Sondre betydning

sondre er et dansk verbum, der betyder at adskille, skelne eller differentiere mellem to eller flere ting ud fra deres indbyrdes forskelle – hvad enten disse forskelle er fysiske, begrebsmæssige, følelsesmæssige eller moralske.

Betydning og anvendelsesområder

At sondre handler om at identificere og tydeliggøre grænser eller forskelle. Ordet bruges især i sammenhænge, hvor en nøje afvejning er nødvendig:

• Kognitivt: at sondre mellem fakta og fiktion.
• Medicinsk: en læge skal sondre mellem lignende symptomer for at stille korrekt diagnose.
• Juridisk/etisk: dommeren må sondre mellem intention og handling.
• Videnskabeligt: forskere sondrer mellem kausalitet og korrelation.
• Hverdagsbrug: vi sondrer mellem arbejde og fritid.

I moderne dansk optræder sondre oftest i skrift- og fagsprog; i talesprog vælger mange i stedet ord som skelne eller adskille.

Etymologi

Ordet går tilbage til middelnedertysk sundern/sondern “adskille”, der igen har rødder i oldhøjtysk suntarôn og det urgermanske *sundraz “adskilt, for sig selv”.

Den samme rod ses i:

• tysk sondern (adskille; men også konj. “men derimod”)
• engelsk dialektalt asunder
• det ældre nordiske ord sundr (adskilt)

Eksempler på brug

• “Det kan være vanskeligt at sondre mellem sandhed og rygter på sociale medier.”
• “I kvalitetskontrollen skal operatøren sondre defekte fra fejlfri produkter.”
• “Et modent demokrati må kunne sondre mellem kritik og hetz.”
• “Terapeuten hjalp klienten med at sondre mellem følelser og fakta.”
• “Historikeren sondrede mellem primære og sekundære kilder.”
• “Maskinlærings­modellen er trænet til at sondre katte fra hunde i billeddata.”
• “Etikken kræver, at vi sondrer mellem ansvar og skyld.”

Synonymer og nuancer

Antonymer

• forene
• blande
• samle
• sammenlægge

Relaterede termer

• sondring – substantiv: selve processen eller resultatet af at sondre.
• sondrende – adjektiv: som udviser evnen til at sondre (f.eks. “en sondrende analyse”).
• sondering – bør ikke forveksles; bruges især i betydningen “foreløbig undersøgelse” (fx politiske sonderinger).

Historisk udvikling og frekvens

Brugen af sondre har ændret sig over tid:

• 1500-1700-tallet: Optaget fra nedertysk i kirkesprog og juridiske tekster.
• 1800-tallet: Relativ høj frekvens i nationalromantisk og filosofisk prosa.
• 1900-tallet: Aftagende brug i dagligt sprog; erstattes gradvist af skelne.
• Nutid: Levet videre i fag-, lov- og akademisk sprog, men sjældnere i daglig tale.

Korpusundersøgelser (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, KorpusDK) viser en jævn, men lav, frekvens i moderne tekster, især inden for jura, medicin og humaniora.

Sammenfatning

Sondre er et præcist og nuanceret dansk verbum, der betegner evnen til at skelne klart mellem fænomener. Selvom ordet i dag ofte afløses af mere almindelige termer som skelne, rummer det en formel og analytisk klang, der fortsat gør det værdifuldt i akademisk, faglig og juridisk sammenhæng.