Striden Krydsord

Til ledetråden 'Striden' fandt vi 3 passende ord på 3 bogstaver.

1. Kiv: Kort, skarp strid mellem nære relationer. Kan blusse op og dø ud hurtigt. I faste udtryk som at komme i kiv, beskriver det hverdagskonflikter, der dog kan sætte sig som dårlig stemning.

2. Sag: En konkret strid eller problemstilling, der kræver afgørelse. I juraen er det en retssag; i daglig tale et emne eller spørgsmål, hvor parter er uenige. Sagen kan vokse, samle opmærksomhed og blive symbol på større konflikt.

3. Uro: Generel ufred og spænding, som kan være forløber for åben strid. Bruges om samfundstilstande, kvarterer eller organisationer, hvor trykket stiger. Uro kan være diffus, men dens potentiale for konflikt er reelt.

Til ledetråden 'Striden' fandt vi 7 passende ord på 4 bogstaver.

1. Duel: Historisk formaliseret kamp mellem to personer for ære. I dag metafor for skarp konfrontation mellem to markante modstandere, fx partiledere i en tv-debat. Dækker intens, fokuseret strid med tydelig vinder og taber.

2. Dyst: En konkurrencepræget strid på færdigheder, argumenter eller styrke. Ofte uden fjendtlighed, men med klart mål om at vinde. Bruges bredt i sport, quizzer, debatter og teknologikapløb, hvor parter krydser klinger.

3. Kamp: Et bredt ord for fysisk, politisk, juridisk eller mental stræben mod en modstander eller udfordring. Rummer både boksekamp, valgkamp og kamp for rettigheder. I overført betydning kan det beskrive en vedholdende, principiel strid.

4. Krig: Den mest ekstreme form for strid mellem grupper eller stater, kendetegnet ved organiseret, voldelig konfrontation. Bruges også metaforisk i udtryk som priskrig og mediekrig, hvor parter bekæmper hinanden med andre midler end våben.

5. Kævl: Stædigt, småligt mundhuggeri, hvor striden fortsætter uden løsning. Signal om træthed og frustration mere end substans. I hjem, foreninger og kommentarfelter er kævl en drænende form for konflikt.

6. Røre: Bølgen af opmærksomhed og uro, som en strid skaber. I udtrykket røre i andedammen signaleres, at en lokal konflikt har vakt følelser. Et blidere ord, men tydeligt tegn på uenighed og opbrud.

7. Slag: Et enkeltstående opgør eller afgørende konfrontation i en større strid. Kendes fra militær sammenhæng som slaget på en slagmark, men bruges også billedligt om afgørende kampe i politik, sport og principielle diskussioner.

Til ledetråden 'Striden' fandt vi 7 passende ord på 5 bogstaver.

1. Debat: Offentlig, struktureret uenighed, ofte i medier, parlamenter eller møder. Debatten kan være skarp og stridspræget, når synspunkter kolliderer. Bruges også om generel meningskamp i samfundet, hvor ideer og interesser brydes.

2. Fejde: Langvarig, ofte arvelig strid mellem slægter eller grupper. Historisk farvet med vold og hævn. I moderne brug også metaforisk om dybe, sejlivede konflikter mellem virksomheder, partier eller fanmiljøer.

3. Krise: Et kritisk vendepunkt i en strid, hvor udfaldet er afgørende. Kan være politisk, økonomisk, personlig eller organisatorisk. Krisen koncentrerer konflikten og tvinger parter til handling, forhandling eller opgør.

4. Opgør: En afsluttende eller kulminerende konfrontation i en længerevarende strid. Kan være dramatisk og afgøre roller og magtforhold. Bruges i sport, politik, familier og kriminalhistorier, hvor ulmende konflikter endelig bryder ud og afvikles.

5. Splid: Intern ufred, der skaber brud i relationer eller grupper. Mindre synlig end åben strid, men nedbrydende. Splid kan næres af mistillid, rygter eller uretfærdighed og kan senere bryde ud i egentlig konflikt.

6. Strid: Kerneordet for konflikt og uenighed, både som konkret opgør og som længerevarende spænding mellem parter. Kan dække alt fra privat skænderi til politisk eller militær konfrontation. Bruges også i faste vendinger om stridspunkter og stridigheder.

