Solvens betydning

Solvens betegner en juridisk og økonomisk tilstand, hvor en person, virksomhed eller anden juridisk enhed er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser efterhånden som de forfalder – med andre ord, at aktiverne har en højere eller i hvert fald tilstrækkelig værdi til at dække passiverne.

Betydning og anvendelse

I moderne økonomi bruges udtrykket solvens bredt til at vurdere den finansielle sundhed for både private husholdninger, virksomheder, forsikringsselskaber og banker. Begrebet spiller en central rolle i:

• Kreditvurderinger: Banker og kreditorer analyserer låntagers solvens for at fastsætte lånevilkår og renter.
• Regnskabsaflæggelse: Revision og regnskabsstandarder kræver vurdering af solvens, fx gennem tests for going concern.
• Finanstilsyn: Myndigheder opstiller solvenskrav (fx Solvens II for forsikringsselskaber og Basel III for banker).
• Konkurssager: Manglende solvens er et afgørende kriterium for at indgive konkursbegæring.

Etymologi

Ordet stammer fra latin solvĕns (grundform: solvere – “at løse, betale, frigøre”). På dansk har begrebet været anvendt siden midten af 1800-tallet i juridisk og handelsmæssig sammenhæng.

Relaterede begreber

• Likviditet: Evnen til straks at betale sine forpligtelser med kontanter eller letomsættelige aktiver. Likviditet er kortfristet, mens solvens er et langsigtet mål.
• Kapitalkrav: Minimumskapital et selskab skal have for at opfylde lovpligtige solvensregler.
• Soliditet: Forhold mellem egenkapital og aktiver; beslægtet men ikke identisk med solvens.
• Insolvens: Modsat tilstand, hvor forpligtelserne overstiger aktiverne eller betalingsevnen.

Eksempler på brug i sætninger

• “Forsikringsselskabet skal dokumentere solvens svarende til 150 % af det lovpligtige kapitalkrav.”
• “Virksomhedens faldende solvens bekymrer investorerne.”
• “Efter kapitalforhøjelsen vurderes banken igen at være fuldt solvent.”
• “Manglende solvens kan føre til konkurskarantæne for ledelsen.”
• “Revisoren gennemførte en solvensanalyse som led i årsrapporten.”
• “Lovgivningen indeholder særregler om solvensmangler ved generationsskifte.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling og regulering

Solvensbegrebet har udviklet sig sammen med kapitalmarkedernes kompleksitet:

• 1800-1900-tallet: National lovgivning introducerer formelle kapitalkrav og konkursregler.
• 1970-1990: Internationalisering fører til Basel-aftalerne om bankkapital og EU’s første solvensdirektiv for forsikring.
• 2000-nu: Basel III og Solvens II stiller detaljerede krav til både mængde og kvalitet af kapital samt risikostyring.

Solvens i praksis: eksemplarisk oversigt

Praktiske målemetoder

De mest anvendte nøgletal til at vurdere solvens:

• Solvensgrad: (Egenkapital + langfristet gæld) / Samlede aktiver.
• Gearing: Samlet gæld / Egenkapital.
• Kapitaldækningsprocent: Anvendes for banker – ansvarlig kapital i forhold til risikovægtede aktiver.

Andre relevante oplysninger

Solvens må aldrig forveksles med rentabilitet (overskudsgrad), der beskriver indtjening frem for betalingsevne. En virksomhed kan være rentabel men insolvent, hvis omsætning først konverteres til likvide midler langt ude i fremtiden.

Bemærk: Solvens er også et kemisk begreb (opløselighed), men denne betydning forekommer sjældnere på dansk og bruges primært i faglitteratur på engelsk (solvency i betydningen “opløsningsevne”).