Stedord Krydsord

Velkommen til “Stedord krydsord” på Homepage.dk. Hvis du nogensinde har stået fast over for ledetråden “Stedord” i et krydsord, så er du kommet til det helt rette sted. Vi har nemlig fundet ikke færre end 106 mulige løsningsforslag til denne klassiske krydsordsudfordring.

Stedord, også kendt som pronominer, spiller en central rolle i både grammatik og sprogforståelse. I krydsordsskonteksten fungerer de som smarte små brikker, der kan erstatte navneord og skabe variation og udfordring i dine puslespil. Når du surfer gennem vores liste af løsningsforslag, vil du opdage alt fra personlige stedord som “mig” og “dig” til demonstrative og relative varianter.

Det er netop denne mangfoldighed, der gør “Stedord” til et af de mest populære ord i danske krydsord. De kortfattede svar kræver ofte, at man har styr på både grammatiske regler og sproglig nuance – præcis det mix, som får hjernen til at køre på højtryk. Uanset om du er øvet knækker eller nybegynder, vil du her finde inspiration til at løse selv de mest vridne ledetråde.

For hvert af de 106 løsningsforslag har vi udarbejdet en kort, informativ beskrivelse, så du kan fordybe dig i ordets betydning og anvendelse. På den måde bliver det ikke blot en jagt på bogstaver, men også en mulighed for at udvide dit ordforråd og styrke din sprogforståelse – nøjagtig dét, krydsord handler om!

Stedord Krydsord 1 bogstaver

Kun et enkelt ord på 1 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Stedord'.

1. I: Anden person flertal subjektform. Historisk høflig entalsform, men nu almindelig flertalsform: “I skal komme klokken seks”. Udtales [iː] og staves med stort bogstav for at undgå forveksling med “i” som præposition.

Stedord Krydsord på 2 bogstaver

Til ledetråden 'Stedord' fandt vi 7 passende ord på 2 bogstaver.

1. De: Tredje person flertal subjektform og formel tiltaleform. Refererer til flere personer eller som høflig entalsform: “De har glemt Deres taske”. Krydsord kan dermed udnytte dobbelttydighed mellem flertals- og høflighedsfunktionen.

2. Du: Anden person ental subjektform. Signaliserer direkte tiltale mellem samtalepartnere: “Du ved det nok”. Ordet afspejler dansk tradition for uformel tiltale og har i nyere tid delvist erstattet tidligere høflighedsformen “De”.

3. En: Indefinit pronomen samt talord. Som pronomen betyder det generisk “man”: “En ved aldrig”. Som talord betyder det tallet ét. Krydsord kan drille med denne dobbelte funktion.

4. Et: Intetkøn talord og pronomen. I pronominal brug betyder “et stykke”: “Vil du have et?”. Kan også stå som del af stedsangivelsen “et og andet”, som dækker ubestemte ting.

5. Få: Indefinit kvantitetspronomen pluralis. Angiver lille antal: “Kun få kender hemmeligheden”. Skal ikke forveksles med verbet ‘få’. Dobbelttydigheden udnyttes tit i krydsordene.

6. Os: Objektformen af “vi”. Ses efter præpositioner: “Imellem os”, “for os”. Funktionen fremviser flertalsinklusion og bøjes ikke yderligere uanset kasus eller køn.

7. Vi: Første person flertal subjektform. Omfatter taleren og mindst én anden: “Vi går nu”. Udtrykker fællesskab og bruges også retorisk til at skabe inklusion i taler: “Vi må stå sammen”.

Stedord Krydsord 3 bogstaver

Her er 23 gode bud på ord med 3 bogstaver til 'Stedord'.

1. Alt: Intetkøn pronomen der dækker totalitet: “Alt er muligt”. Indgår i faste udtryk som “alt godt”, “alt eller intet”, hvilket giver rige krydsordsmuligheder.

2. Dem: Objektformen af “de”. Forekommer i både pluralis og høflig entalsbrug: “Vi så dem i biografen”, “Jeg følger Dem ud”. Rummer dermed samme artige nuance som subjektformen “De”.