7. Tvist: En strid med fokus på uenighed om et bestemt spørgsmål, ofte med juridiske eller kontraktlige aspekter. Neutral i tonen og hyppig i erhvervsliv, jura og forvaltning. En tvist kan løses ved forhandling, mægling eller domstol.

Vi har samlet 7 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Striden'.

1. Boykot: Fravalg som våben i strid: man undgår handel, deltagelse eller kontakt. Almindeligt i forbruger- og interessekonflikter. Kan være symbolsk eller økonomisk tung, og virker gennem kollektiv handling og opmærksomhed.

2. Krakel: Et optrin eller uoverensstemmelse, der kan virke småt, men stadig er strid. Ordet har en dagligdags klang og bruges om konflikter, som måske er mere larm end substans, men alligevel forstyrrer.

3. Opstyr: Ophidselse og rabalder omkring en strid. Ofte mere om reaktionerne end substansen. Bruges i presse og daglig tale om sager, der skaber stærke følelser, protester eller mediestorm, uanset sagens tyngde.

4. Postyr: Larm og uro omkring en strid, beslægtet med opstyr. Kan være uforholdsmæssigt i forhold til sagens reelle kerne. Udtrykker, at konflikten skaber forvirring og forstyrrelse i omgivelserne.

5. Proces: Juridisk fremgangsmåde til at behandle en strid. Indebærer procedurer, frister og retlige skridt. Bruges også bredt om konfliktens forløb, fra udbrud til løsning, inklusiv forhandling og mægling uden for retten.

6. Skisma: Dybtgående splittelse, ofte teologisk eller ideologisk. Indebærer varig strid mellem fraktioner, der bryder med hinanden. Bruges i organisationer og bevægelser, når kompromis er umuligt og veje skilles.

7. Tumult: Urolige, forvirrede scener, hvor strid bryder ud. Brugt i beskrivelser af demonstrationer, optrin og parlamenter. Signal om manglende kontrol og eskalation, hvor strukturer bryder sammen i larm og kaos.

Her er 13 muligheder på 7 bogstaver, der passer til 'Striden' i dit krydsord.

1. Ballade: Uro og strid, ofte kaotisk og dramatisk. Dækker både slagsmål, højlydte optrin og bredere konflikter. I kulturen kan det have en halvmunter klang, men i praksis er det udtryk for uorden og sammenstød.

2. Batalje: Et farverigt ord for strid eller optrin, med et strejf af dramatik og kaos. Kan være småt og komisk eller større og alvorligt. Bruges i presse og kulturstof om højlydte opgør, f.eks. i tv-studier eller parlamenter.

3. Blokade: At afskære adgang eller handel som led i strid. Kan være militær eller økonomisk. Effektivt presmiddel, der kan udløse modtræk og international debat, og derfor ofte led i eskalerende konflikter.

4. Budkrig: Optrapning i konkurrencer om at købe eller opnå noget, fx bolig eller tv-rettigheder. Parterne driver hinanden op, hvilket spejler strid om knappe goder. Kan beskrives dramatisk, selv uden fjendtlighed.

5. Felttog: En kampagne bestående af flere slag og operationer i en større strid. Bruges også om målrettede kampagner i politik, markedsføring og aktivisme. Signal om strategi, vedholdenhed og tydeligt mål for konflikten.

6. Fnadder: Beslægtet med fnidder, ofte med nuance af sladder og smålig kritik. Beskriver strid, hvor indholdet er tyndt, men tonen spids. Kan sabotere samarbejde og aflede opmærksomhed fra væsentlige spørgsmål.

7. Fnidder: Petti kværuleren og småskænderier, ofte om bagateller. Særligt brugt om gruppe- eller parforholdsstrid, hvor detaljer bliver til konflikter. Kan virke harmløst, men skaber støj og dårlig stemning.

8. Optøjer: Voldelige, offentlige uroligheder med sammenstød mellem grupper og myndigheder. Et tydeligt udbrud af strid i gaderne, ofte med politisk eller social baggrund. Medier beskriver optøjer som kulmination på opbygget vrede.

9. Ordkrig: En krig med ord som våben: presseudmeldinger, tweets og taler. Bruges om hårdt retorisk pres og gentagne angreb i medierne. En ordkrig kan forberede eller erstatte mere direkte former for strid.

10. Palaver: Larmende, langvarig ordveksling uden klar konklusion. Signal om strid med meget snak og lidt handling. Bruges ofte let ironisk om møder og forhandlinger, der mest producerer støj frem for løsninger.

