Spo2 betydning

SpO₂ (ofte skrevet “spo2”) betyder perifer kapillær iltmætning og er et procenttal, der estimerer hvor stor en andel af blodets hæmoglobin, der er bundet til ilt, målt ikke-invasivt med et pulsoximeter.

Betydning og definition

SpO₂ er en ikke-invasiv indikator for blodets iltmætning. Den angives i procent (%) og afspejler forholdet mellem oxyhæmoglobin og samlet hæmoglobin i de pulserende (arterielle) kar tæt på hudens overflade. Værdien bruges bredt til at vurdere iltning af blodet i både kliniske og ikke-kliniske sammenhænge.

• Normalområde (ved havniveau, rask voksen): ca. 95–100 %
• Let nedsat: 92–94 % (afhænger af kontekst)
• Hypoksæmi: under ca. 92 % (kræver klinisk vurdering og kontekst)

Etymologi og notation

• S = saturation (mætning)
• p = perifert (målt perifert med pulsoximeter)
• O₂ = ilt

Forkortelsen skrives standardiseret som SpO₂ med stort S, lille p og O₂ for ilt. I praksis ses også “SPO2”, “SpO2” eller “spo2”, men betydningen er den samme.

Måleprincip og udstyr

SpO₂ måles med et pulsoximeter, der bruger fotopletysmografi og to lysbølgelængder (typisk rød ~660 nm og infrarød ~940 nm). Ved at analysere, hvor meget lys der absorberes i takt med pulsslagene, estimeres forholdet mellem oxyhæmoglobin og deoxyhæmoglobin via en ratio-algoritme (baseret på Beer–Lambert-loven).

• Sensorplaceringer: finger, øreflip, tå eller pande.
• Transmissiv vs. reflektiv: Fingre/øreflip (lys gennem vævet) vs. pande (lys reflekteres tilbage).
• Uddata: SpO₂ i %, pulsfrekvens, ofte et pletysmografisk bølgeformssignal og/eller perfusionsindeks.

Referenceområder og tolkning

Kontekst	Typisk SpO₂	Kommentar
Rask voksen ved havniveau	95–100 %	Individuelle variationer forekommer
Let nedsat mætning	92–94 %	Vurder i klinisk sammenhæng
Mulig hypoksæmi	< 92 %	Behov for vurdering; risiko ved vedvarende lave værdier
Ældre eller kronisk lungesygdom	Kan være lavere	Mål ofte individualiseres; hos visse KOL-patienter tilstræbes 88–92 %
Højder (fx bjergområder)	Lavere end ved havniveau	Tilpasning over dage/uger kan hæve værdierne noget

SpO₂ forholder sig ikke-lineært til blodets ilttryk (PaO₂) pga. hæmoglobins iltdissociationskurve. Små ændringer i PaO₂ kan give store SpO₂-ændringer ved lav mætning, men næsten ingen ændring nær 100 %.

Klinisk anvendelse

• Akutmedicin og intensiv: Kontinuerlig overvågning af iltning ved vejrtrækningsbesvær, sepsis, pneumoni mv.
• Anæstesi og opvågning: Standardovervågning under/efter operation.
• Lungemedicin: Vurdering af KOL, astmaforværring, interstitielle lungesygdomme.
• Hjemmemonitorering: Ved fx COVID-19 eller kronisk sygdom til tidlig opsporing af forværring.
• Søvnmedicin: Nattescreening for desaturations-episoder ved søvnapnø.
• Neonatologi/pædiatri: Tæt monitorering, ofte med alarmsætning efter alder/tilstand.

Uden for klinikken

• Sport og højdetræning: Overvågning af iltning under/efter anstrengelse og ved ophold i højder.
• Rekreativ brug: Hjemme-pulsoximetre og wearables kan give indikationer, men må ikke erstatte klinisk vurdering.

Begrænsninger og fejlkilder

SpO₂ er et estimat og påvirkes af flere forhold:

• Dårlig perfusion/kold hud/hypotension: Kan give lave eller ustabile målinger.
• Bevægelsesartefakter: Særligt ved fysisk aktivitet eller tremor.
• Neglelak/kunstige negle (mørke farver): Kan forstyrre lysmålingen.
• Omgivende lys: Kraftigt lys kan påvirke sensoren; skærm af.
• Hudpigmentering: Visse enheder kan systematisk overvurdere SpO₂ ved mørkere hudtoner, især ved lav mætning.
• Dys-hæmoglobiner: Carboxyhæmoglobin (CO-forgiftning) kan give falsk høj SpO₂; methæmoglobin kan drive aflæsningen mod ca. 85 % uanset reel mætning.
• Intravenøse farvestoffer: Kan interferere (fx methylenblåt).
• Alvorlig anæmi: SpO₂ kan være normal, selv om iltindholdet samlet er lavt pga. lavt hæmoglobin.