3. Den: Tredje person ental fælleskøn pronomen. Kan referere til ting, dyr eller abstrakte begreber: “Den er grøn”. Bruges ligeledes demonstrativt: “Tag den der”. Skifter til “det” ved intetkøn substantiver.

4. Der: Relativt pronomen eller adverbium. Knytter bisætning til hovedsætning: “Manden, der kom”. Kan også markere sted: “Der hvor jeg bor”. Bruges i eksistens­sætninger: “Der er kaffe”.

5. Det: Tredje person ental intetkøn eller neutralt pronomen. Indgår i eksistenssætninger: “Det regner”, “Det er synd”. Kan fungere som syntaktisk tomplads, hvor indhold udfoldes senere i sætningen.

6. Dig: Objektformen af “du”. Ses efter verber og præpositioner: “Jeg elsker dig”, “Til dig fra mig”. Markerede skellet mellem tiltaleformer i ældre dansk, hvor “Dem” anvendtes til formel henvendelse.

7. Din: Anden person ental possessiv fælleskøn: “Din stol er her”. Brugt hyppigt i ordsprog og slogans, f.eks. “Din sikkerhed først”, for at henvende sig direkte til modtageren.

8. Dit: Anden person ental possessiv intetkøn: “Dit brev kom i går”. I talemåden “Pas dit” advares der om ikke at blande sig i andres anliggender.

9. Ham: Objektform af “han”. Anvendt som genstandsled: “Jeg ringede til ham”. Udtrykker mandlig reference, men kan også indgå idiomatisk i vittigheder eller faste vendinger, f.eks. “Ham der”.

10. Han: Tredje person ental maskulin subjektform. Refererer til en mandlig, ofte allerede kendt, person: “Han kommer snart”. I moderne sprog bruges også kønsneutralt i generelle udsagn, skønt sproget gradvist søger neutrale alternativer.

11. Her: Stedadverbium der fungerer pronominalt ved at erstatte udpeget sted: “Kom her”. Bruges også idiomatisk: “Her til lands”. Krydser hinanden med “der” i kontrastive beskrivelser.

12. Hin: Demonstrativt pronomen der angiver fjernhed i tid eller rum: “Hin kyst”. Meget litterært og arkaisk, men populært i krydsord netop på grund af sin sjældenhed.

13. Hun: Tredje person ental feminin subjektform. Dækker omtalte kvindelige personer eller dyr med feminin grammatik: “Hun arbejder på kontoret”. Optræder også i børnesange med personificeringer, hvor dyr kaldes “hun”.

14. Jeg: Første person ental subjektform. Bruges af taleren om sig selv i sætninger som “jeg spiser”. Stammer fra oldnordisk “ek”. Indeholder ingen kønsmarkering og bøjes kun indirekte gennem objektformen “mig” og possessiverne “min”, “mit”, “mine”.

15. Jer: Objektformen til “I”. Bruges som genstandsled eller efter præpositioner: “Jeg ringer til jer”, “Mellem jer to”. Giver adressaten pluralis, men kan i uformel tale blandes med ‘dig’ i gruppehenvendelser.

16. Man: Upersonligt pronomen svarende til engelsk “one”. Bruges i generelle udsagn: “Man skal ikke skue hunden på hårene”. Kan i uformel tale erstattes af “du” som generisk subjekt.

17. Mig: Objektformen af “jeg”. Forekommer efter præpositioner eller som direkte/indirekte objekt: “Han så mig”, “For mig er det vigtigt”. Ordene “jeg” og “mig” illustrerer dansk kasusbøjning, der kun overlever i pronominer.

18. Min: Første person ental possessiv fælleskøn. Udtrykker ejerskab: “Min cykel er rød”. Ordet kan forstærkes talesprogligt til “min helt egen”, hvilket understreger personligt tilhørsforhold.

