Soliditetsgrad betydning

Soliditetsgraden angiver andelen af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med egenkapital fremfor gæld. En høj soliditetsgrad betyder, at virksomheden er relativt lidt belånt og dermed bedre kan modstå tab uden at blive insolvent. En lav eller negativ soliditetsgrad indikerer derimod høj gældsafhængighed og øget sårbarhed.

Begrebet anvendes bredt i regnskabsanalyse, kreditvurdering og ledelsesrapportering, fordi det siger noget om kapitalstrukturen og den langsigtede finansielle robusthed (soliditet).

Standardformlen er:

Soliditetsgrad (%) = (Egenkapital / Aktiver) × 100

• Egenkapital: Selskabskapital + overført resultat/reserver (inkl. årets resultat).
• Aktiver: Balancesum (samlede aktiver) ultimo perioden.

Varianter i praksis:

• Soliditetsprocent bruges ofte som synonym til soliditetsgrad.
• Nogle analyser anvender gennemsnitlig balancesum over perioden for at udglatte sæsonudsving.
• Nogle konservative analyser justerer for immaterielle aktiver (fx goodwill) i nævneren, hvilket typisk sænker soliditetsgraden.
• På koncernniveau beregnes nøgletallet på konsoliderede tal.

• Høj soliditetsgrad (fx 40-60% i mange industrivirksomheder): Lav gældsrisiko, god buffer mod tab, men potentielt lavere afkast på egenkapital, hvis man kunne have udnyttet billig gæld.
• Middel (fx 20-40%): Ofte balanceret i kapitallette eller stabile brancher.
• Lav (fx 0-20%): Øget finansiel risiko; kræver stabil indtjening og god likviditetsstyring.
• Negativ: Indikerer akkumulerede tab; typisk uacceptabelt på sigt.

Brancher varierer: Kapitaltunge forsyningsselskaber kan have moderate soliditetsgrader pga. sikker, reguleret indtjening; detail og konsulentvirksomheder kan klare sig med lavere, mens cykliske industrier ofte sigter højere. Banker og forsikringsselskaber vurderes typisk ikke på soliditetsgrad men på kapitalprocenter/solvenskrav i henhold til regulering.

• Kreditvurdering: Banker og kreditorer bruger soliditetsgrad for at vurdere tabskapacitet og covenant-overholdelse.
• Investoranalyse: Bruges til at sammenligne kapitalstruktur på tværs af virksomheder og over tid.
• Ledelsesrapportering: Mål for finansiel robusthed og strategisk gearing.
• Due diligence: Indgår i risikovurdering ved køb/salg af virksomheder.

• Gældsgrad (Debt-to-Equity): Rentebærende gæld / Egenkapital. Omvendt vinkling af kapitalstruktur.
• Gældsandelen (Debt Ratio): Forpligtelser / Aktiver. Komplement til soliditetsgrad.
• Gearingsgrad: Bruges om flere mål; ofte synonymt med gældsgrad.
• Kapitalprocent/Solvensprocent (finanssektoren): Regulatorisk kapital / risikovægtede aktiver - ikke det samme som soliditetsgrad.
• Likviditetsgrad: Kortsigtet betalingsevne - et andet (kortfristet) perspektiv end soliditet.

Ordet soliditetsgrad består af soliditet (afledt af latin solidus, “fast, solid, stærk”) og grad (udtryk for styrke eller omfang). Sammen betegner det “graden af soliditet”.

• Brugen af soliditetsgrad i dansk regnskabslitteratur er veletableret og har været central i kreditvurdering siden før finanskrisen.
• Efter finanskrisen fik nøgletallet øget opmærksomhed som mål for modstandskraft mod chok.
• Regnskabsstandarder påvirker målingen: IFRS 16 (leasing) øger aktiver og forpligtelser, hvilket alt andet lige kan sænke soliditetsgraden.
• Årsregnskabsloven kræver præsentation af egenkapital og balancesum; selve nøgletallet er ofte frivilligt oplyst i ledelsesberetningen.

• Immaterielle aktiver: Høj goodwill kan “oppuste” aktiver og derved sænke soliditetsgrad ved impairment.
• Sæson og cut-off: Lager- og tilgodehavendeniveauer ved balancedato kan forvrænge billedet.
• Engangsposter: Udbytter, aktietilbagekøb og nedskrivninger påvirker egenkapital direkte.
• Koncern vs. moderselskab: Brug konsoliderede tal for helhedsbilledet.
• Valuta og fair value: Kursreguleringer kan flytte egenkapitalen væsentligt i internationalt eksponerede koncerner.

• Tilførsel af ny egenkapital (kapitalforhøjelse).
• Tjene og tilbageholde overskud (højere indtjening, lavere udbytte).
• Nedbringe rentebærende gæld (afdrag eller refinansiering via egenkapital).
• Frasalg af ikke-kerneaktiver og gældsreducering.
• Omklassificering/optimering af leasing- og finansieringsstruktur (uden at forringe driften).

• “Selskabets soliditetsgrad steg fra 28% til 35% efter kapitaltilførslen.”
• “Banken kræver en soliditetsgrad over 25% som led i låneaftalens covenants.”
• “Den negative soliditetsgrad afspejler akkumulerede underskud.”
• “IFRS 16 har reduceret koncernens soliditetsgrad med tre procentpoint.”
• “Vi sigter mod en soliditetsgrad i intervallet 40-45% gennem cyklussen.”
• “Nedskrivning af goodwill påvirkede egenkapitalen og dermed soliditetsgraden.”
• “Virksomhedens solide soliditetsgrad giver handlefrihed i en nedtur.”
• “I branchens benchmark ligger median soliditetsgrad omkring 32%.”
• “Efter udbytteudlodningen faldt soliditetsgraden med fem procentpoint.”
• “Startuppens lave soliditetsgrad afspejler en aggressiv vækststrategi finansieret af fremmedkapital.”

• Soliditetsprocent
• Egenkapitalandel
• Egenkapitalprocent
• Kapitalstyrke (mere generelt)

• Gældsandel (forpligtelser i procent af aktiver)
• Høj gearing (høj gældsgrad)
• Lav egenkapitalandel

Er soliditetsgrad det samme som solvens?

Nej. Soliditetsgrad måler kapitalstruktur på balancen. Solvens er bredere og dækker evnen til at opfylde forpligtelser på lang sigt; i finanssektoren måles solvens via kapitalprocenter.

Hvad er en “god” soliditetsgrad?

Afhænger af branche, forretningsmodel og risikoprofil. Mange industrivirksomheder sigter 30-50%, men der findes både højere og lavere sunde niveauer.

Kan soliditetsgrad være negativ?

Ja, hvis egenkapitalen er negativ. Det er et væsentligt faresignal.

Påvirker leasing soliditetsgraden?

Ja, efter IFRS 16 indregnes mange leasingaktiver og -forpligtelser på balancen, hvilket typisk sænker soliditetsgraden.

• Gearing (gældsgrad)
• Likviditetsgrad
• Afkast på egenkapital (ROE)
• Kapitalstruktur
• Årsregnskabsloven