Solidaritet betydning

Solidaritet betegner følelsen og praksissen af sammenhold og gensidigt ansvar mellem mennesker eller grupper. Det indebærer viljen til at støtte andre – ofte på egen bekostning – fordi man erkender et fælles anliggende, en delt sårbarhed eller et moralsk ansvar, der rækker ud over egne snævre interesser.

Betydning og kerneindhold

Solidaritet er et substantiv, der beskriver både en holdning (at identificere sig med andres situation) og en handling (at gøre noget for at hjælpe, beskytte eller fremme fælles goder). Ordet bruges i hverdagsliv, politik, jura, etik og internationalt samarbejde.

• Normativ dimension: En etisk fordring om at tage del i andres vilkår og bære byrder i fællesskab.
• Praktisk dimension: Konkrete handlinger som støtteerklæringer, strejker, indsamlinger, omfordeling, kooperativer og hjælpenetværk.
• Social dimension: Sammenhold, tillid og samhørighed i grupper, organisationer og samfund.
• Institutionel dimension: Regler og ordninger (fx velfærdsstat, forsikring, arbejdsmarkedets parter), der fordeler risiko og ansvar kollektivt.

Etymologi

Ordet kommer via fransk solidarité fra latin solidus (“fuldstændig, hel, solid”). I romerretten beskrev in solidum en forpligtelse, hvor flere hæftede hver for sig for hele gælden – den juridiske idé bag “solidarisk hæftelse”. I moderne europæiske sprog bredte ordet sig fra 1700-1800-tallet og fik social og politisk betydning, bl.a. i arbejdere- og fagbevægelsen.

Semantiske nuancer og typer

• Affektiv solidaritet: Udtryk for medfølelse og empati (“vi står sammen”).
• Instrumentel solidaritet: Samarbejde for gensidig nytte (fx faglig lønkamp).
• Normativ/etisk solidaritet: Pligt over for sårbare eller marginaliserede grupper.
• Institutionel solidaritet: Omfordelende systemer (skat, forsikring, pensions- og sundhedsordninger).
• International solidaritet: Støtte på tværs af lande, fx ved katastrofer eller i klimahandling.
• Generationssolidaritet: Fordeling af byrder og goder mellem unge og ældre.
• Krisesolidaritet: Sammenhold ved krig, pandemier, naturkatastrofer.

Brug i sprog og faste forbindelser

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn): “en solidaritet – solidariteten”. Pluralis forekommer sjældent (“solidariteter”). Afledninger: solidarisk (adj.), solidarisk (adv.), samt forled i sammensætninger (solidaritetsaktion, solidaritetsbidrag, solidaritetsprincippet).

Stavelsesdeling og tryk: so-li-da-ri-tet (hovedtryk på sidste stavelse).

Hyppige kollokationer:

• vise/udvise/stå i solidaritet med nogen
• mangle/lide under manglende solidaritet
• faglig/international/kollektiv/konkret/aktiv solidaritet
• solidaritet mellem generationer/lande/medlemmer
• solidaritetsstrejke, solidaritetsaktion, solidaritetsbidrag

Eksempler på brug

• “Naboerne organiserede indkøb til de ældre som et udtryk for solidaritet under nedlukningen.”
• “Fagforeningen iværksatte en solidaritetsstrejke for at støtte de fyrede kolleger.”
• “EU-landene lovede solidaritet i håndteringen af flygtningekrisen.”
• “Vi opfordrer til global solidaritet i klimakampen.”
• “Solidarisk hæftelse betyder, at hver debitor kan kræves hele beløbet.”
• “Der er brug for generationssolidaritet, hvis velfærdssamfundet skal være bæredygtigt.”
• “Projektet bygger på solidarisk finansiering: De, der kan, betaler mere for at støtte dem, der ikke kan.”
• “Hun udtalte sin solidaritet med journalister, der er truet for deres arbejde.”
• “Kritikere mener, at symbolsk solidaritet på sociale medier sjældent følges af handling.”
• “Organisationen har et solidaritetskorps, der rykker ud ved naturkatastrofer.”

Synonymer, beslægtede ord og antonymer

Synonymer (afhængigt af kontekst): sammenhold, samhørighed, fællesskabssind, samfundssind, kammeratskab, kollegialitet, medansvar, gensidighed, loyalitet (mod en gruppe), altruisme (nærliggende, men ikke identisk).

