Sort farve betydning

Sort er en akromatisk farve, dvs. uden kulør (nuance). Den defineres primært ved lysstyrke (værdi), ikke ved farvetone. I praksis opstår sort, når:

• Additivt (lys): Ingen lyskanaler (R, G, B) udsender lys (RGB = 0,0,0).
• Subtraktivt (tryk/maling): Et materiale absorberer næsten alt indfaldende lys; i CMYK anvendes særligt K (sort) for at opnå dyb mørke og høj kontrast.

Perceptuelt opleves sort som “helt mørkt”. I Munsell-systemet svarer ideelt sort til værdi N0. I praksis findes “optisk sort” sjældent perfekt; selv meget sorte materialer reflekterer en smule lys.

• Sort: Fra gammeldansk/oldnordisk, beslægtet med oldnordisk “svartr”, tysk “schwarz”, engelsk arkaisk “swart”. Den rekonstruerede ur-germanske form er *swartaz.
• Farve: Låneord fra middelnedertysk “varwe/varve”, med rødder i germansk *farwō (farve, maling). Beslægtet med tysk “Farbe” og nederlandsk “verf”.

• Beskrivende: sort tøj, sort bil, sort kat, sort skærm, sort nat, sort blæk, sort læder, sort granit.
• Mad og drikke: sort kaffe (uden mælk), sort te, sort peber, sort ris, sort sesam.
• Kunst og foto: sort-hvidt foto, sort tusch, dyb sort baggrund, sort fløjl.
• Faste udtryk: sort humor, sort arbejde (ulovligt), sort marked, sort på hvidt (skriftligt bevis), se sort (kortvarigt synstab eller stærk frustration), sort uheld.
• Kultur og natur: Sort Sol (stæreflok-fænomen), den lille sorte (klassisk kjole), sort bælte (kampsport).

Bemærk: “Rich black” bør vælges efter trykkeriets farveprofil og maksimal farvemængde (TAC), for at undgå tørrings- og smitteproblemer. Brug ikke “registration black” til flader.

• Kulsort, ravnsort, dybsort, jetsort, natmørk, bælgmørk: Forstærkende betegnelser for meget mørk sort.
• Varme/kølige sorte: Sort tiltet med små mængder brun/rød (varm) eller blå/grøn (kold) for at undgå “død” sort i design.
• Off-blacks: Antracit, grafit, skifer, onyx, obsidian, ibenholt; ofte mørke grå/sorte med farvestik.
• Ultrasort: Tekstiler/nanomaterialer som Vantablack absorberer >99,9% af lys og virker “hul-agtige”.

• Sorg og alvor: I store dele af Vesten forbindes sort med sorg, autoritet og formalitet. Andre kulturer bruger andre farver til sorg (fx hvid i dele af Østasien).
• Elegance og minimalisme: “Den lille sorte” i mode, sort som tidløs og slankende.
• Magt og mystik: Præstedragter, dommerkappe, “sort magi” som metafor.
• Politik og subkultur: Sort flag (anarkisme), sort tøj i visse musikscener.
• Teknologi og sprogbrug: Black box, black hat/white hat, sortliste (ofte erstattet af “blokliste”/“spærreliste” i inklusivt sprog).

De tidligste sorte pigmenter var baseret på sod, trækul og aske. Senere kom:

• Lampesort/Carbon black (PBk6/PBk7): Fin sod fra ufuldstændig forbrænding; meget brugt i blæk og maling.
• Ben-/elandsort (PBk9): Forkullet knogle, dyb men lettere brunlig sort.
• Mars Black (PBk11): Jernoxid-baseret, lidt varm sort med god dækkeevne.

I tekstiler var ægte dybsort kostbar før moderne farvestoffer; garvesyrer og jernsalte gav mørk farvning, men kunne gøre stoffet skrøbeligt. I tryk blev K (sort) standardiseret i CMYK; bilindustrien populariserede holdbare sorte lakker. En kendt anekdote er Ford Model T’s mange år med hovedsagelig sort lak pga. pris og tørretid.

• Sort legeme: Idealiseret fysisk model, der absorberer al stråling og udsender karakteristisk spektrum (sortlegemestråling).
• Sort hul: Astronomisk objekt med så stærk tyngdekraft, at lys ikke kan undslippe.
• Kontrast og syn: Det menneskelige øje tilpasser sig; sort opfattes relativt i forhold til omgivelserne (simultankontrast, Purkinje-effekt).

• Digitalt: På OLED-skærme er RGB 0,0,0 ægte sort (pixels slukket). I UI kan meget mørke grå (#0A0A0A-#121212) være mere behagelige end ren sort.
• Tilgængelighed: Sørg for tilstrækkelig kontrast (WCAG 2.1: 4,5:1 for brødtekst, 3:1 for stor tekst).
• Print: Brug “rich black” til store flader; brug ren K til fin tekst for skarphed. Kalibrér efter ICC-profiler.

• Adjektiv: en sort jakke, et sort bord, den/de sorte sko.
• Navneord: sort farve, det sorte (substantiveret).
• Sammensætninger og bindestreg: sort-hvid, sortliste, sortmaleri (bogstaveligt/maleri; metaforisk: at fremstille noget negativt).

• Kulsort, ravnsort, jetsort, dybsort, bælgmørk, natmørk, sodsort (intensiverende/poetiske).
• Mørk (nær-synonym, men bredere end “sort”).
• Udtryk: sort som kul, sort som natten, sort som ibenholt.

• Hvid (primært antonym i farvespektrum og symbolik).
• Lys og lysende (modsat lav lysstyrke).
• Forstærkede antonymer: snehvid, kridhvid, perlehvid.

• Sort på hvidt: Noget dokumenteret skriftligt.
• Tegne et sort billede af: Skildre meget pessimistisk.
• Sort arbejde/sorte penge: Ulovligt arbejde/ubeskattede midler.
• Se sort: Kortvarigt synstab eller stærk vrede/frustration.
• Sort humor: Galgenhumor om alvorlige emner.
• Sort fredag: Oprindelig om krak/katastrofe; i dag oftest indkøbsdag (Black Friday).

• Akromatisk, gråskala, luminans, kontrast, reflektans, absorbans, albedo (tekniske begreber).
• CMYK, RGB, HSL/HSV, ICC-profil (farvestyring).
• PBk6/PBk7/PBk9/PBk11 (pigmentindeks for sorte pigmenter).

• “Sort er ikke en farve”: Sand/falsk afhængigt af kontekst. I fysik (additivt lys) er sort fravær af lys; i perceptuel og sproglig forstand er sort en farvekategori.
• K i CMYK: Står for “Key” (nøgleplade), ikke for “blacK”, selv om K er den sorte kanal.
• Sortliste/blacklist: Mange vælger mere neutrale termer som “blokliste” eller “spærreliste” i inklusiv sprogbrug.

• Brug let tonede sorte for at styre stemning (varm/kold) i layout og foto.
• Undgå 100% sort i store digitale flader for at reducere visuel træthed; vælg meget mørk grå.
• I tryk: afklar “rich black”-recept og maksimal farvedækning med trykkeriet.