Stænderforsamling betydning

Stænderforsamling betegner en politisk institution fra middelalderen og den tidlige moderne tid, hvor samfundet var organiseret i stænder (stande). Hver stand havde egne rettigheder og pligter samt separate repræsentanter i forsamlingen. Funktionen spændte fra rene rådgivende organer til institutioner, der skulle samtykke i skatter, krig og lovgivning.

• Kernekendetegn: korporativ repræsentation (efter stand, ikke efter individuelle borgere), privilegier knyttet til stand, ofte begrænset og lagdelt valgret.
• Formål: at formidle mellem monarkens magt og standsgruppernes rettigheder, særligt i spørgsmål om skatter, militær og større forvaltningsreformer.
• Kontrast: moderne parlamenter repræsenterer individer/borgere (typisk via valgkredse og partier), ikke stænder.

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bestemthed og tal: en stænderforsamling - stænderforsamlingen - stænderforsamlinger - stænderforsamlingerne.
• Stavning og orddeling: stæn-der-for-sam-ling.
• Brug: historisk og fagligt begreb; skrives som regel med lille forbogstav, men kan versaliseres ved specifikke navne (fx ”Den jyske Stænderforsamling”).

• Stænder fra tysk Stände (”samfundslag/korporationer”), beslægtet med ”stand”.
• Forsamling betyder møde/assembly.
• Samlet: ”forsamling af stænderne”. Dansk brug er tydeligt præget af tysk forfatnings- og forvaltningssprog i 1700- og 1800-tallet.

Stænderforsamlinger fandtes i store dele af Europa fra middelalderen og frem til 1700-1800-tallet:

• Frankrig: États généraux (Stænderforsamlingen), særligt kendt i 1789, hvor den udløste Den Franske Revolution.
• Sverige: Riksdag av stånd med fire stænder (adel, gejstlighed, borgere, bønder) frem til 1866, hvor tokammersystemet indføres.
• De tyske områder: Landstände/Ständeversammlung i fyrste- og hertugdømmer; mange blev moderniseret til Landtage.
• Spanien og Portugal: Cortes/Côrtes som stænderforsamlinger i flere riger.

Overgangen til moderne parlamentarisme med bredere valgret betød, at stænderforsamlingerne mistede betydning eller blev afskaffet.

I Danmark bruges ordet både generelt (om standsbaserede forsamlinger) og specifikt om de rådgivende provinsstænderforsamlinger, som blev oprettet i 1834 i enevældens sidste fase. De var ikke lovgivende, men blev hørt i økonomiske og forvaltningsmæssige spørgsmål.

• Oprettelse: 1834 af kong Frederik VI som led i administrative reformer og for at inddrage besiddende lag i rådgivning.
• Mødesteder og områder:

  • For øerne (Kongeriget): Roskilde.
  • For Jylland (Kongeriget): Viborg.
  • For hertugdømmet Slesvig: Slesvig by.
  • For hertugdømmet Holsten (m.fl.): Itzehoe.

• Sammensætning: Repræsentation efter stand og ejendom; valgret stærkt begrænset (køn, formue, erhverv). Embedsmænd, større jordejere, købstadsrepræsentanter m.fl. spillede nøgleroller.
• Kompetence: Rådgivende betænkninger, udtalelser om skatter, veje, skolevæsen, landboforhold, nærings- og handelsforhold m.m. Ingen selvstændig lovgivningsmagt.
• Betydning: Blev en politisk ”skole” for debatformer og repræsentation og gav erfaringer, der banede vejen for Grundloven af 1849 og Rigsdagen (Folketing og Landsting).
• Ophør: Mistede relevans ved systemskiftet 1848-1849 og forsvandt i forbindelse med indførelsen af konstitutionelt monarki og national repræsentation.

• Stænderstat: Samfunds- og statsform baseret på stænder og deres privilegier.
• Danehof/Herredag/Rigsråd: Ældre danske institutioner med aristokratisk og korporativ karakter.
• Rigsdag, Folketing, Landsting: Moderne (efter 1849) repræsentative institutioner i Danmark.
• Absolutisme (enevælde): Styreform hvor kongen regerer uden folkevalgt parlament; kunne dog benytte rådgivende stænder.
• Parlamentarisme: Moderne styreform med ansvarlig regering over for et folkevalgt parlament - i modsætning til standsrepræsentation.

• Synonymer/nærstående: stændermøde, standsrepræsentation, provinsstænder(forsamling), stænderparlament (sjældent, nyere analogi).
• Fagspecifikke ækvivalenter: Ständeversammlung (tysk), États généraux (fransk, fransk kontekst), Cortes (spansk/portugisisk), Riksdag av stånd (svensk).

• Modbegreber: folkevalgt parlament, nationalforsamling med almindelig valgret, enmandsvalgret/forholdstalsvalg (som repræsentationsprincipper, ikke stænder).
• Styreformer i kontrast: parlamentarisk demokrati, republik.

• I 1830’erne blev han valgt til den jyske stænderforsamling i Viborg.
• Stænderforsamlingen havde kun rådgivende karakter under enevælden.
• Reformforslagene blev først drøftet i stænderforsamlingerne og dernæst forelagt kongen.
• Den franske stænderforsamling fra 1789 markerede et brud med den gamle stænderstat.
• Til forskel fra en stænderforsamling repræsenterer Folketinget borgerne individuelt og ikke som stænder.
• I Sverige afskaffede man riksdag af stånd i 1866 og indførte et tokammersystem.
• Holstens stænderforsamling mødtes i Itzehoe i 1830’erne.
• Debatten om vej- og skolevæsen fyldte meget i de danske stænderforsamlinger.

• Ordet er historisk/akademisk og forekommer især i historieskrivning, leksika, lærebøger og museale sammenhænge.
• Kan anvendes både generelt om standsbaserede organer og specifikt om de danske provinsstænder 1834-1848.
• Ved omtale af konkrete institutioner bruges ofte sted/fyrstedømme som præcisering (fx ”Slesvigs stænderforsamling”).

• Engelsk: estates assembly, assembly of the estates; i fransk kontekst: Estates-General.
• Tysk: Ständeversammlung, Landstände.
• Fransk: États généraux (især den franske historiske institution).
• Svensk: riksdag av stånd; norsk: stenderforsamling.

• Middelalderen: stænder opstår som politisk organiserede korporationer med kollektive privilegier.
• 1500-1700-tallet: stænders rolle varierer; i absolutistiske monarkier marginaliseres de, men kan bestå som rådgivende.
• 1834: danske provinsstænder oprettes som led i administrative reformer.
• 1848-1849: konstitutionelt gennembrud; stænderforsamlingerne afløses af national repræsentation (Rigsdagen) under Grundloven.

• rådgivende stænderforsamling
• provinsstænderforsamling/provinsstænder
• holstensk/slesvigsk stænderforsamling
• fransk stænderforsamling

• Danehof; Rigsrådet; Stænderstat
• Grundloven af 1849; Rigsdag; Folketing; Landsting
• États généraux; Landstände; Riksdag av stånd