Sømærker Krydsord

Velkommen til Homepage.dk, hvor vi i denne artikel dykker ned i det populære krydsordsord Sømærker. Som din trofaste krydsordsekspert har jeg samlet al nødvendig viden, så du kan finde præcis det svar, du mangler, uanset om du er nybegynder eller øvet puslespiller.

Sømærker spiller en central rolle i krydsord, fordi ordet både er af praktisk betydning i sejler- og maritime sammenhænge og samtidig har en fleksibel bogstavkombination, der giver mange løsningsmuligheder. Derfor dukker det jævnligt op i hele Danmark, fra lokale ugeblade til landsdækkende aviser.

I alt har vi fundet 98 forskellige løsningsforslag på ledetråden “Sømærker”. Hvert enkelt forslag er ledsaget af en kort, præcis beskrivelse af ordets oprindelse og betydning, så du ikke blot løser krydsordet – men også udvider dit ordforråd og får indsigt i de maritime traditioner bag.

Uanset om du jagter den klassiske betegnelse for fyrtårne, lodstårne eller mindre navigationsmærker, vil du her finde inspiration og baggrundsviden. Dyk ned i listen, vælg dit bud på løsningen, og bliv klogere på, hvordan Sømærker binder vores krydsordssjov sammen med havets historie.

Sømærker Krydsord 2 bogstaver

Vi har fundet ét ord med 2 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Sømærker'.

1. Ar: Et ar i træ opstår, når et søm er fjernet og overfladen spartlet. Ligesom ar på hud fortæller ar i materialer en historie om tidligere belastninger, reparationer og levet liv.

Sømærker Krydsord 3 bogstaver

Vi har fundet 2 ord med 3 bogstaver til dit krydsord med 'Sømærker'.

1. Fyr: Et fyr er en fast lysinstallation placeret på kysten eller til havs. Med kraftige blinkmønstre og farvede sektorer leder det skibe sikkert forbi grunde og rev, også i mørke, tåge eller hårdt vejr.

2. Hak: Et enkelt lille hak fra en sømhammer kan give et grimt sømærke i træværket. Ordet er kort, passer i mange krydsord og kan også betyde en mindre skade eller et minus i regnskabet.

Sømærker Krydsord 4 bogstaver

Vi præsenterer her 6 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Sømærker'.

1. Bake: En bake er et højt, ofte pyramideformet dagmærke på kysten. Den fungerer uden lys, men dens karakteristiske form gør den let genkendelig i klart vejr. Mange kyststrækninger bevarer historiske baker som kulturarv.

2. Bøje: En bøje er en fritflydende, farvestrålende eller lysgivende markering, der placeres på vandet for at vise sejlrende, advare om farer eller fungere som fortøjningspunkt. Den er nok det mest kendte og alsidige sømærke overhovedet.

3. Fure: Søm trukket halvt ud kan danne furer – langstrakte spor, hvor fibrene i træet er revet op. En fure skal udfyldes med spartel eller erstattes med frisk liste for at forsvinde.

4. Kost: En kost er en form for sømærke, der med sine lange, kostelignende siv eller grene i toppen giver ekstra synlighed. Traditionelt set en billig og effektiv måde at vise sejlrenden på lavt vand.

5. Prik: En prik er en simpel stang med topafmærkning, placeret i områder, hvor dybden er begrænset. Ordets korthed gør det populært i krydsord, og betydningen favner alt fra navigation til punktmarkeringer på kort.

6. Rift: En rift i træet kan opstå, når et søm splintrer fibrene i stedet for at skære dem rent igennem. I daglig tale bruges rift også om små hudsår og uoverensstemmelser.

Sømærker Krydsord 5 bogstaver

Her er 8 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Sømærker'.

1. Buler: Søm der slås skævt kan bulne overfladen frem for at bore hul. Disse bulede sømærker ses tydeligt i tynde metalplader eller gips, hvor de kræver omhyggelig udbedring.

2. Bøjer: Flertalsformen dækker hele spektret af flydende afmærkninger: røde, grønne, gule, lysende, lydgivende eller radarreflekterende. Samlet hjælper bøjer søfolk med navigation, sikkerhed og positionering, uanset om de sejler fritidsbåd eller oceangående handelsskib.

3. Furer: Mange furer i paneler eller gulvbrædder efterlader en ujævn overflade, som sluger lys og maler. Ordet bruges også poetisk om dybe rynker i et vejrbidt ansigt eller marker i landskabet.

