Søndagsbarn betydning

Grundbetydning: En person, der er født på en søndag.

Overført betydning (almindelig nutidig brug): En heldig person; én som ofte slipper billigt, falder med fødderne først eller på anden vis synes at være særligt begunstiget af skæbnen.

Udtrykket forekommer i både neutral, rosende og ironisk tone. Ironisk kan det bruges, når nogen helt åbenlyst har haft heldet med sig, eller når man vil antyde, at succes i højere grad skyldes held end dygtighed.

Ordet er et sammensat substantiv af søndag + barn. Søndag er i kristen tradition hviledag og højtid, og i ældre europæisk folketro knyttede man ofte ugens dage til særlige egenskaber. At være født på en søndag blev anset som særligt gunstigt, hvorfor søndagsbarn kom til at betyde et “lykkebarn”.

Den overførte betydning er belagt i flere europæiske sprog, jf. tysk Sonntagskind og svensk söndagsbarn, der tilsvarende betegner en heldig person.

• Køn: intetkøn
• Ubestemt ental: et søndagsbarn
• Bestemt ental: søndagsbarnet
• Ubestemt flertal: søndagsbørn
• Bestemt flertal: søndagsbørnene
• Afledt brug: “at være et søndagsbarn” (verbalfrase med substantivisk kerne)

• Neutral/positive kontekster: Når man vil fremhæve, at nogen er heldig eller begunstiget.
• Ironisk/underfundig tone: For at antyde, at held har spillet en hovedrolle, evt. på bekostning af fortjeneste.
• Historisk/litterær farve: Ordet kan virke en smule gammeldags eller poetisk i formel prosa, men er fuldt forståeligt i moderne sprog.

• et rigtigt/vaskeægte/rent søndagsbarn
• at være/vise sig som et søndagsbarn
• noget af et søndagsbarn
• ikke noget søndagsbarn (negation/ironisk modstilling)

• “Hun er et rigtigt søndagsbarn - hver gang opstår der en løsning i sidste øjeblik.”
• “Han slap uden skrammer i det kaos; et sandt søndagsbarn.”
• “Man kan ikke bygge en strategi på at være søndagsbarn.”
• “Som søndagsbarn mener han selv, at tingene nok skal falde på plads.”
• “Det var ren søndagsbarnsheld, at toget blev forsinket.”
• “Jeg er født på en søndag - og mor kaldte mig altid sit lille søndagsbarn.”
• “Uden hendes netværk havde han næppe været noget søndagsbarn.”
• “Han går gennem livet som et søndagsbarn, siger de - altid en faldskærm under ham.”
• “Selv et søndagsbarn må læse lektier,” sagde læreren tørt.
• “De markedsforhold gjorde direktøren til et søndagsbarn i kvartalet.”
• “At vinde to gange i træk? Du er et søndagsbarn, min ven.”
• “Hun kalder sig ikke et søndagsbarn, men hun har næse for timing.”

• Synonymer: lykkebarn, heldigper, heldiggris, heldigkartoffel, lykkens pamfilius
• Nært beslægtede udtryk: født under en heldig stjerne, have medvind, falde med fødderne først

• Antonymer (semantisk modsætning): ulykkesfugl, uheldig, sort uheld
• Kontrasterende vendinger: født under en uheldig stjerne, skæbnens prygelknabe

I en kristen og folkelig kontekst blev søndagen anset for en særlig dag knyttet til helligholdelse, hvile og solens/livets symbolik. Heraf opstod forestillingen om, at et barn født denne dag bar en særlig velsignelse eller lykke med sig. Med tiden gled den bogstavelige henvisning til fødselsdag i baggrunden, og udtrykket lever i dag primært som billedlig betegnelse for en heldig person.

Lignende forestillinger kendes i andre europæiske kulturer, hvor visse ugedage tilskrives egenskaber, men i moderne sprogbrug er betydningen overvejende idiomatisk og ikke udtryk for en faktisk tro på skæbnebestemt held.

• Faktuel vs. billedlig: Den konkrete betydning (født på en søndag) bruges stadig, men er sjældnere end den overførte.
• Ironi: Ofte brugt med et glimt i øjet om nogen, der igen og igen undgår problemer eller får uforholdsmæssige fordele.
• Register: Almindeligt talesprog og litterært sprog; kan føles lidt gammeldags i formelle tekster, men er stadig idiomatisk.

• Tysk: Sonntagskind (heldig person)
• Svensk: söndagsbarn (heldig person; person født på en søndag)
• Engelsk: Sunday’s child (kendes fra remser; mindre udbredt som moderne idiom end på dansk/tysk)

• lykkebarn
• lyk­kens pamfilius
• ulykkesfugl
• født under en (u)heldig stjerne