Solhverv betydning

Solhverv opstår, fordi Jordens rotationsakse hælder ca. 23,44° i forhold til dens baneplan (ekliptika). Denne aksehældning får Solen til at stå højest på himlen ved middagstid omkring juni (når den nordlige halvkugle hælder mod Solen) og lavest omkring december.

• Sommersolhverv (nordlige halvkugle): Solens deklination er ca. +23,44°. Dagen er længst, natten kortest.
• Vintersolhverv (nordlige halvkugle): Solens deklination er ca. −23,44°. Dagen er kortest, natten længst.

På bredder over polarcirklerne giver solhvervene ekstreme fænomener: midnatssol omkring sommersolhverv og polarnat omkring vintersolhverv. Længere mod syd viser solhvervene sig som markante forskelle i dagslængde og Solens højde over horisonten ved middagstid.

Solhvervet er et øjeblik i tid (ikke en hel dag), hvor Solen når sin maksimale nordlige eller sydlige himmelbredde. At Solen “står stille” henviser til, at ændringen i dens deklination kortvarigt er minimal.

Solhverv er dannet af sol + hverv (’vending’, ’omsving’). Det svarer til latin solstitium (af sol ’sol’ + sistere ’at standse’). På dansk udtales ordet omtrent [ˈsoːlˌvɛɐ̯v] (h’et i hverv udtales ikke).

Det præcise tidspunkt varierer fra år til år pga. skudår og kalendersystemer samt tidszoner. I Danmark kan solhvervene falde på nævnte datoer, men det eksakte tidspunkt kan ligge sent aften eller tidlig morgen lokal tid.

• Jævndøgn (equinox): To tidspunkter om året (marts og september), hvor dag og nat er omtrent lige lange.
• Vendekredse: Krebsens og Stenbukkens vendekreds (ca. 23,4° N/S); Solen står lodret over disse ved de to solhverv.
• Ekliptika: Den tilsyneladende bane, Solen følger hen over himlen i løbet af et år.
• Deklination: Solens vinkelafstand fra himlens ækvator; topper ved solhverv.
• Midnatssol og polarnat: Lys- og mørkefænomener, direkte afledt af solhvervenes ekstreme solhøjder.

• “Efter sommersolhverv bliver dagene gradvist kortere.”
• “Vi fejrer vintersolhverv med lys i vinduerne.”
• “Solens bane vender ved solhverv.”
• “Sankt Hans ligger tæt på sommersolhverv.”
• “Arkitekturen er orienteret efter solopgangen ved vintersolhverv.”
• “De gamle nordboere markerede årets midvinter omkring solhverv.”
• “Daglængden topper omkring solhverv, men varmerekorderne kommer ofte senere.”
• “Geografistuderende beregner solhøjden ved solhverv for forskellige breddegrader.”

Hyppige sammensætninger: solhvervsfest, solhvervstid, vintersolhverv, sommersolhverv.

Synonymer/nær-synonymer (afhængigt af kontekst): midsommer (omkring juni-solhverv), midvinter (omkring december-solhverv). I faglig sammenhæng bruges også det latinske lån solstitium (sjældent på dansk).

Antonymer: jævndøgn (equinox) fungerer som naturlig modpol til solhverv i årets cyklus.

• Nordeuropa: Midsommer (Sankt Hans i Danmark) omkring juni-solhverv; midvinter/jul (jól) omkring december-solhverv.
• Andetsteds: Kinesisk Dongzhi (vintersolhverv), inkaernes Inti Raymi (sommersolhverv på den sydlige halvkugle). Megalitsteder som Stonehenge og Newgrange er orienteret efter solhvervets solopgang/-nedgang.

Solhverv har historisk markeret vendepunkter for landbrug, kalenderinddeling og religiøse højtider.

Navngivningen af vendekredsene afspejler Solens position for over 2.000 år siden (Solens juni-position i stjernebilledet Krebsen). På grund af præcession (Jordens aksel peger langsomt et andet sted hen over tusinder af år) forskydes stjernernes baggrund; derfor står Solen ved moderne juni-solhverv i et andet stjernebillede end dengang.

Kalendersystemer (Julian vs. Gregoriansk) er justeret for at holde solhverv og årstider i rimelig takt med kalenderdatoerne.

• Energi og byggeri: Solindfald og dagslysplanlægning tager højde for solens ekstreme positioner ved solhverv.
• Landbrug og natur: Fænologi og vækstsæsoner knyttes til dagslængde; solhverv er markører for sæsonskifte.
• Navigation og observation: Solhverv bruges til at kontrollere instrumentkalibrering og til kulturelle/arkæoastronomiske studier.

• Solens deklination er omtrent +23,44° ved sommersolhverv og −23,44° ved vintersolhverv.
• Solhøjden ved sand middag kan groft estimeres som: h = 90° − |breddegrad − deklination|. Eksempel (København ca. 55,7° N): ved sommersolhverv ≈ 57,7°; ved vintersolhverv ≈ 10,9°.
• Dagslængden topper/minimeres tæt på solhverv, men det varme/koldeste vejr falder ofte senere pga. klimaets træghed.

• Nærhed til Solen: Jorden er faktisk tættest på Solen omkring begyndelsen af januar (perihelium) og længst væk omkring begyndelsen af juli (aphelium). Årstider styres primært af aksehældningen, ikke afstand.
• Vejr vs. astronomi: Solhverv er et astronomisk tidspunkt; meteorologiske sæsoner defineres anderledes og følger vejrmønstre.

• Jævndøgn (forårsjævndøgn, efterårsjævndøgn)
• Aksehældning (obliquitet)
• Ekliptika og himlens ækvator
• Vendekredse (Krebsens/Stenbukkens vendekreds)
• Midnatssol og polarnat