4. Koste: Flere koste angiver typisk midten eller kanten af et farvand og ses som en hel række af ’kvas-ender’, der stikker op. I krydsord er ordet praktisk, fordi de fem bogstaver passer mange felter.

5. Læfyr: Et læfyr er placeret på læsiden af en rende eller havn for at vise præcis kurs i hård vind og sø. Navnet henviser til, at det hjælper skibe i læ for farer.

6. Mærke: Det helt generelle ord dækker både sømærker til navigation og mærker forårsaget af søm. I overført betydning kan et mærke være et minde eller en identitetsmarkør, fx partidrage eller kvalitetsstempel.

7. Ridse: En ridse er en fin streg, sømmet efterlader, hvis man trækker det langs overfladen. I overført betydning kan en ridse være et lille men irriterende brud på ellers perfekt helhed.

8. Stage: En stage er en slank pæl, oftest i træ eller plast, som stikkes ned i havbunden for at markere lavt vand eller sejlrende. Topafmærkninger og farver angiver, om man skal holde til styrbord eller bagbord.

Sømærker Krydsord 6 bogstaver

Til ledetråden 'Sømærker' fandt vi 10 passende ord på 6 bogstaver.

1. Aftryk: Når et søm presses mod en blød overflade uden at trænge igennem, efterlader det et aftryk. Udtrykket rummer også betydningen ’præg’ – det aftryk man sætter på en sag eller et menneske.

2. Brofyr: Små fyr på brofag eller bropiller, som markerer gennemsejlingsåbninger. Blinkfarver og sektorer fortæller skipperen, hvilken fag der har den tilstrækkelige højde og dybde til gennemsejling.

3. Flotør: Ordet betegner enhver let genstand, der flyder og kan bruges som markering, f.eks. i fiskeredskaber. I krydsord giver de seks bogstaver mange kombinationsmuligheder, og i teknikken er flotøren synonym med opdriftslegeme.

4. Hakker: Flertalsformen beskriver de mange små fordybninger, der opstår, når man rammer ved siden af sømmet. Kan også bruges om elektroniske indbrud, men i træarbejde er hakkene uønskede og tidskrævende at spartle.

5. Huller: Når ledetråden tolkes som mærker efter søm, rammer ordet ’huller’ plet. Spidse søm efterlader tydeligt synlige gennemgående huller i træ, metal eller murværk, som ofte må spartles før maling.

6. Lysfyr: Betegnelse for fyr, hvor lyset er primær navigationseffekt, modsat ældre dagmærker. Moderne LED-optik har gjort lysfyrene mere energieffektive, og mange drives nu via solpaneler og fjernovervågning.

7. Ridser: Flertalsformen dækker de mange fine linjer, der kan fremkomme under uforsigtig håndtering af søm og værktøj. Ridsers ujævnheder samler snavs og kræver slibning for at få en pæn finish.

8. Rifter: Flere rifter forringer både træets styrke og æstetik. De kræver limning eller udskiftning, hvis konstruktionen skal bære. I billedsprog kan rifter symbolisere revner i et venskab eller samfund.

9. Stager: Flere stager danner kædevis af pejlemærker gennem snævre farvande. De er lette at udskifte og flytte, hvilket gør dem ideelle dér, hvor sandbanker eller strømme skifter hyppigt og ændrer renden fra sæson til sæson.

10. Varder: Varder er solide stendynger eller murede sømærker anbragt højt på klipper eller kyster. Før moderne elektronik var de vigtige dagmærker, og mange er fredede kulturminder med lokalhistorisk betydning.

Sømærker Krydsord 7 bogstaver

Vi har fundet 9 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med 'Sømærker'.

1. Aisbøje: Moderne bøje udstyret med AIS-transceiver. Den dukker op på elektroniske søkort ligesom skibe gør og sender information om position, type og status – et digitalt sømærke til den opkoblede skipper.

2. Fyrtårn: Klassisk, tårnhøjt vartegn langs kyster og molehoveder. Et fyrtårn udsender karakteristiske lys, ofte med roterende linser, så sejlere kan bestemme deres position og kurs, også når GPS eller radar svigter.

3. Ledefyr: To eller flere fyr, der danner en linje, som fartøjer kan sigte efter for at følge sikker kurs. Når lysene ligger nøjagtigt over hinanden, sejler skibet i den korrekte midterlinie.