19. Mit: Første person ental possessiv intetkøn: “Mit hus”. I overført betydning bruges det i udtryk som “mit og dit”, der adresserer grænsen mellem fælles og privat ejendom.

20. Sig: Refleksivt pronomen brugt i tredje person: “Han vasker sig”. Angiver at handlingen vender tilbage på subjektet. Kan også indgå i faste vendinger som “at tage sig sammen” eller “at sætte sig for”.

21. Sin: Refleksivt possessivt pronomen fælleskøn/flertal. Sikrer at ejeforholdet peger tilbage på subjektet: “Hun fandt sin taske”. Distinkt fra “hendes”, som refererer til andens ejendele. Essentiel for entydighed i dansk sætningsbygning.

22. Sit: Refleksivt possessivt pronomen intetkøn ental: “Han tog sit ur af”. Viser tilbage til tredje person-subjektet og undgår forveksling mellem egen og andres ejendom, et hyppigt grammatikspørgsmål for danske sprogbrugere.

23. Som: Relativt pronomen. Binder ledsætninger: “Bogen, som jeg læste”. Fungerer også som konjunktion i sammenligninger: “så stærk som stål”. Dobbeltheden giver netop flere krydsords­potentialer.

Stedord Krydsord 4 bogstaver

Følgende 15 ord med 4 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Stedord'.

1. Alle: Flertalsindefinit pronomen. Refererer til samtlige personer eller ting: “Alle var glade”. Anvendes ofte i slagord som “Alle for én, én for alle”.

2. Dens: Tredje person ental fælleskøn possessiv. Refererer til ting eller dyr: “Hundens snude og dens hale”. Kan virke gammeldags i menneskelig sammenhæng men er grammatisk korrekt ved fælleskøns substantiver.

3. Dets: Tredje person ental intetkøn possessiv: “Træet og dets blade”. Bruges navnlig i faglige tekster eller tekniske beskrivelser, hvor præcision om ejerskab er nødvendig.

4. Dine: Anden person ental possessiv pluralis. Betoner flere ejede genstande: “Dine vanter ligger her”. Indgår i ordsproget “Kend dine begrænsninger” som moralsk opfordring.

5. Hans: Tredje person ental maskulin possessiv. Refererer til andens ejendele: “Hans bil er blå”. Kan skabe forveksling med “sin” i refleksive sammenhænge, hvilket ofte udnyttes i sproglige quizzer.

6. Hine: Flertalsformen af “hin”. Finder man i klassiske tekster: “Hine tider”. Lever videre i udtrykket “hinanden”, som etymologisk stammer fra samme rod.

7. Hint: Intetkøn pendant til “hin”. Ses sporadisk i poesi eller højstemt prosa: “Hint bjerg”. Kan forveksles med det engelske “hint” som betyder antydning, hvilket giver fin krydsorddrille­effekt.

8. Hvad: Interrogativt og relativt pronomen. Spørger til ting eller situationer: “Hvad laver du?”. I idiomatiske protester: “Hvad bilder du dig ind?”. Uundværligt i danske spørgsmål.

9. Hvem: Interrogativt og relativt pronomen. Spørger til personer: “Hvem er han?”. I afhængige sætninger: “Jeg ved ikke, hvem der ringer”. Allestedsnærværende i spørgende dialoger.

10. Hver: Indefinit distributivt pronomen fælleskøn. Bruges i betydningen “samtlige – enkeltvis”: “Hver elev fik en bog”. Optræder også i tidsudtryk: “Hver dag, hver uge”.

11. Hvis: Relativt og interrogativt possessivt pronomen. “Børn, hvis forældre arbejder”. Som konjunktion betyder det “i fald”. Den polyfunktionelle natur gør ordet interessant grammatisk.

12. Hvor: Interrogativt adverbium, men bruges pronominalt i relative konstruktioner: “Stedet hvor vi mødtes”. Dækker både spørgende koordinat og relativ forbindelse samt intensitets­graduering: “hvor smukt!”.

