Sodomi betydning

Betydningen af “sodomi” har ændret sig gennem historien og er kontekstaffhængig:

Ordet stammer fra bynavnet Sodom i Bibelen (1. Mosebog), der sammen med Gomorra blev ødelagt. Via latin (Sodoma → sodomia) og oldfransk (sodomie) kom ordet ind i europæiske sprog som en moralteologisk og juridisk term. Den moderne association til specifikke seksuelle handlinger er en efter-bibelsk udvikling: I selve bibelteksterne betones også andre former for uret, fx hovmod og manglende gæstfrihed (jf. Ezekiel 16:49), men middelalderlige moralteologer kom til at forbinde “Sodom” med “synd mod naturen”.

• Middelalderen: Teologer og kanonister listede “sodomi” blandt “synder mod naturen”. Kategorien var bred og ikke konsekvent defineret.
• Tidlig moderne tid: Indgik i verdslig straffelovgivning mange steder i Europa, ofte med meget strenge straffe. Retsforståelsen varierede fra sted til sted.
• 1800-1900-tallet: Gradvis afkriminalisering i flere lande. I mange stater blev “sodomilove” enten ophævet eller omfortolket; en del steder blev de først markant indskrænket i virkning i slutningen af 1900-tallet og frem.
• Nutid: I de fleste vestlige demokratier er private handlinger mellem samtykkende voksne ikke kriminaliseret, mens bestialitet er forbudt. “Sodomi” som juridisk term er forældet i mange lovgivninger og anvendes primært historisk.

Bemærk: De præcise datoer og definitioner varierer betydeligt mellem lande og perioder. I dansk og nordisk kontekst forekommer ordet især i ældre kilder og i omtale af historisk lovgivning; i moderne ret anvendes mere præcise og neutrale termer.

• Stil: Formelt, arkaisk, ofte religiøst eller juridisk præget.
• Konnotation: Normativ og hyppigt nedsættende; kan opleves som stigmatiserende.
• Anbefaling: Brug ordet primært i historisk, teologisk eller juridisk kontekst, hvor man redegør for datidens begreber. Vælg ellers neutrale, deskriptive termer.

• “I 1600-tallet blev flere personer dømt for sodomi under byens straffebestemmelser.”
• “Historikeren påpeger, at ‘sodomi’ dækkede forskellige handlinger afhængigt af retskulturen.”
• “Udtrykket optræder i kilden som en juridisk kategori, ikke som en klinisk beskrivelse.”
• “Teologen diskuterer, hvordan Sodom-myten formede middelalderens syn på sodomi.”
• “I moderne sprogbrug opfattes ‘sodomi’ som nedsættende og anakronistisk.”
• “Lovreformen afskaffede bestemmelsen, der tidligere blev kaldt ‘sodomiparagraffen’.”
• “Museets tekstpanel forklarer, at anklager for sodomi kunne dække flere typer handlinger.”
• “Ordet forekommer i oversættelser af ældre retstekster, men bruges sjældent i nutidig faglitteratur uden forklaring.”
• “Debatten viste, at begrebets moralske vægt ikke lader sig adskille fra dets historiske brug.”
• “Forfatteren undgår termen ‘sodomi’ og vælger mere præcise, nutidige betegnelser.”
• “Retsopgøret anvendte rubriceringen ‘sodomi’, selvom bevisførelsen var uklar.”
• “Artiklen skelner mellem teologisk ‘sodomi’ og moderne juridiske definitioner.”

Der findes ikke fuldstændigt dækkende synonymer, fordi “sodomi” historisk har været en samlekategori. Følgende ord ses i kilder, men bør bruges med varsomhed og korrekt kontekst:

• Historiske/ladede termer: “utugt mod naturen”, “omgang mod naturen”.
• Relaterede ord: sodomit (personbetegnelse i ældre tekster), sodomitisk (adjektiv), Sodom og Gomorra (kulturel/religiøs reference).
• Neutrale moderne alternativer (afhængigt af kontekst): præcise, deskriptive udtryk for den specifikke handling; i juridisk sammenhæng fx “bestialitet/omgang med dyr” eller tilsvarende nutidig lovteknisk betegnelse.

Der findes ikke et egentligt antonym i leksikalsk forstand, da “sodomi” er en normativ samlebetegnelse fra en bestemt moralsk og juridisk tradition. I visse historiske tekster kontrasteres den med “prokreativt” eller “ægteskabeligt” samleje, men disse modsætninger afspejler datidens normer snarere end en neutral sproglig modsætning.

• Fortolkningen af Sodom-fortællingen har været omstridt: Ud over seksualmoral nævnes i flere bibelske og senere kilder temaer som gæstfrihed, vold og social uret.
• I kunst og litteratur bruges “Sodom og Gomorra” ofte som symbol på moralsk forfald; ordet “sodomi” låner noget af denne symbolske tyngde.
• Moderne teologi og religionshistorie skelner ofte mellem tekstens oprindelige motiver og senere moralteologiske læsninger.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn).
• Bøjning: ental ubestemt “sodomi”, ental bestemt “sodomien”. Flertalsbrug er sjælden.
• Afledninger: “sodomit” (personbetegnelse, arkaisk og nedsættende), “sodomitisk” (adjektiv).
• Stavning/variant: på engelsk “sodomy”, på tysk “Sodomie”, på fransk “sodomie”.

På grund af ordets historiske og nedsættende konnotationer anbefales det at anvende “sodomi” kun, når man skriver om ældre kilder, teologi eller juridisk historie, og altid med en forklaring af, hvad der i den konkrete sammenhæng menes. I nutidig, neutral kommunikation bør man vælge præcise og værdifri betegnelser for den handling, der omtales.