4. Lysbøje: Fællesbetegnelse for bøjer med indbygget lampe. Solcelledrevne LED-lys har gjort lysbøjer langt mere driftssikre og miljøvenlige, da de kan blinke i årevis uden batteriskift.

5. Overfyr: Bagfyr i et ledefyr-par. Det står højt, langt inde i landet, og ses derfor over forfyret. I krydsord spiller ordet på over-under-forhold og har kun syv bogstaver – praktisk i diagonaler.

6. Prikker: I flertal henviser det både til de fysiske navigationstokke og de visuelle punkter på søkortet, som hjælper skipperen med at holde sig inde i den udgravede sejlrende for at undgå grundstødning.

7. Rødbøje: En rød bøje markerer styrbord side af en indgående sejlrende i IALA-region A, som Danmark hører til. Formen er oftest cylinder, og kombineret med blinkende rødt lys guider den sikkert mod havn.

8. Rødprik: Rød prik er navnet på en slank pæl malet helt rød uden topkegle. I praksis angiver den samme side som røde bøjer men anvendes dér, hvor strøm og is gør flydende mærker upraktiske.

9. Skramme: En skramme er en større, mere ru skade forårsaget af søm, hammer eller sømbeslag. Ordet bruges både om materielle skader og blå mærker på kroppen efter et uheldigt slag.

Sømærker Krydsord 8 bogstaver

Disse 14 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Sømærker'.

1. Blinkfyr: Et fyr, hvis lys tændes og slukkes i bestemt rytme. Blinkkoden er unik, så søkortet afslører identiteten. Ordet kan i overført forstand bruges om alt, der sender korte, regelmæssige signaler.

2. Dæksbøje: Stor, tung bøje med fladt dæk, så teknikere eller vagter kan stå på den under service. Ses ofte ved offshore-vindmølleparker, hvor de markerer kabler og sikkerhedsafstande.

3. Fyrlinje: Når to fyr – forfyr og bagfyr – danner en linealret kurslinie. Hvis skibet ligger præcist på linjen, krydser lysene hinanden; en velafprøvet metode før GPS til at holde nøjagtig midte.

4. Fyrtårne: Flertallet fremkalder billeder af hele kæder af kystnære lyn, der blinker i koordinerede mønstre. Tilsammen skaber flere fyrtårne et navigationsnet, der har guidet skibsfarten sikkert i århundreder.

5. Grønbøje: Grøn bøje viser bagbord side af indsejlingen. Formet som kegle, udstyret med eventuel topkegle og lysende grønt blink, giver den i samspil med røde bøjer et tydeligt, farvekodet navigationsbillede.

6. Grønprik: Grøn prik står for bagbord side i indgående retning. Den er robust, billig og umulig at forveksle, når den rejser sig lodret fra sandbund, revle eller sivkant ved danske fjorde og lavvandede farvande.

7. Havnefyr: Små, lave fyr placeret på molearme eller kajkanter. De udsender faste eller blinkende lys, som fortæller, hvilken side af indløbet man skal vælge. Mange er automatiserede men har historisk charme.

8. Hovedfyr: Største og mest markante fyr i et område. Det har typisk størst lysstyrke og længst rækkevidde. Ordet anvendes også metaforisk om centrale aktører eller idéer, der guider en hel gruppe.

9. Landefyr: Fyr placeret på kystlinjen – i modsætning til hav- eller revfyr. De giver tidlig pejling af land, hvilket er særligt nyttigt for skibe, der kommer ind fra åbent hav i dårligt sigt.

10. Misthorn: Det rungende misthorn er ikonisk ved fyrstationer. Dets dybe, langtrukne toner bærer over dønninger og vind, så selv ældre skibe uden radar kan holde sig fri af kyst og rev.

11. Nødmærke: Midlertidigt mærke opsat hurtigt efter et vrag, grundstødning eller beskadigelse af permanent afmærkning. Ofte en simpel gul bøje med krybstagskrone, der advarer søfarende, indtil det endelige mærke er på plads.

12. Rødstage: En rød stage hamrer præcis samme budskab som den røde bøje, men står fast i havbunden. Den bruges ofte, hvor vanddybden er så lille, at en flydebøje ville tørre ud ved lavvande.

13. Skrammer: Skrammer fortæller historier: En dørkarm fuld af søm-skrammer afslører hidsige ombygninger. Flertallet giver plads til billedlig brug om livserfaringer og følelsesmæssige ar, der altid vil være en del af helheden.