13. Mine: Første person ental possessiv pluralis. Omfatter flere ejede genstande: “Mine bøger”. Udtrykket “mine egne” kan stå alene som markør for ejerskab og identitet.

14. Selv: Intensiverende pronomen. Forstærker reference til den samme: “Jeg gør det selv”. Kan stå appositivt: “Dronningen selv deltog”. Bærer ideen om autonomi og uafhængighed.

15. Sine: Refleksivt possessivt pronomen pluralis: “De solgte sine bøger”. Peger tilbage på subjektet i tredje person. Forskellen mellem “sine” og “deres” skaber ofte diskussion blandt sproginteresserede og krydsordsløsere.

Stedord Krydsord 5 bogstaver

Disse 26 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Stedord'.

1. Anden: Fælleskønsform af indefinit pronomen og ordenstal. “En anden mulighed”. Bruges også temporelt: “hver anden dag”. Ordet fremkalder spil ved tvetydighed mellem position og identitet.

2. Andet: Intetkønsmodpart til “anden”. “Noget andet skete”. Optræder i fast frase “noget for noget – quid pro quo” i dansk oversættelse: “Noget for andet”.

3. Andre: Indefinit pronomen pluralis. Refererer til dem uden for en gruppe: “Lyt til andre”. I psykologisk litteratur stilles ‘selvet’ over for ‘de andre’ som grundtema.

4. Begge: Dualt pronomen. Refererer til to enheder samlet: “Begge parter”. Kan kombineres med ‘to’ som pleonasme i talesprog: “Begge to”, som fremhæver tokenheden.

5. Denne: Demonstrativt pronomen fælleskøn. Angiver nærhed i rum, tid eller tanke: “Denne artikel”. Står modsætning til “hin” eller “den dér”. Forekommer ofte i formelle tekster.

6. Deres: Tredje person pluralis possessiv samt formel entalspossessiv. Kan betyde “tilhørende dem” eller artigt: “Deres hat, frue”. Den dobbelte funktion giver krydsordsredaktører godt spilrum med betydningsnuancer.

7. Dette: Intetkøn udgave af “denne”. Finder man i henvisninger: “Dette dokument gælder”. Kan også fungere som læse­vejledning i rapportindledning: “I dette afsnit beskrives …”.

8. Disse: Pluralis form af demonstrativt pronomen. “Disse regler gælder”. Bruges ofte juridisk eller akademisk, hvor præcis reference til tidligere nævnte punkter er nødvendig.

9. Ditto: Låneord fra latin via italiensk, betyder “samme som ovenfor”. Anses som pronomen i bogføring og noter: “3 x stol, 2 x ditto”. Indgår i humørfyldte udvekslinger: “Ditto, min ven”.

10. Flere: Komparativt kvantitetspronomen flertal. Betyder ‘større antal end før’: “Flere meldte sig”. I matematiktekster betegner det også pluralitet uden præcis angivelse.

11. Færre: Komparativt kvantitetspronomen pluralis. Antonym til “flere”: “Færre biler på vejen”. Bruges ofte forkert i stedet for “mindre” – et klassisk sprogligt irritationsmoment.

12. Hende: Objektform af “hun”. Brugt som direkte eller præpositionsobjekt: “Jeg så hende i går”, “For hende var det let”. Fremhæver feminin reference og bruges i kontrast til “ham” for maskulin.

13. Hvert: Intetkøn distributivt pronomen. Samme betydning som “hver” men tilpasset substantivets køn: “Hvert barn fik is”. Forskellen på 'hver' og 'hvert' tester læserens grammatiske præcision.

14. Ingen: Negativt indefinit pronomen fælleskøn. Afviser eksistens: “Der var ingen tvivl”. Kan accentueres retorisk med ‘slet’ eller ‘overhovedet’ for stærkere negation.

15. Intet: Negativt indefinit pronomen intetkøn. Bruges absolut: “Intet er glemt”. Forekommer i filosofiske udsagn om tomhed og eksistens, samt i vendingen “fra intet til alt”.

