Styreform Krydsord

Her er 2 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Styreform' i dit krydsord.

1. Diarki: To-ledet styre med delte beføjelser, fx Spartas to konger. Kan skabe stabilitet eller konflikt. Overført beskriver det dobbeltledelse i organisationer, hvor to ligestillede chefer skal koordinere uden klar hierarkisk overordning.

2. Emirat: Politisk enhed styret af en emir, med varierende grad af forfatningsmæssige begrænsninger. Ses i Golfstaterne. I overført betydning bruges det om mindre, stærkt kontrollerede domæner under en prominent lederfigur.

Vi fandt 4 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Styreform'.

1. Kalifat: Islamisk styreform med kaliffen som profetens efterfølger og politisk-religiøs leder. Historisk varieret i form. Billedligt bruges det om ideer om enhedsstyre funderet i religiøs autoritet og omfattende loyalitetskrav.

2. Monarki: Konge eller dronning er statsoverhoved, typisk arveligt. Kan være absolut eller konstitutionelt. I overført forstand beskriver det arvebaserede lederskaber eller stærkt symbolske topposter med ceremonielle funktioner og begrænset politisk magt.

3. Tyranni: Undertrykkende eneherskermagt, ofte opfattet som illegitim. Klassisk begreb fra antikken. Metaforisk bruges det om enhver undertrykkende orden, fx “reglernes tyranni” eller “deadlines Tyranni” i organisationskultur.

4. Tyranni: Undertrykkelse og frygt præger styret, legitimitet mangler, og kritik straffes. Ordet har moralsk fordømmelse indbygget. Metaforisk: enhver overmagt, der kvæler frihed eller kreativitet.

Vi fandt 11 ord med 8 bogstaver, som matcher 'Styreform'.

1. Diktatur: Udemokratisk styre, hvor magten koncentreres hos én leder eller lille gruppe, politisk opposition undertrykkes, og retsstatsprincipper svækkes. Overført bruges det om streng top-down ledelse og regelstyring uden drøftelse.

2. Diktatur: Magt uden demokratiske checks, med censur, forfølgelse af opposition og central kontrol. Kan være ideologisk eller personalistisk. Metaforisk: total topstyring uden kritik eller deltagelse.

3. Enevælde: Al magt samlet hos en hersker uden forfatningsmæssige begrænsninger. Historisk dansk styreform fra 1660 til 1849. Billedligt beskriver det beslutningsstile, hvor én person bestemmer, og processer eller modmagt er minimale.

4. Kritarki: Dommerstyre, hvor juridiske autoriteter har den øverste magt. Historisk associeret med visse antikke og bibelske perioder. Billedligt dækker det systemer, hvor jurister og regler dominerer politik og prioriteringer.

5. Oligarki: Fåmandsvælde, hvor en lille elite kontrollerer ressourcer og beslutninger. Kan være økonomisk, politisk eller militær. I overført betydning beskriver det klubber eller netværk, der styrer bag kulisserne uden bred legitimitet.

6. Oligarki: Fåmandsvælde styret af eliteinteresser, ofte økonomisk eller familiemæssigt forankret. Begrænser konkurrence og gennemsigtighed. Overført bruges det om karteller og klubber, der definerer kursen uden bred forankring.

7. Republik: Statsform uden monark, hvor statsoverhovedet normalt er valgt, og suveræniteten ligger hos folket. Kan være parlamentarisk, præsidentiel eller blandet. Billedligt bruges det om ordnet, ikke-arvelig ledelse med ansvarlighed overfor medlemmer eller borgere.

8. Sultanat: Monarkisk styre ledet af sultan, ofte med religiøse og traditionelle legitimitetskilder. Udbredt i historiske og moderne muslimske sammenhænge. Metaforisk beskriver det patriarkalske eller personlige lederskaber med stærk skikkelse i centrum.

9. Teokrati: Religiøst styre, hvor gejstlige eller religiøse normer bestemmer politik og lov. Iran og Vatikanet er eksempler i forskellige afskygninger. Overført betegner det systemer, hvor doktrin og dogme styrer beslutninger.

