Stævnet betydning
Stævnet kan betyde to forskellige ting på dansk: Dels er det den bestemte form af navneordet stævne (et stævne → stævnet) i betydningen “arrangement, konkurrence eller møde”, og dels er det kort tillægsform (perfektum participium) af udsagnsordet at stævne i især juridisk betydning “at sagsøge/indkalde til retten” (fx “han er blevet stævnet”), men også i ældre/poetisk betydning “at sætte kurs mod” (fx “skibet stævnede ud”).
Betydning
- Som navneord (det stævne): Den bestemte form af stævne = “arrangement, møde, konkurrence, træf”. Eksempler: svømmestævnet, ridestævnet, atletikstævnet.
-
Som kort tillægsform (stævnet) af verbet “at stævne”:
- Juridisk: “at anlægge sag mod; at indkalde (nogen) til retten”. Eksempler: “virksomheden er stævnet”, “hun har stævnet sin tidligere arbejdsgiver”.
- Ældre/poetisk: “at sætte kurs mod; at drage mod”. Eksempler: “vi stævnede mod nord”, “skibet stævnede ud af havnen”.
Grammatik og bøjning
Navneordet “stævne” (intetkøn):
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Ubestemt ental | et stævne |
| Bestemt ental | stævnet |
| Ubestemt flertal | stævner |
| Bestemt flertal | stævnerne |
Udsagnsordet “at stævne” (svagt verbum):
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Infinitiv | at stævne |
| Præsens | stævner |
| Præteritum | stævnede |
| Perfektum participium | stævnet |
| Præsens participium | stævnende |
| Passiv (s-form) | stævnes |
| Passiv (blive/ville) | bliver/blev/er blevet stævnet |
Bemærk: “stævnet” kan derfor enten være substantiv (bestemt ental) eller perfektum participium af verbet.
Etymologi
Ordet går tilbage til oldnordisk stefna/stevna = “fastsætte, indkalde; møde, samling”. Herfra udvikles både betydningen “møde/stævne” (substantiv) og “indkalde/sagsøge” (verbum). Dansk har fået v-lyden via almindelig lydudvikling (f → v mellem vokaler). Nært beslægtede former findes i norsk (stevne = møde) og svensk (stämna = sagsøge; stämning = stævning/indkaldelse).
Eksempler på brug
Som navneord (bestemt form: stævnet = “det pågældende arrangement”):
- Svømmestævnet begynder kl. 9.30 i dag.
- Ridestævnet i Herning trak tusindvis af tilskuere.
- Atletikstævnet blev aflyst på grund af kraftig blæst.
- Efter stævnet var der præmieoverrækkelse og fællesspisning.
- Der er rekordmange deltagere til e-sportstævnet i år.
- Gymnastikstævnet samler hold fra hele regionen.
Som kort tillægsform (juridisk):
- Virksomheden er blevet stævnet for brud på ophavsretten.
- Foreningen har stævnet kommunen for ulovlig praksis.
- Han blev stævnet til fogedretten efter gentagne rykkere.
- Advokaten har stævnet modparten med påstand om erstatning.
- Flere influencere er stævnet i en sag om skjult reklame.
Som kort tillægsform (ældre/poetisk kursus-betydning):
- Skibet stævnede ud i morgengryet.
- Vi stævnede mod nord med friske vinde i ryggen.
- Efter høsten stævnede de mod markedet i købstaden.
Faste udtryk:
- at sætte nogen stævne = at aftale et møde med nogen: “Vi satte hinanden stævne ved Rundetårn.”
- at stævne for retten = at anlægge sag mod nogen: “Selskabet stævnede leverandøren for kontraktbrud.”
- at blive stævnet = at modtage stævning/indkaldelse til retten.
- at stævne ud (ældre) = at lægge fra land/sejle ud.
- at stævne mod (ældre) = at sætte kurs mod et mål/sted.
Synonymer og nært beslægtede ord
Juridisk (verbum):
- Synonymer: sagsøge; indkalde til retten; anlægge sag mod; forkynde stævning for (formelt).
- Relaterede ord: stævning (dokumentet); indstævne (typisk vidner); sagsøger; sagsøgte; forkyndelse; retssag.
Arrangement (substantiv):
- Synonymer: møde; træf; samling; arrangement; turnering; konkurrence; rally.
- Relaterede ord: sportsstævne; ridestævne; spejderstævne; musikstævne; stævneleder; stævneplads; stævnedeltager.
Ældre/poetisk (kursus):
- Synonymer: drage mod; sætte kurs mod; begive sig (mod).
Antonymer og kontraster
- Juridisk: forlige (sig); indgå forlig; frafalde (krav/sag); henlægge (sag).
- Arrangement: aflysning; afvikling ophører; opløsning (af forsamling).
Historisk udvikling
- Oldnordisk/retsligt sprog: stefna/stevna om “indkalde til tinget” og “en fastsat samling”.
- Dansk middelalder/nyere tid: juridisk betydning bevares (stævning, stævne for retten), mens substantivet også bruges bredt om folkelige møder.
- Moderne dansk: substantivet “stævne” mest om sports-, spejder- og kulturarrangementer; verbet hyppigst i juridisk sammenhæng. Den kursus-relaterede betydning lever primært i faste udtryk og poetisk stil.
Relaterede juridiske termer (overblik)
- Stævning: det dokument, der indleder en civil retssag, forkyndes for modparten.
- Sagsøger / sagsøgte: den part, der anlægger sag / den part, der sagsøges.
- Indstævne: at indkalde fx vidner til et retsmøde.
- Forkyndelse: formel meddelelse af retslige dokumenter.
- Fogedret: domstolens afdeling for tvangsfuldbyrdelse; man kan “stævnes til fogedretten”.
Bemærk: Beskrivelserne er sproglige forklaringer og ikke juridisk rådgivning.
Hyppige fejl og gode råd
- “Stævne” vs. “stævning”: “at stævne nogen” (handling/verbum) udløser en “stævning” (substantiv/dokument).
- “Stævnet” kan være to ting: 1) substantiv i bestemt form: “stævnet var velbesøgt”; 2) perfektum participium: “han er blevet stævnet”.
- Bøjning: præteritum er “stævnede” (ikke “stævnte”): “advokaten stævnede modparten”.
- Forveksling med “stemme/stemning”: “stævning” (retsligt) er noget andet end “stemning” (humør/atmosfære).
Oversættelser og ækvivalenter
- Engelsk (juridisk verbum): to sue; to summon; to serve (someone) with a writ.
- Engelsk (substantiv): meet; tournament; rally; gathering.
- Norsk: (bokmål) stevne (møde/arrangement); å stevne (saksøke, innkalle).
- Svensk: stämna (sagsøge); stämning (stævning); möte/stevne (arrangement, ofte regionalt/ældre).
Orddannelse og afledninger
- Substantiver: stævning; stævneplads; stævneleder; stævnedeltager; ridestævne; spejderstævne; musikstævne; sportsstævne.
- Verber: indstævne; stævne (for retten); forkynde.
- Faste forbindelser: sætte (nogen) stævne; stævne ud; stævne mod.
Brugsnoter
- I moderne dagligsprog vil “stævnet” oftest forstås som enten “det konkrete arrangement” (substantiv) eller “blevet sagsøgt/indkaldt” (juridisk participium). Konteksten afgør meningen.
- Den ældre, maritime/poetiske brug forekommer især i litteratur, sange og historiske skildringer.