Stigmatiseret betydning

Stigmatiseret betyder, at en person eller gruppe er blevet tillagt et negativt, skamfuldt eller nedvurderende socialt mærke, som kan føre til udstødelse, fordomme og ulig behandling. Ordet bruges især om mennesker, der mødes med misbilligelse eller social afstand på grund af en bestemt egenskab, identitet, erfaring eller tilstand.

Betydning

At være stigmatiseret beskriver en social tilstand, hvor nogen tilskrives et stigma—et negativt mærkat—der får omverdenen til at se dem som mindre værd, afvigende eller “uden for normalen”. Det kan handle om sygdom (fx HIV, psykisk sygdom), sociale forhold (arbejdsløshed, fattigdom), handlinger (kriminalitet), identitet (seksualitet, etnicitet) eller andre træk (overvægt, handicap).

Konsekvenserne kan spænde fra subtile former for afstandtagen til udtalt eksklusion, internaliseret skam (selv-stigmatisering) og strukturelle barrierer (institutionel/strukturel stigmatisering).

Etymologi

Ordet går tilbage til græsk stígma (prik, tatovering, mærke) og latin stigma, oprindeligt et fysisk brandmærke, der markerede slaver eller kriminelle. I overført betydning blev det til et “moralsk” eller socialt mærke. Verbet stigmatisere (at påføre stigma) er dannet med -isere, og stigmatiseret er perfektum participium (bruges adjektivisk).

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: Adjektiv (perfektum participium af stigmatisere).
• Bøjning:

  • Ubestemt ental: en/et stigmatiseret person/barn
  • Bestemt/Pluralis: den/de stigmatiserede person(er)

• Gradbøjning: Normalt ikke morfologisk (-ere/-est), men perifrastisk mere/mest stigmatiseret forekommer.
• Typiske forbindelser: stærkt stigmatiseret, socialt stigmatiseret, kulturelt stigmatiseret.

Semantiske nuancer og beslægtede begreber

• Stigma: Selve mærket eller det negative omdømme.
• Stigmatisering: Processen hvorved stigma opstår og fastholdes.
• Stigmatiserende (adj.): Noget der bidrager til stigmatisering (fx sprogbrug, politikker, fremstillinger).
• Diskrimination: Ulig behandling; hænger ofte sammen med stigma, men er ikke identisk. Man kan være stigmatiseret uden formel diskrimination og omvendt.
• Stereotyper/fordomme: Generaliserede forestillinger, der ofte ligger til grund for stigma.
• Selv-stigmatisering: Når den stigmatiserede internaliserer de negative forestillinger.
• Courtesy stigma (associationsstigma): Stigma, der rammer personer tæt på den stigmatiserede (pårørende, venner).
• Strukturel/institutionel stigmatisering: Når regler, praksisser og systemer reproducerer stigma.
• (Af-/de)stigmatisering: Arbejdet med at reducere eller fjerne stigma.

Brugseksempler

• “Hun følte sig stigmatiseret på arbejdspladsen på grund af sin psykiske diagnose.”
• “Mange oplever at blive stigmatiseret som ‘dovne’, når de er på kontanthjælp.”
• “HIV var tidligere stærkt stigmatiseret, men holdningerne har ændret sig.”
• “Overvægtige børn kan blive stigmatiserede i skolen og trække sig socialt.”
• “Filmen undgår en stigmatiserende fremstilling af misbrug.”
• “Familien blev stigmatiseret i lokalsamfundet, fordi sønnen havde været i fængsel.”
• “At være enlig mor var tidligere mere stigmatiseret end i dag.”
• “Personer med synligt handicap møder stadig stigmatiserende antagelser om deres evner.”
• “Medier kan både bryde og skabe stigma; sensationel dækning kan være stigmatiserende.”
• “Han arbejdede aktivt for destigmatisering af psykisk sygdom.”

Kollokationer og faste vendinger

• føle sig stigmatiseret, opleve sig stigmatiseret
• blive stigmatiseret som [X]
• stærkt/hårdt/socialt/kulturelt stigmatiseret
• stigmatiserede grupper/identiteter/sygdomme
• stigmatiserende sprog/fortællinger/politikker
• nedbryde/afmontere/afstigmatisere

Synonymer og nært beslægtede ord

• Synonymer (kontekstafhængige): brandmærket, stemplet, udskammet, udstødt, marginaliseret, nedvurderet, miskrediteret, tabuiseret.
• Nært beslægtede: stigmatiseret som “afvigende”, “forkert”, “mindre værd”.

Antonymer

• anerkendt, accepteret, inkluderet, normaliseret, legitimeret, respekteret.

Historisk og faglig kontekst

Den moderne forståelse af stigma er stærkt præget af sociologen Erving Goffmans værk “Stigma” (1963), der beskriver, hvordan samfundet konstruerer “nedsættende” identiteter, og hvordan mennesker forhandler disse i hverdagen. I folkesundhed, psykologi og socialt arbejde bruges begrebet til at forklare barrierer for hjælp-søgning, behandling, social deltagelse og trivsel.

Historisk knyttede stigma sig til synlige mærker eller til “moralsk” afvigelse. I dag ses stigma som socialt skabt og foranderligt, påvirket af kulturelle normer, politik, medier og sprogbrug.

Sprogbrug og etik

• Foretræk person-først-sprog (“person med skizofreni”) frem for “den skizofrene”, når det er relevant og ønsket, for at undgå at reducere personer til en egenskab.
• Undgå generaliserende og moraliserende vendinger, der kan være stigmatiserende.
• Vær opmærksom på både utilsigtede og strukturelle effekter af sprog og praksis.

Relaterede ord og orddannelse

Form	Ordklasse	Betydning	Eksempel
stigma	substantiv	negativt mærkat/ry	“Der knytter sig stigma til diagnosen.”
stigmatisere	verbum	tillægge et stigma	“Vi må ikke stigmatisere unge på kontanthjælp.”
stigmatisering	substantiv	proces/tilstand	“Stigmatisering kan hæmme recovery.”
stigmatiserende	adjektiv	som skaber stigma	“En stigmatiserende kampagne.”
stigmatiseret	adjektiv	påført/ramt af stigma	“En stigmatiseret gruppe.”

Tværsproglige noter

• Engelsk: stigmatized
• Svensk: stigmatiserad
• Norsk: stigmatisert
• Tysk: stigmatisiert
• Fransk: stigmatisé(e)

Anvendelsesområder

• Folkesundhed: Reduktion af stigma for at øge adgang til behandling og forebyggelse.
• Uddannelse: Indsatser mod mobning og social udstødelse.
• Arbejdsmarked: Inklusion af mennesker med pauser i CV’et, handicap m.m.
• Medie- og kommunikationsetik: Ikke-stigmatiserende framing og ordvalg.
• Jura og politik: Bekæmpe strukturel stigmatisering gennem rettigheder og ligebehandling.

Korte retningslinjer for destigmatisering

• Brug præcist, respektfuldt og menneskegørende sprog.
• Involver berørte grupper i kommunikation og beslutninger.
• Fokusér på ressourcer, kompetencer og mangfoldighed snarere end “afvigelse”.
• Korrigér misinformation og stereotyper med fakta.
• Skeln klart mellem adfærd, tilstand og person.