Stigmatisering betydning

I sociologi, psykologi, folkesundhed m.m. bruges stigmatisering om en proces, hvor visse kendetegn (fx sygdom, adfærd, identitet eller social position) gøres til grundlag for devaluering af personer og grupper. Processen kan beskrives i følgende trin:

• Mærkning: En egenskab udpeges som afvigende (fx “narkoman”, “asocial”, “overvægtig”).
• Stereotyper: Der knyttes generaliserede forestillinger til mærket (fx “upålidelig”, “farlig”, “doven”).
• Adskillelse/“os-dem”: Den stigmatiserede gruppe fremstilles som grundlæggende forskellig fra “normen”.
• Status- og rettighedstab: Gruppen mister anseelse og kan møde barrierer i uddannelse, arbejde, bolig og sundhed.
• Diskrimination: Forringet behandling, udelukkelse eller vold - ofte forstærket af institutionelle regler og praksisser.

Stigmatisering opstår i et magtfelt: Nogle har mulighed for at definere normer, sprog og adgang til ressourcer, og deres definitioner får konsekvenser for andre.

Ordet går tilbage til græsk stígma (στίγμα) “prik, mærke, brændemærke” og stigmatízein “at mærke/brændemærke”. Via latin stigma har dansk fået substantivet stigma og verbum stigmatisere; heraf substantivet stigmatisering. Den oprindelige fysiske betydning (at sætte et synligt mærke) blev over tid til en social-metaforisk betydning (at “brændemærke” mennesker i social forstand).

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Udtale: “stig-ma-ti-se-ring” (tryk på -se-)
• Bøjning: en stigmatisering - stigmatiseringen - stigmatiseringer - stigmatiseringerne
• Afledninger: stigmatisere (vb.), stigmatiseret (adj./perf.part.), stigmatiserende (adj.)

• Selvstigmatisering: Den stigmatiserede internaliserer negative stereotyper og begynder at skamme sig eller undgå muligheder.
• Kammerat-/afsmittende stigmatisering (courtesy stigma): Personer tæt på en stigmatiseret (fx familiemedlemmer) rammes også.
• Strukturel/Institutionel stigmatisering: Lovgivning, politikker eller organisationspraksis, der systematisk udelukker eller nedvurderer en gruppe.
• Udført/oplevet stigmatisering (enacted): Konkrete negative handlinger mod en person.
• Forventet stigmatisering (anticipated): Frygt for at blive afvist eller nedgjort.
• Internaliseret stigmatisering (internalized): Når negative forestillinger optages i selvbilledet.
• Intersektionel stigmatisering: Flere identiteter/egenskaber (fx køn, etnicitet, handicap) overlapper og forstærker stigma.
• Relaterede fænomener: Stereotyper, fordomme, diskrimination, social eksklusion, “othering”, mikroaggressioner, mærkningsteori.

I oldtiden markerede stigma et fysisk brændemærke på slaver eller “uærlige” personer. I kristen middelalder fik “stigmata” en religiøs betydning (mystiske sår). Den moderne, sociale forståelse blev særligt formuleret i det 20. århundrede. Sociologen Erving Goffmans værk “Stigma: Notes on the Management of Spoiled Identity” (1963) gjorde begrebet centralt i samfundsvidenskaberne. Senere er fokus udvidet fra individuelle møder til strukturelle forhold, bl.a. i sundhedsforskning og politikudvikling, og til, hvordan sprog, medier og lovgivning kan forstærke eller modvirke stigma.

• “Kampagnen skal mindske stigmatiseringen af mennesker med psykisk sygdom.”
• “Sprogbrug i medierne kan være stigmatiserende, hvis den gentager nedladende stereotyper.”
• “Hun oplevede selvstigmatisering og undgik at søge hjælp.”
• “Strukturel stigmatisering af hjemløse ses i regler, der forhindrer adgang til basale ydelser.”
• “Vi må undgå at stigmatisere hele grupper på baggrund af enkeltsager.”
• “Reformen sigter mod destigmatisering gennem bedre borgerkontakt og uddannelse.”
• “Kammeratstigmatisering ramte også de pårørende.”
• “At kalde mennesker ‘misbrugere’ kan have en stigmatiserende effekt; brug hellere ‘personer med en afhængighed’ - med respekt for selvbetegnelser.”

Bemærk: Ordene overlapper, men er ikke altid udskiftelige. Fx er “marginalisering” en mulig følge af stigmatisering, men ikke det samme som processen.

• På individniveau: lavt selvværd, stress, angst/depression, undgåelsesadfærd, ringere adgang til hjælp.
• På gruppeniveau: social fragmentering, lav politisk repræsentation, “selvopfyldende profetier”.
• På samfundsniveau: ulighed i sundhed og uddannelse, ineffektive politikker, lavere tillid og samhørighed.

• Viden og kontakt: Oplysningskampagner kombineret med meningsfuld kontakt mellem grupper reducerer fordomme.
• Etisk sprogbrug: Person-først-sprog (“person med …”) eller fællesskabets foretrukne selvbetegnelse; undgå generaliserende labels.
• Strukturelle ændringer: Gennemgå lovgivning, adgangskriterier og praksisser for utilsigtet udelukkelse.
• Medier og fortællinger: Nuancerede cases, afstigmatiserende vinkler, undgå sensationalisme.
• Medinddragelse: Involver berørte grupper i design af løsninger (“intet om os uden os”).
• Sikring mod diskrimination: Klare klagemuligheder, håndhævelse og dataindsigt.

Forskere anvender forskellige skalaer og metoder til at afdække stigmatisering, fx spørgsmål om social distance, oplevet devaluering eller internaliseret stigma. I sundheds- og socialforskning bruges validerede instrumenter til specifikke målgrupper (fx psykisk sygdom, HIV, afhængighed) for at måle både holdninger og erfaringer over tid.

• Stigmata: Religiøst fænomen (kristne sårmærker) - ikke det samme som stigmatisering.
• Stigma (botanik): Blomstens støvfang - et helt andet fagligt begreb.
• Stigmergi: Begreb fra biologi/robotik om indirekte koordinering; ikke relateret til social stigmatisering.

• Engelsk: stigmatization/stigmatisation
• Tysk: Stigmatisierung
• Fransk: stigmatisation
• Svensk/Norsk: stigmatisering
• Spansk: estigmatización
• Italiensk: stigmatizzazione

Stigmatisering er en magtfuld social proces, hvor mennesker gøres til “de andre” og mister status og muligheder. Den viser sig i sprog, adfærd og strukturer - men kan modvirkes gennem viden, kontakt, rettigheder, bevidst sprogbrug og reel inddragelse af dem, det handler om.