16. Jeres: Anden person pluralis possessiv. Refererer til modtagergruppens ejendom: “Jeres børn venter”. I reklamesprog bruges det imødekommende: “Gør jeres drømme til virkelighed”.

17. Mange: Kvantifierende indefinit pronomen flertal. Udtrykker stort antal: “Mange kom til festen”. I kombination med ‘for’ bliver det til klage: “Mange for få penge”.

18. Meget: Intetkøn kvantitetspronomen. Angiver stor mængde: “Der er meget at gøre”. Som adverbium gradbøjer det tillægsord: “meget glad”. Polyfunktionaliteten gør det nyttigt i puslespil.

19. Nogen: Indefinit pronomen i fælleskøn. Betegner et ubestemt antal personer eller ting: “Er der nogen hjemme?”. Fungerer i både spørgende, benægtende og betingende sætninger.

20. Noget: Intetkøn indefinit pronomen. Viser til ukendt mængde: “Har du noget sukker?”. Optræder i udtryk som “noget sådant”, “noget andet” og danner dermed fleksible stedordskonstruktioner.

21. Nogle: Flertalsform i indefinit pronomen. Betyder et ikke fastlagt antal: “Nogle mennesker elsker kaffe”. Forveksles ofte med “nogen” i spørgsmåls- og nægtelses­sammenhænge – et klassisk retskrivningsproblem.

22. Samme: Demonstrativt pronomen med betydningen “identisk”. “Vi læser den samme bog”. I forretningsbreve ser man vendingen “ovennævnte og samme”, som kryssikrer reference.

23. Somme: Arkaisk variant af ‘nogle’ brugt i vendingen “somme tider”. Som pronomen står det for ‘visse’. Tilføjer poetisk tone i moderne tekster, hvorfor krydsord elsker det sjældne ord.

24. Sådan: Demonstrativt og adjektivisk pronomen. Udpeger karakter eller grad: “Sådan en dag”. Kan bruges som reaktionær bekræftelse: “Sådan!”. Flittigt anvendt i talesprog og reklamer.

25. Visse: Indefinit pronomen pluralis. Angiver udvalgt undergruppe: “Visse regler gælder ikke længere”. I akademisk jargon bruges ‘visse’ for at angive, at man ikke ønsker at generalisere unødigt.

26. Vores: Første person pluralis possessiv. Udtrykker fælles ejerskab for talergruppe: “Vores plan lykkedes”. Optræder i politisk retorik for at skabe sammenhold: “Vores land, vores fremtid”.

Stedord Krydsord på 6 bogstaver

Følgende 10 ord med 6 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Stedord'.

1. Alting: Sammensmeltning af ‘alt’ og ‘ting’. Intetkøn totalitetspronomen: “Alting gik galt”. Bærer filosofisk nuance om verdens helhed. I børnesange rimmes det med ‘ingenting’.

2. Derfra: Adverbium: angiver retning væk fra et nævnt sted: “Vi kørte derfra klokken to”. Bruges dramatiserende i reportagefortælling om bevægelse og forandring.

3. Dertil: Adverbium for bevægelse mod nævnt sted eller emne. “Vi skal dertil i morgen”. I argumentation bruges det idiomatisk som tilføjelse: “Dertil kommer problemerne med finansieringen”.

4. Enhver: Indefinit pronomen fælleskøn. Betyder “alle og en”: “Enhver kan lære det”. Bruges i juridisk sprog om rettigheder: “Enhver har ret til ytringsfrihed”.

5. Hendes: Tredje person ental feminin possessiv. Angiver ejerskab hos en kvinde eller hun-form: “Hendes idé vandt”. Eksemplet “Hun tog hendes taske” demonstrerer forskellen mellem refleksivt “sin” og ikke-refleksivt “hendes”.

6. Herfra: Adverbium der angiver udgangspunkt: “Herfra kan vi se kysten”. Indgår i kendt filmtitel “Herfra til evigheden”. Er et kompakt seksbogstavs svar i mange danske krydsord.

