Sordin betydning

sordin (substantiv, fælleskøn):

• I musik: en fysisk dæmper monteret på et instrument, som reducerer lydstyrken og/eller ændrer klangen (mere mørk, mat, nasal eller fjern). Bruges især på stryge- og messingblæsere.
• Som spilleanvisning: italiensk con sordino (med sordin/dæmper) og senza sordino (uden sordin/dæmper).
• Figurativt: afdæmpning af intensitet, udtryk eller stemning i sprog, adfærd eller begivenheder.

Bøjning: en sordin, sordinen; flertal sordiner, sordinerne.

Udtale (vejledende): sor-dín.

Ordet kommer af italiensk sordino/sordina “dæmper”, afledt af sordo “døv, dæmpet”, med rødder i latin surdus “døv”. I dansk er formen “sordin” almindelig; i noder ses italienske former (con sordino, senza sordino, ofte forkortet con sord./senza sord.).

Strygeinstrumenter (violin, bratsch, cello, kontrabas)

• Funktion: En lille klemme/klods (ofte gummi, plast eller træ) sættes på stolens overkant. Øger stolens masse og dæmper især overtoner → blødere, mørkere og “fjernere” klang.
• Typer: Tourte-sordin (gummi med slids), Heifetz-model (hårdere plast), træ- eller metalvarianter; “practice mutes” er tungere og dæmper meget kraftigt (øvebrug).
• Notation: Con sord. ved indgang; senza sord. når den tages af. I moderne noder markeres ofte med tekst plus klamme.

Messinginstrumenter (trompet, kornet, trombone, horn, tuba)

• Funktion: Muten indsættes/holdes i klokken og ændrer instrumentets akustiske impedans og spredning → karakteristiske farver.
• Almindelige mutes:

  • Straight (spids, klar, “nasal” klang) - klassisk standard.
  • Cup (varm, rund, dæmpet) - klassisk og jazz.
  • Harmon/“wah-wah” (metalmute med rør; distinkt, svirrende toning) - jazz.
  • Bucket (meget blød og mørk) - bigband.
  • Plunger (håndholdt “toilet-svupper” effekt) - vokaliserende wah-effekter.
  • Practice-mute (stærk dæmpning til øvning).

• Notation: Con sord., specifik mutetype angives ofte i partituret (fx “cup mute”). Senza sord. eller “open” for uden mute.
• Bemærk: Hornets “stopped” (hånd inde i klokken) er ikke en sordin, men en beslægtet klanglig teknik; separate mutes findes også til horn.

Klaver

• I ældre partiturpraksis betyder senza sordini “uden dæmpere” = sustain-pedalen nedtrykkes, så dæmperne løftes fra strengene og tonen klinger frit.
• Forveksl ikke: una corda (venstre pedal, blødere farve) er en anden funktion end senza sordini (højre pedal).

Andre instrumenter

• Træblæsere bruger sjældent egentlige sordiner; man taler her oftere om dæmpning via klangkontrol eller afdækning.
• Slagtøj dæmpes typisk med hånd, filt eller gel-puder - i praksis “dæmpning”, ikke “sordin”.

• con sordino / con sord. = spil med sordin/dæmper.
• senza sordino / senza sord. = spil uden sordin/dæmper.
• På strygere ses også “mute on”/“mute off” i engelsksprogede udgaver.
• Angivelse placeres dér, hvor ændringen ønskes, ofte med klamme over de berørte takter.

• “Violin I: con sord. fra takt 32.”
• “Trompet 2 spiller med cup mute i hele satsen.”
• “Cello: husk senza sord. inden solopassagen.”
• “Komponisten foreskriver senza sordini (sustain-pedal ned) i indledningen.”
• “Horn: straight mute indtil bogstav C; ‘open’ ved D.”
• “Kontrabasser: brug tung øvesordin i prøven af hensyn til akustikken.”
• Figurativt: “Efter kritikken lagde han sordin på retorikken.”
• Figurativt: “Fejringen foregik med sordin efter den svære uge.”

• Synonymer (konkret): dæmper, mute (eng.), sordino (it.).
• Synonymer (figurativt): afdæmpning, toning ned, dæmpelse.
• Nærstående: damper(e) på klaver; hånddæmpning; “stopped” horn; una corda (beslægtet mål: blødere klang, men anden mekanik).

• Musik: uden sordin, åben klang, senza sordino, open.
• Figurativt: optrappe, forstærke, skrue op, intensivere.

• 1600-tallet: Barokkomponister som Monteverdi og senere Vivaldi bruger con sordino på strygere for dæmpet, intim farve.
• Klassikken/romantikken: Bred anvendelse i orkester (Haydn, Mozart, Beethoven, Berlioz). Beethoven bruger “senza sordini” på klaver som pedalangivelse.
• 1800-1900-tallet: Messingsordiner standardiseres; Debussy, Ravel, Mahler, Strauss udnytter farvevirkninger rigt.
• 1900-tallet (jazz): Harmon-, cup-, bucket- og plunger-mutes giver ikoniske klange (Ellingtons orkester, Miles Davis m.fl.).
• Nutid: Sordiner bruges bredt i klassisk, film- og spilmusik samt i undervisning/øvning.

• Strygere bør montere sordin lydløst og i god tid før indsatser; øv skiftet.
• Messingblæsere med specifik mutetype bør have den klar og teste intonation; nogle mutes kræver kompensation.
• Klaverangivelsen “senza sordini” tolkes i dag som sustain-pedal; kontekst afgør varighed (ofte angives pedallinjer).

“Sordin” bruges i dansk som metafor for afdæmpning af udtryk, følelser eller handlinger:

• “Der blev lagt sordin på festlighederne efter nyheden.”
• “Hun talte med sordin for ikke at provokere.”
• “Kampagnen fortsætter, men med sordin.”

• Forveksl ikke klaverets una corda (venstre pedal) med senza sordini (højre pedal). De påvirker klangen på forskellige måder.
• “Sordin” er generelt en fysisk dæmper; på klaver handler italienske angivelser om pedaler, ikke en separat genstand.
• Ordet må ikke forveksles med navne på høreværnsmærker (fx MSA Sordin); det er en anden sammenhæng.

• con sordino / senza sordino - med/uden sordin.
• dæmper - generisk dansk ord for sordin.
• mute - engelsk for sordin/dæmper.
• una corda, tre corde - klaverpedaler (ikke sordin, men beslægtet med klangkontrol).
• hånddæmpning, stopped horn - teknikker i blæs.