Stroke betydning

• Medicinsk: Et slagtilfælde (apopleksi), ofte blot “stroke” på engelsk. Dansk: slagtilfælde, apopleksi, hjerneblødning/hjerneinfarkt (underformer).
• Berøring: Som verbum “to stroke” = at stryge/kærtegne; som navneord “a stroke” = et strøg/berøring.
• Sport: Slag eller bevægelse i fx tennis, golf, bordtennis; i roning er stroke både takt/slag og roeren, der sætter tempoet.
• Svømning: Svømmestil: breaststroke (brystsvømning), backstroke (rygsvømning), butterfly, freestyle.
• Kunst/skrivning: Pensel- eller pennestrøg; grafisk/typografisk “stroke” = konturlinje/omrids.
• Maskinteknik: En takt i en motor: two-stroke (totakt), four-stroke (firetakt).
• Tid/klokke: Et klokkeslag: “at the stroke of midnight” = præcis ved midnat.
• Held/indfald: “a stroke of luck/genius” = et lykketræf/et genialt indfald.
• Computere/skrivning: Et tastetryk (keystroke); i SVG/CSS: stroke (streg/omrids) vs. fill (fyld).
• Skrifttegn: Strøg i fx kinesiske tegn: stroke order = stregorden.

• Udtale: Britisk: /strəʊk/, Amerikansk: /stroʊk/.
• Ordklasser: Navneord (a stroke, strokes); udsagnsord (to stroke, stroked, stroking).
• Bemærk: “Stroke” var historisk også en datidsform af “strike”, men moderne engelsk bruger “struck”.

“Stroke” har germanske rødder og er nært beslægtet med “strike”. Som navneord dækker det oprindeligt en handling af at slå eller et slag. Som udsagnsord “to stroke” (stryge, kærtegne) går det tilbage til oldengelsk med betydningen at stryge hen over. Den medicinske betydning udviklede sig via forestillingen om at blive ramt (slået) af en pludselig hændelse (“a stroke of apoplexy”).

• Medical: “He is recovering from a stroke.” → “Han er ved at komme sig efter et slagtilfælde.”
• Verb (berøring): “She stroked his hair to calm him.” → “Hun strøg ham over håret for at berolige ham.”
• Sport: “He took three strokes to finish the hole.” → “Han brugte tre slag for at færdiggøre hullet.”
• Tennis: “Work on your backhand stroke.” → “Arbejd på dit baghåndsslag.”
• Roning: “The stroke set a steady pace.” → “Slagmanden lagde et jævnt tempo.”
• Svømning: “Her strongest stroke is breaststroke.” → “Hendes stærkeste svømmestil er brystsvømning.”
• Kunst: “Each brush stroke is deliberate.” → “Hvert penselstrøg er bevidst.”
• Grafik: “Increase the stroke width for clarity.” → “Forøg stregtykkelsen for tydelighed.”
• Maskinteknik: “A two-stroke engine is lighter.” → “En totaktsmotor er lettere.”
• Tid: “At the stroke of noon, the doors opened.” → “Præcis ved middag, åbnede dørene.”
• Held: “By a stroke of luck, we found a taxi.” → “Ved et lykketræf fandt vi en taxa.”
• Sprog/skrift: “Practice the stroke order of the character.” → “Øv tegnets stregorden.”
• Tastatur: “The app logs every keystroke.” → “Appen registrerer hvert tastetryk.”
• Idiomatisk: “Don’t just stroke his ego.” → “Lad være med bare at smigre hans ego.”
• Vejr/helbred: “Heatstroke can be dangerous.” → “Hedeslag kan være farligt.”

• Medicinsk (slagtilfælde):

  • Synonymer (engelsk): apoplexy (ældre), CVA (cerebrovascular accident).
  • Antonymer: - (ingen naturlig antonym; evt. normal cerebral perfusion som modbegreb).

• Berøring (to stroke):

  • Synonymer: to caress, to pet, to fondle (afh. af kontekst).
  • Antonymer: to hit, to strike, to slap, to scrub.

