Spurt betydning

Spurt betyder en kort, kraftig acceleration i fart – ofte den afsluttende, afgørende tempoøgning i en konkurrence. Ordet bruges især i sport (fx cykling, løb og skiløb), men også billedligt om en intens, kortvarig indsats mod slutningen af en opgave eller periode.

Betydning

Spurt er primært et substantiv, der betegner et pludseligt og markant ryk i tempo over en kort distance eller tidsperiode. I sport er det typisk den afsluttende del af et løb, hvor deltagerne accelererer maksimalt for at afgøre resultatet. Ordet bruges også i overført betydning om en sidste, målrettet indsats før en deadline eller milepæl (fx “slutspurt op til eksamen”).

• Konkret betydning: kort, eksplosiv tempoøgning, især til sidst i en konkurrence.
• Overført betydning: intens, koncentreret arbejdsindsats i slutningen af et forløb.

Ordklasse og bøjning

Form	Eksempel
Substantiv, fælleskøn	en spurt
Bestemt ental	spurten
Ubestemt flertal	spurter
Bestemt flertal	spurterne

Relateret verbum: at spurte (løbe meget hurtigt, accelerere): jeg/han spurter, spurtede, har spurtet.

Etymologi

Spurt er et nyere lånord i dansk, formodentlig fra engelsk spurt (‘pludseligt ryk/indsats; sprint’). Ordet er beslægtet med brug i andre nordeuropæiske sprog (tysk Spurt, norsk/svensk spurt). Betydningen ‘afsluttende acceleration’ har især vundet udbredelse med sportens sprog.

Brug og typiske kollokationer

• Sætte en spurt ind (han satte en voldsom spurt ind på de sidste 200 meter)
• Afgøre det i spurten (løbet blev afgjort i spurten)
• Vinde/tabe spurten (hun vandt spurten med en halv hjullængde)
• Massespurt (flere deltagere spurtede samlet mod målstregen)
• Slutspurt (sidste, intensive fase frem mod mål eller deadline)
• Indlagt spurt (mellemsprint i et cykelløb, ofte med point/præmier)
• Vækstspurt (hurtig, kortvarig vækstfase, især i puberteten)

Eksempler på brug

Sportslige eksempler:

• Han tog sejren i en tæt massespurt.
• På den sidste langside satte hun en spurt ind og passerede konkurrenterne.
• Løbet blev afgjort i spurten efter et taktisk opløb.
• Holdets sprinter manglede det sidste i spurten efter et langt udbrud.
• Der var indlagt spurt ved 50 km, som gav vigtige point i den grønne trøje.

Overførte eksempler:

• Der var slutspurt på projektet i ugen op til afleveringen.
• Butikken oplevede en spurt i salget op til jul.
• Eleven fik en lille spurt i læsefærdighederne efter nytår.
• Vi tog en sidste spurt fredag eftermiddag for at nå fristen.

Verbal brug (at spurte):

• Han spurtede over vejen for at nå bussen.
• De spurter de sidste meter op ad bakken.

Relaterede termer og nuancer

• Sprint: tæt betydning; ofte en disciplin eller distance (100 m sprint). Spurt bruges typisk om den kortvarige, afsluttende acceleration, uanset den samlede distance.
• Ryk: pludselig tempoændring undervejs – ikke nødvendigvis i slutningen.
• Sprinter (person): atlet/rytter med særlig hurtighed på kort distance eller i afslutning. I cykling bruges også “spurter” om ryttere med stærk afslutning.
• Lead-out/optræk: i cykling et “tog” af holdkammerater, der øger tempoet for at sætte sprinteren optimalt op til spurten.

Synonymer og antonymer

Synonymer (afhængigt af kontekst):

• sprint, slutspurt, (kort) acceleration, ryk, løb i høj fart
• (verbum) sprinte, spurte, fare, ile, styrte af sted, løbe stærkt

Antonymer og nær-antonymer:

• lunte, trave roligt, slentre, drosle ned, sænke farten

Sammensætninger og faste udtryk

• slutspurt – afsluttende, intensiv fase
• massespurt – fælles afslutning med mange deltagere
• indlagt spurt – mellemsprint med point/præmie
• vækstspurt – kortvarig periode med accelereret vækst
• bjergspurt – spurt om point på en stigning (cykling)
• spurtduel/spurtopgør – direkte kamp om sejren på stregen
• spurtstærk – adjektiv om person med god afsluttende hastighed

Historisk udvikling og brug

Begrebet har fået stor udbredelse gennem moderne sportsdækning, især i cykling og atletik, hvor spurten ofte er dramatisk og afgørende. Herfra er ordet gledet naturligt ind i dagligsproget i den overførte betydning “sidste, intensive indsats”.

Forvekslinger og sproglige noter

• “spurt” vs. “spurgt”: spurt er substantivet/handlingen (og relateret verbum spurte); spurgt er kort tillægsform af spørge (jeg har spurgt). Ordene er ikke i familie, selv om de kan lyde ens i hurtig tale.
• Præposition: man siger typisk “i spurten” (ikke “på spurten”).
• Nuance: spurt peger på den afgørende og kortvarige acceleration, ofte til sidst; sprint kan også betegne en hel disciplin/distance.
• Stil: neutral; hyppigt i sportsjournalistik og i uformelt hverdagssprog i overført betydning.

Oversættelser

Sprog	Tilsvarende ord	Bemærkning
Engelsk	sprint; final sprint; burst of speed	“burst” fremhæver pludselig acceleration
Tysk	Spurt; Endspurt	“Endspurt” svarer til “slutspurt”
Svensk	spurt	Samme form og mening
Norsk	spurt	Samme form og mening

Se også

• sprint
• sprinter
• spurte (verbum)
• slutspurt
• vækstspurt