11. Retssag: Formel proces, hvor en strid afgøres ved domstol. Parter fremfører påstande og beviser, og en dom afslutter konflikten. Kan handle om alt fra kontrakter til ærekrænkelser, og sætter juridisk punktum for striden.

12. Søgsmål: Et retligt skridt, hvor en part anlægger sag mod en anden. Formaliserer striden og skærper den med krav, frister og bevisbyrde. Bruges især i erstatningssager, injurier og kontraktbrud.

13. Tvekamp: En strid mellem to parter, ofte ritualiseret eller regelbundet. Kendt fra riddertiden, men bruges nu om polariserede opgør i politik, sport eller retorik. Indikerer klar frontstilling og direkte konfrontation.

Vi har fundet 13 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Striden'.

1. Flamewar: Engelsk låneord for ophedet online-ordkrig. Kendetegnet ved personlige angreb, caps lock og eskalerende svar. Spejler, hvordan strid i digitale rum kan accelerere uden de dæmpende mekanismer, fysiske møder har.

2. Klagesag: Formel fremførelse af utilfredshed, der kan udløse eller repræsentere en strid. Hører til i forvaltning, forbrugersager og arbejdsliv. Ofte første skridt mod retlig prøvelse eller mægling mellem parter.

3. Konflikt: En uoverensstemmelse der er blevet til et sammenstød af interesser, værdier eller mål. Anvendes i arbejds-, familie-, politiske og internationale sammenhænge. Dækker både åbne stridigheder og underliggende spændinger, der kan eskalere eller løses.

4. Magtkamp: Strid om kontrol, poster og indflydelse. Hyppig i partier, organisationer og bestyrelser. Indikerer taktiske manøvrer, alliancer og interne opgør. En magtkamp er sjældent fuldt synlig, men præger beslutninger og retning.

5. Ordfejde: Vedvarende, skarp meningskamp mellem bestemte parter, ofte personer eller organisationer. Ofte personlig og med gengældelser over tid. Kendetegnes af polemik, citatdueller og forsøg på at vinde opinionen gennem skarpe formuleringer.

6. Ordstrid: Strid udkæmpet med ord, argumenter og retorik. Kendetegnet ved citatkrige, debatter og polemiske indlæg. Kan være civiliseret eller beskidt, afhængigt af taktik og temperament. Brugt om alt fra akademiske uenigheder til politiske slagsmål.

7. Priskrig: Aggressiv konkurrencestrid, hvor priser sænkes for at vinde markedsandele. Kan udhule profit og presse svagere aktører ud. I medier beskrives priskrig som hård, men lovlig kamp om kunder og dominans.

8. Rivaleri: Kortere synonym for rivalisering, understreger det gensidige, vedholdende kapløb. Bruges i sport, kultur og politik. Kan veksle mellem venskabelig drilleri og bitter strid, afhængigt af historie og stakes.

9. Skænderi: Højrøstet, følelsesladet strid mellem personer, ofte i private relationer. Indebærer udveksling af beskyldninger og vrede ord. Kan være kortvarigt, men efterlade langvarige spor. Et skænderi kan både være årsag til og udbrud af dybere konflikter.

10. Slagsmål: Direkte, fysisk strid med håndgribelig kontakt. Kan opstå spontant i følelsesladede situationer. I overført betydning taler man om politisk slagsmål, hvor midlerne er ord, taktik og manøvrer frem for næver.

11. Stormløb: Kraftigt, samlet angreb i en strid, militært eller retorisk. Markerer en offensiv fase, hvor parterne søger gennembrud. I debatter betyder det koncentreret kritik eller forslag, der presser modparten maksimalt.

12. Uenighed: Grundlæggende forskel i holdninger eller interesser, der kan udvikle sig til strid. Anvendes bredt fra dagligdags situationer til politiske debatter. Betoner meningsforskellen frem for det direkte sammenstød, men rummer potentiale for eskalation.

13. Vendetta: Italiensk låneord for personlig hævnfejde, brugt i dansk om bitter, vedvarende strid. Signal om følelsesmæssig intensitet og eskalation. Forekommer i kriminalstof, litteratur og omtaler af konflikter, hvor hævn driver handlingen.

Vi har samlet 11 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden 'Striden'.

1. Arvestrid: Konflikt om arv, testamente eller fordeling af værdier efter dødsfald. Følelsesmæssigt tung og ofte langvarig. Involverer både jura og relationer, hvor familiens historie og retfærdighedsfølelse brydes.