14. Underfyr: Forfyr i et linjefyr-system. Det står lavere og tættere på vandet, fungerer som det første referencepunkt. Kombineret med overfyret giver det præcis visuel styring ind gennem smalle løb.

Sømærker Krydsord på 9 bogstaver

Her er 13 muligheder på 9 bogstaver, der passer til 'Sømærker' i dit krydsord.

1. Anholtfyr: Placeret midt i Kattegat på øen Anholt. Som ensomt sømærke mellem Danmark og Sverige viser det skibe sikkert gennem et af landets mest trafikerede farvande og er et ikon for øboerne.

2. Faremærke: Opsummerende term for alle mærker, der advarer om fare. Kan dække kardinal-, isolations- og specialmærker. I overført betydning bruges ordet om enhver tydelig advarsel, fx røde flag ved badestrande.

3. Grønstage: Fast pæl med kegletop i grøn farve. Marker bagbord kant af sejlrenden, især i snævre kanaler eller bag grunde. Enkel, billig at vedligeholde og letforståelig for alle, der kender styrbord-bagbord-reglerne.

4. Hammerfyr: Også kendt som Hammeren Fyr på Bornholm. Med placering 82 meter over havet kombinerer tårnet terrænhøjde og lyskraft, hvilket gør det synligt på lange afstande over Østersøens krumme horisont.

5. Helnæsfyr: Det hvid-sorte fyr på Helnæs halvø i det sydlige Fyn har siden 1901 guidet skibe ind i Lillebælt. Fyrets karakteristiske båndede maling gør det til et tydeligt dagmærke.

6. Hjælpefyr: Midlertidigt eller sekundært fyr, der opstilles, mens et hovedfyr renoveres, eller hvor ekstra pejling er nødvendig. Ordet bruges også metaforisk om personer, der træder til som støtte i en nødsituation.

7. Kajakbøje: Let, transportabel markeringsbøje, som roklubber lægger ud til træning i rul og redningsøvelser. Den har lav freeboard, så kajakker ikke blæser væk ved redningsmanøvrer i hård vind.

8. Raconbøje: En bøje med indbygget radartransponder, der returnerer et unikt morse-mønster på radarskærmen. Raconmærker hjælper særligt store skibe og offshore-installationer med elektronisk identifikation af kritiske punkter.

9. Sektorfyr: Fyr med forskellige farvede lys-sektorer (hvid, rød, grøn), som indikerer, om man er i sikkert vand. Ved at holde sig i den hvide sektor undgår man farlige banker og skær.

10. Skagenfyr: Danmarks nordligste aktive fyr. Det slanke grå tårn ved Grenen har siden 1858 sendt lys 20 sømil ud i Kattegat og Skagerrak. I dag fungerer det både som navigationshjælp og turistmagnet.

11. Stevnsfyr: Fyret tronede før radaren som vagthund ved indsejlingen til Øresund. Herfra kunne man følge Østersøtrafikken. Klinten omkring fyret er UNESCO-verdensarv og tiltrækker både sejlere, geologer og fuglekiggere.

12. Sømhuller: Mere specifikt ord for de små, cylindriske fordybninger søm efterlader. Bruges af tømrere og gør-det-selv-folk, der skal dække sømhuller med kit for at få en glat overflade.

13. Vragmærke: Bøje eller stage, som placeres direkte over et nyligt forlist fartøj indtil bjærgning eller naturlig nedbrydning. Farverne følger international fareafmærkning, så alle kan se, her ligger noget dødt og hårdt.

Sømærker Krydsord 10 bogstaver

Her er 3 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Sømærker'.

1. Gedesbyfyr: Et lavt fyr yderst på Sydfalsters kyst. Kystens strømforhold er lunefulde, og fyret giver sammen med bøjer en sikker passage for færger og lystsejlere, der krydser Femern Bælt.

2. Slæbemærke: Midt under bjærgning af en rig, brokonstruktion eller større fartøj kan man udlægge et slæbemærke, som viser bugserens planlagte bane, så andre skibe kan vige i god tid.

3. Tågesignal: Lydsignaler fra horn eller klokker monteret på fyr eller bøjer. I tyk tåge, hvor lys forsvinder, erstatter de visuelle sømærker. Signalerne følger et skema, så skibe kan beregne afstand og retning.

Sømærker Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 32 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Sømærker':

1. Havbaneboje: Store, oppustelige orange bøjer, som udgør banemarkering ved åbentvands-svømning eller triatlon. De er ikke nautiske afmærkninger i lovens forstand, men fungerer som midlertidige, menneskestyrede sømærker under events.

