Sprogets betydning

sprogets er en bøjningsform (genitiv, bestemt ental) af det neutrale substantiv sprog. Semantisk angiver formen, at noget tilhører eller vedrører sproget, eller at sproget fungerer som emne/ramme for det efterfølgende substantiv: “sprogets struktur”, “sprogets oprindelse”.

Genitiven i moderne dansk bruges ikke kun om klassisk “ejerskab”, men også om:

• Attribution: “sprogets funktioner” (= funktioner vedrørende sprog)
• Del-helhed: “sprogets lydsystem”
• Oprindelse/kilde: “sprogets rødder”
• Emne: “sprogets rolle i undervisningen”

“Sprogets” dannes ved at tilføje genitiv-s til den bestemte entalsform sproget.

Bemærk: Genitiv-s sættes uden apostrof i almindelige navneord: sprogets (ikke sproget’s).

I dansk sættes genitiv-s normalt på hele navneordsgruppen. Eksempler:

• det danske sprogs historie (ikke: det danske sprogets historie)
• forskningen i sprogets udvikling (s sættes på hele NP’en “sproget”)

Genitiv kan ofte erstattes af en af-konstruktion, især når udtrykket bliver langt eller tungt: “udviklingen af sproget” i stedet for “sprogets udvikling”.

• Sprogets udvikling afspejler samfundets forandringer.
• Vi undersøger sprogets lydsystem og fonologi.
• Sprogets grammatik beskriver, hvordan ord kombineres.
• Sprogets ordforråd udvides løbende med nye lånord.
• Sprogets oprindelse er fortsat genstand for debat.
• Sprogets rolle i læring er central i pædagogikken.
• Sprogets funktioner spænder fra reference til identitetsskabelse.
• Sprogets normer fastlægges ikke kun af ordbøger, men af brugerne.
• Sprogets stilniveau kan variere fra formelt til uformelt.
• Sprogets skriftlige tegnsystem kaldes ortografi.
• Sprogets dialekter afspejler geografiske og sociale forskelle.
• Sprogets pragmatik handler om betydning i kontekst.
• Sprogets metaforer former vores måde at tænke på.
• Sprogets rytme og melodi kaldes prosodi.
• Sprogets forandring drives af kontakt mellem talere.
• Sprogets regler læres implicit af børn i sprogtilegnelsen.
• Sprogets begrænsninger sætter rammer for udtryksmuligheder.
• Sprogets digitale brug påvirker stavning og forkortelser.
• Sprogets standardisering har både fordele og omkostninger.
• Sprogets forhold til magt diskuteres i sociolingvistikken.
• Sprogets historie i Danmark er tæt knyttet til skriftkulturen.
• Sprogets klarhed er afgørende i jura og forvaltning.
• Sprogets billedlighed er central i litterær analyse.
• Sprogets variation i ungdomsgrupper skaber nye normer.

Med “af”-omskrivning:

• Udviklingen af sproget (for “sprogets udvikling”).
• Historien om sproget (for “sprogets historie”).

Da “sprogets” er en form snarere end et selvstændigt opslagsord, har det ikke egentlige synonymer. Følgende omskrivninger er dog betydningsnære:

• af sproget (udviklingen af sproget)
• vedrørende sproget (emner vedrørende sproget)
• om sproget (en bog om sproget)
• sproglig som adjektiv: “sprogets struktur” → “sproglig struktur”

Genitivformen “sprogets” har ikke egentlige antonymer. I nogle sammenhænge kan en naturlig kontrast være udtryk for det ikke-sproglige eller nonverbale:

• sprogets udtryk ↔ det nonverbale udtryk
• sprogets tegn ↔ kropssprog, mimik, gestik

Sprog er et nordisk/germansk ord, beslægtet med svensk språk og norsk språk. Ordet kan føres tilbage til ældre nordiske former og er sandsynligvis i familie med germanske rødder for “at tale”. Genitivendelsen -s er rest af det gamle kasussystem i nordiske sprog og optræder i moderne dansk som en produktiv klitisk endelse, der knyttes til hele navneordsgruppen (NP).

• Olddansk/oldnordisk: fuldere kasussystem med flere nominalendelser.
• Middelalderlig og nyere dansk: bortfald af de fleste kasus; s-genitiven bevares og generaliseres.
• Moderne dansk: s-genitiv konkurrerer med præpositionsled (“af”), især hvor læsbarhed og naturlig ordstilling tilsiger det.

• Ingen apostrof i almindelige navneord: korrekt sprogets, forkert sproget’s.
• Bestemthed: “sprogets” er bestemt ental. Ubetinget ental genitiv er “sprogs” (et sprogs udvikling).
• Hele NP i genitiv: skriv “det danske sprogs historie” (ikke “det danske sprogets historie”).
• Forveksl ikke genitiv-s med fuge-s: “sprogsystem” har fuge-s i en sammensætning; “sprogets system” er genitiv.
• Store/små bogstaver: “sprogets” skrives med lille s, medmindre det står først i en sætning.

• sprog (grundform), sproget (bestemt form), sprogs, sprogenes
• sproglig (adjektiv), sproglighed (substantiv)
• lingvistik, grammatik, semantik, pragmatik, fonologi, morfologi
• af-konstruktion som alternativ til genitiv

• sprogets udvikling/historie/struktur/system
• sprogets regler/normer/konventioner
• sprogets funktion/rolle/betydning
• sprogets oprindelse/rødder/slægtskab
• sprogets lydsystem/prosodi/rytme
• sprogets grammatik/morfologi/syntaks
• sprogets pragmatik/semantik/metaforer
• sprogets variation/dialekter/registere
• sprogets påvirkning/påvirkelighed af teknologi/medier

Brug “sprogets” når du vil lave en kompakt, attributiv formulering (fx “sprogets historie”). Brug “af sproget” når sætningen bliver tung, eller når du ønsker en mere formel eller neutral omformulering (fx “historien af/om sproget”). Begge er normalt korrekte; vælg efter stil og læsbarhed.