10. Teokrati: Politiske beslutninger baseres på religiøse autoriteter og doktriner. Juridiske og sociale normer kodificeres teologisk. Billedligt dækker det systemer, hvor ideologi eller værdinormer styrer over pragmatiske hensyn.

11. Tetrarki: Fire-ledet styre, kendt fra Diocletians romerske reformer. Skal sikre regional kontrol og arvefølge. Billedligt bruges det om kvadratiske ledelsesmodeller med regionalt eller funktionelt ansvar fordelt på fire lige magtcentre.

Disse 13 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Styreform'.

1. Autokrati: En person eller snæver kreds styrer uindskrænket uden effektiv modmagt. Kan være monarkisk eller republikansk. Billedligt beskriver det topstyring, hvor ledelsens vilje trumfer processer og input.

2. Cæsarisme: Personcentreret, plebiscitær ledelse med stærk eksekutiv og direkte appel til folket. Historisk med reference til Julius Cæsar og bonapartisme. Billedligt bruges det om “stærk mand”-modeller i moderne politik og virksomheder.

3. Cæsarisme: Stærk leder baserer legitimitet på folkeafstemninger, karisma og militære meritter. Svækker mellemleddet. Overført: stærk mand-kompagniskab, hvor direktøren går uden om bestyrelsens kollektive proces.

4. Demokrati: Folkets styre gennem valg, rettigheder og friheder. Magten legitimeres af befolkningen, og beslutninger træffes typisk af valgte repræsentanter. Bruges også billedligt om foreningers eller virksomheds åbne beslutningsprocesser, hvor medlemmer eller ansatte har reel indflydelse.

5. Nepotisme: Udpegning af familie og venner til magtfulde poster frem for kvalifikationer. Ses i mange autoritære regimer. Overført beskriver det kulturer, hvor loyalitet og slægtskab trumfer merit og åben konkurrence.

6. Nomokrati: Lovens styre, hvor regler og forfatning står over personer. Lægger vægt på retsstat og procedurer. Overført beskriver det organisationer, der konsekvent lader formaliserede processer og standarder styre handlinger.

7. Nomokrati: Styret af loven fremfor personer, med fokus på forfatning, retsstatsprincipper og procedurer. Fremhæver institutionel forudsigelighed. Billedligt dækker det kulturer, hvor manualer og regler definerer handlinger mere end chefens vilje.

8. Partistat: Staten og det dominerende parti smelter sammen; administration og politik kontrolleres partiorganisatorisk. Billedligt bruges det om systemer, hvor partilinjen udgør den reelle lov, og embedsværket er politiseret.

9. Partistat: Det regerende parti kontrollerer staten, udnævnelser og medier. Skillelinjen mellem parti og stat udviskes. Overført: når en organisation bliver et instrument for én intern fraktion.

10. Rådsstyre: Magt udøves gennem råd af arbejdere, soldater eller borgere, kendt fra sovjetmodellen. Vægter direkte repræsentation på arbejdspladser og lokalsamfund. Billedligt betegner det kollektive beslutningsfora med bundopbygget legitimitet.

11. Selvstyre: En region eller gruppe styrer interne anliggender selv, ofte inden for en større stat. Grønland og Færøerne er eksempler. Metaforisk betegner det afdelingers eller teams ret til egne beslutninger indenfor rammer.

12. Timokrati: Styre efter ejendom eller ære, hvor politisk indflydelse afhænger af status. Platon og Aristoteles diskuterede formen. Billedligt betegner det miljøer, hvor anerkendelse og rang afgør adgang til beslutningsrum.

13. Tsardømme: Monarkisk system med zar/tsar som enehersker, historisk forbundet med Rusland. Betoner autokratisk magt og ortodoks legitimitet. Billedligt betegner det traditionstungt, centraliseret styre med stærk personkult.

Til ledetråden 'Styreform' fandt vi 16 passende ord på 10 bogstaver.

1. Demokratur: Nordisk sammentrækning af demokrati og diktatur, brugt kritisk om systemer med valg, men stærk central kontrol. Betoner spændingen mellem form og substans. Billedligt omtaler det fællesskaber, hvor flertallet undertrykker reel pluralisme.

