Sorrig og glæde de vandre til hobe betydning

Vendingen betyder grundlæggende, at sorg og glæde hører sammen og ledsager hinanden. Den peger på livets blanding af lys og mørke og formidler en både realistisk og trøstende forståelse af tilværelsen: selv i sorgen findes spor af glæde, og selv i glæden ligger sårbarheden for tab.

Udtrykket bruges i daglig tale, i litteratur, taler (fx ved bryllupper og begravelser), i medier og i essays, når man vil fremhæve livets uforudsigelighed, balancen mellem modgang og medgang eller et stoisk, trospræget sindelag.

• Oprindelse: Linjen stammer fra salmen “Sorrig og Glæde de vandre til Hobe” af Thomas Kingo (1634-1703), en af dansk baroks betydeligste salmedigtere. Salmen er første gang trykt i 1681 (Chrysillis, senere i Kingos salmebog).
• “Sorrig”: Arkaisk stavemåde for sorg. I moderne sprog skrives “sorg”, men citatet gengives traditionelt i originalformen “sorrig”.
• “de vandre”: Ældre præsensform uden -r. Moderne præsens er “de vandrer”.
• “til hobe”: Gammelt udtryk for “i flok, i fællesskab, sammen” (jf. norrønt hópr = skare, flok). Man ser også den sammenskrevne form tilhobe i ældre tekster.

Udtrykket er forankret i barokkens livssyn, hvor kontraster (lys/mørke, liv/død, sorg/glæde) står skarpt. Hos Kingo har linjen både en poetisk og teologisk klang: den realistiske erkendelse af lidelse forenes med kristent håb. Over tid har sætningen løsrevet sig fra den rent kirkelige kontekst og er blevet en kulturel nøglevending, ofte brugt som en slags ordsprog i dansk.

• Litterært og retorisk: Anvendes for at give tyngde og eftertanke.
• Højtids- og sørgetaler: Udtrykker både trøst og nøgternhed.
• Dagligdags allusion: Citeres eller parafraseres (“tja, sorg og glæde følges jo ad”).
• Journalistik og essays: Markerer livets ambivalens uden at blive sentimental.

• “Da virksomheden lukkede en afdeling, men samtidig ansatte nye lærlinge, tænkte direktøren: Sorrig og glæde de vandre til hobe.”
• “Ved barnedåben efter et langt sygdomsforløb lød ordene: Sorrig og glæde de vandre til hobe - i dag mærker vi begge dele.”
• “Sæsonen var præget af skader og sensationelle sejre; virkelig sorrig og glæde i samme pakke.”
• “Efter skilsmissen fandt hun ny ro i arbejdet - et klart eksempel på, at sorg og glæde følges ad.”
• “Rapporten viser fremgang i indtjeningen, men tab af markedsandele: Sorrig og glæde for investorerne.”
• “Filmen skildrer livet som sorrig og glæde, de vandrer til hobe - uden falske happy ends.”
• “Vi fejrer hendes pris, men savner ham, der ikke nåede at opleve det; sorrig og glæde side om side.”
• “Når forandringerne gør ondt og godt på samme tid, er det, fordi livets modsætninger følges ad.”
• “Året bød på jobtab og ny kærlighed - en blanding af medgang og modgang.”
• “På hospitalsgangen lærte han, at sorg og håb ofte går hånd i hånd.”
• “Bystyret må leve med lys og skygge: flere cyklister, men også flere ulykker.”
• “Det er to sider af samme sag: frihed og ansvar.”

• Direkte/semantisk nære: “Sorg og glæde følges ad”; “Sorg og glæde går hånd i hånd”; “Lys og mørke følges ad”.
• Parafraser: “Livets op- og nedture hører sammen”; “To sider af samme sag”.
• Beslægtede begreber: ambivalens; dualisme; livets tvesidighed; stoisk sindelag.

• “Ren og skær lykke” (forestillingen om et liv uden sorg)
• “Ublandet ulykke” (forestillingen om et liv uden glæde)
• Monotoni; entydighed

• Salmetradition: Kingos linje citeres ofte i salmer og prædikener.
• Filosofi: Stoicisme (at acceptere det uafvendelige); kristen håbsteologi.
• Litteratur: Motivet “joy and sorrow” er udbredt i europæisk barok og romantik.

• Engelsk: “Sorrow and joy walk together”; “Joy and sorrow go hand in hand.”
• Tysk: “Freud und Leid gehen Hand in Hand.”
• Svensk: “Sorg och glädje går hand i hand.”
• Norsk: “Sorg og glede går hand i hand.”

• Original: “Sorrig og Glæde de vandre til Hobe.”
• Ældre moderniseret: “Sorg og glæde, de vandre til hobe.”
• Nutidig: “Sorg og glæde, de vandrer til hobe.”
• Fri omskrivning: “Sorg og glæde følges ad.”

• “Til hobe” ≠ “til at håbe”: “Til hobe” betyder “i flok/sammen”, ikke noget med håb.
• “Sorrig” ≠ fejlstavning: Det er korrekt i citatet; uden for citatet bruges moderne “sorg”.

• Brug den klassiske form ved citat eller reference til Kingo; brug en moderniseret form i neutralt, nutidigt sprog.
• Passer særligt i tekster, der vil rumme både tab og taknemmelighed uden at forsimple virkeligheden.
• Kan stå som selvstændig sentens eller som indskudt allusion i en længere passage.

• sorg
• glæde
• til hobe
• Thomas Kingo
• barok (litteratur)
• ordsprog og sentenser

• Thomas Kingo: “Sorrig og Glæde de vandre til Hobe” (1681). Teksten er i public domain (forfatter d. 1703).
• Ordbog over det Danske Sprog (ODS): opslagsord “til hobe”, “sorrig”.
• Dansk Sprognævn: anbefalinger om modernisering af ældre citater i løbende tekst.