Forhold til andre målinger

• SpO₂: Ikke-invasiv, perifer mætning (pulsoximeter).
• SaO₂: Arteriel iltmætning målt direkte i blodgas (co-oximetri); “facit”, når præcision kræves.
• PaO₂: Arterielt ilt-partialtryk (kPa eller mmHg); relaterer ikke-lineært til SpO₂.
• SvO₂/ScvO₂: Venøs/centralvenøs iltmætning; bruges til at vurdere balance mellem ilttilførsel og -forbrug.

Blodets totale iltindhold afhænger primært af hæmoglobinkoncentration og mætning (samt en lille opløst fraktion proportional med PaO₂). Derfor kan en patient med lavt hæmoglobin have normal SpO₂ men stadig utilstrækkelig ilttransport.

Historisk udvikling

• 1930’erne–1940’erne: Tidlige oximetre udvikles til laboratoriebrug.
• 1970’erne: Takuo Aoyagi beskriver den pulsatile “ratio-of-ratios”-metode for kontinuerlig, ikke-invasiv mætning.
• 1980’erne: Kommercielle pulsoximetre bliver udbredte; standardudstyr i anæstesi.
• 1990’erne–nu: Forbedret signalbehandling, bevægelsesfiltrering, pandesensorer, integration i monitorer og wearables.

Eksempler på brug

• Ambulance: Patient med åndenød har SpO₂ 88 %; ilt gives under transport, målet stiger til 94 %.
• Hjemme ved luftvejsinfektion: En voksen måler 96 % i hvile; falder til 92 % ved gang, stiger igen efter hvile.
• Højdetur: På 3.000 m ses SpO₂ 88–90 % den første dag; efter akklimatisering 92–94 %.
• Søvnapnø-screening: Gentagne natlige fald til 82–86 % korrelerer med apnø-episoder.
• Operation: Kontinuerlig SpO₂-overvågning trigger intervention, hvis værdien falder under fastsat alarmgrænse.
• KOL-kontrol: Målrettet SpO₂ 88–92 % for at undgå både hypoksæmi og hyperkapni hos udvalgte patienter.

Synonymer og relaterede termer

• Synonymer (brugte betegnelser): perifer iltmætning, pulsoximetri-mætning, iltmætning målt med pulsoximeter.
• Relaterede termer: pulsoximeter, pletysmografi, SaO₂, PaO₂, FiO₂, hypoksæmi, desaturation.

Antonymer (konceptuelle)

Der findes ikke et direkte sprogligt antonym til “SpO₂”, da det er en måleenhed. Konceptuelt er lav iltmætning, desaturation eller hypoksæmi modsat en normal/høj SpO₂.

Standarder, nøjagtighed og skriftpraksis

• Enhed: procent (%).
• Nøjagtighed: Typisk ±2–4 procentpoint i området 70–100 % for medicinske enheder under standardiserede forhold.
• Standarder: Medicinske pulsoximetre testes ofte efter standarder som ISO 80601-2-61 og relaterede performance-krav.
• Skriftpraksis: Brug SpO₂ som præcis notation; undgå tvetydige varianter i faglige tekster.

Sikkerhed og gode råd

• Brug SpO₂ som et supplement til symptomer og klinisk vurdering, ikke som eneste beslutningsgrundlag.
• Vær opmærksom på fejlkilder (kold finger, bevægelse, neglelak m.m.).
• Ved vedvarende lave værdier eller symptomer som udtalt åndenød, cyanose, konfusion eller brystsmerter, søg lægehjælp.

Ofte stillede spørgsmål

• Er 100 % altid godt? Ikke nødvendigvis; meget høj ilttilførsel kan være uhensigtsmæssig i visse situationer. Mål individualiseres.
• Hvorfor viser mit ur én værdi og klinikkens udstyr en anden? Forbruger-enheder kan have lavere nøjagtighed og er mere følsomme for artefakter.
• Kan jeg have normal SpO₂ og stadig mangle ilt? Ja, ved fx svær anæmi eller CO-forgiftning kan SpO₂ være normal eller falsk høj.
• Hvad er forskellen på SpO₂ og puls? SpO₂ er mætning i %, puls er hjertefrekvensen i slag/minut; begge vises ofte af samme enhed.