2. Despotisme: Vilkårlig, personlig magtudøvelse uden bindende regler. Ligner tyranni, men vægter herskerens absolutte vilje. Billedligt beskriver det ledelsesstile præget af lunefuldhed, favorisering og fravær af procedurer.

3. Despotisme: Personlig vilkårlighed dominerer, og regler bøjes efter herskerens ønsker. Mindre institutionel binding. Overført: chefer, der styrer efter humør, favoritter og spontanitet fremfor procedurer.

4. Enhedsstat: Staten har en samlet suverænitet med primært central lovgivning, selvom der kan være devolution. Danmark er enhedsstat. I overført betydning beskriver det organisationer, hvor politik og standarder fastlægges centralt.

5. Folkestyre: Dansk betegnelse for demokrati med vægt på folkets suverænitet. Understreger deltagelse, åbenhed og legitimitet gennem valg. Bruges også i overført betydning om flade strukturer, hvor fællesskabet sætter retning fremfor én stærk leder.

6. Kejserrige: Statsform med kejser som øverste hersker, ofte med imperial ambition. Historisk knyttet til store multietniske riger. Billedligt bruges det om hierarkiske, centraliserede organisationer med omfattende kontrol og pragtfuld symbolik.

7. Matriarkat: Kvindeligt domineret slægts- og autoritetsstruktur, omend sjældent som formel statsform. Bruges sociologisk og kulturelt. Billedligt beskriver det organisationer, hvor kvinder sætter dagsorden og normer i toppen.

8. Partokrati: Partiernes dominans over stat og politik, ofte via kartelstrukturer og lukket rekruttering. Billedligt beskriver det organisationer, hvor interne grupper og fraktioner styrer beslutninger mere end formelle organer.

9. Partokrati: Partier dominerer over repræsentanter og vælgere, ofte gennem stramme lister og disciplin. Overført: fraktionsstyre, hvor klubber og loyaliteter dikterer beslutninger.

10. Patriarkat: Mandligt domineret samfunds- og magtstruktur, hvor autoritet følger køn og slægtskab. Kan være institutionelt forankret. Metaforisk betegner det ledelseskulturer, hvor maskuline normer og hierarkier præger beslutninger.

11. Plutokrati: Rigmandsvælde, hvor økonomisk magt dominerer politik. Interessekonflikter og ulighed er centrale temaer. Overført beskriver det virksomheder eller stater, hvor kapitalstærke aktører i praksis sætter kursen.

12. Plutokrati: Rigdom giver politisk kontrol, direkte eller indirekte. Kampagnefinansiering og lobbyisme er centrale mekanismer. I overført betydning: når budgetter og investorer får mere vægt end vælgere eller medarbejdere.

13. Sultanisme: Ekstrem personalisme med vilkårlig magtudøvelse, nepotisme og klientelisme. Institutioner er underordnet lederens velvilje. I overført forstand beskriver det miljøer domineret af personlige favoritter og privat kontrol over offentlige midler.

14. Sultanisme: Ekstremt personaliseret dominans med vold, klientelisme og familiemagt. Institutioner er facader. Overført: organisationskultur, hvor alt afhænger af chefens gunst og private netværk.

15. Teknokrati: Eksperter og fagfolk styrer ud fra teknisk viden og evidens. Ofte brugt i kriser. Metaforisk betegner det beslutningskulturer, hvor data, modeller og specialister prioriteres over politiske hensyn og folkelig debat.

16. Triumvirat: Trepersoners ledelse, historisk berømt fra Rom. Designet til magtdeling og gensidig kontrol, men sårbar for rivalisering. Billedligt bruges det om tre stærke aktører, der styrer sammen i skrøbelig balance.

Vi har fundet disse 61 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Styreform':

1. Absolutisme: Teorien og praksissen bag uindskrænket monarkisk magt. Herskeren står over loven, ofte legitimeret religiøst. I figurativ forstand signalerer det ubegrænset ledelsesret, centralisme og fravær af effektive checks and balances.