• Sport (slag):

  • Synonymer: hit, swing (golf/tennis, men ikke altid udskiftelige).
  • Antonymer: - (evt. miss i golf/billard).

• Kunst/skrivning (strøg):

  • Synonymer: line, dash (nogle kontekster), mark.
  • Antonymer: fill (grafik: streg vs. fyld).

• Held/indfald:

  • Synonymer: fluke, windfall, inspiration (ved “stroke of genius”).
  • Antonymer: misfortune, setback, bad luck.

Den ældre grundbetydning er “slag”/“handling af at slå”, der har givet afsæt til sportslige og tidsmæssige udtryk (klokkeslag, “at a stroke”). Verbet “to stroke” udviklede den blidere sans af at stryge og dermed ideer om at smigre (“to stroke someone’s ego”). Den medicinske brug opstår i tidlig moderne engelsk via forestillingen om en pludselig “påvirkning” (man bliver “slået” af lammelse). I teknikkens verden blev “stroke” standardiseret om motorers takter, mens grafiske teknologier (typografi, vektorgrafik) har fastholdt betydningen “streg/omrids”.

• A stroke of luck/genius/fortune - et lykketræf/et genialt indfald.
• At one stroke / at a stroke - i ét hug/på én gang.
• At the stroke of midnight/noon - præcis ved midnat/middag.
• To stroke someone’s ego - at smigre nogen.
• Backstroke, breaststroke, butterfly, freestyle - ryg-, bryst-, butterfly-, crawl.
• Two-stroke/four-stroke engine - to-/firetaktsmotor.
• Brush stroke - penselstrøg; pen stroke - pennestrøg.
• Keystroke - tastetryk.
• Heatstroke - hedeslag (ikke det samme som slagtilfælde).
• Broad brush strokes - i store træk.

• Medicin: “Stroke unit”, “ischemic stroke”, “hemorrhagic stroke”, “post-stroke rehabilitation”.
• Grafik/web: I SVG/CSS: stroke (stregfarve), stroke-width, stroke-linecap, stroke-linejoin.
• Mekanik: “Intake/compression/power/exhaust stroke” - indsugning/kompression/arbejdsslag/udstødning i firetaktsmotoren.
• Roning: “stroke rate” (slagfrekvens), “stroke seat” (den roer der sætter tempoet).
• Sprog og skrift: “stroke order” (stregorden) i logografiske skriftsystemer.

• Navneord: ental “stroke”, flertal “strokes”.
• Udsagnsord: “stroke - stroked - stroked”; præsens participium “stroking”.
• Registrering: Medicinsk og teknisk brug er neutral/faglig; “to stroke (someone’s ego)” er uformelt/idiomatisk.

• Apoplexy (æld.), CVA (cerebrovascular accident), TIA (transient ischemic attack, “mini-stroke”).
• Heatstroke (hedeslag) - ikke et slagtilfælde.
• Stroke volume (slagvolumen, kardiologi - andet betydningsfelt end apopleksi).
• Sammensætninger: backstroke, breaststroke, downstroke/upstroke (pennestrøg/plektrumretning).

• “Stroke” (apopleksi) vs. “heatstroke” (hedeslag): To helt forskellige tilstande.
• Grafik: “Stroke” er streg/omrids, ikke fyldfarve (det er “fill”).
• Sportslig brug: “Stroke” i golf/tennis er slag; i roning er “stroke” også navnet på roeren/positionen.
• Arkaisk bøjning: “Stroke” som datid af “strike” bruges ikke i moderne engelsk (brug “struck”).

“Stroke” spænder fra lægefagligt slagtilfælde over berøring/strøg og sportsligt slag til tekniske, kunstneriske og tidslige anvendelser. Den brede betydningsvifte udspringer af en kerneforestilling om et slag eller et strøg - enten bogstaveligt (slag/takt/strøg) eller overført (heldigt indfald, klokkeslag). Korrekt tolkning afhænger altid af kontekst.