Ss betydning

Nedenfor gives et samlet overblik over centrale betydninger af “ss”/“SS” i dansk og international brug.

“ss” er bogstavfølgen af to “s”. Bogstavet S stammer via latin fra græsk sigma (Σ, σ), som igen har rødder i det fønikiske alfabet (oftest knyttet til bogstavet shin). I mange europæiske sprog er dobbeltkonsonanter (som ss) et ortografisk middel til at markere en kort, trykstærk vokal før konsonanten (fx dansk “masse” vs. “mase”). Fonologisk repræsenterer “ss” typisk en ustemt alveolar frikativ [s].

I tysk retskrivning står ß (Eszett) historisk i et tæt forhold til “ss”: efter retskrivningsreformen bruges “ß” overvejende efter lang vokal/diftong (f.eks. “daß” → “dass”, “Fuß”), mens “ss” bruges efter kort vokal (“dass”). Denne distinktion har påvirket dansk opfattelse via tyske lån og bibliografiske konventioner, men dansk anvender ikke “ß”.

• Dansk: Dobbelte konsonanter som “ss” angiver hyppigt, at den foregående vokal er kort og trykstærk: “kasse”, “presse”, “kysse”, “trusse”, “Lasse”.
• Engelsk: “ss” ses ofte i ord som “lesson”, “press”, “miss”. Reglerne er ikke identiske med dansk, men mønstret er udbredt.
• Tysk: Modsætningen “ss”/“ß” afhænger af vokallængde og retskrivningsregler.
• Romanske sprog: I fx italiensk markerer dobbelte konsonanter ofte konsonantforlængelse (gemination), fx “cassa”.

Onomatopoietisk bruges “ss”/“ssh” som tysse-lyd i mange sprog. Stavemåden varierer (“ss”, “sss”, “shh”, “ssh”).

• ss = screenshot (internet-slang): Brugt i chat, sociale medier og gaming. Eksempel: “Send et ss af fejlen.”
• ss = single-stranded (biologi): Angiver enkeltstrenget nukleinsyre, fx ssDNA/ssRNA.
• SS = stainless steel (materialer): Betegnelse for rustfrit stål i produktnavne/standarder (SS304, SS316). I tekniske specifikationer bruges også AISI-betegnelser.
• SS = Steam Ship (skibspræfiks på engelsk): Historisk præfiks i skibsnavne for dampskibe.
• SS = Schutzstaffel (historie): En nazistisk organisation omtalt i historiske kilder; omtales neutralt i faglitteratur.
• .ss / SS: Nationalkoder for Sydsudan (ccTLD “.ss”; ISO-landekode “SS”).
• ss. (bibliografi): Bruges af og til som flertalsform for “sider” (“ss. 14-17”), men i moderne dansk anbefales typisk “s.” for “side” og tydelige intervalangivelser (“s. 14-17”).
• Gaming-slang: “ss” = “missing”/fjende savnet (særligt i MOBA’er).

• Ortografi: “Hun lagde varerne i kassen.”
• Ortografi: “Han ville kysse hende farvel.”
• Tysse-lyd: “Sss! Biblioteket er stillezone.”
• Internet-slang: “Har du et ss af kvitteringen?”
• Gaming: “ss top - pas på, de roamer.”
• Materiale: “Boltene skal være i SS316 pga. korrosion.”
• Biologi: “Prøven indeholder ssRNA.”
• Skibspræfiks: “SS United States satte hastighedsrekord.”
• Historisk reference: “Kilden analyserer SS’s struktur under krigen.”
• Bibliografi: “Se Nielsen (2020), s. 45 og ss. 47-52.”

Som ortografisk enhed (dobbelts) har “ss” ingen egentlige synonymer; det er et bogstavpar. For tysse-lyden findes dog nære alternativer:

• Synonymer/nærtstående (tysse-lyd): “ssh”, “shh”, “psst”, “tys”, “hys”.
• Antonymer (pragmatisk): udtryk for larm eller opmærksomhed, fx “hey!”, “halløj!”, “råb”.
• Relateret i tysk ortografi: “ß” (Eszett) som modstykke til “ss” afhængigt af vokallængde.

• Ortografisk praksis: Dobbeltkonsonanter opstod i flere europæiske skriftsprog som et middel til at markere vokallængde eller konsonantforlængelse (gemination). I dansk blev mønstret konsolideret gennem 1800- og 1900-tallet og afspejles i moderne retskrivning.
• Tysk “ß” vs. “ss”: Retskrivningsreformer i slutningen af 1900-tallet standardiserede brugen; “ss” efter kort vokal, “ß” efter lang. Denne distinktion er kendt blandt danskere, der læser tysk, men overføres ikke til dansk retskrivning.
• Historisk akronym “SS”: I historiske og samfundsvidenskabelige sammenhænge henviser “SS” til den tyske organisation Schutzstaffel (1930’erne-1945). Omtales her som neutral, faktuel betegnelse i analyser og kilder.
• Teknisk internationalisering: Global handel og standarder har udbredt “SS” for rustfrit stål og skibspræfikset “SS” i engelsksprogede sammenhænge.

• S/s vs. SS: Store/små bogstaver kan ændre betydningen væsentligt (fx “ss” = screenshot, “SS” = stainless steel eller historisk akronym).
• ß (tysk) vs. ss (dansk/engelsk): Ikke det samme; “ß” bruges ikke i dansk.
• SSL (kryptografi) forveksles nogle gange med “ss”; det korrekte er “SSL/TLS”.
• Bibliografiske forkortelser: På dansk anbefales oftest “s.” (side) og klare intervalangivelser (“s. 14-17”) frem for “ss.”, som er sjældent og kan forveksles.

• Vurder konteksten: Er der tale om stavning/lyd, en teknisk forkortelse eller et historisk akronym?
• Vær opmærksom på store/små bogstaver: “ss” og “SS” kan betyde vidt forskellige ting.
• I formelle tekster: Undgå tvetydighed. Skriv hellere “screenshot” end “ss”, medmindre målgruppen kender jargon.
• I dansk retskrivning: Brug dobbelt-s, hvor ordets stavemåde kræver det (kasse, presse, kysse).