2. Aristokrati: Styre af de “bedste”, historisk adelens privilegier og magt. Ideelt meritbaseret, men ofte arveligt. Billedligt betegner det ledelse af en eksklusiv, selvrekrutterende elite med særlige normer og statusmarkører.

3. Aristokrati: Styret af en privilegeret overklasse, legitimeret af tradition, dannelse eller merit. Kan fungere som bremse på populisme. Metaforisk beskriver det eksklusive netværks dominans i beslutningsrum.

4. Direktorium: Kollegial udøvende magt, hvor flere ledere deler regeringsansvar, som i det franske Direktorie. Reducerer personafhængighed. Overført handler det om bestyrelseslignende ledelse med fælles ansvar og intern balance.

5. Epistokrati: Styre vægtet af viden, hvor mere informerede borgere får større indflydelse. Kontroversiel demokratikritik. Billedligt beskriver det ordninger, hvor adgang til beslutninger filtreres gennem videns- eller kompetencekrav.

6. Epistokrati: Styre vægtet efter viden eller kompetence, hvor velinformerede borgere får større indflydelse. Kontroversiel idé i demokratidebatten. Overført beskriver det ordninger med adgangsbarrierer, certificering og ekspertpaneler som beslutningsfilter.

7. Fyrstedømme: Herredømme under en fyrste, ofte småstater med arvelig ledelse. Eksempler omfatter Monaco og Liechtenstein. I overført betydning kan det beskrive små “kongedømmer” i organisationer, hvor lokale chefer styrer autonomt.

8. Hjemmestyre: Dansk betegnelse for udvidet regional selvforvaltning inden for staten. Historisk ordning før fuldt selvstyre. Billedligt anvendes det om lokal ledelsesautonomi med ansvar for egne budgetter, prioriteringer og service.

9. Kleptokrati: Tyveristyre, hvor eliter beriger sig gennem korruption og misbrug af offentlige midler. Staten bruges som bytte. Billedligt betegner det organisationer, hvor ressourcer trækkes ud til private lommer frem for fælles formål.

10. Kleptokrati: Korruption som styreform, hvor offentlige midler røves systematisk af eliter. Retssystemet undergraves. Metaforisk beskriver det organisationer, hvor ressourcer kanaliseres opad til få privilegerede.

11. Meritokrati: Magt og position baseret på evner og præstationer fremfor arv og rigdom. Ideal om lige muligheder. I overført forstand bruges det om rekruttering og ledelse via kompetence, tests og dokumenterede resultater.

12. Protektorat: Formel selvstændighed kombineret med udenlandsk beskyttelse og indflydelse på udenrigs- og forsvarspolitik. Historisk kolonial instrument. Billedligt bruges det om afhængige enheder, der styres indirekte af en stærkere aktør.

13. Præstestyre: Dansk ord for teokrati, der understreger præsteskabets politiske magt. Juridiske rammer legitimeres religiøst. Metaforisk bruges det om miljøer, hvor autoriteter med moralsk kapital sætter retningen uantastet.

14. Stratokrati: Militæret som regeringsbærer, hvor officerer både administrerer og styrer. Adskiller sig fra midlertidige juntaregimer. Billedligt betegner det kulturer med kommandokæder, disciplin og tjenestelogik som primær styringsmekanik.

15. Valgmonarki: Monark vælges af en elite eller bestemt forsamling fremfor arvefølge. Historisk kendt fra Polen. Overført brug dækker ordninger, hvor en formelt ceremoniel leder udpeges periodisk, men uden bred demokratisk konkurrence.

16. Étpartistat: Kun ét lovligt parti er tilladt, opposition forbydes eller undertrykkes. Valg kan afholdes uden reelt valg. Metaforisk betegner det monokulturer, hvor kun én retning tolereres.

17. Étpartistat: Kun ét parti er tilladt, og det monopoliserer magten. Valg er ritualer uden konkurrence. Metaforisk: miljøer uden plads til alternative platforme eller kandidater.

18. Forbundsstat: Føderal statsform med kompetencedeling mellem centralmagt og delstater. Tyskland og USA er eksempler. Billedligt handler det om organisationer med balanceret decentralisering, hvor en central kerne koordinerer uden at opsluge lokale enheder.

