Spm betydning

Den primære betydning af spm er kortformen af substantivet spørgsmål (neutrum: et spørgsmål, flere spørgsmål). Forkortelsen refererer både til selve handlingen at spørge og til den sproglige enhed (en spørgende ytring), afhængigt af konteksten.

• Semantisk felt: forespørgsel, henvendelse, problemstilling, punkt i en liste til drøftelse.
• Brugsregistre: uformelt til neutralt; ofte i lister, tabeller og skemaer også i mere formelle sammenhænge, hvor plads er begrænset.

• Former: spm, spm. (med punktum), Spm (ved sætningsstart), SPm forekommer sjældent; SPM bruges typisk om andre initialismer (se nedenfor).
• Punktum: Mange skriver spm. med punktum efter tradition for forkortelser; i digitale sammenhænge ses ofte spm uden punktum.
• Tal og flertal: Neutrum uforanderligt, så både ental og flertal skrives ens: “et spm”, “to spm”. Eksempler: “1 spm”, “3 spm”.
• Genitiv: Ses især i faste udtryk: “frist for spm”, “besvarelse af spm”. Hvis man skriver genitivs-s, sættes det efter forkortelsen: “spm’s indhold” (dog anbefales ofte omskrivning: “indholdet af spm”).
• Udtale: Ofte enten bogstav for bogstav [es-pe-em] eller udtalt som det fulde ord “spørgsmål”.

Forkortelsen spm er dannet af begyndelsesbogstaverne i ordet spørgsmål. Ordet spørgsmål stammer af verbet at spørge + substantivdanneren -smål, der angiver “det, der spørges om”.

spm forekommer, når man ønsker at være kortfattet, eller hvor der er begrænset plads:

• SMS/chat: hurtig, uformel kommunikation (“spm?” som enkeltstående besked).
• Undervisning/opgaver: punktlister, eksamenssæt, slides (“Spm 1-3 behandles på torsdag”).
• Q&A/FAQ: overskrifter og labels (“Ofte stillede spm”).
• Skemaer og formularer: kolonneoverskrifter (“Spm nr.”, “Spm-id”).
• Kundeservice: interne notater og ticket-systemer (“Kundens spm besvaret”).

I løbende, formel prosa foretrækkes normalt fuldformen “spørgsmål”, mens spm er velegnet i oversigter, noter og kortfattet korrespondance.

• Har du nogle spm til opgaven?
• Stil gerne spm i chatten undervejs.
• Frist for spm: fredag kl. 12.
• Vi samler spm og svar i en FAQ.
• Spm 1: Hvad er formålet? Spm 2: Hvem er målgruppen?
• Jeg vender tilbage på dine spm snarest.
• Der var tre spm til oplægget.
• Spm/svar-session efter pausen.
• Åbne spm: Hvad kunne forbedres? Lukkede spm: Ja/nej.
• spm?

• Synonymer (afhængigt af kontekst): spørgsmål, forespørgsel, henvendelse, problemstilling, punkt, issue (angl.), query (angl., IT).
• Relaterede udtryk: Q&A (Questions and Answers), FAQ (Ofte stillede spørgsmål), “?” (spørgsmålstegn), interrogativ (grammatik).

• Antonymer: svar, løsning, afgørelse, besked, oplysning.
• Kontrastpar: spørgsmål ↔ svar; åben ↔ lukket (om spørgetype); problemstilling ↔ konklusion.

Forkortelser som spm har længe været brugt i noter, opgavesæt og opslagsværker for at spare plads. Med sms, chat og sociale medier fra 1990’erne og frem er brugen blevet endnu mere udbredt. I dag ses spm både i hverdagssprog online og i semi-formelle rammer som slides, tabeller og interne dokumenter.

Med store bogstaver kan SPM i forskellige faglige sammenhænge betyde noget helt andet end “spørgsmål”. Nogle hyppige er:

Disse skrives typisk med versaler (SPM) og er kontekstafhængige. I almindeligt dansk hverdagsbrug betyder spm dog næsten altid “spørgsmål”.

• Brug spm i korte beskeder, oversigter og tabeller; brug fuldformen spørgsmål i løbende, formel tekst.
• Vær konsekvent: vælg enten spm eller spm. i samme dokument.
• I brugergrænseflader og offentlige tekster er fuld klarhed ofte vigtigere end korthed; overvej at skrive “Spørgsmål”.
• Forveksl ikke spm med “?” - tegnet er et spørgsmålstegn, ikke en forkortelse.

• Engelsk: question (forkortelser: Q, Qs), Q&A (Questions and Answers), FAQ.
• Norsk: spm. (samme forkortelse som på dansk, udbredt i praksis).
• Svensk: fråga (fork. varierer; ofte skrives fuldformen i formelle sammenhænge).
• Tysk: Frage (fork. “Fr.” i visse tabeller; ofte fuldform).

• Spørgsmål
• Spørgsmålstegn (?)
• FAQ (Ofte stillede spørgsmål)
• Q&A