Stjerne betydning

Ordet stjerne betegner først og fremmest et selvlysende himmellegeme – som vores sol – der lyser ved kernefusion. I overført betydning bruges stjerne om en meget dygtig eller berømt person (en filmstjerne, sportsstjerne), som symboltegn (*) og som skala i bedømmelser (fem stjerner). Ordet indgår desuden i en lang række faste udtryk og sammensætninger i dansk.

Betydning og anvendelse

• Astronomisk betydning: En stor, varm, selvlysende kugle af plasma, der skinner på grund af energi fra kernefusion i dens indre. Eksempler: Solen er en stjerne; Betelgeuse er en rød superkæmpe.
• Metaforisk/overført betydning (person): En fremtrædende, ikonisk eller exceptionelt dygtig person inden for et felt. Eksempler: filmstjerne, popstjerne, sportsstjerne.
• Symbol og tegn: Et stjerneformet symbol eller en asterisk (*), anvendt i typografi, noter, søgning (wildcard) og grafisk markering.
• Bedømmelsesskala: Visuel vurdering med stjerner (typisk 1–5), fx hotelklassifikation eller anmeldelser.
• Geometri og mønstre: En figur med takker (fem- eller sekskantet m.m.), fx pentagram, Davidstjerne (sekskantet).

Grammatik og bøjningsformer

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn). Udtale med tryk på første stavelse (stjer-ne).

Form	Ental	Flertal
Ubestemt	en stjerne	stjerner
Bestemt	stjernen	stjernerne
Genitiv	stjernes	stjernernes

Afledninger og sammensætninger: stjernelys, stjerneklart, stjernestøv, stjernedrys, stjerneskud, stjernehimmel, stjernebillede, stjerneteori, stjernestatus, stjerneglad, stjernegod, stjernerating m.fl.

Etymologi

Dansk stjerne stammer fra oldnordisk stjarna, beslægtet med oldengelsk steorra, tysk Stern og gotisk stairno. Disse former går tilbage til en fælles protogermansk rod (ofte gengivet som *stern-/*starn-), der igen knytter an til den indoeuropæiske rod *h₂ster- “stjerne”, som også ses i græsk astḗr (ἀστήρ) og – via en afledning – latin stella.

Eksempler på brug

• Astronomi:

  • “Solen er en stjerne af typen gul dværg.”
  • “På en klar nat kan man se tusindvis af stjerner.”
  • “En stjerne fødes i tætte gaskyer og ender som hvid dværg, neutronstjerne eller sort hul.”
  • “Polaris kaldes også Nordstjernen.”

• Person/berømmelse:

  • “Hun er filmens største stjerne.”
  • “Klubbens nye angriber er en sand stjerne.”
  • “Han fik sit gennembrud og blev over natten en stjerne.”

• Bedømmelser:

  • “Restauranten fik fem stjerner i anmeldelsen.”
  • “Et tre-stjernet hotel.”
  • “Brugerne gav appen fire stjerner.”

• Symbol/tegn:

  • “Sæt en stjerne ved de vigtigste punkter.”
  • “Asterisk-tegnet (*) kaldes ofte en stjerne.”
  • “Brug * som wildcard i søgningen.”

• Geometri/symbolik:

  • “Flaget har en femtakket stjerne.”
  • “Davidstjernen er en sekskantet stjerneform (hexagram).”
  • “Et pentagram er en femtakket stjerne.”

• Faste vendinger:

  • “At se stjerner” (efter et slag).
  • “Stjerneklart” (meget klart vejr med synlige stjerner).
  • “Han er aftenens stjerne.”
  • “Stjernestøv” (poetisk om magi/glans).

Relaterede termer og begreber

• Astronomi: stjernedannelse, stjernehob, stjernebillede (konstellation), kæmpe/dværg, hovedseriestjerne, supernova, hvid dværg, neutronstjerne, variable stjerner, magnitude (lysstyrke), spektralklasser (O–B–A–F–G–K–M).
• Symbolik og religion: morgenstjerne, ledestjerne, betlehemsstjernen; stjerner i heraldik og på flag (fx 12 stjerner i EU-flaget, mange stjerner i USA’s flag).
• Typografi og digitalt: asterisk (*), bullet-stjerne, wildcard, “stjerne” som redaktionsmarkør for vigtige noter.
• Kultur og medier: stjernestatus, stjernekult, stjernefaktor; stjernekoreografi, stjernebesætning (film).

Synonymer og nærstående udtryk

• Astronomisk: himmellegeme, fast stjerne, sol (i snæver forstand én bestemt stjerne).
• Berømt person: kendis, berømthed, idol, topnavn, stjerneperformer.
• Bedømmelse: topkarakter, fuld plade, fem ud af fem.
• Symbol: asterisk, stjernetegn (om selve symbolet), stjerneform.

Antonymer og kontraster

• Astronomi: planet, måne, asteroide (himmellegemer der ikke er stjerner); brun dværg (grænsetilfælde uden egentlig stjernefusion).
• Berømmelse/dygtighed: ukendt, statist, amatør, middelmådighed.
• Bedømmelse: nul stjerner, bundkarakter.

Historisk udvikling og kulturhistorie

Stjerner har i årtusinder fungeret som navigationspunkter og tidsmålere. I mange kulturer er stjerner blevet tillagt mytologisk og religiøs betydning som varsler eller guddommelige tegn. Med den videnskabelige revolution blev stjernen forstået som et fysisk, fjerntliggende sol-lignende legeme. I moderne kultur markerer stjernesystemer kvalitet (hotel- og restaurantbedømmelser), og stjerner optræder bredt i nationalflag, heraldik, kunst og populærkultur.

Faste udtryk og sammensætninger

• Udtryk: se stjerner; stjerneklart; stjernestøv; stjernedrys; din ledestjerne; født under en heldig stjerne.
• Sammensætninger (eksempler): stjernehimmel, stjernebillede, stjerneskud (meteor og en klassisk dansk smørrebrødsret), stjernestund, stjerneformet, stjernerang, stjernekikkert, stjerneobservatorium, stjernespektrum, stjernekrig (om rumkamp/filmserie), stjernefrø, stjernehold.

Brugsnoter

• Polysemi: Betydningen afgøres af kontekst (himmellegeme, berømthed, symboltegn, rating).
• Register: “Stjerne-” bruges også forstærkende i daglig tale: stjernegod, stjerneglad, stjerneirriterende.
• Symbolbrug: Asterisk (*) kaldes ofte “stjerne”, men i typografisk forstand er asterisk en specifik tegnvariant.