nationaliseringer. Alternative modeller omfattede jugoslavisk arbejderselvforvaltning (markeds-socialisme).
• Velfærdsstaten i Vesteuropa: Socialdemokratiske reformer med universelle ydelser og regulerede markeder (fx de nordiske lande) - ofte i en kapitalistisk ramme.
• Senere udviklinger: Øko-socialisme, feministisk socialisme, ”socialisme i det 21. århundrede” i Latinamerika, samt fornyet debat om økonomisk demokrati og kooperativer.

• Demokratisk socialisme: Demokratiske institutioner kombineret med stærk offentlig sektor, kooperativer og social retfærdighed.
• Socialdemokrati: Reformistisk regulering af markedet, stærk velfærdsstat; bevarer privat ejerskab som hovedregel.
• Marxistisk socialisme: Bygger på klasseanalyse, merværdi og historisk materialisme; ser socialismen som overgang til kommunisme.
• Kommunisme: Teoretisk endemål med klasseløst, statsløst samfund; historisk ofte forbundet med étpartistater og planøkonomi i overgangsfasen.
• Libertær socialisme/anarkisme: Afviser statsmagt; vægter decentrale fællesskaber, kooperativer og direkte demokrati.
• Syndikalisme: Fagforeningsbaseret strategi for arbejderkontrol over produktion.
• Markeds-socialisme: Socialt eller offentligt ejede virksomheder, der opererer via markedspriser.
• Øko-socialisme: Kobler social retfærdighed med økologisk bæredygtighed.
• Kristen/socialistisk humanisme m.fl.: Moralske og religiøse begrundelser for solidaritet og lighed.

• Produktionsmidler: Fabrikker, maskiner, jord, infrastruktur m.m.
• Nationalisering og socialisering: Overførsel fra privat til offentlig/kollektiv kontrol.
• Kooperativer: Virksomheder ejet og styret af medlemmer/medarbejdere.
• Planøkonomi vs. blandingsøkonomi: Fra central planlægning til markedsbaseret koordination under stærk regulering.
• Økonomisk demokrati: Medbestemmelse, repræsentation og åbenhed i økonomiske beslutninger.

• Socialisme vs. kommunisme: Kommunisme forstås ofte som socialismes endemål (klasseløst, statsløst); historisk er begreberne ofte blandet sammen.
• Socialisme vs. socialdemokrati: Socialdemokrati søger lighed gennem reformer i en kapitalistisk ramme; socialisme vil typisk længere i retning af kollektivt ejerskab.
• Socialisme vs. socialliberalisme: Socialliberalisme kombinerer markedsøkonomi med socialt sikkerhedsnet, men fastholder privat ejerskab som grundlag.

• ”Partiet profilerer sig som tilhænger af demokratisk socialisme.”
• ”Han studerer overgangen fra kapitalisme til socialisme i mellemkrigstiden.”
• ”Kritikere hævder, at socialisme hæmmer innovation; tilhængere peger på kooperativer og offentlig forskning.”
• ”Regeringen gennemførte delvise nationaliseringer med henvisning til socialisme og strategisk kontrol.”
• ”Hun beskriver sin tilgang som økosocialisme med fokus på klima og lighed.”
• ”Historikeren skelner mellem socialdemokrati og revolutionær socialisme.”
• ”Begrebet videnskabelig socialisme stammer fra Marx og Engels.”
• ”Fagforeningerne var centrale i opbygningen af socialismen i flere lande.”
• ”Udtrykket ‘at opbygge socialismen’ blev brugt i 1900-tallets planøkonomier.”
• ”Debatten om markeds-socialisme handler om, hvordan priser kan forenes med socialt ejerskab.”
• ”Nogle ser den nordiske velfærdsstat som en socialistisk inspiration, andre kalder den en reguleret kapitalisme.”
• ”Partiets program for socialisering af kritisk infrastruktur vandt opbakning.”
• ”Romanen skildrer hverdagen i et selvforvaltet kooperativ under libertær socialisme.”

• Nærsynonymer (kontekstuelt): kollektivisme (delvist), socialistisk ideologi, arbejderbevægelsens idégrundlag.
• Beslægtede begreber: kommunisme, socialdemokrati, planøkonomi, blandingsøkonomi, nationalisering, socialisering, kooperativ, velfærdsstat, økonomisk demokrati, syndikalisme, solidaritet.
• Afledninger: socialist, socialistisk, antisocialisme, antisocialistisk.

• Kapitalisme: Produktionsmidler ejes overvejende privat, allokation via markeder.
• Nyliberalisme/laissez-faire: Minimal statslig regulering og omfordeling.
• Libertarianisme (økonomisk): Fri markedsøkonomi med stærk vægt på individuel ejendomsret.
• Økonomisk individualisme: Vægter individets rettigheder og privat ejerskab over kollektive løsninger.

• ”Socialisme er altid statseje”: Ikke nødvendigvis; også kooperativer, fællesskaber og medarbejdereje indgår.
• ”Socialisme kræver diktatur”: Der findes autoritære og demokratiske varianter; demokratisk socialisme lægger vægt på pluralisme og rettigheder.
• ”Velfærdsstat = socialisme”: En velfærdsstat kan sameksistere med kapitalistisk ejerskab; socialisme rækker typisk længere mod kollektivt ejerskab.
• Effektivitet vs. lighed: Debatten drejer sig ofte om innovation, incitamenter, planlægning og samfundsmæssige mål ud over BNP.

I dansk politik bruges socialisme både som selvbetegnelse og som polemisk etiket. Socialdemokratiet har historisk arbejdet reformistisk inden for en blandingsøkonomi, mens partier som SF og Enhedslisten i højere grad knytter an til socialistiske mål. Danmark har en omfattende velfærdsstat og stærke kollektive institutioner (fx andelsbevægelsen og fagbevægelsen), men økonomien er i det store hele markedsbaseret med privat ejerskab.

Internationalt spænder brugen fra statscentrerede modeller til decentrale kooperative eksperimenter og grønne, demokratiske varianter, ofte formet af lokale historiske og kulturelle forhold.

• Karl Marx & Friedrich Engels: Teori om klassekamp, merværdi og socialisme som overgangsfase.
• Eduard Bernstein: Revisionistisk, reformistisk tilgang inden for demokratiske rammer.
• Rosa Luxemburg & Karl Kautsky: Debatter om strategi, demokrati og revolution.
• Vladimir Lenin & Leon Trotskij: Teori og praksis i revolution og planøkonomi.
• Antonio Gramsci: Hegemoni, kultur og civilsamfundets rolle.
• P.-J. Proudhon, M. Bakunin, P. Kropotkin: Libertær socialisme/anarkisme, gensidig hjælp.
• Oskar Lange & Abba Lerner: Markeds-socialisme og beregning i socialistiske økonomier.
• Karl Polanyi: Kritik af uregulerede markeder og betoning af samfundsmæssig indlejring.
• Ludwig von Mises & F. A. Hayek (kritikere): Informations- og incitamentskritik af planøkonomi.

• opbygge socialismen, overgang til socialisme, stats-socialisme, demokratisk socialisme, markeds-socialisme, videnskabelig socialisme, libertær socialisme, socialisering af produktionsmidler, arbejderkontrol, kooperativ bevægelse.