19. Gerontokrati: Ældres styre, hvor seniorer dominerer beslutninger og ledelse. Kendes fra visse traditionelle samfund og organisationer. Overført bruges det om miljøer med høj anciennitet og langsom fornyelse i toppen.

20. Gerontokrati: Ældste aldersgrupper har den dominerende politiske magt og definerer linjen. Historisk udbredt i råd og klaner. Metaforisk betegner det langsom fornyelse og stabilitet frem for innovation.

21. Korporatisme: Interesseorganisationer integreres i beslutningsprocessen, ofte trepartssamarbejde mellem stat, arbejdsgivere og arbejdstagere. Metaforisk dækker det arrangementsstyre, hvor organiserede parter får systematisk plads ved bordet.

22. Korporatisme: Institutionaliseret samspil mellem organiserede interesser og staten, fx trepart. Øger forudsigelighed men kan hæmme konkurrence. Metaforisk: styre gennem aftalemaskiner og faste bordplaner.

23. Mandatområde: Område administreret af en magt på vegne af international organisation, historisk Folkeforbundet. Midlertidig ordning mod selvstyre. Overført bruges det om forvaltninger med opdrag og tidsbegrænset kontrol.

24. Militærjunta: Militær ledelse overtager staten, ofte efter kup. Magt legitimeres gennem orden og sikkerhed. I overført forstand bruges det om lukkede, hierarkiske grupper, der styrer uden civil kontrol.

25. Rådsrepublik: Statsform baseret på sovjetter/råd som lovgivende og udøvende organer. Historisk set kortlivede eksperimenter i Europa. Metaforisk bruges det om systemer, hvor basisråd sætter dagsorden og toppositioner er afledte.

26. Udvalgsstyre: Kommunal styreform, hvor politiske udvalg leder sektorer og borgmesterens rolle er koordinerende. Betonede kollektive beslutninger. Overført beskriver det organisationsmodeller, hvor specialiserede udvalg sætter retning indenfor afgrænsede domæner.

27. Udvalgsstyre: Kommunal model med sektorudvalg som politiske motorer. Giver faglig specialisering og politisk spredning. Overført: matrixledelse gennem stående udvalg, der prioriterer inden for egne siloer.

28. Autoritarisme: Politiske friheder begrænses, men der kan være begrænsede pluralistiske elementer og økonomisk liberalisering. Ordens- og stabilitetsargumenter dominerer. Overført bruges det om ledelsesformer, der vægter kontrol frem for deltagelse.

29. Autoritarisme: Begrænset pluralisme, svækket pressefrihed, men ikke total kontrol over private liv. Legitimation gennem orden og vækst. Overført bruges det om hårdhændet ledelse, der prioriterer disciplin over debat.

30. Konfederation: Løst statsforbund, hvor suveræne stater samarbejder om udvalgte områder. Central magt er begrænset. I overført forstand beskriver det koalitioner, netværk eller partnerskaber med svage fælles organer og stor lokal autonomi.

31. Ministerstyre: Dansk forvaltningsprincip, hvor ministeren har ansvar for sit område og afgørelser træffes under politisk ledelse. Overført betyder det stærk vertikal styring fra toppen i en hierarkisk kæde.

32. Ministerstyre: Ministerens politiske ansvar for hele området, inklusiv enkeltsager. Demokratisk kontrol gennem parlamentarisme. Overført: tydelig ejer af beslutninger og ansvar, med kommandoveje opad.

33. Totalitarisme: Staten kontrollerer samfundets alle aspekter, med ideologisk ensretning, propaganda og hemmeligt politi. Historisk knyttet til nazisme og stalinisme. Metaforisk betegner det systemer med total kontrol og fravær af privat autonomi.

34. Totalitarisme: Altomfattende kontrol med ideologisk ensretning, propaganda og hemmelig overvågning. Mobiliserer befolkningen tvangsmæssigt. Metaforisk: systemer, hvor ikke engang private sfærer er frie for styring.

