Somatisk betydning

Somatisk er et adjektiv, der betegner det, der relaterer sig til kroppen. Afhængigt af fagområde kan det præcisere forskellige aspekter:

• I medicin: kropslige (ikke-psykiatriske) sygdomme, symptomer og fund, fx somatisk sygdom, somatisk status.
• I biologi/genetik: celler uden for kimlinjen, fx somatiske celler, somatisk mutation.
• I psykologi/psykiatri: kropslige symptomer i psykiske tilstande, fx somatiske symptomer ved angst.
• I neurovidenskab: sanse- og motoriske systemer for kroppens overflade og skeletmuskulatur, fx somatisk nervesystem, somatosensorik.
• I smertefysiologi: smerter fra hud, muskler og knogler, fx somatisk smerte (modsat visceral smerte).

Ordet stammer fra græsk sōma (σῶμα) “krop” + -tisk via latin somaticus. Indlånt i de nordiske sprog i den medicinske terminologi i 1800-tallet og udbredt i dansk fagsprog.

Medicin og sundhedsvæsen

• Somatisk sygdom: En fysisk/kropslig sygdom, fx diabetes, hjertesvigt, pneumoni.
• Somatisk status: Den objektive, kropslige del af en klinisk undersøgelse (puls, BT, auskultation, inspektion osv.).
• Somatisk afdeling: Hospitalsafdeling for ikke-psykiatriske lidelser (kirurgi, medicin, ortopædi m.fl.).
• Somatisk komorbiditet: Samtidig forekomst af kropslig sygdom hos en person med fx psykisk lidelse.

Biologi og genetik

• Somatiske celler: Alle kroppens celler undtagen kimceller (æg- og sædceller).
• Somatisk mutation: Genetisk ændring i en somatisk celle; nedarves ikke til afkom, men kan give mosaik i væv eller bidrage til kræftudvikling.
• Somatisk hypermutation: Målrettet muteringsproces i B-lymfocytter, der finjusterer antistoffers affinitet (en del af immunrespons).

Psykologi og psykiatri

• Somatiske symptomer: Kropslige manifestationer som smerter, træthed, hjertebanken.
• Somatisering: Tendens til at opleve/udtrykke psykisk belastning via kropslige symptomer.
• Psykosomatisk: Vedrører samspillet mellem psyke og krop; fx stressrelaterede mavesmerter.

Neurovidenskab og anatomi

• Somatisk nervesystem: Viljestyret motorik (skeletmuskler) og somatosensorik (berøring, proprioception, smerte fra hud/muskler).
• Somatosensorisk: Sanser relateret til kroppens overflade og stillingssans; fx somatosensorisk cortex og somatotopi (”homunculus”).

Smertefysiologi

• Somatisk smerte: Udgår fra hud, muskler, knogler eller led; ofte velafgrænset og skarp (overfladisk) eller dyb, øm og diffus (muskuloskeletal).
• Kontrast: Visceral smerte stammer fra indre organer og er ofte diffus, trykkende og ledsaget af autonomereaktioner.

Organisering i sundhedsvæsenet

• Man skelner ofte mellem somatikken (somatiske specialer/afdelinger) og psykiatrien (mentale lidelser).

• ”Patienten indlægges på somatisk afdeling til udredning for feber.”
• ”Der er betydelig somatisk komorbiditet hos patienter med svær depression.”
• ”Den objektive undersøgelse beskrives under somatisk status.”
• ”Kræft opstår ofte efter ophobning af somatiske mutationer.”
• ”Generne er ikke i kimlinjen; der er tale om en somatisk mosaik.”
• ”Barnet har mange somatiske symptomer i forbindelse med skoleangst (mavesmerter, hovedpine).”
• ”Sensoriske udfald følger en somatotopisk organisation i cortex.”
• ”Efter faldet oplever patienten somatisk smerte fra knæet.”
• ”Træning gav en klar somatisk forbedring af konditionen.”
• ”Der planlægges både somatisk og psykologisk behandling.”

• Kropslig, legemlig, fysisk (generelle synonymer; somatisk er mere fagsprogligt/precist).
• Corporeal/korporel (sjældent i dansk hverdagssprog).
• Somatosensorisk (snævert om sanser i krop/overflade).
• Psykosomatisk (betoner samspil mellem psyke og krop).

Bemærk: ”Fysisk” kan i dagligsprog være passende, men ikke i alle faglige sammenhænge (fx siger man specifikt somatisk mutation, ikke ”fysisk mutation”).

• Psykisk, mental: vedrører sindet/tanker/følelser (kontrast til somatisk i klinisk og hverdagsmæssig betydning).
• Germinal/kimlinje: reproduktive celler (kontrast til somatiske celler i genetik).
• Autonom (nervesystem): ufrivillige funktioner (hjerte, glat muskulatur) i kontrast til somatisk viljestyret kontrol.
• Visceral (smerte/organer): indvoldsrelateret i kontrast til somatisk (hud, muskler, knogler).

Anvendelsen i europæisk medicinsk sprog tog fart i 1700-1800-tallet i takt med øget anatomisk og fysiologisk viden. På dansk blev somatisk etableret som teknisk term i lægevidenskaben og senere som organisatorisk skelnen i sundhedsvæsenet (somatik vs psykiatri). Begrebet har siden udvidet anvendelse i psykologi (somatisering) og neurovidenskab (somatosensorik, somatotopi).

• Somatisk vs. psykiatrisk: ”Somatisk” betyder ikke ”mere virkelig”; psykiske lidelser er ikke mindre ”reelle”. Skellet er fagligt, ikke værdiladet.
• Somatisk vs. fysisk: Brug ”somatisk” i tekniske sammenhænge (mutationer, celler, status). ”Fysisk” er bredere og kan være upræcist.
• Somatisk vs. autonom/visceral: I neuro- og smertefysiologi angiver disse forskellige systemer/kilder.
• Ordklasse: Adjektiv. Substantiveret i ”somatik(ken)”; verbum i ”somatisere”.

• Somatisk sygdom/lidelse/komorbiditet
• Somatisk status/undersøgelse/fund
• Somatisk afdeling/pleje/behandling/rehabilitering
• Somatiske celler/mutationer/mosaik
• Somatiske symptomer/klager
• Somatisk/psykisk skelnen; somatik vs psykiatri
• Somatisk nervesystem/somatosensorisk cortex/somatotopi
• Somatisk smerte (overfladisk/dyb) vs visceral smerte

Sammenfattende betegner ”somatisk” alt, hvad der vedrører kroppen, fra celler og gener til symptomer, undersøgelser og klinisk organisering. Nuancen afhænger af kontekst, men kernen er den kropslige dimension.