Socioøkonomisk betydning

Socioøkonomisk er et tillægsord, der beskriver fænomener i krydsfeltet mellem det sociale (relationer, grupper, institutioner, normer) og det økonomiske (ressourcer, indkomst, arbejde, forbrug). Ordet bruges i forskning, medier og forvaltning til at:

• Forklare forskelle mellem grupper (fx socioøkonomiske forskelle i sundhed).
• Angive baggrundsforhold (fx elevernes socioøkonomiske baggrund).
• Analysere konsekvenser af politik (fx socioøkonomiske effekter af skattereformer).
• Beskrive tilstande på områder (fx kvarterets socioøkonomiske profil).

Begrebet anvendes på flere niveauer:

• Individ-/husstandsniveau: En persons uddannelse, indkomst, erhverv, formue, boligforhold.
• Gruppeniveau: Foreninger af personer med lignende baggrunde (fx faggrupper, alderskohorter).
• Områdeniveau: Geografiske enheder (skoler, bydele, kommuner) karakteriseret ved beboernes gennemsnitlige forhold.
• Samfundsniveau: Overordnede mønstre og uligheder i et land eller på tværs af lande.

Socio- kommer af latin socius/societas (fælled, fællesskab), og økonomi stammer fra græsk oikonomía (husførelse, forvaltning). Sammensætningen socioøkonomisk opstod i moderne samfundsvidenskab som et låne- og parallelord til engelsk socioeconomic og har været almindeligt i dansk siden midten af det 20. århundrede.

Ordklasse: tillægsord (adjektiv). Bøjning: en socioøkonomisk faktor, socioøkonomiske forhold, det socioøkonomiske niveau. Afledte former: socioøkonomi (substantiv), socioøkonomisk status (SES).

• Socioøkonomisk status (SES): Samlet mål for en persons relative position baseret på fx uddannelse, indkomst og erhverv.
• Socioøkonomisk baggrund: Familierelaterede forhold (forældres uddannelse/indkomst/erhverv) med betydning for børns muligheder.
• Socioøkonomiske faktorer: De målbare komponenter (indkomst, uddannelse, beskæftigelse m.fl.).
• Ulighed/fordeling: Fordeling af ressourcer i samfundet (fx Gini-koefficient, fattigdomsrisiko).
• Deprivation: Afsavn; bruges i sammensætninger som deprivationsindeks på områdeniveau.
• Social mobilitet: Bevægelighed mellem socioøkonomiske lag over tid/generationer.

• Kommunen prioriterer indsatser i bydele med socioøkonomiske udfordringer.
• Studiet justerer for socioøkonomisk status (SES) for at isolere behandlingseffekten.
• Der er markante socioøkonomiske forskelle i middellevetid.
• Skolens resultater sammenlignes med en socioøkonomisk reference, der tager højde for elevernes baggrund.
• Analysen viser, at socioøkonomiske faktorer forklarer en stor del af variationen.
• Projektet vurderer de socioøkonomiske konsekvenser af den nye infrastruktur.
• Forældrenes socioøkonomiske baggrund påvirker sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
• Virksomheden målretter sin kampagne mod segmenter baseret på socioøkonomiske profiler.
• Indvandreres arbejdsmarkedsintegration afhænger af både sproglige og socioøkonomiske forhold.
• Programmet reducerede socioøkonomisk marginalisering i lokalområdet.
• Forskerne anvender et socioøkonomisk indeks til at rangere postnumre.
• Rapporten beskriver de socioøkonomiske drivkræfter bag energiforbruget.

• Ca.-synonymer: økonomisk-social, socialt og økonomisk (omskrivning).
• Nærmeste faglige paralleller: socialøkonomisk (kan dog også betyde noget med sociale virksomheder) og engelsk socioeconomic.
• Ikke-synonymer (hyppigt forvekslede):

  • Samfundsøkonomisk - vedrører hele økonomien/konsekvenser for samfundet, ikke individers baggrund.
  • Sociologisk - bredt om sociale forhold (uden nødvendigvis økonomisk dimension).
  • Økonomisk - snævert om økonomi, uden eksplicit social vinkel.

