Speget betydning

• 1) Kompliceret/prekær: Om forhold, sager eller situationer der er indviklede, uigennemskuelige, tvivlsomme eller potentielt pinlige.

  Eksempel: “En speget affære”.

• 2) (Ældre/culinarisk) Saltet eller tørret: Om kød eller fisk, der er konserveret ved saltning og/eller tørring.

  Eksempel: “speget kød”; i dag især i “spegesild”, “spegepølse”.

I moderne almensprog er betydning 1 den klart hyppigste. Betydning 2 forekommer primært historisk, dialektalt eller i faste sammensætninger.

Ordet er et adjektiv og kan fungere både attributivt (foran et substantiv) og prædikativt (efter et kopulaverbum):

“Det er speget”, “en speget situation”.

Speget er beslægtet med det ældre verbum at spege ‘at konservere ved saltning/tørring’ (jf. spegesild, spegepølse). Ordet formodes at være lånt via nedertysk/plattysk, hvor tilsvarende former dækkede betydningen ‘tørre, hærde, salte (kød/fisk)’. Den figurative betydning ‘indviklet/prekær’ er en senere, overført anvendelse, belagt i nyere dansk og nu den dominerende i almindelig sprogbrug.

• Konnotation: Mildt negativ; antyder ofte, at noget er rodet, tvivlsomt eller potentielt pinligt.
• Register: Almindeligt i både avis- og hverdagssprog; virker en anelse formelt/skriftsprogspræget sammenlignet med fx “tricky”.
• Typiske emner: Politik, jura, økonomi, personale- og privatlivssager.
• Intensitet: Kan gradbøjes for nuance: “lidt speget”, “temmelig speget”, “meget speget”.

• “Kommissionen står med en speget sag om inhabilitet.”
• “Det blev hurtigt speget, da nye oplysninger kom frem.”
• “Hun havnede i en speget personaleaffære.”
• “Den juridiske del er speget og kræver grundig gennemgang.”
• “Et speget forløb med mange modsatrettede interesser.”
• “Det politiske landskab er speget efter valget.”
• “Der er tale om spegede forhold, som ingen vil udtale sig om.”
• “Han kom med en speget forklaring, der rejser flere spørgsmål end svar.”
• “Økonomien er speget af gamle lån og uigennemsigtige kontrakter.”
• “Sagen er for speget til en hurtig afgørelse.”
• (culinarisk/ældre) “Gården solgte speget flæsk og speget sild på torvet.”

• en speget sag
• en speget affære
• spegede forhold
• en speget situation
• moralsk/juridisk/økonomisk/politisk speget
• det bliver (hurtigt) speget

Til betydning 1 (kompliceret/prekær):

• indviklet, kompliceret, uigennemskuelig, kompleks
• prekær, delikat, betændt, pinlig
• tvivlsom, dubiøs, problematisk, tricky
• mudret, grumset (overført om sager)

Til betydning 2 (saltet/tørret):

• saltet, konserveret, tørret, røgede (delvist overlappende)

Til betydning 1:

• enkel, ligetil, klar, overskuelig, uproblematisk, ukompliceret

Til betydning 2:

• fersk, usaltet

Den ældre, konkrete betydning ‘saltet/tørret (kød/fisk)’ er den oprindelige og kendes fra landbrugs- og handelspraksis. Over tid har en metaforisk udvidelse givet ordet den nu dominerende brug: et “speget” anliggende er noget, der er “hærdet” eller “forviklet”, så det er svært at skille ad og få overblik over. I moderne dansk er den konkrete betydning stort set forbeholdt sammensætninger (spegesild, spegepølse), mens den figurative betydning er produktiv i almensproget.

• Velegnet i neutral til let formel stil, fx i nyhedsartikler og rapporter.
• Kan opleves som mindre direkte end “problematisk” og mindre slangpræget end “tricky”.
• Undgå overforbrug: Hvis noget er rent faktisk ulovligt eller åbenlyst forkert, er speget ofte for svagt.

• spege- (forled i sammensætninger): spegesild, spegepølse, spegefilet
• Beslægtet betydningsfelt: forviklet, snørklet, uafklaret, følsom

• spækket (betyder “fyldt/propfuld”): “et spækket program” - ikke det samme som speget.
• spøgefuld (fra “at spøge”, ‘lave sjov’) - ingen forbindelse til speget.

• Tænk “en speget sag” = “en indviklet/prekær sag”.
• Mad-ordene med spege- handler om saltning/tørring: spegepølse, spegesild.