35. Autonomt styre: Selvstyre med lovbestemt kompetence til egne beslutninger, men under overordnet forfatning. Udbredt i multinationale stater. Overført beskriver det teams, der opererer selvstændigt med delegeret mandat og begrænset micromanagement.

36. Kommissærstyre: Styre via udpegede kommissærer med udøvende beføjelser, fx i krisetider eller særområder. Billedligt bruges det om teknisk-administrativ ledelse uden direkte folkeligt mandat, men med stærke fullmagter.

37. Kommissærstyre: Udpegede kommissærer har beslutningsret, ofte midlertidigt i kriser. Demokratisk legitimitet er indirekte. Metaforisk: taskforces med mandat til at handle hurtigt uden lange høringer.

38. Præsidentstyre: Magten deles, men præsidenten er både regeringschef og statsoverhoved, valgt uafhængigt af parlamentet. Kendt fra USA. I overført betydning bruges det om organisationer med stærk, direkte valgt leder med eget mandat.

39. Oplyst enevælde: Autokratisk styre, hvor herskeren gennemfører modernisering og reformer inspireret af oplysningstidens ideer. Vægter effektivitet og rationalitet. Billedligt betegner det topstyrede forandringer udført i “folkets bedste” uden demokratisk mandat.

40. Parlamentarisme: Regeringen er afhængig af parlamentets tillid og kan afsættes ved mistillid. Kernen i mange demokratiske systemer, bl.a. Danmark. Billedligt beskriver det ordninger, hvor ledelsen kontinuerligt skal kunne samle opbakning fra et repræsentativt organ.

41. Storhertugdømme: Monarkisk stat ledet af en storhertug, historisk mellem fyrstedømme og kongerige. Luxembourg er nutidigt eksempel. Metaforisk bruges det om mellemstore domæner med ceremoniel tyngde og stabil kontinuitet.

42. Arveligt monarki: Kronen overgår efter arveregler, ofte primogenitur. Kontinuitet og symbolsk stabilitet er centrale elementer. Billedligt henviser det til ledelsespositioner, der går i arv indenfor familier eller snævre netværk.

43. Embedsmandsstyre: Forvaltningen får stor reel indflydelse på politik gennem faglighed og kontinuitet. Kan være midlertidigt i ekspertregeringer. Billedligt dækker det situationer, hvor administrationen definerer praksis mere end politikere.

44. Embedsmandsstyre: Forvaltningsapparatet definerer praksis og policy i kraft af ekspertise og kontinuitet. Politisk retning nedtones. Metaforisk: når systemets “maskinrum” reelt sætter kursen.

45. Koloniherredømme: Styret udefra af en kolonimagt, ofte uden fulde rettigheder for de koloniserede. Involverer udnyttelse og administrationskontrol. Metaforisk beskriver det dominansforhold, hvor beslutninger tages langt fra dem, de angår.

46. Direkte demokrati: Borgere beslutter direkte via folkeafstemninger og initiativer fremfor gennem valgte politikere. Schweiz er et klassisk eksempel. I overført betydning beskriver det beslutningsprocesser, hvor alle deltagere stemmer på konkrete forslag uden mellemled.

47. Teknokratregering: Regering domineret af eksperter snarere end partipolitikere, ofte udpeget for at håndtere kriser eller reformer. Billedligt beskriver det faglighedsbaseret ledelse med fokus på effektivitet frem for politiske kompromiser.

48. Teknokratregering: Regering sammensat af eksperter med mandat til at stabilisere økonomi eller gennemføre reformer. Forsøger at stå over partipolitik. Metaforisk: fagligt caretaker-lederskab, der leverer resultater frem for slogans.

49. Koalitionsregering: Flere partier deler regeringsmagten og forhandler fælles program. Almindeligt i proportionale valgsystemer. Billedligt bruges det om partnerskaber, hvor flere uafhængige aktører styrer sammen med aftalte spilleregler.

50. Koalitionsregering: Flere partier deler magten og forhandler kompromiser løbende. Stabilitet afhænger af koalitionsaftaler. Overført: partnerskabsledelse, hvor samspil og give-tage er daglig rutine.