Beslægtede begreber: social kohæsion, social kapital, gensidig hjælp (mutual aid), subsidiaritet (ofte nævnt sammen med solidaritet i EU-ret), omfordeling, velfærd.

Antonymer: egoisme, egennytte, asocialitet, splittelse, fragmentering, illoyalitet, “hver for sig”, snævre særinteresser.

Historisk udvikling og nøglepunkter

Periode	Udvikling
Antikken	Romerret: in solidum – solidarisk hæftelse som juridisk mekanisme.
1700–1800-tallet	Fransk solidarité får social/politisk betydning; tidlig arbejdskampe og kooperative bevægelser.
1890’erne	Émile Durkheim skelner mellem mekanisk og organisk solidaritet i moderne samfund.
1900-tallet	Velfærdsstaten institutionaliserer solidaritet gennem forsikring, skat og sociale rettigheder.
1980’erne	Den polske bevægelse “Solidarność” gør begrebet globalt kendt som politisk symbol.
2000–nutid	EU’s “solidaritetsklausuler” i krisehåndtering; fokus på global og klimaorienteret solidaritet.

Brug i forskellige domæner

• Jura: “Solidarisk hæftelse” betyder, at hver af flere forpligtede hæfter for hele kravet; kreditor kan vælge, hvem der kræves.
• Politik og velfærd: Omfordeling gennem skat, sociale ydelser og universelle ordninger begrundes ofte med solidaritet.
• Arbejdsliv og fagbevægelse: Solidaritet udmøntes i strejker, konfliktstøtte, overenskomster og kollektive aftaler.
• Internationalt samarbejde: Bistand, katastrofehjælp, flygtningefordeling og klimafinansiering italesættes som solidaritet.
• Etik og sundhed: Debatter om prioritering, organ- og bloddonation, og retfærdig adgang til behandling.
• Økonomi og forsikring: Risiko deles via præmier og puljer; “den stærke bærer den svage” i kollektive ordninger.

Nuancer og diskussion

• Symbolsk vs. praktisk solidaritet: Ord og symboler kan styrke fællesskab, men uden handling kan solidaritet opleves som “performativ”.
• Grænser for solidaritet: Hvem inkluderes i “vi’et”? Debatter om national vs. global solidaritet, og om betingelser for hjælp.
• Gensidighed og retfærdighed: Spændingen mellem ubetinget hjælp og krav om modydelser eller fælles normer.

Relaterede skel og sammenligninger

• Solidaritet vs. altruisme: Altruisme kan være individuel og ensidig; solidaritet betoner gensidighed og tilhørsforhold.
• Solidaritet vs. filantropi: Filantropi er ofte top-down og privat; solidaritet er horisontal og kollektiv.
• Solidaritet vs. loyalitet: Loyalitet kan være personlig og gruppespecifik; solidaritet kan forankres i universelle principper.
• Solidaritet og subsidiaritet: I EU-sammenhæng supplerer de hinanden: hjælp ydes på lavest mulige niveau, men med solidarisk støtte opadtil.

Måling og indikatorer (beslægtede)

Selv om “solidaritet” er en normativ kvalitet, kan beslægtede fænomener belyses via indikatorer som social tillid, frivilligt arbejde, ulighed (fx Gini-koefficient), deltagelse i civilsamfundet og opbakning til omfordelende politikker.

Typiske sammensætninger

• solidaritetsaktion, solidaritetsstrejke, solidaritetsindsamling
• solidaritetsprincippet, solidaritetsbidrag, solidaritetserklæring
• generationssolidaritet, klimasolidaritet, faglig solidaritet, nabosolidaritet

Oversættelser

Sprog	Ord
Engelsk	solidarity
Tysk	Solidarität
Fransk	solidarité
Spansk	solidaridad
Polsk	solidarność
Svensk	solidaritet
Norsk	solidaritet

Korte retningslinjer for god brug

• Knyt gerne ordet til konkrete handlinger eller mekanismer for at undgå floskler.
• Angiv hvem solidariteten omfatter (med hvem, mellem hvem) og på hvilken måde.
• Vær opmærksom på konteksten: juridisk solidaritet har en præcis teknisk betydning.