Stænder betydning

Stænder betegner overordnet flere adskilte samfundsgrupper, der i en historisk kontekst var organiseret med egne rettigheder, pligter og ofte politisk repræsentation. Begrebet er centralt i forståelsen af det stændersamfund (corporative samfundsorden), der prægede store dele af Europa indtil overgangen til enevælde eller konstitutionelt demokrati.

• Historisk kernebetydning: De “rigets stænder” - typisk adel, gejstlighed og borgere; i visse lande (bl.a. Sverige) også bønder som selvstændig stand.
• Udvidet/brugbredt betydning: Grupper efter fag eller status, fx lægestanden, præstestanden, officersstanden. Her taler man om flere stænder, når man omtaler flere sådanne grupper samlet.
• Institutionsbetydning (afledt): Stænderforsamling eller provinsstænder som betegnelse for rådgivende eller lovgivende forsamlinger sammensat af repræsentanter for de forskellige stænder.

• Singularis: en stand - standen (fx adelsstanden)
• Pluralis (irregulær): stænder - stænderne (historisk/social betydning)
• Pluralis (regulær): stande - standene (andre betydninger, fx “messer havde mange stande”)

Bemærk det vigtige skel: Når stand betyder “samfundslag/korporation”, er den traditionelle pluralform stænder. Når stand betyder “bod/udstillingsplads” (messe), er pluralis stande, ikke stænder.

Ordet stand stammer fra nedertysk/tysk (Stand) med grundbetydningen “stilling, status, stand”. Den uregelmæssige pluralform stænder afspejler historisk vokalskifte (omlyd) i germanske sprog. Dansk anvendelse er tæt på tysk Stände. Parallelle betegnelser findes i fransk états og latin ordines.

I middelalderens og den tidligmoderne europæiske samfundsorden var stænderne bærende institutioner. De udgjorde organiserede samfundslag med særrettigheder (privilegier) og forpligtelser, fx skatte- og værnepligt, retten til at besidde jord, udøve bestemte erhverv eller indtage kirkelige embeder.

• Skandinavien og Danmark: Man taler traditionelt om tre stænder (adel, gejstlighed, borgere). I nogle nabolande, bl.a. Sverige, regnes bønderne ofte som en fjerde stand med egen repræsentation.
• Danmark (institutionelt): Enevælden i 1660 reducerede stændernes politiske magt. I 1834 oprettedes rådgivende provinsstænder (stænderforsamlinger) som led i en gradvis reform, og i 1849 indførtes Grundloven, der erstattede stændersystemet med en folkevalgt forfatning.
• Europa: I Frankrig spillede “Generalstænderne” (États généraux) en nøglerolle i 1789. I Tyskland og Centraleuropa levede stænderlige ordninger og privilegier i forskellig grad videre til 1800-tallets reformer.

I moderne sprogbrug bruges stænder ofte historisk eller metaforisk (“en ny teknokratisk stand”), men konkrete stands-ord som lægestanden er fortsat almindelige.

• de tre/fyre stænder
• stænderforsamling, provinsstænder
• stændersamfund, stænderstat
• adelsstanden, præstestanden (gejstligheden), borgerstanden, bondestanden
• standsskel, standssystem, standsmæssig
• tredje stand (borgerne i fransk kontekst)

• “I middelalderen var rigets stænder organiseret med egne privilegier.”
• “Stænderforsamlingen var rådgivende og sammensat af repræsentanter fra de forskellige stænder.”
• “Reformen begrænsede adels- og præstestandens indflydelse til fordel for kongemagten.”
• “Man taler ofte om tre stænder: adel, gejstlighed og borgere; i Sverige indgik bondestanden som en fjerde.”
• “Debatten om standsskel handler om sociale barrierer mellem stænder og klasser.”
• “Lægestanden nød stor tillid i offentligheden.”
• Kontrast: “Messen havde over 100 stande” (ikke stænder).

• Synonymer (afhængig af kontekst): samfundslag, estater (historisk), korporationer, ordener (lat. ordines, kontekstuelt), klasser (moderne sociologi, ikke helt ækvivalent)
• Nært beslægtede: stand, standssamfund/stændersamfund, standsmæssig, standsperson, standsskel, stænderforsamling, stænderstat

• klasseløshed, lighedssamfund
• lighedsret, borgerlig lighed, folkesuverænitet
• demokrati (som modsætning til standsprivilegier i politisk repræsentation)

• standsmæssig (i overensstemmelse med ens stand/status)
• standsperson (person med særlig stand/status)
• standsskel (grænser mellem stænder/lag)
• stændersamfund/stænderstat (samfund/ordning baseret på stænder)
• stænderforsamling (repræsentativ forsamling for stænderne)

• Engelsk: estates (of the realm); Estate Assembly: Estates General
• Tysk: Stände; Ständeversammlung
• Fransk: états; États généraux
• Latin: ordines
• Svensk (parallelt begreb): ståndssamhälle; ståndsriksdag (historisk)

Sammenfattende er stænder et kerneord for historisk samfundsforståelse i Norden og Europa. Det bruges om de formelle samfundslag i et stændersamfund og - i overført betydning - om grupper med fælles status, fag eller privilegier. Grammatikalsk skal man skelne mellem stænder (samfundslag) og stande (messer, boder m.m.).