Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode betydning

Ordet betegner en periode (hovedled) med et specifikt formål: stabilisering af planlægningen af speciallægepraksis. I praksis bruges det om en forvaltnings- eller aftaleperiode, hvor der:

• indføres midlertidige begrænsninger for nye ydernumre eller praksisudvidelser,
• justeres på kapacitet og geografisk fordeling for at rette skævheder,
• evalueres effekter af nylige reformer, ændrede henvisningsmønstre eller nye kvalitetskrav,
• koordineres på tværs af regioner, specialer og aftaleforhold for at undgå over- eller underforsyning.

Ordets betydning ligger derfor i skæringspunktet mellem sundhedspolitik, kapacitetsstyring og aftalestyring. Det forekommer især i administrative notater, høringssvar, strategioplæg, interne planlægningsdokumenter og faglige rapporter, mens det sjældent bruges i bred offentlig kommunikation.

Der er tale om et langt, dansk sammensat navneord (endocentrisk kompositum), hvor sidste led bestemmer ordklassen og den overordnede betydning.

Etymologisk består ordet af almindelige, moderne danske fag- og forvaltningsled. Som helhed er det et hyperkompositum, der opstår i administrativt sprog for at være præcis, om end tungt.

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Kerneled: periode (en periode).
• Bestemt form: speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioden.
• Flertal: speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioder.
• Bestemt flertal: speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioderne.

Som i andre danske sammensætninger er det sidste led, der bøjes.

Ordet er korrekt i ét ord, men er meget langt. Af hensyn til læsbarhed kan man med fordel indsætte bindestreger:

• speciallægepraksisplanlægnings-stabiliseringsperiode
• speciallægepraksis-planlægningsstabiliseringsperiode
• speciallægepraksis-planlægnings-stabiliseringsperiode (mest læsevenlig)

I offentlig formidling anbefales ofte en omskrivning, fx “stabiliseringsperiode for planlægningen af speciallægepraksis”.

• Regionerne indfører en speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode for at sikre ro om kapacitetsudvidelser.
• Der er aftalt en 12-måneders speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode, mens de nye henvisningsveje evalueres.
• Under speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioden udstedes der som udgangspunkt ingen nye ydernumre.
• Formålet med speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioden er at undgå utilsigtede geografiske skævvridninger.
• Efter speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioden revurderes dimensioneringen på tværs af specialer.
• Kommunen anbefaler en kort speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode for at fastholde rekrutteringsfokus.
• I høringssvaret foreslås en speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode med kvartalsvise statuspunkter.
• Parterne er enige om, at speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioden ikke må forringe patienttilgængeligheden.
• Data fra speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperioden anvendes til at kalibrere kapacitetsmodellen.

• stabiliseringsperiode for (speciallæge)praksisplanlægning
• konsolideringsfase i praksisplanlægningen
• kapacitetsfrys / midlertidigt kapacitetsmoratorium
• roperiode i planlægningen
• overgangsperiode med stabiliserende tiltag

Bemærk: De fleste synonymer er omskrivninger, da det præcise lange kompositum er sjældent i almindelig brug.

• udvidelsesfase / ekspansionsperiode
• liberaliseringsperiode
• omlægnings- eller transformationsperiode (hvis fokus er forandring frem for stabilisering)

Begrebet hører hjemme i moderne sundhedsforvaltning, hvor planlægning af speciallægepraksis omfatter dimensionering, geografisk fordeling, henvisningsveje, kvalitetskrav og økonomiske rammer. Stabiliseringsperioder opstår typisk:

• efter større strukturændringer, overenskomstmæssige justeringer eller nye data- og kvalitetskrav,
• ved uforudsete udsving i kapacitet (f.eks. mange samtidige praksisophør eller ændret efterspørgsel),
• i forbindelse med pilotprojekter, hvor man ønsker ro til evaluering før skalering.

Selve ordet er et pragmatisk forvaltningsdannet kompositum og er sjældent kodificeret som fast term i lovtekster; det fungerer snarere som en præcis, men tung betegnelse i administrative sammenhænge.

• Praksisplan - det overordnede planlægningsdokument for kapacitet og fordeling.
• Dimensionering - fastsættelse af antal praksisser/ydernumre.
• Ydernummer - autorisations- og aftalegrundlag for praksisdrift.
• Kapacitetsstyring - løbende justeringer af udbuddet af ydelser.
• Henvisningsmønstre - hvordan patienter kanaliseres til speciallæger.
• Moratorium - midlertidigt stop for tildelinger eller ændringer.

• Engelsk (forklarende): specialist practice planning stabilisation period
• Engelsk (alternativ): stabilisation phase in specialist outpatient planning
• Svensk (forklarende): stabiliseringsperiod för planeringen av specialistläkarpraktik
• Norsk (forklarende): stabiliseringsperiode for planlegging av spesialistlegepraksis

Da ordet er en dansk forvaltningssammensætning, oversættes det bedst med forklarende omskrivninger.

• Til fagfæller kan ordet bruges for korthed og præcision, især i dokumenter hvor termen allerede er defineret.
• Til borgere og bred offentlighed anbefales en omskrivning, fx: “en periode med ro i planlægningen af speciallægepraksis, så kapaciteten kan stabiliseres”.
• For læsbarhed i længere tekster: indsæt bindestreger eller brug forkortet parafrase.

Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode betegner en tidsbestemt, administrativ fase, hvor planlægningen af speciallægepraksis holdes i ro eller justeres kontrolleret for at opnå balance i kapacitet, geografi og kvalitet. Ordet er sprogligt korrekt, men langt; det egner sig især til snævre faglige sammenhænge og kan med fordel hyphenes eller omskrives for bedre læsbarhed.