7. Hertil: Stedsadverbium for retning mod talers sted: “Kom hertil”. I juridiske dokumenter ses sætningen “Hertil kommer, at ...” som opremsning. Uundværligt i systematiske redegørelser.

8. Hvilke: Pluralis form af “hvilken”. “Hvilke dage passer dig?”. Ses i lange spørgelister og multiple-choice-tests, hvorfor det ofte fylder linjerne i sprogøvelser.

9. Hvorom: Sjældent interrogativt/relativt adverbium. Betyder “om hvad/hvilket emne”: “Diskussionen, hvorom alt drejede sig”. Forekommer mest i formelt skriftsprog og historiske dokumenter.

10. Øvrige: Pronomen/adjektiv pluralis. Betyder ‘restende – de resterende’: “De øvrige deltagere”. Hyppigt i mødeprotokoller: “Øvrige punkter behandles næste gang”.

Stedord Krydsord 7 bogstaver

Disse 11 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Stedord'.

1. Beggeto: Sammentrukket variant af “begge to”. Forekommer i daglig tale og visse dialekter. Bruges for at understrege, at netop to og kun to elementer omtales.

2. Ethvert: Intetkøn variant af “enhver”. Ses i generaliseringer: “Ethvert problem har en løsning”. Krydsord sætter ofte ‘ethvert’ som svar mod ledetråden “hvilket som helst”.

3. Hvilken: Interrogativt og relativt pronomen fælleskøn ental. “Hvilken film skal vi se?”. Ofte forkortes talesprogligt til “hvilken’” når tempoet øges, men skriftsprogligt bibeholdes fuld form.

4. Hvilket: Intetkøn variant af “hvilken”. “Hvilket hus er dit?”. I bisætning: “Han kom for sent, hvilket irriterede alle”. Giver klar reference til foregående helsætning.

5. Hvordan: Mådespørgende adverbium. “Hvordan går det?”. I retoriske spørgsmål kan det erstatte forundring: “Hvordan skulle jeg vide det?”. Kan kombineres med ’sådan’ for kontraster: “sådan – ikke sådan”.

6. Hvorfor: Årsagsinterrogativt adverbium. Efterspørger grund: “Hvorfor skete det?”. Indgår i filosofiske diskussioner om livets mening samt i børns endeløse spørgerække: “Hvorfor, mor?”.

7. Hvorfra: Interrogativt adverbium der spørger om udgangspunkt: “Hvorfra kom lyden?”. Relative sætninger: “Byen, hvorfra toget afgår”. Sammenlignelige ordformer er “hvorhen” og “hvortil”.

8. Hvorhen: Interrogativt/relativt stedsadverbium. Spørger til retning: “Hvorhen rejser du?”. Forekommer i formel dansk, idet talesprog ofte blot bruger “hvor”. Krydsord elsker de fem bogstaver med n-endelse.

9. Hvornår: Tidsinterrogativt adverbium. Spørger til tidspunkt: “Hvornår mødes vi?”. Optræder i sangtitler og talemåder som “før eller hvornår det nu var”, hvilket giver kulturel resonans.

10. Hvortil: Retningsangivende interrogativt/relativt adverbium. “Hvortil fører vejen?”. Ses hyppigst i juridiske tekster: “Dokument hvortil bilag er vedlagt”. Længden gør det velegnet i krydsord med ni rækker.

11. Sådanne: Pluralis form af “sådan”. Refererer til flere lignende ting: “Sådanne problemer møder vi ofte”. Ordformen skaber lette rytmiske fraser i dansk prosa.

Stedord Krydsord på 8 bogstaver

Vi har fundet 4 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Stedord'.

1. Denslags: Sammensat demonstrativt pronomen. Anvendes nedsættende eller generelt: “Jeg gider ikke den slags”. I analyser skelner man mellem “den slags” og “sådan noget” som stilvariation.

