Stævnet betydning

Stævnet kan betyde to forskellige ting på dansk: Dels er det den bestemte form af navneordet stævne (et stævne → stævnet) i betydningen “arrangement, konkurrence eller møde”, og dels er det kort tillægsform (perfektum participium) af udsagnsordet at stævne i især juridisk betydning “at sagsøge/indkalde til retten” (fx “han er blevet stævnet”), men også i ældre/poetisk betydning “at sætte kurs mod” (fx “skibet stævnede ud”).


Betydning

  • Som navneord (det stævne): Den bestemte form af stævne = “arrangement, møde, konkurrence, træf”. Eksempler: svømmestævnet, ridestævnet, atletikstævnet.
  • Som kort tillægsform (stævnet) af verbet “at stævne”:

    • Juridisk: “at anlægge sag mod; at indkalde (nogen) til retten”. Eksempler: “virksomheden er stævnet”, “hun har stævnet sin tidligere arbejdsgiver”.
    • Ældre/poetisk: “at sætte kurs mod; at drage mod”. Eksempler: “vi stævnede mod nord”, “skibet stævnede ud af havnen”.


Grammatik og bøjning

Navneordet “stævne” (intetkøn):

Form Eksempel
Ubestemt ental et stævne
Bestemt ental stævnet
Ubestemt flertal stævner
Bestemt flertal stævnerne

Udsagnsordet “at stævne” (svagt verbum):

Form Eksempel
Infinitiv at stævne
Præsens stævner
Præteritum stævnede
Perfektum participium stævnet
Præsens participium stævnende
Passiv (s-form) stævnes
Passiv (blive/ville) bliver/blev/er blevet stævnet

Bemærk: “stævnet” kan derfor enten være substantiv (bestemt ental) eller perfektum participium af verbet.


Etymologi

Ordet går tilbage til oldnordisk stefna/stevna = “fastsætte, indkalde; møde, samling”. Herfra udvikles både betydningen “møde/stævne” (substantiv) og “indkalde/sagsøge” (verbum). Dansk har fået v-lyden via almindelig lydudvikling (f → v mellem vokaler). Nært beslægtede former findes i norsk (stevne = møde) og svensk (stämna = sagsøge; stämning = stævning/indkaldelse).


Eksempler på brug

Som navneord (bestemt form: stævnet = “det pågældende arrangement”):

  • Svømmestævnet begynder kl. 9.30 i dag.
  • Ridestævnet i Herning trak tusindvis af tilskuere.
  • Atletikstævnet blev aflyst på grund af kraftig blæst.
  • Efter stævnet var der præmieoverrækkelse og fællesspisning.
  • Der er rekordmange deltagere til e-sportstævnet i år.
  • Gymnastikstævnet samler hold fra hele regionen.

Som kort tillægsform (juridisk):

  • Virksomheden er blevet stævnet for brud på ophavsretten.
  • Foreningen har stævnet kommunen for ulovlig praksis.
  • Han blev stævnet til fogedretten efter gentagne rykkere.
  • Advokaten har stævnet modparten med påstand om erstatning.
  • Flere influencere er stævnet i en sag om skjult reklame.

Som kort tillægsform (ældre/poetisk kursus-betydning):

  • Skibet stævnede ud i morgengryet.
  • Vi stævnede mod nord med friske vinde i ryggen.
  • Efter høsten stævnede de mod markedet i købstaden.

Faste udtryk:

  • at sætte nogen stævne = at aftale et møde med nogen: “Vi satte hinanden stævne ved Rundetårn.”
  • at stævne for retten = at anlægge sag mod nogen: “Selskabet stævnede leverandøren for kontraktbrud.”
  • at blive stævnet = at modtage stævning/indkaldelse til retten.
  • at stævne ud (ældre) = at lægge fra land/sejle ud.
  • at stævne mod (ældre) = at sætte kurs mod et mål/sted.

Synonymer og nært beslægtede ord

Juridisk (verbum):

  • Synonymer: sagsøge; indkalde til retten; anlægge sag mod; forkynde stævning for (formelt).
  • Relaterede ord: stævning (dokumentet); indstævne (typisk vidner); sagsøger; sagsøgte; forkyndelse; retssag.

Arrangement (substantiv):

  • Synonymer: møde; træf; samling; arrangement; turnering; konkurrence; rally.
  • Relaterede ord: sportsstævne; ridestævne; spejderstævne; musikstævne; stævneleder; stævneplads; stævnedeltager.

Ældre/poetisk (kursus):

  • Synonymer: drage mod; sætte kurs mod; begive sig (mod).

Antonymer og kontraster

  • Juridisk: forlige (sig); indgå forlig; frafalde (krav/sag); henlægge (sag).
  • Arrangement: aflysning; afvikling ophører; opløsning (af forsamling).

Historisk udvikling

  • Oldnordisk/retsligt sprog: stefna/stevna om “indkalde til tinget” og “en fastsat samling”.
  • Dansk middelalder/nyere tid: juridisk betydning bevares (stævning, stævne for retten), mens substantivet også bruges bredt om folkelige møder.
  • Moderne dansk: substantivet “stævne” mest om sports-, spejder- og kulturarrangementer; verbet hyppigst i juridisk sammenhæng. Den kursus-relaterede betydning lever primært i faste udtryk og poetisk stil.

Relaterede juridiske termer (overblik)

  • Stævning: det dokument, der indleder en civil retssag, forkyndes for modparten.
  • Sagsøger / sagsøgte: den part, der anlægger sag / den part, der sagsøges.
  • Indstævne: at indkalde fx vidner til et retsmøde.
  • Forkyndelse: formel meddelelse af retslige dokumenter.
  • Fogedret: domstolens afdeling for tvangsfuldbyrdelse; man kan “stævnes til fogedretten”.

Bemærk: Beskrivelserne er sproglige forklaringer og ikke juridisk rådgivning.


Hyppige fejl og gode råd

  • “Stævne” vs. “stævning”: “at stævne nogen” (handling/verbum) udløser en “stævning” (substantiv/dokument).
  • “Stævnet” kan være to ting: 1) substantiv i bestemt form: “stævnet var velbesøgt”; 2) perfektum participium: “han er blevet stævnet”.
  • Bøjning: præteritum er “stævnede” (ikke “stævnte”): “advokaten stævnede modparten”.
  • Forveksling med “stemme/stemning”: “stævning” (retsligt) er noget andet end “stemning” (humør/atmosfære).

Oversættelser og ækvivalenter

  • Engelsk (juridisk verbum): to sue; to summon; to serve (someone) with a writ.
  • Engelsk (substantiv): meet; tournament; rally; gathering.
  • Norsk: (bokmål) stevne (møde/arrangement); å stevne (saksøke, innkalle).
  • Svensk: stämna (sagsøge); stämning (stævning); möte/stevne (arrangement, ofte regionalt/ældre).

Orddannelse og afledninger

  • Substantiver: stævning; stævneplads; stævneleder; stævnedeltager; ridestævne; spejderstævne; musikstævne; sportsstævne.
  • Verber: indstævne; stævne (for retten); forkynde.
  • Faste forbindelser: sætte (nogen) stævne; stævne ud; stævne mod.

Brugsnoter

  • I moderne dagligsprog vil “stævnet” oftest forstås som enten “det konkrete arrangement” (substantiv) eller “blevet sagsøgt/indkaldt” (juridisk participium). Konteksten afgør meningen.
  • Den ældre, maritime/poetiske brug forekommer især i litteratur, sange og historiske skildringer.