Stævnet betydning

• Som navneord (det stævne): Den bestemte form af stævne = “arrangement, møde, konkurrence, træf”. Eksempler: svømmestævnet, ridestævnet, atletikstævnet.
• Som kort tillægsform (stævnet) af verbet “at stævne”:

  • Juridisk: “at anlægge sag mod; at indkalde (nogen) til retten”. Eksempler: “virksomheden er stævnet”, “hun har stævnet sin tidligere arbejdsgiver”.
  • Ældre/poetisk: “at sætte kurs mod; at drage mod”. Eksempler: “vi stævnede mod nord”, “skibet stævnede ud af havnen”.

Navneordet “stævne” (intetkøn):

Udsagnsordet “at stævne” (svagt verbum):

Bemærk: “stævnet” kan derfor enten være substantiv (bestemt ental) eller perfektum participium af verbet.

Ordet går tilbage til oldnordisk stefna/stevna = “fastsætte, indkalde; møde, samling”. Herfra udvikles både betydningen “møde/stævne” (substantiv) og “indkalde/sagsøge” (verbum). Dansk har fået v-lyden via almindelig lydudvikling (f → v mellem vokaler). Nært beslægtede former findes i norsk (stevne = møde) og svensk (stämna = sagsøge; stämning = stævning/indkaldelse).

Som navneord (bestemt form: stævnet = “det pågældende arrangement”):

• Svømmestævnet begynder kl. 9.30 i dag.
• Ridestævnet i Herning trak tusindvis af tilskuere.
• Atletikstævnet blev aflyst på grund af kraftig blæst.
• Efter stævnet var der præmieoverrækkelse og fællesspisning.
• Der er rekordmange deltagere til e-sportstævnet i år.
• Gymnastikstævnet samler hold fra hele regionen.

Som kort tillægsform (juridisk):

• Virksomheden er blevet stævnet for brud på ophavsretten.
• Foreningen har stævnet kommunen for ulovlig praksis.
• Han blev stævnet til fogedretten efter gentagne rykkere.
• Advokaten har stævnet modparten med påstand om erstatning.
• Flere influencere er stævnet i en sag om skjult reklame.

Som kort tillægsform (ældre/poetisk kursus-betydning):

• Skibet stævnede ud i morgengryet.
• Vi stævnede mod nord med friske vinde i ryggen.
• Efter høsten stævnede de mod markedet i købstaden.

Faste udtryk:

• at sætte nogen stævne = at aftale et møde med nogen: “Vi satte hinanden stævne ved Rundetårn.”
• at stævne for retten = at anlægge sag mod nogen: “Selskabet stævnede leverandøren for kontraktbrud.”
• at blive stævnet = at modtage stævning/indkaldelse til retten.
• at stævne ud (ældre) = at lægge fra land/sejle ud.
• at stævne mod (ældre) = at sætte kurs mod et mål/sted.

Juridisk (verbum):

• Synonymer: sagsøge; indkalde til retten; anlægge sag mod; forkynde stævning for (formelt).
• Relaterede ord: stævning (dokumentet); indstævne (typisk vidner); sagsøger; sagsøgte; forkyndelse; retssag.

Arrangement (substantiv):

• Synonymer: møde; træf; samling; arrangement; turnering; konkurrence; rally.
• Relaterede ord: sportsstævne; ridestævne; spejderstævne; musikstævne; stævneleder; stævneplads; stævnedeltager.

Ældre/poetisk (kursus):

• Synonymer: drage mod; sætte kurs mod; begive sig (mod).

• Juridisk: forlige (sig); indgå forlig; frafalde (krav/sag); henlægge (sag).
• Arrangement: aflysning; afvikling ophører; opløsning (af forsamling).

• Oldnordisk/retsligt sprog: stefna/stevna om “indkalde til tinget” og “en fastsat samling”.
• Dansk middelalder/nyere tid: juridisk betydning bevares (stævning, stævne for retten), mens substantivet også bruges bredt om folkelige møder.
• Moderne dansk: substantivet “stævne” mest om sports-, spejder- og kulturarrangementer; verbet hyppigst i juridisk sammenhæng. Den kursus-relaterede betydning lever primært i faste udtryk og poetisk stil.

• Stævning: det dokument, der indleder en civil retssag, forkyndes for modparten.
• Sagsøger / sagsøgte: den part, der anlægger sag / den part, der sagsøges.
• Indstævne: at indkalde fx vidner til et retsmøde.
• Forkyndelse: formel meddelelse af retslige dokumenter.
• Fogedret: domstolens afdeling for tvangsfuldbyrdelse; man kan “stævnes til fogedretten”.

Bemærk: Beskrivelserne er sproglige forklaringer og ikke juridisk rådgivning.

• “Stævne” vs. “stævning”: “at stævne nogen” (handling/verbum) udløser en “stævning” (substantiv/dokument).
• “Stævnet” kan være to ting: 1) substantiv i bestemt form: “stævnet var velbesøgt”; 2) perfektum participium: “han er blevet stævnet”.
• Bøjning: præteritum er “stævnede” (ikke “stævnte”): “advokaten stævnede modparten”.
• Forveksling med “stemme/stemning”: “stævning” (retsligt) er noget andet end “stemning” (humør/atmosfære).

• Engelsk (juridisk verbum): to sue; to summon; to serve (someone) with a writ.
• Engelsk (substantiv): meet; tournament; rally; gathering.
• Norsk: (bokmål) stevne (møde/arrangement); å stevne (saksøke, innkalle).
• Svensk: stämna (sagsøge); stämning (stævning); möte/stevne (arrangement, ofte regionalt/ældre).

• Substantiver: stævning; stævneplads; stævneleder; stævnedeltager; ridestævne; spejderstævne; musikstævne; sportsstævne.
• Verber: indstævne; stævne (for retten); forkynde.
• Faste forbindelser: sætte (nogen) stævne; stævne ud; stævne mod.

• I moderne dagligsprog vil “stævnet” oftest forstås som enten “det konkrete arrangement” (substantiv) eller “blevet sagsøgt/indkaldt” (juridisk participium). Konteksten afgør meningen.
• Den ældre, maritime/poetiske brug forekommer især i litteratur, sange og historiske skildringer.