51. Liberalt demokrati: Kombinerer frie valg med borgerlige frihedsrettigheder, retsstat og magtadskillelse. Beskytter mindretal og individ mod overgreb. Billedligt bruges det om miljøer, hvor regler og rettigheder sætter rammer for fair beslutninger og ansvarlig ledelse.

52. Mindretalsregering: Regerer uden parlamentarisk flertal og søger skiftende støtte. Kræver forhandling og pragmatisme. I overført forstand betegner det ledelser uden klart mandat, der må bygge alliancer projekt for projekt.

53. Mindretalsregering: Regerer uden flertal og må søge støtte sag til sag. Kræver åbenhed for forlig. Metaforisk: ledelse med svagt mandat, afhængig af alliancer og forhandlinger.

54. Deltagelsesdemokrati: Lægger vægt på bred og løbende borgerdeltagelse udover valg, fx gennem råd, høringer og borgersamlinger. Ideen er, at mere deltagelse giver bedre beslutninger. Bruges også om organisationer, hvor medlemmer engageres systematisk mellem generalforsamlinger.

55. Illiberalt demokrati: Valg afholdes, men retsstat, medier og mindretalsrettigheder er svækkede. Formelt demokrati uden substantielle friheder. I overført forstand betegner det systemer, hvor procedurer bevares, men kerneværdier er udhulet af magtkoncentration.

56. Personalistisk styre: Regime hvor magten samles omkring en leder med kult af personlighed, svage institutioner og loyalitetsnetværk. Billedligt betegner det organisationer, der kredser om én dominerende person frem for roller og processer.

57. Personalistisk styre: Regimets skæbne knyttet til én leder, svage institutioner, medier og sikkerhedsapparat personligt kontrolleret. Metaforisk: brand- eller founder-dominerede organisationer, hvor alt filtreres gennem én person.

58. Deliberativt demokrati: Styreform, hvor offentlig samtale, argumenter og begrundet uenighed er centrale for legitime beslutninger. Borgerforsamlinger og høringer bruges aktivt. Billedligt handler det om kulturer, der vægter dialog, begrundelse og refleksion før handling.

59. Konstitutionelt monarki: Monarken er bundet af forfatning og har primært ceremonielle opgaver, mens folkevalgte styrer. Udbredt i Europa. Billedligt handler det om systemer med stærk traditionel figur og reel magt hos ansvarlige, valgte ledere.

60. Semipræsidentielt styre: Deler udøvende magt mellem præsident og premierminister, ofte med både direkte valgt præsident og parlamentarisk regering. Kan skabe kohabitation. Billedligt bruges det om dobbelte ledelsesstrukturer, hvor ansvar og initiativ fordeles mellem to centre.

61. Repræsentativt demokrati: Befolkningen vælger repræsentanter, der lovgiver og styrer på deres vegne. Den mest udbredte moderne styreform, ofte med partier, parlament og regeringsdannelse. I overført betydning bruges det om ordninger, hvor delegerede taler og beslutter for mange.

Tak fordi du læste med i vores artikel "Styreform krydsord". Vi har samlet hele 107 forskellige løsningsforslag, så du forhåbentlig kunne finde præcis det ord, der manglede i dit krydsord. Listen spænder fra korte, hyppigt anvendte ord til længere og mere sjældne betegnelser - perfekt, når ledetråden kan tolkes på flere måder.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte, og at forslagene gjorde det nemmere at løse dit krydsord. Hvis ét ord ikke passede i første omgang, kan det betale sig at tjekke synonymerne eller varianterne i vores oversigt - nogle gange gemmer løsningen sig i en lidt anderledes formulering.

Vil du have flere krydsordsløsninger eller inspiration til næste puslespil? Du kan finde endnu flere løsningsforslag og krydsordsartikler her på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores samlinger, så kom gerne tilbage senere for nye ord og tips.

Har du forslag til flere ord, vi bør tilføje, eller ønsker du hjælp til en specifik ledetråd? Skriv en kommentar eller kontakt os - vi hjælper gerne. God fornøjelse med krydsordene!