2. Hinanden: Reciprokt pronomen. Udtrykker gensidighed: “De hjalp hinanden”. Kræver flertals­subjekt, da udvekslingen foregår i flere retninger. Indgår ofte i ordsproget “at give hinanden håndslag”.

3. Pronomen: Lånebetegnelse fra latin for kategorien ‘stedord’. Krydsord kan derfor have ledetråden ‘stedord’, med svaret netop ‘pronomen’. Ordet bruges af grammatikere og fremgår i fagbøger, selvom dagligdansk foretrækker ‘stedord’.

4. Samtlige: Formel variant af ‘alle’. Benyttes i kontrakter: “Samtlige medarbejdere”. Danner et støvet, myndigt klangbillede, perfekt til kryptiske krydsord defineret som ‘alle tilstedeværende’.

Stedord Krydsord 9 bogstaver

Her er 4 muligheder på 9 bogstaver, der passer til 'Stedord' i dit krydsord.

1. Altmuligt: Sammentrukket indefinit pronomen. Henviser til mangfoldige ting: “Han roder med altmuligt”. Optræder ofte som substantiv, men fungerer pronominalt ved at erstatte en uspecificeret mængde sager.

2. Beggedele: Pronomen der henviser til to brøkdeles helhed: “Han kan lide juice og kaffe, men ikke begge dele”. I forhandlinger bruges det om kompromis: “Vi tager hensyn til begge dele”.

3. Etogandet: Idiomatisk pronomen for ubestemt, mindre vigtig sag: “Han har travlt med et og andet”. Sammentrækningen bruges af krydsordkonstruktører som kompakt ti-bogstavs­løsning.

4. Selvsamme: Stærkt forstærket demonstrativt pronomen. Peger på identisk enhed: “Det var selvsamme mand”. Brugt i litterære passager for dramatisk genkendelse. Har ofte lidt højtidelig klang.

Stedord Krydsord 10 bogstaver

Disse 3 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Stedord'.

1. Allesammen: Udvidet form af ‘alle’. Forstærker inklusion: “Kom nu, allesammen!”. Ordet forbindes ofte med børneprogrammer og musikalske fællessange, hvilket giver nostalgisk nuance.

2. Hværan­dre: Arkaisk eller formelt reciprocum beslægtet med “hinanden”. Bruges sjældent i samtale men kan forekomme i ældre tekster eller højtidelige sammenhænge. Betoner gensidighed mellem to eller flere parter.

3. Sådannoget: Talesproglig sammenbinding af “sådan noget”. Udtrykker vag reference til ubestemt ting eller hændelse: “Lad være med sådan noget”. I krydsord skrives uden mellemrum for ordlængdens skyld.

Stedord Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 2 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Stedord':

1. Hverteneste: Sammensat distributivt pronomen. Forstærker ‘hver’: “Hver eneste dag”. Udtales ofte som ét ord i talesprog, selvom det kan skrives todelt. Giver tryk på absolut totalitet.

2. Nogetsådant: Fast vending brugt som pronomen. Signalerer fraskrivelse: “Jeg har aldrig set noget sådant!”. Krydsord bruger formen uden mellemrum for at skabe lang nøgle med overraskende betydning.

Vi håber, at du med denne lange liste på hele 106 muligheder til ledetråden “Stedord” har fundet præcis det ord, du søgte i dit krydsord. Uanset om det drejer sig om personlige stedord, demonstrative stedord eller refleksive stedord, burde du nu have et solidt udvalg at vælge imellem.

Hvis du mod forventning mangler inspiration, eller hvis du leder efter løsninger til andre krydsordsledetråde, står vi klar med masser af hjælp. På Homepage.dk finder du stadigt nye lister og idéer til alt fra almindelige ordgåder til mere specialiserede sprogudfordringer.

Du er altid velkommen til at vende tilbage til vores krydsordsunivers, hvor vi løbende opdaterer med nye tips, tricks og ordlister. Held og lykke med dit krydsord – vi krydser fingre for, at du kommer godt i mål!