2. Belejring: Omsluttende, pressende stridstaktik, hvor en part afskæres. Historisk militært; i dag også metafor for vedvarende pres i politik, presse eller sociale medier. En belejring tærer modstanderen med tid og afsavn.

3. Blodfejde: En ekstrem fejde, hvor hævn drager blodsudgydelse efter sig. Historisk i klan- og æreskulturer. I moderne sprog en kraftig metafor for destruktiv, uforsonlig strid, hvor forsoning er vanskelig og spiraler af gengældelse dominerer.

4. Fjendskab: Et længerevarende, personliggjort stridsforhold mellem personer eller grupper. Indikerer brudte relationer og manglende forsoning. Fjendskab kan blusse op ved nye anledninger og præge beslutninger uden for den konkrete strid.

5. Gniderier: Små, vedvarende irritationsmomenter, der skaber strid i det daglige. Ikke nødvendigvis dramatisk, men tærer på samarbejde og trivsel. Over tid kan gniderier akkumulere og udløse større opgør eller brud.

6. Kveruleri: Småtskåren, vedholdende stridssøgning over detaljer. Kan lamme samarbejde og forhandlinger, fordi fokus flyttes fra helhed til bagateller. Bruges kritisk om adfærd, der gør strid vanskelig at afslutte.

7. Mediekrig: Strid udkæmpet gennem medierne, hvor fortællingen er slagmarken. Parter søger at dominere dagsordenen via lækager, spin og kampagner. Mediekrigen former opinionen og kan afgøre udfald uden direkte forhandling.

8. Retstvist: En tvist, der håndteres inden for retssystemet. Omfatter krav, fortolkninger og bevisførelse. En retstvist formaliserer striden og søger afgørelse ved domstol eller voldgift, med præcedens og retssikkerhed som ramme.

9. Shitstorm: Pludselig, massiv offentlig kritik på sociale medier. En digital strid, hvor tempo og intensitet er høj. Kan tvinge til undskyldning, kursændring eller afgang, og fungerer som moderne presmiddel i konflikter.

10. Stormvejr: Metafor for voldsom strid med pres fra alle sider, især i medier og politik. Når nogen står i stormvejr, er de midt i en kritisk konflikt. Indikerer intens kritik, forsvarstaler og mulighed for kursændring.

11. Stridssag: En sag, der er genstand for strid, ofte med høj offentlig interesse. Kan være symbolsk og definere fronter. Når noget kaldes en stridssag, erkender man, at det deler vandene og kræver afklaring.

Vi fandt 12 ord med 10 bogstaver, som matcher 'Striden'.

1. Aggression: Angrebslyst eller fjendtlig adfærd, der driver strid. Kan være fysisk, verbal eller strukturel. Bruges i psykologi, politik og hverdagsliv om den energi, der gør konflikter hårde, personlige og svære at stoppe.

2. Borgerkrig: Væbnet strid inden for en nation, mellem befolkningsgrupper eller fraktioner. Ekstremt destruktiv og kompleks. Begrebet bruges også metaforisk om meget dybe interne opgør i organisationer og partier.

3. Diskussion: Samtale om et emne, der kan være uenighedspræget uden at være fjendtlig. Kan dog tilspidses og udvikle sig til strid, hvis parterne graver sig ned. Anvendes neutralt, men rummer potentiale for konflikt i både sprog og tone.

4. Håndgemæng: Kortvarigt fysisk sammenstød, ofte kaotisk og tæt på. Indikerer mangel på kontrol og hurtig eskalation. Bruges også billedligt om uformelle, hårde sammenstød i politik eller forhandlinger, hvor etiketten forsvinder.

5. Klassekamp: Strid mellem sociale klasser om magt og fordeling. Begreb fra sociologi og politisk teori. Bruges både historisk og aktuelt, når ulighed, løn og levevilkår diskuteres som konfliktstof mellem grupper.

6. Kontrovers: En strid om et følsomt eller principielt emne, tit med høj offentlig opmærksomhed. Involverer modstridende værdier, fakta eller tolkninger. Ordets tone antyder, at sagen er omdiskuteret, ophedet og uden enkel løsning.

7. Kulturkamp: Dybere strid om værdier, normer og identitet i samfundet. Udspiller sig i politik, skoler og kulturinstitutioner. Langvarig og principiel, ofte uden enkeltstående afgørelser, men med skiftende fronter og temaer.