Der findes ikke et enkelt, klart antonym. I praksis kontrasteres socioøkonomisk ofte med andre forklaringsniveauer:

• Biologisk/medicinsk (genetik, fysiologi)
• Psykologisk (kognition, personlighed)
• Kulturel (normer, værdier, praksisser)
• Teknisk/infrastruktur (fysiske forhold uafhængigt af beboernes baggrund)

• Efterkrigstiden: Begrebet vinder indpas i sociologi, socialpolitik og epidemiologi.
• 1960’erne-1980’erne: Velfærdsstatlig udbygning øger behovet for analyser af socioøkonomiske forskelle.
• 1990’erne-nutid: Register- og surveydata gør det muligt at opbygge socioøkonomiske indeks, referencer og mål i forskning og forvaltning.
• I dag: Anvendes bredt i uddannelses-, sundheds-, arbejdsmarkeds- og bypolitik samt i evalueringer og effektmålinger.

Måling sker ofte ved at kombinere indikatorer (uddannelse, indkomst, erhverv) til et samlet SES-mål. Vægtning kan være teoretisk begrundet eller statistisk (fx faktor- eller principal komponent-analyse).

Typiske faldgruber:

• Økologisk fejlslutning: Områdets gennemsnit overføres fejlagtigt til individet.
• Konfundering: Socioøkonomi korrelerer med andre forklaringer (helbred, bolig, netværk).
• Selektionsbias: Personer med bestemte karakteristika flytter til bestemte områder.
• Målefejl: Indkomst/formue kan være midlertidig eller undervurderet; uddannelse er ikke lig kompetence.
• Stigmatisering: Kategorisering af områder kan utilsigtet brande dem negativt.
• Multikollinearitet: Tæt sammenhæng mellem indikatorer kan give usikre estimater.

• Stavning: socioøkonomisk (mest udbredt). Formen socio-økonomisk forekommer, men er mindre almindelig.
• Bøjning: socioøkonomisk (utr.), socioøkonomiske (flertal/ubestemt), det socioøkonomiske (neutrum bestemt).
• Typiske sammensætninger: socioøkonomisk status, socioøkonomisk baggrund, socioøkonomisk indeks, socioøkonomiske forhold, socioøkonomiske forskelle.

• Uddannelse: Justering for elevers socioøkonomiske baggrund ved skolers resultatopgørelser.
• Sundhed: Kortlægning af social ulighed i sundhed og målretning af forebyggelse.
• Arbejdsmarked: Indsatser for ledige grupper baseret på baggrundsforhold.
• By og bolig: Områdeløft, blandede bykvarterer og tildeling af midler efter socioøkonomiske behov.
• Transport og miljø: Vurdering af, hvem der bærer omkostninger/nytte ved projekter.
• Marketing: Segmentering efter indkomst, uddannelse og livsstil.

• Socialøkonomi: Kan betyde økonomi med sociale formål (fx sociale virksomheder) - ikke det samme som socioøkonomisk.
• Samfundsøkonomisk analyse: Cost-benefit for hele samfundet; kan omfatte fordelingsvurderinger, men er metodisk særskilt.
• Sociodemografisk: Knyttet til befolkningskendetegn (alder, køn, civilstand) - overlapper, men er ikke identisk med socioøkonomi.

• Rapporten viser en klar sammenhæng mellem socioøkonomisk status og trivsel.
• Der er behov for socioøkonomisk differentieret forebyggelse.
• Vi anvender et socioøkonomisk indeks til at allokere midler.
• Undersøgelsen kontrollerer for socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Programmet har reduceret socioøkonomiske barrierer for deltagelse.

• Ulighed
• Social mobilitet
• Fattigdom
• Gini-koefficient
• Deprivation
• Social determinanter for sundhed
• Samfundsøkonomi