2. Hornsrevfyr: Historisk fyr, som før udrulningen af Horns Rev-vindmøllerne var det eneste faste pejlepunkt på det farlige rev ud for Blåvand. I dag erstattet af moderne bøjer, men bevaret som monument.

3. Klappemærke: Markerer det sted, hvor det opgravede materiale – klapjord – må dumpes. Placeringen bestemmes af myndigheder for at beskytte havmiljøet, og mærket fjernes igen, når projektet er afsluttet.

4. Naglehuller: Gamle træskibe var samlet med nagler. De efterlader større, slidte huller, når træet udtørrer. På museumsskibe er naglehuller vigtige spor, der fortæller om konstruktion og reparation gennem århundreder.

5. Regatamærke: Store oppustelige kegler i gule, orange eller blå farver, som udgør vendepunkter i sejlsportskonkurrencer. Hurtigt at flytte, præcise i GPS-position, men skal holdes oppustet for ikke at drive væk.

6. Sydkardinal: Angiver sikkert vand syd for placeringen. Farverne er gul over sort med to kegler pegende nedad. Blinkmønstret er seks hurtige plus ét længere hvidt blink, gentaget hvert femtende sekund.

7. Sønderhofyr: Det røde, ottekantede fyrtårn står ved landsbyen Sønderho på Fanø. Fyret har et svagt men vigtigt sektorsystem, der hjælper småfartøjer ind gennem tidevandsprægede kanaler bag vadehavsøerne.

8. Østkardinal: Signaliserer sikkert vand øst for mærket. Mønsteret er sort-gul-sort, keglerne peger væk fra hinanden (en op, en ned). Blinkene er tre hvide i hurtig serie. Bruges ofte ved langstrakte undersøiske rev.

9. Badesonebøje: Gul eller rød bøje, oftest forbundet i kæder, der afgrænser et badeområde for at holde motorbåde udenfor. Fortøjes let op og tages ned igen uden for badesæsonen.

10. Dykningsbøje: Rød-hvid bøje ifølge international dykkerflagstandard. Viser, at dykkere arbejder under overfladen. Skibe skal holde god afstand og nedsætte farten for at undgå propelskader på mennesker og udstyr.

11. Fairwaymærke: Engelsk-dansk betegnelse for midtrende-mærke. Viser hovedfarvandslinjen gennem bredt område. Ordets internationale klang gør det genkendeligt for både handelsflåden og udenlandske lystsejlere.

12. Festivalbøje: Midlertidige, lysende bøjer opsat ved store havnefestivaler for at styre trafik, brandsikkerhed og ankerzoner. Navnet er uofficielt, men fænomenet er udbredt ved større maritime kulturbegivenheder.

13. Hanstholmfyr: En bastion mod Vesterhavets rasen. Det kraftfulde blink når 23 sømil ud over havet og er vitalt for de mange fiskefartøjer, der hver dag passerer Danmarks nordvestligste hjørne.

14. Hirtshalsfyr: Strategisk placeret ved indsejlingen til Skagerrak og Norskehavet. Fyret laver hvide blink hvert tiende sekund, der kan ses over 25 sømil. Samtidig er det et museum for kystredningstjenesten.

15. Nordkardinal: Et kardinalmærke, der viser sikkert vand nord for mærket. Malet sort over gult med to sorte kegler, der peger opad. I mørke identificeres det ved kontinuerlige hurtige eller meget hurtige hvide blink.

16. Specialmærke: Gul bøje eller stage med krystopmærke. Den markerer særlige områder: kabler, forskningszoner, kapsejladsbaner, råstofindvinding. I krydsord kan ordet også hentyde til noget specielt eller afvigende i overført betydning.

17. Vestkardinal: Viser sikkert vand vest for mærket. Farvekode gul-sort-gul, keglerne vender mod hinanden. Blinksekvensen er ni hurtige hvide. Kendskab til kardinalerne er essentielt for nattesejlads i ukendte farvande.

18. Bagbordsmærke: Samlebetegnelsen for alle grønne bøjer, stager, koste eller lys, der viser bagbord side af renden. I krydsord kan ordet drille pga. de mange konsonanter, men meningen er krystalklar for enhver sejler.