8. Sammenstød: Fysisk eller verbal konfrontation, hvor parter støder direkte sammen. Ses i demonstrationer, politiske forløb eller i organisationer. Kan være kort og voldsom eller mere symbolsk, men signalerer tydeligt opbrud og strid.

9. Skærmydsel: Mindre sammenstød eller skærpet ordveksling, oftest som forløber for større strid. I militær betydning en skirmish; i politisk sprog en tidlig, afprøvende konfrontation. Indikerer test af grænser før alvorlig kamp.

10. Stridighed: Egenskab eller tilstand præget af konflikt og disharmoni. Kan beskrive forhold, sager eller personer, hvor striden er fremtrædende. Bruges også teknisk om uforenelighed, fx udsagn der strider mod hinanden og skaber kontrovers.

11. Stridsemne: Det konkrete emne, parterne strides om. Ved at identificere stridsemnet kan man fokusere løsningen på det væsentlige. Bruges i referater, politik og forhandling for at afgrænse konfliktens kerne.

12. Tvistighed: Egenskab ved en sag eller kontrakt, der inviterer til strid. Juridisk nuance: om noget er tvistigt og kræver afgørelse. Viser, at uenigheden ikke bare er mulig, men sandsynlig og vigtig for udfaldet.

Vi har fundet disse 26 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Striden':

1. Handelskrig: Strid mellem stater eller blokke via toldsatser og handelsbarrierer. Skader ofte begge parter, men bruges for at presse indrømmelser. Har tydelige vindere og tabere i brancher, og påvirker global økonomisk balance.

2. Mundhuggeri: Bidende, spydig ordstrid, hvor parter hakker på hinanden med skarpe replikker. Underholdende udefra, men nedbrydende for relationer. Forekommer i politiske debatter, kommentarspor og arbejdspladser, hvor ord bliver våben i striden.

3. Ordfægtning: Elegant, men skarp strid i retorikken, hvor parter parerer og angriber med argumenter. Bærer duel-metafor. Typisk i debatprogrammer, forhandlinger og akademiske sammenstød, hvor form og teknik er i fokus.

4. Ordveksling: Udskiftning af replikker, der kan være neutral eller stridspræget. Når tonen skærpes, bliver ordvekslingen til et slag af argumenter. Bruges i referater af debatter, hvor stridens karakter fremgår af citater.

5. Sabelraslen: Trusler og markeringer, der optrapper striden uden direkte angreb. Bruges i militær og politisk sammenhæng. Signalerer vilje til konflikt og forsøger at skræmme eller presse modparten til indrømmelser.

6. Stridspunkt: Synonym til tvistepunkt, ofte brugt i politiske aftaler og juridiske tekster. Henviser til den knast, der blokerer en aftale. Ved at identificere stridspunkter kan man målrette mægling og kompromiser.

7. Tvistepunkt: Det konkrete punkt, hvor striden centrerer sig. Et fokus for forhandling, bevisførelse og argumentation. Når tvistepunktet afklares, kan striden ofte løses eller afsnævres til mere håndterlige spørgsmål.

8. Uroligheder: Bred betegnelse for uro, optøjer og sammenstød i et område. Anvendes i nyhedssprog om strid, der spreder sig og varer ved. Indikerer, at en situation er ustabil og konfliktpræget over tid.

9. Fjendtlighed: Følelsen og holdningen, der driver strid: modvilje og modstand. Bruges både om klimaet mellem parter og konkrete handlinger. Fjendtlighed kan udtrykkes i sprog, gestik og strategi, før det bliver til åbent sammenstød.

10. Hostiliteter: Formelt ord for fjendtligheder, ofte i militær sammenhæng. Omfatter væbnede sammenstød og aggressive handlinger. I overført betydning dækker det også en fase, hvor striden bliver aktiv og synlig i handlinger.

11. Kamphandling: Generisk term for handlinger under kamp. Dækker alt fra mindre skærmydsler til store operationer. Overført kan det beskrive taktiske manøvrer i hårde forhandlinger, hvor parterne tager skridt, der skærper striden.

12. Rivalisering: Vedvarende strid drevet af konkurrence om status, ressourcer eller indflydelse. Opstår mellem virksomheder, partier, klubber eller personer. Ikke altid fjendtlig, men præget af strategisk kamp om fordele og positioner.