19. Nakkehovedfyr: To tvillingefyr ved Gilleleje på Sjælland. De var blandt verdens første, der brugte roterende spejle. I dag er kun det ene aktivt, men begge udgør kulturhistoriske landmærker i det kuperede terræn.

20. Speedboatbøje: Robust, oppustelig bøje, der danner slalombaner til jetski- eller powerboat-konkurrencer. Markeringssystemet er flytbart og adskiller højhastighedsområder fra almindelig fritidssejlads for at øge sikkerheden.

21. Fortøjningbøje: Mindre bøje for lystfartøjer. Har strop, som besætningen kan koble sig på, uden at sænke anker. Fortøjningbøjer beskytter havbundens vegetation, fordi gentagne ankergreb undgås.

22. Frødykkermærke: Fritidsdykkere kaldes frødykkere i militær jargon. Et frødykkermærke kan derfor være en specialbøje, der signalerer militær dykkerøvelse. Adgang begrænses, og området overvåges ofte af patruljebåd.

23. Midtvandsmærke: Safe-water-mærket er rødt-hvidt stribet og viser midten af en farbar passage eller indsejlingslinie. Blinket er som regel ét langt hvidt hvert tiende sekund. Det bruges ofte som velkomstbøje ved havneindløb.

24. Opankringsbøje: Kraftig, lågformet bøje med stort øje for kæder. Markerer områder, hvor skibe venter på lastning eller losning. Stor bæreevne og synlighed mindsker risikoen for, at bøjen køres ned.

25. Safewatermærke: Internationalt udtryk for midtvandsmærke. Viser sikkert, dybt vand hele vejen rundt. Rød-hvide lodrette striber og ét langt hvidt blink gør det let genkendeligt – særligt ved havneindløb.

26. Sejlrandemærke: Samlebetegnelse for de bøjer, koste eller stager, der tilsammen viser selve midterlinjen af en sejlbar rende. Mangler et enkelt mærke, kan hele systemet virke forvirrende, så redundans er vigtig.

27. Styrbordsmærke: Modstykket til bagbordsmærke: røde, cylindriske eller kugleformede markeringer viser styrbord kant ved indsejling. Betegnelsen bruges både i myndigheders bekendtgørelser og på søkort, og den giver præcis retning, uanset lokalt dialektbrug.

28. Isolationsmærke: Et sort-rødt-sort båndet mærke, ofte med to sorte kugler på toppen. Det viser en isoleret fare, som er omgivet af sikkert vand på alle sider – typisk et enkelt skær, vrag eller sten.

29. Rubjergknudefyr: Det berømte fyr, der vandrede ind over land sammen med klitten. Selvom lampen har været slukket længe, er tårnet stadig et markant dagmærke og symbol på naturens kræfter ved Vesterhavet.

30. Ubådskabelmærke: Et specialmærke, ofte gult med kryds, der advarer om undersøiske elkabler eller telekabler. Ankring og trawling er forbudt tæt på, da kablerne kan blive beskadiget eller give farlig strøm.

31. Uddybningsmærke: Særskilt afmærkning opsat midlertidigt, mens entreprenører uddyber sejlrende. Signalerer gravearbejde, flytbare slanger og bagudgående pramme. Overses det, kan resultatet blive både forsinkelse og havari.

32. Sejladsføringsmærke: Langt myndighedsord, der ses i bekendtgørelser. Det dækker samlede navigationsanlæg – fyr, bøjer, stager – sat op for at lede sejlads gennem bestemte områder, fx lavvandede fjorde med stærk tidevandsstrøm.

Tak for turen gennem ’Sømærker’! Vi håber, at vores liste over 98 forskellige løsningsforslag har hjulpet dig sikkert i havn med dit krydsord. Uanset om du manglede ét enkelt bogstav eller ønskede at udfordre dig selv med nye, spændende varianter, har du nu et solidt overblik til rådighed.

Fortvivl ikke, hvis du ikke fandt præcis det ord, du søgte, i første omgang. Prøv at bladre lidt op og ned i listen, eller kombiner flere forslag, så du rammer den rigtige nuance. Krydsordsløsning er ofte en balancegang mellem logik, sprogfornemmelse og en lille portion held.

Hos Homepage.dk elsker vi at hjælpe dig videre! Uanset om du er nybegynder eller garvet krydsordsknækker, venter der altid spændende udfordringer og snedige ledetråde.

Du kan finde endnu flere løsninger og inspiration til dit næste krydsord her på Homepage.dk. God fornøjelse – vi glæder os til at se dig igen!