13. Skudveksling: Kort, intens udveksling af ild i en væbnet strid. Indikerer eskalation fra trussel til handling. Metaforisk bruges det om hurtig, skarp udveksling af anklager eller argumenter i medier og politik.

14. Stridigheder: Flertalsform der samler flere konflikter eller episoder af ufred. Hyppig i nyhedssproget om spændinger mellem grupper, nabolande eller i organisationer. Indikerer, at der er tale om tilbagevendende eller udbredt strid.

15. Konfrontation: Direkte møde mellem stridende parter, hvor uenigheden udspilles åbent. Intensitet og risiko for eskalation er høj. Bruges i diplomati, arbejdsliv og offentlig debat, når parternes positioner kolliderer uden filter.

16. Krigshandling: En konkret handling i en krig eller væbnet strid, fx angreb eller bombardement. Bruges også billedligt om aggressive, markante skridt i politiske eller økonomiske konflikter, hvor parterne eskalerer.

17. Religionskrig: Strid, hvor religiøse forskelle er drivkraft. Historisk præget af vold, men bruges i dag også metaforisk om ophedede værdidebatter. Signal om dybt rodfæstede overbevisninger og svær forsoning.

18. Smædekampagne: Systematisk, koordineret forsøg på at sværte en modstander. En eskaleret form for mudderkastning, der kan involvere rygter, lækager og vinklet kommunikation. Et effektivt, men risikabelt våben i hårde stridigheder.

19. Fjendtligheder: Dansk ord for aktive, åbne stridshandlinger. Anvendes i diplomati og nyhedsformidling om militære eller paramilitære konfrontationer. Markerede faser, hvor spænding erstattes af konkrete angreb og forsvar.

20. Mudderkastning: Stridstaktik med personangreb og miskreditering. Fokus flyttes fra substans til karakter og fejl. Almindelig i valgkampe og kriser, hvor målet er at svække modpartens troværdighed mere end at vinde argumentet.

21. Kompetencestrid: Strid om hvem der har ret, ansvar eller mandat til at handle. Opstår i organisationer, myndigheder og politik. Kan lamme beslutninger og skabe rivaliserende siloer, indtil kompetenceforhold afklares eller omfordeles.

22. Meningsbrydning: Når synspunkter tørner sammen og brydes for at nå sandhed eller løsning. Idealet i demokratisk strid: hård på sagen, blød på personen. Anvendes i universiteter, medier og politiske forsamlinger.

23. Interessekonflikt: Strid mellem personlige, organisatoriske eller økonomiske interesser. Kan være skjult eller åbenbar og kræver ofte habilitetsvurdering. Når interesser kolliderer, kan neutralitet og tillid udfordres, hvilket skærper striden.

24. Meningsudveksling: Neutral betegnelse for dialog, der kan udvikle sig til strid, hvis parterne står stejlt. Ordet lægger op til civiliseret tone, men rummer erkendelsen af modstridende synspunkter, der potentielt kolliderer.

25. Stedfortræderkrig: Strid hvor parter kæmper gennem allierede i stedet for direkte. Kendt fra geopolitik. I overført betydning, når større aktører bruger mindre aktører til at teste eller fremme interesser uden åben konfrontation.

26. Uoverensstemmelse: Formelt ord for manglende enighed, ofte om fakta, tolkning eller aftaler. Typisk i arbejdsliv, jura og forvaltning, hvor parter ikke når til konsensus. Kan være midlertidig eller vedvarende, og udvikle sig til en egentlig strid.

Tak for denne gang. Vi håber, at du fandt det, du søgte, i vores liste over 99 forskellige løsningsforslag til krydsordet med ledetråden "Striden". Det glæder os altid at kunne hjælpe krydsordsløsere på jagt efter det rette ord.

Hvis du stadig mangler noget, så prøv gerne at kigge på synonymer, variationer i bøjningsformer eller længden af ordet - nogle gange gemmer svaret sig i små variationer. Du er også velkommen til at kontakte os eller skrive en kommentar, hvis du vil have hjælp til en konkret placering i dit krydsord.

Du kan finde flere krydsordsløsninger, tips og inspiration på Homepage.dk. Gem siden, del den med andre krydsordsentusiaster, og vend tilbage næste gang du søger hjælp til et svært ord.

God fornøjelse med krydsordene - og held og lykke med at løse næste udfordring!